EU i dagens aviser torsdag den 4. maj 2023

Tophistorier

EU-kommissær: Europas industri skal omstille sig til en krigsøkonomi
I flere af dagens aviser kan man læse, at EU satser på at skaffe en million granater til Ukraine inden for 12 måneder og generelt øge våbenproduktionen i Europa gennem fælles indkøb og bonusordninger til europæisk våbenindustri. EU's industrikommissær Thierry Breton har besøgt våbenfabrikker i EU's 11 våbenproducerende lande og udtaler: "Denne rundtur har givet mig et indblik i Europas produktionsevne, og den gode nyhed er, at vi ikke har noget at være misundelige på vores partnere over. Men når det handler om forsvar, er det nødvendigt, at vores industri skifter til krigsøkonomi-niveau." EU vil afsætte 500 millioner euro (cirka. 3,75 milliarder kroner) til at producere mere ammunition, og med medfinansiering fra medlemslandene vil den samlede investering blive det dobbelte. Målet er at øge produktionen af ammunition i EU til en million granater om året. Morten Løkkegaard, EU-parlamentariker og medlem af parlamentets indre markedsudvalg, understreger vigtigheden af, at små lande også får gavn af den massive investering i europæisk oprustning og udtrykker bekymring over dele af forslaget, der giver EU-Kommissionen og landene lov til i yderste fald at pålægge en producent at prioritere det europæiske marked: "Vi skal være yderst påpasselige med at lade kommissionen og enkelte medlemslande beslutte, hvad virksomheder skal producere. Det er afgørende, at vi finder den rette balance, og det vil jeg arbejde for under forhandlingerne i Europa-Parlamentet," siger han til Politiken.
Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 6; Altinget, onsdag (04.05.2023)

"Dette år vil blive afgørende for os. For Europa. For Ukraine"
Flere af dagens aviser skriver om mødet mellem Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og de nordiske statsministre, der fandt sted i Finland onsdag. I Jyllands-Posten kan man læse, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj besøgte Helsingfors, hvor han mødtes med de nordiske statsledere. Zelenskyj understregede, at "Dette år vil blive afgørende for os. For Europa. For Ukraine," og at det kræver flere våben og kampfly. Mødet med de nordiske ledere havde et klart sigte: Nato-topmødet i Vilnius i juli, hvor Zelenskyj vil arbejde for et Nato-medlemskab for at garantere Ukraines sikkerhed. De nordiske statsministre og Finlands præsident bekræftede i en fælles erklæring, at de vil støtte Ukraines vej mod Nato og reformprocesser, der kan føre til EU-medlemskab. På pressemødet blev både Mette Frederiksen (S) og Volodymyr Zelenskyj spurgt om kampfly, men Frederiksen sagde, at "Danmark ikke er nået til nogen konklusion endnu," og at det er et vanskeligt spørgsmål, der diskuteres internationalt. Frederiksen påpegede også vigtigheden af europæisk opbakning: "Det er jo absurd, hvis resten af Europa bliver træt før Ukraine. At vi, der lever i sikkerhed, bliver trætte før dem." Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, udtrykte sin støtte til Zelenskyj: "Vi har alle besøgt dig i Ukraine. Jeg tager det som et tegn på håb, at du nu er her på nordisk jord."

Ifølge Information blev det under mødet med de nordiske ledere fremhævet, at de nordiske lande har stået last og brast med Ukraine og har ydet betydelig militær og økonomisk støtte. Den tyske analytiker Claudia Major bemærker, at de vestlige våbensystemer, der er blevet leveret, er afgørende for Ukraines succes samt uddannelsen af tusindvis af soldater i brugen af disse våbensystemer. Nordiske lande som Danmark har bidraget med betydelig støtte til Ukraine. Ifølge det danske Statsministerium har Danmark leveret 9,45 milliarder kroner i militær støtte og 1,4 milliarder kroner i civil støtte. Kiel Institute for the World Economy fremhæver, at de nordiske lande har givet særligt generøse bidrag og har skiftet fra ad hoc-donationer til langsigtede løfter om militære og økonomiske bidrag. Statsminister Mette Frederiksen udtalte før mødet i Helsinki: "Ukrainernes kamp for frihed er også vores kamp. Der er stadig akut behov for militær støtte for at sikre, at ukrainerne står så stærkt som muligt i kampen mod Rusland. Og vi skal hjælpe med at genopbygge Ukraine og holde liv i håbet om en normal hverdag og retfærdig fremtid på den anden side af krigen." Topmødet i Helsinki tjente også som forberedelse til det kommende NATO-topmøde i juli i Vilnius. Her ønsker de nordiske ledere at danne fælles front og sikre, at de nordiske landes interesser bliver varetaget i fællesskab. Den tidligere finske statsminister Alexander Stubb bemærker: "Zelenskyj og de nordiske statsministre er et stærkt signal til Moskva. Putin lider ikke bare et nederlag, han har også skabt en ny europæisk sikkerhedsstruktur, som han vil være ekskluderet fra i en overskuelig fremtid." Efter besøget i Helsinki vil Zelenskyj besøge Tysklands kansler Olaf Scholz og forventes at bruge de nordiske landes eksempel som presmiddel over for Scholz, for at øge tysk støtte til Ukraine i den kommende offensiv.

I Information kan man desuden læse, at når man lægger de nordiske landes donationer til Ukraine sammen, udgør det det tredjestørste bidrag efter USA og Storbritannien. Kiel Institute for the World Economy fremhæver de nordiske landes "særligt generøse bidrag" som en undtagelse fra en tendens til faldende støtte i begyndelsen af 2023. Sverige var den største bidragsyder blandt de nordiske lande i 2022 og vedtog i marts 2023 en hjælpepakke på 6,2 milliarder svenske kroner (cirka 550 millioner euro) med Leopard 2-tanks, artilleri- og missilsystemer samt ammunition. Norge har også øget sin støtte med et femårigt støtteprogram på i alt 75 milliarder norske kroner (6,3 milliarder euro), hvilket svarer til 15 milliarder norske kroner (1,26 milliarder euro) årligt fra 2023 til 2027. Finland har indtil videre doneret omkring en milliard euro i hjælp og materiel til Ukraine. Den seneste støttepakke inkluderer seks Leopard 2-kampvogne, mineryddere og træning i at bruge dem samt deltagelse i træningen af 30.000 ukrainske soldater i Polen under EUMAM-programmet. Danmark er ifølge Statsministeriet et af de lande, der i forhold til sin størrelse har ydet mest støtte til Ukraine med cirka 9,45 milliarder kroner i militær støtte og 1,4 milliarder kroner i civil støtte. I marts blev der indgået en bred aftale om en Ukraine-fond på syv milliarder danske kroner i 2023 til militær, civil og erhvervsmæssig støtte. Den tiende danske hjælpepakke, annonceret dagen før mødet i Helsinki, har en samlet værdi på 1,7 milliarder kroner og omfatter blandt andet luftværn, bjærgningskøretøjer og mineryddere.
Jyllands-Posten, s. 10; Information, s. 8-9 (04.05.2023)

Prioriterede historier

Politikere: Nyt kæmpeoverskud bekræfter behov for særskat
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at SF og Enhedslisten mener, at det store overskud på 16,7 milliarder kroner i energiselskabet Danske Commodities bekræfter nødvendigheden af at inkludere energihandlerne i beskatningen af overnormale profitter. "Det viser, hvor vanvittigt det er, at regeringen har undtaget mellemhandlerne, da man vedtog, hvem der skulle betale solidaritetsbidrag. Man har målrettet undtaget dem, der tjener flest penge," siger Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted. Sigurd Agersnap, skatteordfører for SF, mener også, at energiselskabet bør betale solidaritetsskat af det overnormale overskud. I efteråret 2022 besluttede EU at regulere energiselskabernes overnormale profitter, hvilket skulle hjælpe med at stabilisere energimarkedet i Europa efter et ekstremt år. Danmark er nu ved at implementere disse EU-regler, men har i udgangspunktet undtaget energimellemhandlerne, som i 2022 har tjent ekstremt mange penge på de stærkt svingende og meget høje energipriser i hele Europa. Sigurd Agersnap påpeger, at det i stedet er Danmark, der konkurrerer skatten ned ved at undtage mellemhandlerne fra beskatningen af den overnormale profit: "EU har vedtaget den særlige beskatning af overnormale profitter. Det er Danmark, der har valgt at undtage mellemhandlerne fra beskatningen af den overnormale profit. Dermed kunne man vel med rette sige, at Danmark konkurrerer skatten ned lige nu." For at finde en løsning på problemet har Sigurd Agersnap kaldt skatteminister Jeppe Bruus (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i samråd og bedt om et overblik over, hvad andre europæiske lande har indført af regler. Pelle Dragsted fra Enhedslisten opfordrer til at finde en løsning i Danmark, der inkluderer mellemhandlerne i beskatningen, men understreger vigtigheden af en international model, så der ikke er forskel mellem landene: "Jeg tror, der er mulighed for at lave en løsning i Danmark, så vi får mellemhandlerne med. Men det er vigtigt, at man går efter en international model, så der ikke er forskel mellem landene."

Danske Commodities skal ikke fejre resultatet, men fokusere på at bidrage med 3,3 milliarder kroner i skat til den danske statskasse, udtaler direktør Helle Østergaard Kristiansen i et interview med Jyllands-Posten. Hun fremhæver selskabets succes med at navigere i forsyningskrisen og hjælpe med at få udbud og efterspørgsel til at mødes gennem effektiv europæisk samhandel. Om overnormale profitter og regulering siger Helle Østergaard Kristiansen: "Jeg mener, at al regulering af en specifik branche skal ske på EU-niveau. Det skal det, fordi vi er afhængige af at være konkurrencedygtige i EU. Det er en branche, der kræver meget kapital, og for at vi kan tiltrække den kapital, skal vi helst have lige markedsvilkår med andre EU-spillere." Økonomidirektør i Danske Commodities, Jakob Sørensen, udtaler, at elhandlerne har afbødet de værste prischok og fremhæver deres rolle i at flytte energi fra områder med høj produktion til områder, hvor efterspørgslen er størst. Han forventer, at Danske Commodities' indtjening i 2023 vil komme tættere på niveauet i 2021 på grund af et mere normaliseret niveau af udbud og efterspørgsel og reduceret behov for kapital med faldende energipriser.
Jyllands-Posten, s. 8, 8-9 (04.05.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-Kommissionen i Danmark: Europas fremtid afhænger af maskinarbejderen og den kvindelige IT-nørd
Per Haugaard, chef for EU-Kommissionen i Danmark, skriver i et debatindlæg på Altinget i dag blandt andet: "Vi står over for en kæmpe mangel på arbejdskraft. Det truer ikke bare vores europæiske velfærd men kan også betyde, at vi må vinke farvel til en vellykket grøn og digital omstilling. I 2019 var der 4,5 millioner flere grønne jobs i Europa end ved årtusindskiftet. I de kommende år kommer batteriindustrien til at mangle op til 800.000 medarbejdere. De medarbejdere kommer ikke af sig selv. Vi er enige om, at vi vil skabe verdens første klimaneutrale kontinent, men lige nu mangler vi hænderne til at gøre det. Vi skal løbende uddanne og opkvalificere mennesker, der kan tage de grønne og digitale jobs, der findes i dag og i fremtiden. Derfor har Europa-Kommissionen valgt, at 2023 skal være European Year of Skills – på dansk det europæiske år for færdigheder. Det europæiske år for færdigheder skal i korte træk fremme en tankegang i hele Europa om opkvalificering og omskoling, styrke europæiske virksomheder, matche arbejdskraft og færdigheder med virksomhedernes behov, gøre det nemmere for udenlandsk arbejdskraft at komme til EU og fremme retfærdig grøn og digital omstilling. [...] Vi befinder os midt i et globalt ræs om færdigheder. Hvert EU-land er imidlertid unikt, og derfor tilbyder EU en værktøjskasse med støtte og idéer, men det er op til regeringen, regioner, kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner at tage værktøjerne i brug. [...] Vi kan heller ikke lukke øjnene for, at hænderne er for få. Og det kalder på, at vi skal gøre det endnu nemmere for arbejdskraften at bevæge sig rundt i EU. Der er et kæmpe potentiale i at få endnu flere kvinder ind på arbejdsmarkedet. Særligt skal vi have flere kvinder ind at arbejde med teknologi. Men vi har også brug for at åbne vores døre for folk fra tredjelande, hvis vi skal gøre os noget håb om at forløse det potentiale for vækst og konkurrenceevne, som vi ved, at Europa har. Det kræver, at vi hurtigere skal behandle sager og hjælpe folk i gang på arbejdsmarkedet. [...] Industrier, virksomheder, foreninger og institutioner på tværs af Europa har alle sammen en stor interesse i og behov for, at vi lykkes med få styrket færdighederne på det europæiske arbejdsmarked. Fra Europa-Kommissionens side håber vi, at Danmark igen vil vise vejen som det gode eksempel. Det er nødvendigt for, at Danmark kan nå sine ambitiøse klimamål til tiden, men den viden kan samtidig blive et eksporteventyr uden lige, for dem der tør gå forrest."
Altinget (04.05.2023)

Det digitale indre marked

Marie Bjerre om regulering af kunstig intelligens: Der er et kapløb i gang, og vi må ikke spænde ben for udviklingen
Altinget skriver onsdag, at digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) advarer mod at regulere kunstig intelligens for stramt, da det kan hindre udnyttelsen af de enorme muligheder, teknologien rummer. Hun mener, det ville være direkte uetisk og advarer mod overdreven teknologiforskrækkelse. Marie Bjerre ønsker primært at påvirke udviklingen i EU og påpeger, at regulering af kunstig intelligens og chatbots er nødvendig, men det er vigtigt ikke at hæmme teknologiens udvikling med for restriktiv lovgivning.
Altinget, onsdag (04.05.2023)

Finansielle anliggender

Rentehop og prisdyk varsler hård sommer for boligejerne
Det seneste halve års rentestigninger har presset boligpriserne ned, og yderligere renteforhøjelser forventes i løbet af sommeren, hvilket kan gøre det sværere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet. ECB's Styrelsesråd, ledet af chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, skal snart afgøre, om renten i eurozonen skal sættes op. Flere banker forventer, at ECB-renten vil blive hævet med 0,25 procentpoint til 3,25 procent. Inflationen i eurozonen er højere end forventet, og derfor forventes yderligere rentestigninger, der potentielt kan bringe eurorenten op på 3,75 procent. ECB's renteforhøjelser er forsinket i forhold til den amerikanske centralbank (Fed), der allerede er gået ned i forhøjelser på 0,25 procentpoint. De danske boligejere, der har variabelt forrentede lån, er mest påvirket af ECB's renteændringer. Nordea Kredit forudser, at renten på de lån vil stige til omkring fire procent. Boligpriserne skal falde yderligere 16 procent i gennemsnit for at give førstegangskøbere samme muligheder som i begyndelsen af 2022, ifølge Nordea Kredits beregninger. Kommende rentestigninger fra ECB og Fed vil lægge et nedadgående pres på boligpriserne, men det er usikkert, hvor hurtigt renterne kan falde igen. Efter en eventuel renteforhøjelse fra ECB forventes Danmarks Nationalbank at følge trop og lave samme renteforhøjelse.
Berlingske, s. 8-9; Børsen, s. 26 (04.05.2023)

Grundlæggende rettigheder

Minister vil kæmpe mod EU-regulering af medier
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse om en ny EU-lov om mediefrihed, der risikerer at pålægge velfungerende mediebrancher som den danske unødigt meget regulering. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har udtrykt bekymring for, at den nye EU-lov kan gøre den danske model med Pressenævnet dysfunktionel. Under sit besøg i Bruxelles udtalte han: ”Formålet med mit besøg i dag er at sikre, at vores velfungerende model ikke bliver dysfunktionel, fordi vi på europæisk plan ønsker at gennemføre en lovgivning, der skal beskytte pressefriheden”. Den foreslåede European Media Freedom Act (EMFA) har til formål at sikre bedre forhold for europæiske medier ved blandt andet at pålægge alle medlemslande at respektere mediers redaktionelle frihed. Lovforslaget har dog mødt kritik fra flere organisationer, der repræsenterer medievirksomheder, mens det har fået ros af journalistforbund og foreninger, der arbejder for frihed og gennemsigtighed for medier.
Kristeligt Dagblad, s. 9 (04.05.2023)

Institutionelle anliggender

EU vil indføre hårdere straffe for korruption
Politiken skriver i dag, at EU-Kommissionen ønsker at styrke den grænseoverskridende indsats mod korruption og harmonisere straffene for korruption i EU-landene. EU's udenrigschef, Josep Borrell, udtaler på et pressemøde i Bruxelles: "Vi sender en klar besked om, at vi ikke vil involveres i korruption, uanset hvor det foregår". Kommissionens forslag indebærer en udvidelse af definitionen af korruption og en styrkelse af antikorruptionsmyndighederne i EU-landene. Næstformand for EU-Kommissionen, Vera Jourovå, udtrykker bekymring for korruptionens indvirkning på demokratiet og siger: "Vi har et alvorligt problem. Jeg vil sammenligne korruption med kræft. Korruption dræber vores demokratier, fordi det dræber folks tillid til vores system". EU-Kommissionen foreslår også at skærpe og harmonisere sanktionerne for korruption på tværs af landene. EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson uddyber: "I dag varierer straffene for bestikkelse mellem EU-landene fra tre måneder op til 15 år. Nu vil vi harmonisere straffene for at gøre myndighedernes arbejde mere ensartet". Margaritis Schinas, næstformand i EU-Kommissionen, understreger vigtigheden af en fælles indsats og udtaler: "Vi foreslår at kriminalisere alle former for korruption i alle EU-lande". Forslaget vil både styrke indsatsen mod korruption internt i EU og i forhold til tredjelande, som EU samarbejder med.
Politiken, s. 9 (04.05.2023)

Tidligere ambassadør: Ungarn er en mulig opskrift på demonteringen af et demokrati
I en kronik på Altinget af forhenværende norsk ambassadør i Tjekkiet og Ungarn, Siri Sletner, kan man blandt andet læse: "Orbán-regeringen tiltrådte i maj 2010. Hans første handling var at etablere 4. juni som en nationaldag (ud over tre andre). Dette var datoen for underskrivelsen af Trianon-traktaten efter Første Verdenskrig, hvor Ungarn mistede halvdelen af sin befolkning og tre fjerdedel af sit territorium. Håbet om at genetablere Storungarn lever stadig videre i mange kredse – uden at Orbán-regeringen aktivt afviser ideen, tværtimod. På samme måde markerer de andre nationale dage Ungarns tab gennem historien, bortset fra 20. august (grundlæggelsen af Ungarn). [...] Vi skal holde øje med udviklingen i Ungarn, fordi det handler om stabiliteten i de europæiske og vestlige demokratier, og hvordan disse, især dem, der er opstået efter jerntæppets fald, kan modstå pres og undgå at glide i autoritær retning. Presset kan komme fra sikkerhedspolitiske omvæltninger, migration eller økonomiske chok, og det er i vores interesse, at de europæiske lande består en sådan test. Ungarsk politik må ikke blive manualen eller sprede sig. Her betyder stærke demokratiske institutioner med gode "checks and balances" alt. Orbán har brugt systemet til systematisk at nedbryde alle former for checks and balances og indføre kontrol sektor for sektor. [...] Flere statslige universiteter er for nylig blevet organiseret i fonde, hvor bestyrelsen har et omfattende mandat til at kontrollere både institutionens økonomi (herunder ejendomsforvaltning og anvendelse af EU-midler) og det akademiske liv. Formænd/medlemmer er ofte aktive politikere eller andre personer med tætte bånd til Fidesz. Frygten er, at det vil gøre det muligt både at favorisere egne politiske interesser og samtidig tvinge universiteterne til at følge en aktiv nationalistisk/ideologisk linje. Vi er godt klar over, hvordan Central European University (oprindeligt oprettet med bistand fra Soros), et velrenommeret universitet, klarede sig, som blev tvunget til at flytte til Wien på grund af ændrede rammebetingelser. [...] Orbán har i flere år været stærkt kritisk over for EU og vestlige værdier primært af indenrigspolitiske årsager, eller fordi han vil opnå noget. I foråret 2011 havde Ungarn EU-formandskabet. På den nationale mindedag i marts holdt premierminister Orbán en stærk og kampklar tale til folket: ”... vi stod imod habsburgerne i 1848, vi stod imod (dengang) Moskva, og vi vil stå imod Bruxelles ...". Han har også plejet et godt forhold til Putin og er formentlig stadig Putins bedste ven i EU. Venskabet har givet økonomiske gevinster, såsom finansiering af udviklingen af Ungarns atomkraftværk. I overensstemmelse med denne politik engagerer Orbán sig i en meget kynisk dobbeltkommunikation. Han har været stærkt kritisk over for EU's sanktioner mod Rusland efter landets invasion af Ukraine, men har ikke modsat sig sanktionerne, som man kunne få indtryk af fra ungarske medier. Ungarn har heller ikke ydet våbenhjælp til Ukraine, fordi "... de ønsker ikke at være involveret i en krig...", og de har heller ikke tilladt våben at blive transporteret til Ukraine gennem Ungarn. Ungarn har ligeledes erklæret, at det ikke vil overholde arrestordren (ICC) mod Putin og hævder, at landet ikke er juridisk bundet af ordren. [...] Men Orbáns kritik af EU går aldrig længere end nødvendigt for ikke at miste den økonomiske støtte. Så længe han stadig har udestående midler, vil han være noget mere afdæmpet i sin kritik. Der tilbageholdes stadig midler, fordi EU ikke er tilfreds med visse dele af Ungarns lovgivning. Det kan således opfattes som et forsøg på at "presse" EU til betaling, at Ungarn tilbageholdt sin ratificering af Sveriges og Finlands ansøgninger om Nato-medlemskab (Finland blev ratificeret, efter at Tyrkiet gav grønt lys). I Sveriges tilfælde kan en forklaring være svensk kritik af udviklingen i Ungarn (det skal tilføjes, at den ungarske udenrigsminister meget gerne taler om integrationsproblemer og kriminalitetsstatistikker, herunder "no go-zoner" i Malmø og andre byer i Sverige). Desuden bliver kritik fra EU ofte mødt med eksempler fra andre lande, hvor lignende politikker eller regler er mulige, siger de. Orbán-regeringen forsøger tilsyneladende at vende alle uenigheder til det, der er juridisk acceptabelt, og dermed skabe afstand til de intentioner og fælles værdier, der ligger til grund for EU-lovgivningen."
Altinget (04.05.2023)

Interne anliggender

Efter forvirring: Kofod slår fast, at han forlader politik helt
Politiken og Weekendavisen skriver i dag, at tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har meddelt, at han ikke længere vil stille op til europaparlamentsvalget i 2024, og at han forlader dansk politik helt. Han siger, at han har forklaret sin beslutning over for de personer i Region Hovedstaden, som har opfordret ham til at opstille til EU-Parlamentet og indstillet ham til det. Kofod vil i stedet fokusere på sin egen rådgivningsvirksomhed, sin familie og forfølge andre mål. På spørgsmålet om intern modstand i partiet på grund af den gamle #MeToo-sag har spillet ind på hans beslutning, svarer Kofod: "Nej, altså det er min egen beslutning, det her, fordi jeg gerne vil forfølge nogle andre mål."
Politiken, s. 8; Weekendavisen, s. 2 (04.05.2023)

Symbolpolitik
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver tidligere universitetslektor og EU-ansat, Poul Søren Kjærsgaard, blandt andet: "Da den danske statsminister, Mette Frederiksen, forleden mødtes med sin meningsfælle, den italienske ministerpræsident Giorgia Meloni, sad Frederiksen ikke alene ved siden af Dannebrog og den italienske trikolore, men også Europaflaget. Sådan er det i Europa ved møder mellem statsledere, men ikke i Danmark, hvor Europaflaget alene anvendes på Europadagen den 9. maj. [...] Som svoren tilhænger af symbolpolitikken kunne statsminister Frederiksen passende bruge sit holdningsskifte og den kommende EU-dag som anledning til at sidestille dansk praksis med europæisk praksis, så der også herhjemme flages med EU-flaget ved møder mellem danske og europæiske politikere samt på administrativt niveau."
Weekendavisen, s. 13 (04.05.2023)

Klima

Anne Paulin: Socialdemokratiet arbejder for flere vindmøller - og derfor imod EU-naturplan
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Anne Paulin, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Hun skriver blandt andet: "I mandags stod Mette Frederiksen side om side med blandt andet den franske præsident Macron og EU-kommissionens formand Ursula Von der Leyen, da Danmark sammen med otte andre lande kunne præsentere nye, forhøjede ambitioner for Nordsøen. [...] Nu skal Nordsøen helt op og levere 300 gigawatt i 2050. Samarbejdet er afgørende for Europa, europæerne, for vores klima og vores sikkerhed. Alligevel risikerer Kommissionens udkast til naturgenopretningsforordning, som det foreligger nu, netop at kunne spænde ben for omdannelsen af Nordsøen til et grønt kraftcenter for hele Europa. [...] Derfor arbejder vi i Socialdemokratiet for, at natur og biodiversitet er helt i top på den europæiske dagsorden, for også denne udfordring kan kun løses i fællesskab over grænserne. Men samtidig står vi også midt i en buldrende klimakrise, som kræver, at vi satser massivt på vedvarende energi. For Danmark skal være et grønt kraftcenter, som leverer grøn strøm til hele Danmark og halvdelen af Europa. Med vores unikke havressource i Nordsøen og Østersøen har Danmark et helt særligt ansvar for at bidrage til at producere grøn strøm til resten af Europa. [...] Naturkrisen og klimakrisen er tæt bundet sammen, og vi skal derfor bestræbe os på, at løsningerne ikke spænder ben for hinanden. Det gælder også i forhold til EU’s naturgenopretningsplan. Vores ønske er derfor, at det genovervejes, hvordan naturgenopretningsplanen kan sikre grøn handling, der både styrker naturen og adgangen til bæredygtig grøn energi."
Altinget, onsdag (04.05.2023)

Rådet for Grøn Omstilling: Regeringen kan ikke gemme sig bag falske håb om CO2-fangst
På Altinget kan man onsdag læse en kommentar af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Han skriver blandt andet: "Sjældent har der været holdt så mange grønne topmøder – fra Esbjerg til Marienborg og Oostende – og antallet af snurrende gigawatt havvindmøller øges fra gang til gang. Men det hele er foreløbig imaginært. [...] Det kunne være skønt, hvis de ni lande ved Nordsøen faktisk leverer 120 GW offshore vind i 2030 og 300 GW i 2050. Men lige nu er opstillingen af hav- og landvindmøller i Danmark gået helt i stå. Og de store vindmøllevirksomheder lider under, at politikerne i Danmark og andre EU-lande endnu ikke har kappet de bureaukratiske snubletråde over, der skal få vindenergien til at blomstre i Europa. Samtidig rammes danske solcelleejere af bøvl og højere afgifter. [...] Regeringen udsender uklare signaler til markedets deltagere. Og det er dybt bekymrende, at regeringen samtidig modarbejder EU´s nye naturgenopretningslov, der skal sikre, at mindst 20 procent af naturen til havs og til lands skal genoprettes inden 2030. Det er noget værre rod. [...] Klimaministeren vil tillade endnu en boring efter gas i Nordsøen, som om det ikke for længst var nok. Det ser ud til, at regeringen har mistet sit grønne kompas. [...] Selv dette maskespil kan ikke dække over udfordringen. Danmark skal fjerne over 5 millioner tons CO2 inden 2030. Reelt er udfordringen endnu større. Og vi overholder ikke EU-kravet om en årlig reduktionssti. Vi har en flertalsregering, men den tør endnu ikke udfordre landbruget og transporten, der stadig hænger fast i den fossile æra. Og man taler hellere om vækst, nye erhvervseventyr og større arbejdsudbud end at levere effektiv klimahandling."
Altinget, onsdag (04.05.2023)

Seniorforsker: Danmark halser håbløst bagefter i udbredelsen af vild natur
I et debatindlæg på Altinget af Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, kan man i dag blandt andet læse: "Naturen mangler plads – det er årsagen til biodiversitetskrisen. Men hvis vi mennesker skal give pladsen fra os for alvor, har det en pris. Vi bruger jo pladsen til noget andet end vild natur i dag. [...] Den danske nationalparklov fra 2007 er reelt greenwashing af værste skuffe, fordi den ingen reel naturbeskyttelse rummer. Og det er vel at mærke i et land, hvor naturen netop ikke er beskyttet tilstrækkeligt mod afvanding, næringsbelastning, tilgroning og overudnyttelse af vegetationen i skove og lysåbne naturområder. Ikke engang i gamle naturskove, beskyttede naturtyper eller i de særligt udpegede Natura 2000 områder er naturen effektivt beskyttet. Når regeringen nu træder på bremsen over for EU's udkast til naturgenopretningslovgivning, så skyldes det helt enkelt at lovgivningen udfordrer den gældende fysiske planlægning i Danmark. Lovgivningen insisterer på, at der findes natur i Danmark, og at vi fremover skal prioritere naturen højere end vi gør i dag. [...] I alle de år, jeg har arbejdet som forsker og rådgiver i Danmarks natur og biodiversitet, har dansk politik halset håbløst efter EU, og den danske naturindsats har handlet om lige netop at bestå EU’s direktiver, så man ikke blev hevet i domstolen. [...] Det som for alvor halter, når vi taler om Danmarks natur og biodiversitet, er at politikerne i Folketinget ikke vedtager bindende mål for hvor stor en del af landarealet og havterritoriet, som skal reserveres helhjertet til vild natur på kort og lang sigt."
Altinget (04.05.2023)

Migration

Den nye flygtningekrise
I Weekendavisen kan man i dag læse om flygtningekrisen og migration til EU, med særligt fokus på Danmark. I 2015 oplevede Danmark en bølge af flygtninge og migranter, hvilket førte til en række stramninger i landets udlændingepolitik. Den mest vidtgående var den såkaldte nødbremse, som ifølge daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle forhindre "ukontrollable flygtningestrømme". "Vi indfører en nødbremse mod ukontrollable flygtningestrømme. Jeg vil ikke se Danmark i en situation igen, hvor flygtninge i hobetal går på motorvejene," udtalte han dengang. Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migrations- og flygtningeret ved Københavns Universitet, påpeger, at EU's forhandlinger om fælles asyl- og migrationsregler endnu ikke er kommet i mål, og at det politiske landskab er blevet meget mere uforudsigeligt: "EUs forhandlinger om fælles asyl- og migrationsregler er endnu ikke kommet i mål, så på mange måder står vi på samme sted som i 2015. Til gengæld er det politiske landskab blevet meget mere uforudsigeligt." Inger Støjberg, daværende udlændinge- og integrationsminister, udtrykker tvivl om regeringens vilje og evner til at bruge nødbremsen. "Med nødbremsen kan man vende folk rundt og sende dem tilbage til Tyskland i det tog, de kom i. Men jeg er ikke sikker på, at regeringen har viljen og evnerne til at bruge den. Vi har et Venstre og en udenrigsminister, der går mere op i vores anseelse i EU end i at passe ordentligt på Danmark," siger hun. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek understreger, at aktivering af nødbremsen er forbeholdt ekstraordinære situationer: "Der er ingen tvivl om, at en aktivering er forbeholdt de ekstraordinære situationer, og hvis det bliver nødvendigt, vil vi ikke tøve med at tage de nødvendige redskaber i brug. Men som situationen er nu, er førsteprioriteten at få styr på Europas ydre grænser." Professor Gammeltoft-Hansen påpeger desuden, at en stramning på papiret ikke nødvendigvis vil blive ført ud i livet i praksis, og at aktivering af nødbremsen kan udløse et harmonikasammenstød med Tyskland og andre lande: "Man kan ikke bare vende folk om ved grænsen, hvis man ikke har en aftale med Tyskland om, at de vil tage imod dem. Så har du pludselig en situation, der skal løses politisk og bilateralt med Tyskland, og som også kan få andre lande til at tage deres egne forholdsregler."
Weekendavisen, s. 5 (04.05.2023)

Hver dag ankommer nye migranter til Europa, men der er stadig langt til 2015. Få overblik her
På Altinget kan man i dag få et overblik over den stigende migration til Europa. Ifølge Frontex, EU's grænseagentur, nåede antallet af ulovlige grænseoverskridelser i 2022 et niveau, der ikke er set siden flygtningekrisen i 2015-16. I de første tre måneder af 2023 er der registreret 54.000 irregulære grænsekrydsninger, 23 procent flere end i samme periode i 2022. Migranterne kommer nu fra mange forskellige lande, hovedsageligt Tunesien, Afghanistan og Syrien. EU's udenrigschef, Josep Borrell, betegner situationen i Tunesien som "meget, meget farlig" for EU og understreger, at et økonomisk kollaps i landet skal undgås for at undgå yderligere pres på Europa. Italien har oplevet en særlig stor stigning i antallet af migranter og har erklæret seks måneders nødretstilstand for at håndtere situationen. Premierminister Giorgia Meloni blev valgt på et løfte om at stoppe migrantstrømmene til Italien, men indtil videre er antallet af migranter steget. Selvom flere migranter søger asyl i EU, kommer der fortsat få til Danmark. Danmark er gået fra at være nummer 5 på listen over asylansøgere per indbygger i 2014 til nummer 19 i EU i dag. Stigningen i asylansøgere fra Ukraine efter Ruslands invasion er faldet måned for måned, men mange ukrainere er kommet til EU og søgt midlertidig beskyttelse i stedet for asyl.
Altinget (04.05.2023)

Retlige anliggender

Demokrati(u)tilfredshed
Altinget skriver i dag, at Danmark har truffet en politisk beslutning om ikke at deltage i Østrigs søgsmål for at stoppe EU-domstolens grønstempling af gas og atomkraft. Klimaminister Lars Aagaard (M) begrunder dette med, at EU-landene må holde sammen efter Putins invasion af Ukraine og bemærker, at der hverken har været flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet for at udelukke atomkraft og naturgas fra EU's taksonomi. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, påpeger, at regeringen ikke udviser samme tilbageholdenhed i sagen om EU's mindstelønsdirektiv.
Altinget (04.05.2023)

Justitsministeren erkender "betydelig usikkerhed" om grænsekontrollens lovlighed
Den danske regering har valgt at forlænge grænsekontrollen endnu en gang med henvisning til trusler mod landet, men justitsminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at der er "betydelig" juridisk usikkerhed forbundet med denne beslutning. Ifølge Schengen-reglerne må et medlemsland kun indføre grænsekontrol undtagelsesvis og som en sidste udvej, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Det samlede tidsrum for denne midlertidige grænsekontrol må ikke overstige seks måneder. En dom fra EU-domstolen i 2022 fastslår, at denne praksis kun er lovlig, hvis der foreligger en ny alvorlig trussel, der adskiller sig fra den tidligere. Regeringen henviser til terrortruslen mod Danmark, migrationskrisen, og en trussel fra fremmede staters efterretningstjenester som de tre overordnede begrundelser for grænsekontrol. Justitsminister Peter Hummelgaard mener, at de tre nævneværdige forhold gør, at Danmark er på både politisk og juridisk holdbar grund. Dog erkender Hummelgaard, at der er usikkerhed omkring, hvad EU-domstolen præcist mener med en "ny trussel". Stefan Salomon, lektor i EU-ret ved University of Amsterdam og manden bag sagen ved EU-domstolen, mener dog, at dommen efterlader rum til fortolkning, men med modifikationer.
Information, s. 1,6 (04.05.2023)

Udenrigspolitik

Tidligere MF'er: Kinesisk frembrusen skal mødes af vestligt sammenhold
Altinget bringer et debatindlæg af Viggo Fischer, tidligere folketingspolitiker fra De Konservative. Her kan man blandt andet læse: "Hvordan skal Danmarks fremtidige Kina-politik se ud? Er det værdier eller erhvervsmæssig pragmatisme, der skal i højsædet? Danmark har værdipolitisk ikke haft noget udbytte af det hidtidige samarbejde med Beijing. [...] Spørger man den kinesiske menneskerettighedsaktivist Wuer Kaixi, har de vestlige lande taget det forkerte udgangspunkt. De har, som Danmark, været så optaget af handel, at de har givet de kinesiske magthaverne en fordelagtig udgangsposition. [...] De frie lande burde i stedet starte med menneskerettigheder og bringe kommuniststyret i defensiven. Wuer Kaixi, førende studenterleder på Den himmelske Freds Plads i Beijing i juni 1989, som jeg mødte i Taiwan for nogle år siden, står langt fra alene med sin vurdering. Der er et holdningsskifte undervejs. Medvirkende hertil er, at virkeligheden i Kina taler sit klare sprog. Det går fortsat ned at bakke med menneskerettighederne. [...] Den foruroligende udvikling i Hong Kong bør også indgå i Danmarks overvejelser. Og Danmark burde indlede med at kræve de urimeligt fængslede løsladt. Begynd med den 75-årige Jimmy Lai. Hans ’forbrydelse’ var sammen med andre at ville mindes nedkæmpelsen af demokratibevægelsen i Beijing i 1989. Det er nu forbudt. Han var som ledende mediepersonlighed en prominent støtte for byens demokrati bevægelse. Fængslingen var i strid med de rettigheder, der er defineret i den 50-årige britisk-kinesiske aftale. Den franske journalistorganisation RSF tildelte ham i 2020 deres frihedspris. RSF frygter, at den videre retssag mod Jimmy Lai kan føre til, at han får livstidsstraf. [...] Kina er fortsat et stort marked og en vigtig leverandør. Men hvordan har danske erhvervsledere det inderst inde med, at bag den kinesiske facade er der et system uden retssikkerhed, og hvor kommunistpartiet blander sig mere og mere i virksomhedernes afgørelser? Det virker ikke som et sikkert grundlag for nye danske investeringer. Danmark bør forholde sig til Kina som en frembrusende magt, der ikke alene truer det demokratiske Taiwan, men også vil tiltage sig global magt på autoritært grundlag. Vi bør stå sammen med USA og andre kritiske EU-lande i en fælles holdning over for Kina. Det er det eneste, som regimet i Beijing respekterer."
Altinget (04.05.2023)