5. august 2021
Dagens EU-tophistorier
Migration: Ingen er stillet til ansvar for græsk påsejling, der kostede en treårig dreng livet
I torsdagens udgave af Jyllands-Postens Indblik skrevet af korrespondent Martin Kaae kan man blandt andet læse: "Danske soldater og politifolk blev inddraget i redningen af 34 migranter, da deres gummibåd var blevet påsejlet af den græske kystvagt og sank. Sagen blev indberettet til både Frontex og græske myndigheder, men 20 måneder senere er der ikke placeret noget ansvar for tragedien. [...] Det seneste år har budt på en række historier om, hvordan EU's forsvar af den ydre grænse i nogle tilfælde foregår så aggressivt, at fundamentale menneskerettigheder brydes, uden at nogen stilles til ansvar. Migranter og organisationer har fortalt om pushbacks, hvor de bliver skubbet ud af EU-landene igen, selv om de er nået frem. Dermed nægtes de deres konventionsmæssige ret til at få behandlet asylansøgning. Andre sager handler om mishandling og overgreb, inden migranterne sendes ud igen. [...] I en udtalelse, som den græske kystvagt udsendte få timer efter episoden, understregede den, at »der har været information - som er ved at blive kontrolleret - om, at båden med udlændinge ikke bar nogle markeringer overhovedet, og passagererne ikke havde redningsveste på. Begge både bevægede sig på tidspunktet for kollisionen«. Minister for skibsfart og øer Giannis Plakiotakis havde straks sat forskellige myndigheder på sagen, herunder anklagemyndigheden. I dag, 20 måneder senere, undersøges sagen ifølge det græske udenrigsministerium stadig, og ministeriet vil derfor ikke svare på spørgsmål om den. [...] Tidligere i juli afsluttede et udvalg i Europa-Parlamentet en undersøgelse. Politikerne fandt ikke beviser på, at Frontex som agentur direkte har brudt menneskerettigheder. Men Frontex har haft beviser for, at det sker i EU-lande, som agenturet har operationer i. [...] I Danmark har udlændingeminister Mattias Tesfaye det politiske ansvar for Frontexsamarbejdet. Ministeriet oplyser, at hverken han eller ministeriet 'har været gjort bekendt med detaljerne' i sagen om den treårige, der mistede livet. 'For regeringen er det fuldstændig afgørende, at der hele tiden arbejdes på at forbedre kontrollen med EU's ydre grænse. Her spiller Frontex en central rolle,' udtaler Tesfaye i et skriftligt svar og fortsætter: 'Det er klart, at beskyttelsen af EU's ydre grænser skal ske i fuld respekt for menneskerettighederne. Derfor forventer jeg naturligvis, at Frontex undersøger sagerne nærmere, hvis der sker hændelser, som bør belyses.'"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: Den hængte aktivist fra Belarus forudså sin egen død
Berlingske torsdag skriver om Belarus og liget af den belarusiske politiske aktivist Vitalij Shishov, som tirsdag blev fundet i en park i Kiev i Ukraine. Vitalij Shishovs dødsfald følger i efterskælvet af et års uroligheder i Belarus, siden Alexander Lukasjenko i august sidste år for sjette gang i træk blev valgt til landets præsident. Hvis Vitalij Shishov er død på baggrund af en ordre fra Lukasjenko, er det ikke første gang, at præsidenten bevæger sig uden for belarusisk territorium.Seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel Hansen, mener, at kan der være flere forklaringer bag: "Der er to overordnede teorier. Den ene er, at det er et styre, der er lidt i panik. Hvis Hviderusland har betragtet Vitalij Shishov som en trussel, kan tankegangen være, at der skal så lidt til, før det hele ramler. Dette ville være udtryk for et styre, som ser fjender overalt, og som måske føler, at det hele tiden er nødt til at gøre noget aktivt for at begrænse skaderne, for lige pludselig vælter det. Det kan dog også være udtryk for et styre, især efter det med Roman Protasevich, der er overbevist om, at det kan slippe afsted med det - der sker alligevel ikke noget," siger han. Storbritannien og en række EU-lande har i løbet af det seneste år indført sanktioner mod Belarus. Det er sket blandt andet på grund af brud på menneskerettighederne.
Kilde: Berlingske, s. 11
Andre EU-historier
Finansielle anliggender: Banker opjusterer på stribe - men investorerne er skeptiske
Berlingske skriver i dag, at investorerne vender tommelfingeren nedad til bankerne på trods af opjusteringer. En lang række banker har henover sommeren opjusteret deres forventninger til regnskabsåret 2021. "I lyset af øget økonomisk aktivitet og gunstige finansielle markeder havde investorerne taget lidt forskud på glæderne forud for opjusteringerne. Derfor har der ikke været den store begejstring at spore, da opjusteringerne i store træk var forventet," siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank. Der er dog i løbet af de seneste måneder opstået ny frygt for coronavirus, hvilket har fået investorerne til at holde sig lidt tilbage. Det er især gået ud over bankerne. Berlingske er dykket ned i en række bankers regnskaber. De viser, at 11 udvalgte storbanker i EU og USA - heriblandt Goldman Sachs, JP Morgan og Deutsche Bank - tilsammen genererede indtjening på omkring 379 milliarder kroner sammenlignet med 87 milliarder kroner i andet kvartal 2020, beregnet ved valutakurser sat til gennemsnitskurser i juni opgjort af Danmarks Nationalbank. Michael Friis Jørgensen fra rådgivningsfirmaet HC Andersen Capital har ikke et specielt godt øje til bankaktierne. "Banksektoren var rigtig stærk, da vi så renterne stige, og de økonomiske forventninger bragede derudad. Nu kigger vi måske ind i et mere hårdt scenario. Det tyder på, at vi har set toppen af den generelle medvind til bankerne," siger han. Tidligere under coronakrisen henstillede Den Europæiske Centralbank, ECB, til, at bankerne ikke udbetaler udbytte til deres aktionærer. For knap to uger siden gav ECB imidlertid grønt lys til, at eurozonens banker igen kan udbetale udbytte fra september.
Kilde: Berlingske, s. 4
Arbejdsmarkedspolitik: Hvem der bare kunne få ufaglærte ansatte …
Berlingske bringer i dag en kommentar af Jesper Olesen, direktør for Clarion & Comfort Hotel Copenhagen Airport. Han skriver blandt andet: "Manglen på arbejdskraft i Danmark stiger og debatten ender oftest et af følgende tre steder: 1. Danskere fra kanten af arbejdsmarkedet skal i job. 2. Vi skal nedjustere minimumslønnen på beløbsordningen for arbejdskraft fra lande uden for EU. 3. Hæv lønningerne. Alle tre diskussioner har en berettigelse, men de løser ikke det akutte problem, vi har i oplevelsesindustrien. [...] Man behøver ikke at åbne for hele verden på én gang, omend vi har medarbejdere med 33 forskellige nationaliteter ansat, som hver dag bidrager til en god arbejdskultur og gode gæsteoplevelser. Men hvis det er for stort et skridt, så lad os starte med lande i Europa, som ikke er medlem af EU endnu. Man kan også gå mere drastisk til værks og oprette danske jobkontorer i de lande i EU, hvor der er ledig arbejdskraft. Deres borgere har mulighed for at arbejde i Danmark uden at skulle forholde sig til beløbsgrænser og positivlister, og vi kunne vise dem vejen hertil."
Kilde: Berlingske, s. 23
Migration: Stoklund versus 1,2 milliarder afrikanere
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Selv om AU, Den Afrikanske Union, i hårde vendinger har kritiseret den danske regerings ønske om at etablere modtagecentre for asylansøgere i udlandet, så fastholder den socialdemokratiske udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, at regeringen ikke ønsker at løbe fra sit ansvar for at hjælpe 'folk i nød'. Tværtimod mener Stoklund, at den nylige lovændring - der tidligere er blevet mødt af sønderlemmende kritik fra blandt andet Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Amnesty International - vil muliggøre et mere 'humant' asylsystem, hvor færre vil drukne på den farefulde færd over Middelhavet. [...] Som nævnt preller AU's kritik af på Stoklund. For ham er ønsket om færre asylansøgere på danske gader og veje åbenbart vigtigere end international solidaritet med klodens fattige lande. Eller formuleret mere præcist: Ønsket om, at regeringen fremstår som en handlekraftig regering, der har gjort alt, hvad der er muligt, for at reducere antallet. Meget sigende ønsker Stoklund ikke at oplyse noget om, hvordan det konkret går med regeringens planer. Og indtil videre ser det ikke ud til at være meget realisme i regeringens bestræbelser om at få flyttet asylbehandling og indkvartering af flygtninge til et sted uden for EU."
Kilde: Information, s. 2
Udenrigspolitik: EU opfordrer USA til at åbne for EU-borgere
Dagens Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen nu opfordrer den amerikanske regering til at åbne for rejsende fra EU. Hun ønsker, at USA skal indføre lignende regler, som dem EU har for rejsende fra USA. "Vi insisterer på, at de samme regler gælder for ankomster i begge retninger. Vi er nødt til at løse dette problem så hurtigt som muligt, og vi er i jævnlig kontakt med vores amerikanske venner," sagde hun onsdag til det tyske medie RND.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12
Interne anliggender: Peter Skaarup tror, at han er objektiv
Morten Balling, professor emeritus ved Økonomisk Institut, Aarhus Universitet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Peter Skaarup, retsordfører for DF, skrev forleden i JP: 'Min objektive vurdering er, at briterne stemte sig ud af EU primært på grund af problemerne med uintegrerbare indvandrere osv.' [...] Objektivitet indebærer, at et udsagn er uafhængigt af den skrivendes ønsker og præferencer. Modsætningen er subjektivitet, hvor udsagnets indhold afspejler den skrivendes egen opfattelse og fordomme. At Skaarup igen og igen lufter sin EU-skepsis og sin glæde over brexit og argumenterer for en stram udlændingepolitik, er selvfølgelig helt ok. Han skal blot ikke prøve at bilde sig selv og læserne ind, at han præsenterer objektive vurderinger."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27
Landbrug: Styrelse advarer mod altædende bille
Flere aviser skriver i dag, at Landbrugstyrelsen opfordrer alle danskere, der rejser hjem fra EU-lande, til at være opmærksomme på, at de ikke bringer skadedyr med ind på dansk jord. I Schweiz nær den tyske grænse har man nemlig fundet Japanbillen - en bille, som kan gøre alvorlig skade på planter.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 2
Retlige anliggender: Messerschmidts moral
Politiken bringer et læserbrev skrevet af Michael Pedersen fra Vejen. Han skriver blandt andet: "Morten Messerschmidt, der vel egentlig har haft som mål i sine mange år i EU at bekæmpe svindel i EU, ved åbenbart ikke, hvad det er, han har skrevet under på. Tror man mon på det? Og bruger han dette 'argument', fordi det ikke er ulovligt at være talentløs og mangle overblik? [...] Messerschmidt ville sende romaerne ud af landet, men hvorhen sender man politikere, der svindler? Til Christiansborg eller i fængsel? Ja, skæbnen er ironisk."
Kilde: Politiken, s. 10
Grundlæggende rettigheder: Tidligere ambassadør: DF's symbolpolitiske forslag spilder Folketingets tid
På Altinget kan man i dag læse en kronik af Claus von Barnekow, seniorrådgiver ved Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder. Han skriver blandt andet: "DF vil fremsætte forslag om at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention "indtil vi falder døde om." Således udtalte den fremtrædende DF-politiker Marie Krarup sig bombastisk i foråret 2019, da Dansk Folkeparti for tredje gang og uden støtte fra andre folketingspartier foreslog, at Danmark udtrådte af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og nu skal vi så til det igen... [...] Så hvad er der sket, hvis Folketinget på ny lader sig spænde for Dansk Folkepartis vogn og anvender tid og ressourcer på partiets nationalideologiske udmeldinger om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I fald man hypotetisk forestillede sig, at udmeldingerne gennemførtes af et flertal i Folketinget, ville de få store konsekvenser for borgerne i dette land. Man ville blandt andet ikke mere efter nærmere fastlagte bestemmelser kunne klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over en dansk retsanvendende myndighedsafgørelse på områder, der er dækket af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og som giver individet en langt bredere beskyttelse, end Grundloven gør. [...] De seneste år har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolen, som er den væsentligste del af det mellemstatslige samarbejde mellem de 47 medlemsstater i Europarådet (retsstat, menneskerettigheder og demokrati) endvidere været genstand for løbende debat i Folketinget, faglige kredse og medierne. Alene i Altinget er der blevet bragt en række artikler, som har belyst Europarådet, Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstol og formandskabet ud fra forskellige perspektiver. [...] Måske DF-formanden skulle anmode sin næstformand, suppleant i Folketingets delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling om at stille skriftligt spørgsmål herom til Ministerkomtéen. Proceduren er vel næstformanden bekendt, ellers kan Folketingets internationale sekretariat være behjælpeligt. Svaret fra Ministerkomitéen vil utvivlsomt fremme virkelighedsforståelsen."
Kilde: Altinget
Sundhed: Brostrøm klar til debat om vaccination af børn
I Børsen kan man i dag læse, at Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm mener, at det kan blive aktuelt at vaccinere børn under 12 år, hvis studier med Pfizer og Moderna viser gode resultater. Man forventer, at smitten med coronavirus vil stige blandt børn under 12 år til efteråret, da de ikke er blevet vaccineret. Brostrøm understreger, at børnene formentlig ikke vil blive ret syge, men han mener alligevel, at vi skal tage stilling til, om vi i Danmark vil begynde at vaccinere de mindre børn. "Jeg er ikke i tvivl om, at vi får diskussionen. Der pågår videnskabelige studier på de to rna-vacciner, som vi kører med i Danmark, på børn under 12 år, og på om de er effektive og sikre. De studier, regner jeg med, afrapporterer i slutningen af det her år eller starten af næste år," siger han. Er resultaterne gode, forventes det, at Pfizer-Biontech og Moderna søger om godkendelse hos lægemiddelmyndigheder som EMA i EU og FDA i USA.
Kilde: Børsen, s. 12-13
Økonomi: Sommerens rentefald kan blive visket væk igen henover efteråret
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. Han skriver blandt andet: "De økonomiske nøgletal har hen over sommeren fortalt en solstrålehistorie om høj økonomisk vækst i størstedelen af den globale økonomi. Det har fået både priserne og beskæftigelsen til at stige voldsomt rigtig mange steder. Det var derfor ikke nogen overraskelse at se, at aktiemarkederne i både Europa og USA flirtede med rekordhøje niveauer, da jeg kom ind på kontoret efter ferien. Til gengæld var det en stor overraskelse at se, at renterne var faldet markant. [...] Heldigvis tyder det dog fortsat på, at vaccinerne er effektive i forhold til at forhindre indlæggelser og alvorlig sygdom. I Europa er Spanien i den seneste tid blevet fremhævet, men også her er det stadig sådan, at vaccinerne har svækket sammenhængen mellem antal smittede og indlæggelser kraftigt. Det bør betyde, at man mange steder kan undgå endnu et efterår og en vinter med skrappe restriktioner. [...] For selvom den økonomiske vækst og forventningerne til inflationen retfærdiggør højere renter, så er der også tegn på, at væksten i den globale økonomi allerede har toppet. Samtidig er udviklingen endnu en kærkommen påmindelse om, at disse års lave renter handler mere om struktur end konjunktur."
Kilde: Børsen, s. 30
Sundhed: EU indgår aftale om vaccinedoser
Børsen skriver, at EU-Kommissionen har indgået en aftale med Novovax om levering af op til 200 millioner vaccinedoser. Det skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter. Ifølge aftalen kan EU i første omgang købe op mod 100 millioner doser af Novavax-vaccinen. Derefter har landene frem til 2023 mulighed for at købe yderligere 100 millioner doser i alt, når vaccinen er blevet godkendt i EU. Foreløbig har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkendt fire vacciner, men Novovax er endnu ikke en af dem.
Kilde: Børsen, s. 12
Finansielle anliggender: Verdens førende centralbanker på vej med e-valuta
Børsen skriver, at førende centralbanker arbejder på at kunne præsentere e-valuta. Centralbanken BIS, Bank for International Settlements, med hovedkontor i Schweiz, har publiceret flere hvidbøger om e-valuta og mulige design af disse. De overvejelser, som BIS har gjort sig, danner baggrund for det meste af det arbejde, der verden over laves med udviklingen af forskellige e-valutaer. Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, har for nyligt sagt, at udviklingen af en digital dollar er et højt prioriteret projekt. I øjeblikket arbejder Boston-afdelingen i Federal Reserve sammen med MIT-universitetet om at udvikle en “hypotetisk” digital valutaplatform. Hjemme i Europa har Den Europæiske Centralbank udgivet en rapport op til nytår, der skaber forudsætning for, at ECB starter arbejdet mod en e-euro i slutningen af i år. ECB-chef Christine Lagarde forestiller sig lancering af e-euro i 2025.
Kilde: Børsen, s. 6-7
Detaljer
- Publikationsdato
- 5. august 2021