Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5 Januar 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 5. januar 2023



Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Strømsælgere tjener store summer midt i energikrisen
Jyllands-Posten skriver i dag, at energiselskaberne vinder stort på de høje energipriser. Regnskaberne viser nemlig trecifrede millionoverskud i en række selskaber i energisektoren. Kigger man for eksempel bare på den aarhusianske energihandler Powermart har selskabet tidoblet sit overskud på et år med 457,3 millioner kroner efter skat. Og Eurowind Energy, som er den største opstiller af vedvarende energi i Europa, har mere end firedoblet sine resultater, hvor året sluttede af med 668,6 millioner kroner. Ingen af de to selskaber har ønsket at kommentere på Jyllands-Posten henvendelser, mens flere og flere nu sætter fokus på indtjeningen hos energiselskaberne. Derfor har EU nu også besluttet at indføre en særlig brandbeskatning af de store overskud i elsektoren. Dog mangler det stadig at blive indført i Danmark grundet en langstrakt regeringsdannelse. "Vi forstår naturligvis den undren, som forbrugerne kan have, når de ser selskaber have utroligt store overskud, mens man selv kæmper med at betale høje energiregninger," siger forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk Christian Sand, som også følger EU-Kommissionens initiativer tæt. I Dansk Erhverv holder de også nøje øje, da de mener det kan være farligt at pille ved selskabernes store overskud. "Det er da en fantastisk og positiv nyhed, hver eneste gang en virksomhed kommer ud med et overskud. Det er det, der skaber velstand og velfærd i samfundet. Det er entydigt godt, og vi vil aldrig være efter dem, der tjener penge. Det tror jeg i grunden, at et fåtal af danskerne vil," siger Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv. Økonomiprofessor og centerleder for selskaber og industridynamikker ved Aarhus Universitet Philipp Schröder synes, at tendensen lige nu er, at der opstår "winner-bashing" når selskaberne laver flotte overskud. Han sammenligner selskabernes overskud med folk, der laver aktiegevinster. Han fremhæver dog, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også har gjort, at den nuværende model for prisfastsættelsen er problematisk. "Det er en bekymring, at markuppen på eksempelvis vindenergi kan blive en lille bitte smule voldsom. Det er der, hvor diskussionen starter, hvorvidt der er nogle, som har tjent lige lovligt meget på det her," siger Philipp Schröder. Torsten Hasforth, seniorøkonom i Concito, håber, at myndighederne nøjes med at tage noget af selskabernes overskud i stedet for at ændre på modellen på markederne, som EU har lagt op til. Han mener nemlig, at markederne kan være svære at gennemskue, og at hvis man ændrer på dem ofte kan konsekvensen blive, at det bliver uoverskueligt. "Når EU taler om at ændre på markedet, kan jeg være bekymret for, at man hælder babyen ud med badevandet, fordi man stikker den store næve ned i det. Elmarkedet fungerer jo, som det skal, og sender de rette signaler," siger Torsten Hasforth.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Anders Fogh i Taiwan: »Det er sådan set hele den verdensorden, vi tror på, der står på spil«
Politiken og Jyllands-Posten skriver i dag, at Anders Fogh Rasmussen, Danmarks tidligere statsminister og tidligere generalsekretær for Nato, onsdag mødtes med Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, i den taiwanske hovedstad, Taipei. Under mødet repræsenterede Fogh Rasmussen ikke Danmark, men derimod organisationen Alliance of Democracies Foundation (ADF), der kæmper for at udbrede demokrati. Anders Fogh Rasmussen mener, at Europa svigtede Ukraine og er nu ved at gentage fejlen igen med Taiwan. "Vi nærmer os en ny verdensorden. Du har to lejre - en demokratisk lejr ledet af USA og en autokratisk lejr ledet af Kina. Og du vil se stærkere spændinger mellem de to lejre i de kommende år. Jeg tror, vi er nødt til at gå gennem den fase, før autokraterne indser, at konstruktivt samarbejde er bedre end destruktiv konfrontation", siger Fogh ifølge Politiken. Kina har længe svoret at generobre øen Taiwan, som har været selvstændig siden borgerkrigen i 1949. Derfor er Anders Fogh Rasmussen rejst dertil. For at vise hans støtte for det taiwanske demokrati og befolkning. Han ser nemlig en stor risiko for, at Kina beslutter sig for at invadere øen. "Det er klart, der er en risiko. For at undgå en sådan konflikt er det vigtigt, at vi lærer af de fejl, vi har begået i Europa i forhold til Rusland. Putin blev ikke i tide klar over, hvor stor en omkostning det ville have for Rusland at angribe Ukraine. Han angreb første gang i 2014 og tog Krim og besatte Donbas. Og selv om vi dengang iværksatte sanktioner, var det så tøvende og så svagt, at det sendte et forkert signal til Putin om, at han uden de store omkostninger kunne tage resten af Ukraine. Derfor så vi angrebet 24. februar. Den fejl må vi ikke begå igen i forhold til Kina og Taiwan", siger Anders Fogh Rasmussen ifølge Politiken. Ifølge ham bør Europa følge USA, ledet af præsident Joe Biden, som flere gange har sagt, at de vil støtte Taiwan militært, hvis Kina skulle angribe. Da Fogh bliver spurgt om, det er rigtig, at Europa er langt fra at have gjort det klart over for Kina svarer han: "Det har du ret i, desværre." De seneste måneder har flere europæiske statsledere også holdt møder med Kinas statsleder Xi Jinping, som kunne ligne en forsoning. "Jeg tror, det bunder i den snævre taktiske betragtning, at europæerne lægger vægt på, at de har fået nogle udsagn fra Xi Jinping mod russisk brug af atomvåben, som de kan bruge. Xi har forsøgt at komme lidt ud af den isolation, som Kina var bragt i, specielt efter Putin-Xi-erklæringen fra februar 2022 om partnerskabet uden grænser. I et forsøg på at opretholde en balance har Xi Jinping prøvet at række lidt ud, tage de der møder. Men i realiteten har de jo ikke ført til noget som helst", siger Fogh ifølge Politiken. Hvis man spørger Fogh, mangler han en mere åben politisk debat om EU's Kina-politik. "Ja, men jeg savner først og fremmest en mere åben debat om EU's Kina-politik. Jeg tror, det vil være klogt, at EU bevæger sig i fællesskab her. Vi har jo set, hvordan kineserne prøver at føre afpresningspolitik i forhold til enkeltlande, som går enegang", siger Fogh.
Kilder: Politiken, s. 1,4; Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: "EU må være i stand til at handle effektivt og hurtigt.
"EU må være i stand til at handle effektivt og hurtigt," sådan lød det fra den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock onsdag på en konference. Her påpegede hun, at EU er nødt til at få flertalsafgørelse, så beslutninger ikke længere bliver blokeret af enkelte medlemslande. Det skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Interne anliggender: Svenskerne ser til Danmark efter de løsninger på retsområdet, de savner
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kristina Miskowiak Beckvard, Danmarks ambassadør i Sverige, blandt andet: "Det svenske flag vajer solidarisk side om side med det ukrainske, og det har nu fået følgeskab af endnu et blå-gult flag, for Sverige overtog den 1. januar formandskabet i EU. Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, indledte præsentationen af Sveriges EU-formandskab i det næste halve år ved at fremhæve netop denne blå-gule konstellation. Den internationale orden er under opbrud, de demokratiske værdier er under pres, og der er krig i Europa. At sikre EU's enighed, støtte til Ukraine og sammenhold over for Rusland bliver det næste halve år den helt centrale opgave for Sverige. [...] Jeg oplever, at den svenske interesse for Danmark og danske løsninger omfatter ikke alene rets- og udlændingepolitik, men mange af de områder, som er fastslået i det svenske regeringsgrundlag. [...] Ruslands invasion af Ukraine medførte en gentænkning af de vestlige landes forsvars- og sikkerhedspolitik. I maj førte det til Sveriges (og Finlands) opgivelse af den traditionelle alliancefrihed med ansøgningen om medlemskab af Nato, som på rekordtid blev imødekommet af Nato-landene i juni. [...] Mens man i Stockholm venter på, at Natos blå flag kan fuldende den nævnte symbolske række af blå-gule faner, viser vi fra dansk side vores støtte på alle tænkelige måder."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Sikkerhedspolitik: Gigantiske summer i spil i ny Nato-debat
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, blandt andet: "Kun 10 af Natos 30 medlemmer opfylder lige nu målet om at bruge 2 pct. af deres bnp på forsvaret. Alligevel skyder Natos generalsekretær nu en ny debat i gang, om at de 2 pct. bør være et minimum, ikke loftet. [...] Han vil ikke sætte navne på, hvilke lande der kræver mere, men vil nu sætte sig i spidsen for debatten. Målet er senest på næste ordinære Nato-topmøde den 11.-12. juli i Litauen at have en ny aftale klar, som han formulerer det. [...] Det er naturligvis Ruslands overfald på Ukraine, der giver spørgsmålet ny aktualitet. Mange vestlige lande har svært ved at levere militært udstyr som ønsket til de kæmpende ukrainere, fordi deres egne lagre er tømt. Nato- og EU-lande har leveret våben for langt over 400 mia. kr. i krigens første 10 måneder. Den nuværende 2 pct.målsætning med virkning fra 2024 blev vedtaget på et Nato-topmøde i 2014 lige efter Ruslands besættelse af Krim. Det var dengang netop formuleret som en ambition, men er med tiden - ikke mindst under præsident Trump - blevet udlagt mere bindende som en fast aftale. [...] Stoltenberg vil i interviewet ikke sige noget om, hvad han selv mener om ønsket om endnu flere penge til Nato-forsvaret. Men han har siden udbruddet af Ukrainekrigen løbende opfordret alliancens medlemmer til at gøre mere, også for Ukraine. [...] Hvis de 2 pct. skrues yderligere op, kan der også forventes et nyt fokus på selve opgørelsesmetoden. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte lande opgør deres forsvarsudgifter, og hvad der tælles med. Frankrig medregner f.eks. meget af sit gendarmeri. Der er også en indbygget skævhed i, at lande med en svag eller skrumpende national økonomi kan have lettere ved at holde en høj procentdel af forsvarsudgifter."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Interne anliggender: DF's kampfly er nedskudt, og nu sidder de tilbageværende i en kabinescooter
I en kommentar i Berlingske skriver Mette Bock, tidligere minister, blandt andet: "Anklagemyndigheden har opgivet af appellere byrettens frifindelse af Morten Messerschmidt. Dermed lukker et mørkt kapitel i Dansk Folkepartis historie, og et nyt kan åbnes. [...] I Dansk Folkeparti, der sidste år oplevede det, som Søren Espersen kaldte desertering - lige indtil han selv forlod det nedskudte kampfly - er de nu kun fem personer i folketingsgruppen. [...] Endnu mere utraditionelt er det, at Dansk Folkeparti i denne uge har udnævnt DF's medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, til ny udenrigspolitisk ordfører for folketingsgruppen, som han ikke er medlem af. Hvordan det skal håndteres, når der er debatter i folketingssalen, står hen i det uvisse. For Vistisen har ikke adgang til folketingssalen uden folketingsmandat. [...] Måske viser det sig at blive et historisk skridt, der kan inspirere andre til at trænge gennem den lydmur, der skiller Europa-Parlamentet og vores nationale parlament. I så fald er der en særlig ironi over, at det netop er EU-modstanderne fra Dansk Folkeparti, der får flyet til at lette."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Interne anliggender: Danmark rykker ned på EU-rangliste over energieffektivitet
Information skriver i dag, at en ny analyse viser, at Danmark rykker ned på EU-ranglisten over energieffektivitet. Notatet er udarbejdet for interesseorganisationen Synergi af civilingeniør Peter Bach, som også er tidligere formand for Det Internationale Energiagentur IEA's energieffektiviseringskomité. Danmark er tidligere blevet set som et af de mest energieffektive lande i Europa, og det argument er blevet brugt til ikke at sætte fokus på yderligere nedbringelse af energiforbruget via energieffektiviseringer. Danmark ender som nummer to i EU på listen over energiforbrug per bnpenhed, men opgørelsen er unuanceret og misvisende, siger Peter Bach og Synergi. "Hvis man i stedet tager afsæt i de omfattende datasæt fra alle EU-lande, som er blevet indsamlet gennem mere end 15 år og bruges af blandt andet EU-Kommissionen til at lave sammenligninger, så ender Danmark på en beskeden syvendeplads i EU, når det gælder energieffektivitet," fortæller Peter Bach. I nogle samfundssektorer ligger Danmark meget længere nede på listen. Analysen af Danmarks placering på EU-ranglisten over energieffektivisering tager udgangspunkt i databaserne ODYSSEE og MURE. Det projekt har i mange år været støttet af EU-Kommissionen. ODYSSEE-MURE-projektet har udformet et pointsystem, der sammenligner landene ud fra energieffektivisering i dag, udviklingen i effektivisering siden 2010 og planer for at fremme energieffektiviteten. "I denne samlede opgørelse lander Danmark på syvendepladsen," siger Peter Bach.
Kilde: Information, s. 1, 4-5

Institutionelle anliggender: Klovnen i toget
Information skriver blandt andet i sin leder: "Den usammenhængende togdrift tager vi såvel nationalt som europæisk derimod som en naturlov - og de saftige prisstigninger, som vi i disse uger oplever ved blandt andet DSB og Deutsche Bahn, havner som notitser i aviserne. Som togaktivisten Jon Worth viste det i tirsdagens Information, opstår problemerne især, når vi vil rejse på tværs af de europæiske grænser, hvor selv diesel- eller kulstrømsdrevne tog er langt mere klimavenlige end fly. [...] Køreplanerne er elendigt koordineret. Billetterne er hundedyre og rasende besværlige at booke. [...] EU-landene er derfor tvunget til at give Bruxelles en stærk hånd i harmoniseringen af de forskellige nationale systemer, herunder signalsystemet ERTMS. Og en stærk hånd i bekæmpelsen af de nationale jernbanekoncerners 'ikkeangrebspagter', hvor de ifølge journalistnetværket Investigate Europe endda blokerer for, at der skabes centrale bookingportaler, der finder de billigste billetter til passagererne. Samtidig må og skal der ske et nybrud i de europæiske regeringer, der fortsat investerer langt mere i vejnettet end i skinnenettet - og fortsat sænker bil- og flybrændstofafgifter, mens togprisernes himmelflugt fortsætter. [...] I årtier har vi talt om en skinnerevolution i Europa og i årevis om, at langt mere godstransport skal over på skinner for at dæmpe den eksplosive lastbiltrafik. Desværre sker der alt for lidt på godsfronten. [...] Det er helt afsporet i en verden, hvor de fleste har forstået, at ressourceforbrug og CO2-udledning efterhånden har en pris."
Kilde: Information, s. 2

Klima: Det er for tidligt at dømme regeringens klimaplan ude
I en kronik i Information skriver Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "Hvordan tackles klima- og energisikkerhedskrisen? Det bliver en afgørende syretest for vælgernes bedømmelse af den nye flertalsregering, for klima og energi var vælgernes topprioritering før valget - sammen med sundhed. Derfor er det positivt, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har fremlagt et regeringsgrundlag, der lover den mest ambitiøse klimapolitik nogensinde. De kalder klima- og biodiversitetskrisen "vor tids største udfordring". [...] Alligevel har klimabevægelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiseret SVM-regeringen for ikke at levere en "resolut plan for den danske grønne omstilling". [...] I Rådet for Grøn Omstilling synes vi, at det er alt for tidligt at dømme regeringen ude. Regeringsprogrammet rummer en række ambitiøse målsætninger, som venter på at blive indfriet. Det er et fremskridt, at regeringen fremrykker målet om klimaneutralitet til 2045, og at Danmark skal være en klimapositiv nation med 110 procent CO2-reduktion i 2050. [...] Klimarådet har dog dokumenteret, at Danmark med den nuværende politik ikke lever op til Parisaftalens ambitiøse målsætning om at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader celsius. Der er derfor brug for flere, hurtige og markante reduktioner af drivhusgasser. [...] Regeringen bør sætte et højt handlingstempo og ikke vakle i forbindelse med at sikre 30 procent beskyttet natur i 2030, som er EU-målet. [...] Regeringen har selv sat barren højt og vil muligvis løfte 2030-klimamålet. Det er på høje tid. [...] Det er positivt, at SVM-regeringen har åbnet døren på klem til en mere strategisk industripolitik i Europa, og at man lover at føre en aktiv finanspolitik. Det får vi virkelig brug for. Regeringens afgørende syretest er, om finansloven for 2023 afsætter flere milliarder til investeringer i den grønne omstilling."
Kilde: Information, s. 16-17

Udenrigspolitik: Tyrkiets demokratiske nedtur
Information skriver blandt andet i sin leder: "Før jul afviste den svenske højesteret at udlevere den landflygtige tyrkiske journalist Bülent Kenes til retsforfølgelse i Ankara. Ifølge en højesteretsdommer lagde retten vægt på 'adskillige forhindringer' for udlevering af den 53-årige Kenes. Primært at han i Tyrkiet er sigtet for 'politiske forbrydelser', der ikke er ulovlige i Sverige, hvor Kenes har politisk asyl. [...] At Bülent Kenes har været for den svenske højesteret og på det internationale nyhedstapet skyldes, at han udtrykkeligt blev nævnt som 'terrorist' da præsident Recep Tayyip Erdogan i november docerede for den besøgende svenske statsminister, Ulf Kristersson, at Sverige ikke havde gjort nok for at imødekomme Tyrkiets krav om udlevering af tyrkere med svensk asyl. [...] Siden 2014 har mindst 70 journalister og satiretegnere fået fængselsdomme for 'fornærmelse af præsidenten'. Når Kristersson var i Ankara i november og før ham NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, var det i forsøget på at overtale Erdogan til at ratificere Sveriges (og Finlands) optagelse i NATO, hvilket kræver konsensus i alliancen. [...] Det hjælper næppe heller på stemningen, at EU's årlige vurdering i oktober af Tyrkiets EU-ansøgningsstatus havde denne svada om tilstanden som retsstat: "Implementering af straffelove vedrørende national sikkerhed og antiterrorisme fortsatte med at være i modstrid med Den europæiske Menneskeretsdomstol og andre internationale standarder og afvigelser fra domstolens retspraksis. Restriktive foranstaltninger implementeret af statsinstitutioner og stigende pres med retlige og administrative midler fortsatte med at underminere udøvelsen af ytringsfrihed. Der blev fortsat rejst straffesager med domfældelser mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, forfattere, oppositionspolitikere, studerende, kunstnere og brugere af sociale medier." Alt afhængig af kilde tæt på bunkeren i Ankara har Erdogan krævet et sted mellem 33 og 74 tyrkiske flygtninge udleveret til sine fængsler som betingelse for at sige ja til de svenskfinske NATO-ansøgninger, der kom i slipstrømmen af Ruslands overfald på Ukraine i februar sidste år. [...] Hvad der især bekymrer, er en ny valglov, der træder i kraft i april og afskaffer reglen om, at den ældste dommer i valgdistrikterne er valgformand, der garanterer mod fusk. De erstattes nu af AKP-udpegede jurister."
Kilde: Information, s. 20

Udenrigspolitik: Effekten af Putins krig: et økonomisk tabt årti
I Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Vestens forventede kvælertag på Ruslands økonomi er foreløbig kun et lidt for stramt slips, der ikke har stoppet iltforsyningen til præsident Vladimir Putins krigsmaskine. [...] Hjemme i Rusland er økonomien ramt langt mindre, end man i Vesten regnede med - eller håbede på. [...] Da EU, USA og andre lande efter invasionen 24. februar 2022 hurtigt rullede de økonomiske våben ud, var der blandt økonomer udbredte forventninger til, at det russiske bnp i 2022 ville falde med 10 pct., nogle troede endda på et minus på 15 pct. Sådan gik det slet ikke, bl.a. fordi Putin beholdt centralbankchef Elvira Nabiullina og andre topfigurer på sit økonomiske hold, samt fordi Kreml i tide havde kørt stresstest på mange af de forventede sanktioner fra EU og USA. [...] Nu synes Rusland at komme ud af 2022, det første krigsår, med et fald på ca. 3-4 pct. af bnp -altså en begrænset effekt af at Rusland nu er isoleret fra meget af den globale økonomi. [...] Midt i erkendelsen af at de mange sanktioner ikke har ramt Putins krigsøkonomi så hårdt som håbet, regner flere iagttagere af russisk økonomi med hårde effekter, der vil vare længe. [...] EU's embargo mod russisk olie er først nu ved at få effekt, og selv om olien sælges til Kina og Indien, er priserne faldet, og omkostningerne ved at sejle olien så langt er højere. Er det et russisk lyspunkt, at industrien er en af de få sektorer med uændret produktion? Nej, ikke rigtigt, for det skyldes større produktion af missiler, granater, kampvogne, uniformer og allehånde former for krigsmateriel, mens produktionen af træ, metalvarer og maskiner, biler og meget andet er faldet dybt."
Kilde: Børsen, s. 10

Finansielle anliggender: ECB-topfolk uenige om behov for kryptoregulering
Der er uenighed blandt Fabio Panetta, en af de seks politisk udnævnte direktører i Den Europæiske Centralbank, og Ulrich Bindseil, der er generaldirektør i ECB direkte under Panetta, om, hvorvidt kryptovalutaer skal reguleres eller ej. Det skriver Børsen. I en ny kronik, skrevet af Panetta, skriver han, at det er nødvendigt at indføre en officiel regulering af kryptovalutaer. “Selv om de indeholder grundlæggende brister, så er det ikke sikkert, at kryptoaktiver i sidste ende vil forsvinde. Tag for eksempel kryptoaktiver uden bagvedliggende aktiver. De har ikke nogen social eller økonomisk nyttefunktion: De bruges sjældent til betalinger og bruges ikke til finansiering af forbrug eller investeringer. Som investering har de ikke nogen grundlæggende værdi. De er spekulative aktiver. Investorer køber dem alene for at sælge dem til en højere pris. Faktisk er det et hasardspil forklædt som et investeringsaktiv,” skriver Panetta i en kronik onsdag i Financial Times og fortsætter: “Men det er præcis derfor, vi ikke kan forvente, de vil forsvinde. Folk har altid spillet hasardspil på mange forskellige måder. Og i en digital æra vil krypto formentlig stadig blive brugt til hasardspil." Men tilbage i slutningen af november skrev Ulrich Bindseil en kronik i tyske Handelsblatt, hvor han siger stort set det modsatte. “Den formodede sanktionering via regulering har også fristet den traditionelle finanssektor til at gøre det nemmere for kunderne at få adgang til bitcoin. Det handler om kapitalforvaltere og betalingsformidlere såvel som forsikringsselskaber og banker. Når finansielle institutioner går ind i markedet, så kan små investorer tro, at investering i bitcoin er sundt,” lyder det i kronikken fra Bindseil og fortsatte: “Da bitcoin hverken ser ud til at være anvendelig som et betalingssystem eller en form for investering, bør den heller ikke reguleres og bør ikke blive legitimeret.” Men Panetta er ikke enig i den holdning. Han mener nemlig, at kryptovaluta kan blive brugt til hvidvask, skatteunddragelse og kan være et brud på økonomiske sanktioner.
Kilde: Børsen, s. 20

Finansielle anliggender: Gaspriser skaber håb i en usikker tid
Børsen bringer en kommentar af Pernille Bomholdt Henneberg, cheføkonom, Velliv. Hun skriver blandt andet: "Som en glædelig afslutning på 2022 faldt gaspriserne i Europa. Prisen på gas med kontrakter en måned frem i tiden startede således 2023 nede på et niveau, som ikke er set siden Ruslands invasion af Ukraine for knap et år siden. Det er særdeles positivt for forbrugerne, idet det giver udsigt til faldende inflation og forøget købekraft. Men inflationsudviklingen i 2023 er fortsat domineret af høj usikkerhed, og Den Europæiske Centralbank (ECB) er parat med flere renteforhøjelser i kampen mod den tårnhøje inflation. Faldet i gasprisen vil bidrage til lavere inflation i energipriserne, som netop er den primære forklaring på den voldsomme stigning i inflationen i 2022. [...] Gasprisen påvirker dog ikke kun inflationen igennem energipriserne. Den har også en indirekte effekt på kerneinflationen. [...] Den indirekte effekt er dog mere forsinket end den direkte reaktion, og det er forventeligt, at gasprisen først bidrager til lavere kerneinflation med tiden. Endeligt kan gasprisen påvirke løndannelsen samt inflationsforventningerne gennem såkaldte anden-rundeeffekter. [...] Ligeledes er løndannelsen mere langsommelig i sin reaktion, hvorfor det afgørende er, at gasprisen ikke stiger igen senere på året. Det vigtigste i forhold til løndannelsen er imidlertid at undgå en lønprisspiral med et vedvarende opadgående pres på inflationen. Netop risikoen for en lønprisspiral har givet panderynker hos ECB, som med sine aggressive opstramninger har sat hårdt ind for at begrænse faren. Vurderet ud fra lønningerne har ECB's strategi været succesfuld. Men den seneste meget hårde tone fra ECB signalerer, at den vurderer, det fortsat er nødvendigt at kæmpe mod den høje inflation til trods for, at den ser ud til at have toppet. [...] Usikkerheden om inflationen er særligt høj uden en afslutning på krigen i Ukraine. Det kan ECB ikke gøre meget ved."
Kilde: Børsen, s. 34

Interne anliggender: Borgerligt blålys?
I en kommentar i Berlingske skriver Henrik Bach Mortensen, vicepræsident i det europæiske liberale parti ALDE og medlem af Venstre, blandt andet: "Berlingske bragte op til nytåret en række artikler fulde af bekymring over manglende samarbejde mellem partierne til højre for Socialdemokratiet. Ikke mindst var der kritik af Venstre for at have svigtet tidligere samarbejdspartnere i blå blok for et regeringssamarbejde med blandt andet Socialdemokratiet. Men sagen er, at Venstre har truffet et pragmatisk valg, hvor man har søgt at få den størst mulige indflydelse på de kommende års politik. Der var intet "borgerligt" regeringsalternativ - intet borgerligt flertal. [...] Men sagen er, at Venstre ikke leverer noget politisk svigt. Venstre benytter sig af ethvert partis ret til at søge sine egne politiske mål. [...] Kan det overraske, at Venstre ønsker en økonomisk politik i Poul Schlüters og Henning Christophersens tradition, som sikrer økonomisk stabilitet, vækst og giver mulighed for lavere skatter. Det internationale udsyn slår også klart igennem i støtte til både EU og NATO og en modstand mod Kina, både når det gælder menneskerettigheder og Taiwan. [...] Når det gælder udlændingepolitikken, finder Venstre inspiration i såvel grundlæggende liberale værdier som Grundtvigs opfattelse af det at være dansk. Jeg vil tro, at nogle af disse synspunkter fra "Liberale drømme og drøftelser" har ligget i baghovedet hos Venstre, da man forhandlede regeringsgrundlaget for SVM-regeringen. Og min vurdering er, at meget er slået igennem."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Sikkerhedspolitik: Digitalisering og teknologi ændrer fremtidens krige. Men Forsvarets it-systemer er utidssvarende
I en kronik i Berlingske skriver Anders Theis Bollmann, videnskabelig assistent på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, og Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, blandt andet: "Hjemmelavede apps med digitale kort over slagmarken, der både viser egne og fjendtlige styrkers position kombineret med data fra sensorer, satellitter, droner mv., har gjort ukrainerne i stand til at træffe beslutninger langt hurtigere end russerne. [...] Særligt har russeres egne billeder og videoer uploadet til det russiske sociale medie Telegram været flittigt brugt til at lokalisere mål. Desuden har digitale videoer og billeder af for eksempel ukrainske sejre på slagmarken eller russiske krigsforbrydelser haft stor betydning for verdenssamfundets opfattelse af krigen og ikke mindst for den resolutte handlen fra EU- og NATO-landene. Eksemplerne viser, hvordan kamppladsen i stigende grad bliver digital. [...] Teknologier som big data, kunstig intelligens (AI) og tingenes internet vil få afgørende betydning i fremtiden. Dette er grundideen i såkaldte "multidomæne operationer", som alle NATO-lande herunder Danmark er blevet enige om som koncept for fremtidens krigsførelse. [...] Den digitale fremtid er en udfordring for det danske forsvar. Selvom Danmark bryster sig af at være et af verdens mest digitaliserede lande, gælder dette ikke Forsvaret. [...] Skal digitaliseringen lykkes, har Forsvaret et markant behov for, hvad man i det private erhvervsliv kalder for dataoversættelse (på engelsk "data translation"). [...] Forsvaret og især Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) bør arbejde målrettet med (efter)uddannelse og vidensdeling, så man kan skabe nødvendig "oversættelse" mellem ny, digital teknologi og den militære profession."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Institutionelle anliggender: MYSTIK OM MILLIONER
Ekstra Bladet skriver i dag, at grundet korruptionssagen i EU-Parlamentet, hvor blandt andet tidligere EU næstformand Eva Kaili er sigtet for korruption, ønsker myndighederne i flere lande at undersøge, om Qatar har overført 150 millioner kroner til EU-næstformandens konti i Panama. Indtil videre er fire personer anholdt i korruptionssagen. Det drejer sig om Eva Kaili, Kailis samlever, Francesco Giorgi, tidligere EU-parlamentsmedlem, Pier Antonio Panzeri og Niccoló Figå-Talamanca, som er generalsekretær i en NGO i Belgien. De sidder alle på nuværende tidspunkt stadig bag tremmer og venter på at komme for retten. Den græske statsanklager ønsker nu at deres kolleger i Panama undersøger Kaili og hendes forældres konti for bankoverførsler fra Qatar.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 11

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
5 Januar 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark