EU i dagens aviser torsdag den 5. maj 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Frist: EU giver sig selv - og Rusland - 6 måneder til ændring
Flere af dagens aviser skriver om EU's sjette sanktionspakke, hvor russisk råolie og andre olieprodukter skal udfases, inden året er omme. EU vil hæmme Putins evne til at føre krig ved at stoppe sine indkøb af russisk olie, skriver Politiken. "Putin skal betale en pris, en høj pris, for sin brutale aggression i Ukraine," sagde Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, onsdag i EU-Parlamentet, skriver flere af dagens aviser. EU vil nu give sig selv til slutningen af året til at omstille sine olieindkøb, men det giver også Rusland samme tid til at finde andre købere. Formålet med EU's nye sanktionspakke er, at EU ikke indirekte finansierer Putins krig i Rusland med sine oliekøb. Indtil videre ventes Ungarn og Slovakiet undtaget fra det kommende stop af indkøb af russisk olie, skriver flere af dagens aviser, og Indien og Kina køber også fortsat ind. Indien har fordoblet sine olieindkøb siden krigens start, mens EU-landes import er faldet 40 procent, skriver BBC ifølge Politiken. "Vi vil sørge for, at vi udfaser russisk olie på en velordnet måde, så vi og vores partnere kan sikre alternative forsyningsruter og samtidig være meget omhyggelige med, at vi minimerer påvirkningen på det globale marked," sagde von der Leyen. Indtil videre står EU, Storbritannien og USA sammen om en boykot af russisk olie, men ingen af dem har straffet andre lande, som overtager den russiske olie. Kinesiske købere har fået 35 procent rabat på russisk olie, og et voksende antal supertankere er på vej fra Rusland mod Fjernøsten.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen talte tirsdag morgen for EU-Parlamentet, hvor hun begrundede, hvorfor importforbuddet skal være trådt i kraft inden årets udgang, skriver Altinget onsdag. "Det her bliver ikke nemt, for nogle medlemslande er dybt afhængige af russisk olie. Men vi er simpelthen nødt til at gøre det. Vi lægger maksimalt pres på Rusland, samtidig med at vi minimerer følgeskaderne for os og vores partnere globalt. For at hjælpe Ukraine må vi sørge for, at vores økonomi forbliver stærk," siger von der Leyen i Altinget og Børsen. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, bakker de nye sanktioner op på Twitter: "Danmark støtter de stærkest mulige sanktioner mod Rusland. Vi er klar til hurtigt at vedtage nye sanktioner, herunder på energi og finans. Vi skal øge omkostningerne ved Putins illegale krig og opretholde politisk og økonomisk pres - i tæt koordinering med partnere," skriver Kofod.

Danmark støtter EUs forslag om nye sanktioner mod Rusland, skriver Berlingske. "Vi har behov for flere sanktioner, og vi støtter så hårde sanktioner som overhovedet muligt," siger statsminister Mette Frederiksen. Også Finlands statsminister, Sanna Marin, støtter op: "Vi skal sikre os, at vi hjælper Ukraine under krigen, men også at vi hjælper dem efter," udtaler hun. Mette Frederiksen gav også udtryk for, at det ikke er et problem fra dansk side, at ikke alle EU-lande kan være med i samme sanktionsgrad som Danmark: "Vi har nogle EU-lande, der har en total afhængighed i forhold til Rusland blandt andet på olie. Og så er vi nogle andre lande, der heldigvis står i en bedre og mere privilegeret situation. Så man kommer aldrig til at høre fra vores side, at der ikke er opbakning til også noget pragmatisme i det her."

Berlingske bringer en analyse af Solveig Gram Jensen, Europa-korrespondent, som blandt andet skriver: "EUs sjette sanktionspakke kan ramme Putin, hvor det gør ondt. [...] "Vladimir Putin giver ikke en skid for risikoen for vestlige sanktioner, hvis han vil invadere Ukraine," lød det kort før krigen i Ukraine fra Ruslands ambassadør i Sverige, Viktor Tatarintsev. [...] Derfor er der ingen, som gør sig forhåbninger om, at den sjette pakke af sanktioner, som EU-Kommissionen netop har foreslået, får den russiske præsident til at trække sine soldater hjem. [...] Hvis EU formår at få sin embargo sat om til praksis - det skal alle medlemslande først stemme for - kommer det til at ramme os på allesammen. Benzinpriserne vil stige, og vores købekraft vil skrumpe. Derfor kan ingen længere påstå, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ikke vover pelsen. Her er der virkelig noget på spil for europæerne. [...] Der er meget på spil, hvis EU skal droppe Ruslands olie. Til gengæld holder vi - hvis EU-landene kan blive enige herom - langsomt op med at finansiere krigen."

USA's præsident Joe Biden, er onsdag blevet spurgt til muligheden for flere sanktioner, skriver B.T. Her siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters, at USA altid er åben over for flere sanktioner. Han vil sammen med lederne af G7-landene tale om sanktioner og, om der er behov for yderligere handlinger, lyder det.

Et udspil til den sjette sanktionspakke fra EU mod Rusland indbefatter at fastfryse den russiske kirkes overhoveds værdier, skriver Kristeligt Dagblad. Lederen af den russisk-ortodokse kirke, patriark Kirill af Moskva, er tæt forbundet med Vladimir Putin og det står han nu til at komme til at bøde for. Patriark Kirill kaldes af EU's Fælles Udenrigstjeneste (EEAS) for ”en af de mest prominente støtter af russisk militær aggression mod Ukraine,” fortæller mediet Politico.

Ungarn ønsker ikke at støtte det nuværende forslag i den sjette sanktionspakke fra EU om at forbyde import af russisk olie og er klar til at nedlægge veto om forbuddet, skriver Information. Det kan hindre at forslaget bliver til noget. Det fortæller Ungarns minister for internationale forhold, Zoltán Kovács, i et interview med BBC.

Oliebørsen i London har i forbindelse med EU's olie-embargo reageret med prisstigninger på 4 procent til 109,35 dollars per tønde, skriver Jyllands-Posten. Problemet er, at EU-landene nu er i direkte konkurrence med andre om at købe råolie og olieprodukter fra USA, Vest- og Nordafrika samt Mellemøsten. Forudsætningen for, at der ikke kommer til at ske prisstigninger, er, at andre lande vil købe olien fra Rusland, som EU-landene tidligere har gjort, hvor der i så fald vil blive tale om et nulsumsspil. "Selv om olieproduktionen er alvorligt ramt, vil Rusland i år hente mere end 1.300 mia. kr. i skatteindtægter som følge af de høje oliepriser. Det er 45 pct. mere end i fjor og 180 pct. mere end i 2020. Da kulbrintebeskatningen i Rusland er progressiv, stiger den russiske stats indtægter forholdsmæssigt mere, jo højere oliepriserne bliver," forklarer Daria Melnik, senioranalytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy. I starten vurderes det, at olieembargoen ikke vil give det store indtægtsfald for Rusland, som man måtte ønske, men da det europæiske fravalg forventes at være permanent, betyder det at Rusland skal søge mod nye købere i Asien. Olierelationerne mellem Rusland og EU er opbygget over årtier, men hvor EU inden for få måneder kan frigøre sig fra dette forhold, vil Rusland skulle foretage massive infrastrukturinvesteringer for permanent at kunne betjene kunder i andre dele af verden. På mellemlangt sigt vil det resultere i et brat fald i Ruslands olieproduktion og -indtægter," siger Melnik.

Ursula von der Leyen præsenterede den nye sanktionspakke for Europa-Parlamentet onsdag, som rummer en række tiltag, skriver Jyllands-Posten. Olie-embargo var en af dem og desuden vil en række højtstående militære officerer og enkeltpersoner, som EU mener er ansvarlige for bl.a. "krigsforbrydelser i Butja" og angrebene på Mariupol, blive sanktioneret. En række russiske banker vil blive afskåret fra det internationale Swift-betalingssystem, bl.a. Ruslands største bank, Sberbank. Russiske tv-stationer bliver nu også forbudt i EU. De må ikke længere distribuere deres indhold i EU, uanset form, om det er via kabler, satellit, internet eller smartphone-apps. ”Vi har identificeret disse tv-kanaler som mundstykker, der aggressivt udspreder Putins løgne og propaganda. Og vi skal ikke længere give dem en scene at sprede disse løgne fra," sagde von der Leyen i Jyllands-Posten og Børsen. Desuden vil kommissionen forbyde vestlige selskaber og personer at hjælpe Rusland med rådgivning. På mødet understregede von der Leyen desuden behovet for, at EU begynder at lave en genopbygningspakke til Ukraine. Den skal indeholde økonomisk støtte, hjælp til at styrke landets egen vækst, bekæmpe korruption og bringe ukrainsk lovgivning på linje med EU's. "Det skal give den stabilitet og sikkerhed, der er nødvendig for at gøre Ukraine attraktiv for udenlandske investeringer. Og til sidst, ærede medlemmer, vil det bane vejen for Ukraines fremtid inde i unionen," sagde hun til Europa-Parlamentet.

Erhvervsorganisationen DI Energi viser deres bekymring for den samlede situation med stigende energipriser, skriver Jyllands-Posten. ”Vi er i en energipriskrise, som gør ondt i mange virksomheder, men heldigvis er der alternativer til den russiske olie, og der er seks måneder, til sanktionerne træder i kraft, hvilket giver mulighed for handlerum," siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi. Hvad angår energi har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, længe opfordret til, at EU indfører et totalforbud mod køb af russisk energi. Ifølge Zelenskij hjælper EU-landene Putin med at finansiere krigen i Ukraine, med deres milliardstore energiindkøb. Kommissionen har dog valgt ikke at gå så langt. "Vi bekymrer os over den samlede situation på energiområdet. Priserne er steget voldsomt og ligger højt. Det er nok noget, vi kommer til at vænne os til,” siger Troels Ranis.

En ny analyse fra SMVDanmark viser, at når man spørger de små og mellemstore virksomheder, hvad de største udfordringer i dagligdagen er for tiden, nævner næsten hver anden prisstigninger på energi, skriver Ekstra Bladet. "Jeg er bange for, at energikrisen kan give dødsstødet til flere af de små og mellemstore virksomheder. Mange er ikke godt nok økonomisk polstrede, efter de kun med nød og næppe er kommet gennem coronakrisen," siger Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark. Han mener, at det skal være mere gunstigt for virksomheder at energieffektivisere. "Alle energieffektiviseringer bør være fradragsberettigede med over 100 procent, så erhvervslivet hurtigere kan omstille sig. Det vil også være til gavn for klimaet," siger Lundquist.

Chefanalytiker i Danske Bank, Jens Nærvig Pedersen, mener, at det med stor sandsynlighed kommer til at blive endnu dyrere at fylde tanken på en konventionel benzin- eller dieselbil, skriver Berlingske. Et stort stop for køb af russisk olie taler for, at olieprisen skal markant op. Men at indfase det over en forholdsvis lang periode vil dæmpe effekten på olieprisen, da andre producenter i USA og Mellemøsten kan nå at indrette sig og skrue op for produktionen," siger Jens Nærvig Pedersen. Men selv hvis det lykkes EU at erstatte den russiske olie, vurderer Jens Nærvig Pedersen stadig, at pumpepriser på 17-18 kroner literen langt fra er urealistisk. "Præcis hvor højt, prisen kommer til at ligge, er i høj grad et spørgsmål om, hvor godt det lykkes EU at få forsyninger andre steder fra. Vi skal holde øje med, hvad der kommer af meldinger fra OPEC, og hvordan de amerikanske olieproducenter griber det an. Hvis en række ting falder i hak, kan man godt se regnestykket gå nogenlunde op for Europa," siger han.

I sidste uge bad USA's præsident, Joe Biden, den amerikanske Kongres om en ny hjælpepakke til Ukraine, som vil gøre USA's 3-4 gange større end EU-landenes, skriver Politiken. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj sagde for nylig, at Ukraine har brug for 50 milliarder kroner i finansiel støtte om måneden for bare at blive ved med at fungere. Det forventes, at Ukraines bruttonationalprodukt bliver op imod halveret i år. EU-landene har lovet hjælp for 95 milliarder kroner. Mark Cancian, seniorrådgiver ved den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies, forklarer, at USA længe har været frustreret over, at deres europæiske allierede "bokser under deres vægtklasse, som man siger." Hvis Joe Bidens plan bliver godkendt i Kongressen, vil EU-landene igen være langt efter USA. "Der skal en stor gestus til, hvis Europa skal følge med," siger Christoph Trebesch, professor ved Kiel Institut fir Weltwirtschaft.
Kilder: Politiken, s. 12; Altinget, onsdag; Berlingske, s. 6,9, 2; B.T., s. 10; Information, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 1, 4, 20-21; Ekstra Bladet, s. 2; Børsen, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Regeringen er bekymret for britisk Rwanda-aftale
Under mødet i sidste uge hos den daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, blev der udtrykt bekymring for, at en britisk aftale med Rwanda kan spolere regeringens asyldrøm, skriver Berlingske. Tidligere har den forhenværende udlændingeminister rost Storbritannien, da de meddelte, at landet havde indgået en aftale med Rwanda. Ifølge Berlingskes oplysninger bunder bekymringen i, at Storbritanniens aftale kan være kommet i stand for hurtigt. For eksempel, hvis der skulle opstå dårlige sager i forbindelse med aftalen, kan det ende med negativ presseomtale og kritik fra andre lande, hvilket i sidste ende kan skade Danmarks muligheder for at lande en aftale med Rwanda. Tesfaye har tidligere givet udtryk for, at Danmark skal gå forrest og skabe det nye asylsystem, som han håber at andre EU-lande vil følge. Men opstår der problemer med den britiske aftale, kan det altså vække kritik fra andre lande, som derved ikke vil følge trop. Når man forsøger at gennemføre grundlæggende ændringer, vil man altid støde på udfordringer undervejs. Og arbejdet med at etablere en overførselsmekanisme i samarbejde med et partnerland vil helt sikkert også fortsætte med at møde kritik. Men det skal ikke forhindre os i at prøve. Hvis man giver op på forhånd, kommer man i hvert fald ingen vegne. Vi mener ikke, at flygtninge skal komme til Danmark ved hjælp af kriminelle menneskesmugleres junglelov. De bør komme til Danmark ud fra humanitære hensyn. Og jeg håber, at flere europæiske lande vil lade sig inspirere," skriver den nye udlændingeminister Kaare Dybvad Bek i et skriftligt svar.

Politiken bringer et debatindlæg af Andreas Steenberg, næstformand og politisk ordfører (R), som blandt andet skriver: "Det er hverken retfærdigt eller humant at fængsle regeringskritikere og anvende tortur, som man gør i Rwanda. [...] Landet, som den socialdemokratiske regering nu vil sende asylansøgere til. Asylansøgere, som selv er flygtet fra død og ødelæggelse, skal nu have behandlet deres sag og efterfølgende få ophold i et land, som hverken overholder internationale konventioner eller menneskerettigheder. [...] Danmark skal ikke sende asylansøgere, som vi endda har ansvar for, til et land, der er lige så demokratisk som Putins Rusland. [...] Socialdemokratiet gambler med asylansøgeres sikkerhed, som i forvejen er flygtet fra umenneskelige forhold, ved at sende dem til et land, som kun overholder menneskerettighederne, når det passer dem. [...] Men hvorfor ikke gå sammen med de andre EU-lande om at skabe en langsigtet og holdbar løsning? Flygtningestrømmene fra Afrika og Mellemøsten er en udfordring for hele Europa, ikke bare for Danmark."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Pia Kjærsgaard, MF (DF), 2. næstformand i Folketingets Præsidium, som blandt andet skriver: "Det var vel, hvad man kunne vente: EU's flygtningekommissær, Ylva Johansson, truer i JP 28/4 Danmark med bål og brand, hvis vi gør alvor af at lade asylsøgeres ansøgninger blive behandlet i det centralafrikanske land Rwanda. [...] Men man kan også nærstudere et politisk korrekt hysteri, politisk korrekthed, censur og en uhyggelig intolerance over for personer og partier med divergerende meninger om udlændingepolitikken. Denne intolerance bringer kommissæren nu i spil over for Danmark. [...] Over for Storbritannien er EU's trusler som bekendt tomme. Men Ylva Johansson truer direkte Danmark med at blive udelukket fra Dublin-samarbejdet. [...] Hvis Ylva Johanssons trusler skulle give mening, måtte de også tages i anvendelse over for de mange lande i Øst- og Centraleuropa, som konsekvent har modarbejdet EU-planerne om fordeling af flygtninge. Men som altid er EU's trusler ikke udtryk for andet end politisk korrekt hysteri. [...] Ylva Johansson er massiv stopklods for udvikling og nytænkning, og det er tydeligt, at hun arbejder nidkært for at skabe svenske tilstande i hele EU."
Kilder: Berlingske, s. 14; Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 23

Sikkerhedspolitik: Messerschmidt allierer sig med japartiers unge
Morten Messerschmidt har skudt sin nejkampagne i gang iblandt ungdomspartierne, skriver Politiken. Både Konservativ Ungdom og Liberal Alliances Ungdom anbefaler et nej, mens deres partiledere på Christiansborg argumenterer for at bevare forsvarssamarbejdet, skriver Politiken og B.T. Dansk Folkeparti anser det som lidt af et scoop, at japartiers ungdomspolitikere vil kæmpe side om side med DF og de andre nejpartier. "Vi kommer til at føre valgkamp med alle, der stemmer nej. Det gælder i øvrigt også Enhedslisten. Retsforbeholdet blev netop sikret ved, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten arbejdede tæt sammen. Jeg synes, at alle, der vil bidrage til nejkampagnen, er hjertelig velkomne. Og det er også derfor, at jeg er så glad for, at ungdomsformænd fra DFU, LAU, Konservatives Ungdom og Nye Borgerliges Ungdom er til stede i dag. Og også at Inger Støjberg er blevet mere kritisk over for EU og vil kæmpe for et nej. Det er da en gave," siger Morten Messerschmidt, formand (DF). Argumentet for Morten Messerschmidts nej, er at forsvarssamarbejdet kan udvikle sig overstatsligt og udfordre Danmarks tilknytning til Nato, hvilket ungdomspartierne læner sig op ad. Formanden for Liberal Alliance Ungdom, Simon Fendinge Olsen, argumenterede for, at Nato's forsvar i dag "er stærkere end en europæisk hær nogensinde må kunne blive."

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti kører en ren skræmmekampagne, skriver B.T. Danmark kan blive tvunget til at sende soldater til en EU-hær, hvis danskerne afskaffer forsvarsforbeholdet, er Messerschmidts guldargument i hans storstilede nejkampagne. "Hvis man skulle deltage i sådan noget, så vil det kræve en ny folkeafstemning," siger Frederik Waage, professor i forfatningsret, til DR. Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten er gået sammen i kampen for at bevare forsvarsforbeholdet, og især Morten Messerschmidt har brugt frygten for en EU-hær som et argument for at stemme 'nej'. "Man skal helt grundlæggende mærke efter i maven: Vil man have mere EU, eller vil man have mere NATO? Det er det, vi stemmer om 1. juni," siger Messerschmidt.

Selvom Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance kæmper for et 'ja' til at afskaffe forsvarsforbeholdet, går de to partiers ungdomsorganisationer nu i modsatte retning, skriver B.T. "Danmark opnår intet ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. I bedste fald skal danskerne betale endnu flere penge til EU, og i værste fald vil det splitte NATO," skriver ungdomspartierne i en fælles kronik i Berlingske.

Den amerikanske ambassade i Danmark forholdte sig højst usædvanligt til den danske folkeafstemning for forsvarsforbeholdet i sidste måned, skriver Ekstra Bladet. USA slog dog fast, at Nato ikke er i tvivl om, at Danmark fortsat er en stærk allieret, uanset om danskerne stemmer ja eller nej til at afskaffe forsvars-forbeholdet. Ifølge Morten Messerschmidt mener han, at USA har sagt, at danskerne bør stemme nej. "For tre dage siden sagde man fra Pentagon, at et fælles EU-militær vil udfordre Nato. Og det siger sig selv, at hvis EU opbygger mere og mere, så tager det ressourcer fra Nato," siger Messerschmidt. Men var det en anbefaling til at danskerne bør stemme nej, blev han spurgt igen. "Nej, der er de måske diplomatiske nok til at sige, at det må vi selv afgøre," svarede Messerschmidt.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Peder Hvelplund, MF (EL) blandt andet: "I et debatindlæg i JP den 26. april argumenterede forsvarsminister Morten Bødskov for, at Danmark bør afskaffe forsvarsforbeholdet, så vi kan være med til at gøre EU til et sikkerhedspolitisk supplement til Nato. [...] EU's militære dimension handler ikke om territorialforsvar. Det handler om militære missioner ude i verden. [...] Danmarks territoriale sikkerhed er militært set forankret i Nato. I Enhedslisten er vi kritiske over for Natos rolle som selvbestaltet global ordenshåndhæver. [...] Med afskaffelse af forbeholdet får vi altså ikke mere sikkerhed. Derimod er vi med til at befæste en ny magtblok, der vil føre til mere gensidig oprustning. Det er uklogt og kortsigtet. [...] Hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, ser vi ind i en fremtid, hvor Danmark skal medfinansiere EU's militære missioner."

I et debatindlæg i Politiken skriver Erik Høgh-Sørensen, Sindal, blandt andet: "Med både Ukraine-krigen og folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet er det i år særlig interessant at mindes befrielsen 1945. For hvad ville de gamle frihedskæmpere have stemt 1. juni? Flertallet ville formodentlig have stemt nej. Det lå i de fleste frihedskæmperes dna at forsvare dansk selvbestemmelse og ikke drage i EU-krig i tidligere franske kolonier i Afrika. [...] Hvis vi ønsker at ære de danske frihedskæmpere, må det blive med et rungende nej ved folkeafstemningen 1. juni."

I et debatindlæg i Politiken skriver Jens Paaske Klausen, ordfører, Venstres Ungdom, blandt andet: "Man må forstå på nejsiden, at hvis vi stemmer ja 1. juni, så er EU-hæren og Europas Føderale Stater noget, vi nærmest er medlem af, inden du kan nå at knappe den første sommerøl op. [...] Et ja 1. juni kommer ikke til at føre til en EU-hær. [...] Vi stemmer derfor ikke om en påstået EU-hær. Nej, vi stemmer om, hvorvidt Danmark skal tage ansvar for de fælles europæiske forpligtelser og værdier eller ej."

I et læserbrev i Berlingske skriver Vibeke Henriksen, formand for Folketingskreds Syd for Venstre, sponsoransvarlig for løkkefonden i Team Vejle blandt andet: "Det er glædeligt, og understreger absolut nødvendigheden, når der er et betydeligt flertal i Folketinget, som ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni, og dermed vil støtte et styrket EU-samarbejde på forsvarsområdet. Et samarbejde, som bidrager til sikkerheden i Europa og understøtter NATO, som både den amerikanske præsident og NATOs generalsekretær har sagt det. [...] Danmarks forbehold har konkrete konsekvenser, vi sidder ikke med ved bordet, og det koster dansk indflydelse i en tid, hvor det forventes at der bliver sat yderligere skub i den forsvarspolitiske dimension."

I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Arne Lago von Kappelgaard fra Herlev blandt andet: "Nu skal vi så stemme om forsvarsforbeholdet. Her må jeg som tidligere udsendt sige, at vi selvfølgelig skal stemme nej. Hvad skal vi med en Europa-hær, når vi har det yderst effektive Nato?"

I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Otto Høyer fra Aarhus N blandt andet: "at det var skønt at se, at store dele af fagbevægelsen og dem, der i øvrigt holdt 1. maj, vil stemme nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold. EU er elitens projekt, og Mette Frederiksen har vist mistet grebet."
Kilder: Politiken, s. 8, 11; Jyllands-Posten, s. 23; Berlingske, s. 27; Ekstra Bladet, s. 4, 21; B.T., s. 2

Andre EU-historier

Interne anliggender: Nu er der to gange Jeppe i toppen af Udenrigsministeriet: "Det er et kæmpe scoop"
Danmarks tidligere EU-ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen har i denne uge overtaget posten som departementschef i Udenrigsministeriet.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Konservativ: Marie Krarups Nato-logik er besynderlig
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Viggo Fischer, forfatter og tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, som blandt andet skriver: "Marie Krarup, som er folketingsmedlem og tidligere medlem af Dansk Folkeparti, giver i en samtale med Kristeligt Dagblad den 2. maj udtryk for, at Nato burde have været nedlagt efter Murens fald. Hun overser helt, hvad nogle af de gamle medlemmer af Warszawapagten mente om Nato. [...] Dette såkaldte Visegrad-samarbejde viste, at Nato-udvidelsen var et ønske fra Øst- og Centraleuropa om at komme med i de frie landes forsvarsforbund. [...] At erstatte Nato med en ny sikkerhedspolitisk arkitektur i Europa, som Marie Krarup udtrykker det, forekommer som en aldeles usikker plan. Man ville have givet Sovjetunionen/ Rusland uhørt indflydelse på Europas sikkerhed. Nato har vist sig som den bedste garanti for, at ingen af medlemslandene siden 1949 er blevet en krigsskueplads. [...] Som medlem af Atlantpagten har Danmark i dag en medindflydelse på europæisk sikkerhedspolitik, som vi aldrig har haft før. [...] Udvidelsen af Nato blev ikke påtvunget landene. Det var deres egen beslutning. Det burde Marie Krarup også respektere."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Grundlæggende rettigheder: Stakkels kvinder
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "At fjerne retten til abort i USA er dybt forkasteligt. [...] Hvis højesteretten med et pennestrøg nu fjerner abortretten, vil det være en triumf for de ultrakonservative kræfter i USA, der i årtier har gjort deres yderste for at få indsat konservative højesteretsdommere. [...] Men også i Europa bør domsudkastet vække til eftertanke. Det er en påmindelse om, at ingen menneskerettigheder er permanent sikre, de skal løbende forsvares. Internationalt går udviklingen lykkeligvis i retning af mere frihed til abort, men også i Europa er retten under angreb og ekstremt begrænset i blandt andet Polen - et EU-land."
Kilde: Politiken, s. 1

Sikkerhedspolitik: Nikolaj Villumsen: Helvegs militære EU-eventyr er en illusion
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Morten Helveg tager ganske enkelt fejl, når han argumenterer for, at afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er et spørgsmål om sikkerhed og territorialforsvar, skriver Enhedslistens europaparlamentariker Nikolaj Villumsen i en replik. [...] Der er nemlig nok at tage fat på, når det gælder diskussionerne om Danmarks fritagelse for EU's militære dimension. En fritagelse der - ifølge både socialdemokratiske ministre og eksperter - i praksis ikke har afholdt Danmark fra at deltage i de militære missioner, man har ønsket at deltage i. Vores forbehold er med til at beskytte os mod det pres. Ligesom det er med til at sikre os, hvis situationen ændrer sig. [...] Vi ved blandt andet fra nuværende og tidligere danske ministre, at ganske vidst kan EU i skrivende stund ikke tvinge lande til at sende soldater til specifikke militære missioner, men også at der til tider er meget stort politisk pres for at deltage. Vores forbehold er med til at beskytte os mod det pres. Ligesom det er med til at sikre os, hvis situationen ændrer sig. [...] Vil vi kaste Danmark ind i noget, der er under forandring, som vi ikke ved, hvordan vil udvikle sig - når vores forbehold hverken forringer vores sikkerhed eller forhindrer os i at deltage i missioner internationalt. Eller vil vi beholde det ekstra niveau af beskyttelse, vi nu har?"
Kilde: Altinget

Klima: 5 konkrete tiltag vil give en retfærdig klimaskat
Politiken bringer et debatindlæg af Caroline Bessermann, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, som blandt andet skriver: "Nu er forhandlingerne om en CO2-afgift endelig gået i gang, og det er næsten umuligt at overdrive den betydning, som afgiften har. En høj og ensartet beskatning på udledning af drivhusgasser kan være hele fundamentet for omstillingen i alle sektorer. [...] Der er 5 konkrete ting, der skal være på plads, hvis vi skal have en klimaskat, der sikrer en fair og effektiv transformation af vores samfund. For det første skal der være tale om en ensartet afgift på 1.500 kroner i 2030. [...] For det andet skal en afgift være en afgift. Det giver ikke mening at putte tilskud til en teknologi som CO2-fangst og -lagring (CCS) ind i afgiftsmodellen. [...] For det tredje skal der etableres en bundpris med det samme. Regeringens udspil er forbundet med høj usikkerhed, da niveauet for afgiften er koblet op på forventninger om EU's kvotepris i 2030. [...] For det fjerde skal afgiften inkludere biomasse og udledningerne forbundet med afbrænding af biomasse. [...] For det femte skal vi have en høj pris på udledning allerede fra 2025. [...] En CO2-afgift er skelsættende, men hvis den skal virke, skal den kunne bære vægten af klimakrisen."
Kilde: Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Brexit puster nyt liv i debat om forenet Irland
Torsdag skal knap 1,4 millioner vælgere vælge 90 medlemmer til det nordirske parlament i Belfast, skriver Kristeligt Dagblad. Unionister er vrede på den britiske premierminister, Boris Johnson, som de mener, har forrådt Nordirland med den forhadte lov 'Nordirland-protokollen', som er en udløber af Brexit. Specielt DUP, Democratic Unionist Party, har kørt kampagne mod protokollen, som partiet føler er første skridt mod et forenet Irland og fra parlamentsmedlemmet John Finucane, der er Sinn Feins kampagneleder, lyder det da også op til dagens valg, at partiet fortsat ønsker et forenet Irland, men han afviser, at afstemningen kommer nu, selv hvis partiet, som forventet, bliver det største parti i det nordirske parlament. ”Intet har som Brexit gjort så meget i nyere tid for at forstærke debatten om et forenet Irland. Jeg har aldrig set den debat være så realistisk, som den er nu, og der er en stor vrede på den unionistiske side. Det er derfor, vi ser vægmalerier mod Boris Johnson og referencer til det store forræderi, som de kalder protokollen,” forklarer Brendan Browne, ekspert i konfliktløsning og forsoning ved Trinity College i Belfast.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Klima: Danmark er vært for topmøde om globale fødevare-problemer
Danmark skal være vært for et globalt topmøde, der skal finde løsninger for et uholdbart fødevaresystem, skriver Kristeligt Dagblad. Op mod 500 politiske ledere, forskere, embedsmænd og repræsentanter for erhvervsliv og civilsamfund samles for at finde løsninger på problemet. "Der er forsøg på at skabe en modsætning mellem grøn omstilling og det at sikre fødevarer nok til verdens befolkning; det er en falsk modsætning. Jeg håber, vi kan bruge mødet til at slå fast, at det er de samme initiativer, der skal skabe bæredygtige fødevaresystemer, som også skal tackle fødevarekrisen, der er opstået i lyset af angrebet på Ukraine,” siger Rasmus Prehn, fødevareminister (S) forud for topmødet. Op mod 40 procent af verdens landareal er allerede udpint, og ødelæggelsen af jord, økosystemer og biodiversitet accelererer i disse år, viser en rapport for UNCCD. "Vi troede, at vi havde flere reserver, og at vi kunne udpine jorden og så flytte til et nyt område. Det, ser vi nu, er ikke længere muligt. Vi har allerede spist vores reserver," siger Ibrahim Thiaw, chef for UNCCD. EU's landbrugsministre stemte for blot halvanden måned siden for at opdyrke brakmarker for at øge produktionen af mad i lyset af fødevarekrisen. Det har modtaget stor kritik, da markerne var fritaget for dyrkning netop på grund af klimakrisen. Rasmus Prehn stemte, som den eneste minister, imod forslaget.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Sikkerhedspolitik: Putins nyttige idioter tier, vender de tilbage før folkeafstemningen?
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver publicist, Per Nyholm, blandt andet: "Moskvas strømme af løgn og manipulation, som ledsager aggressionskrigen imod Ukraine, har afsløret et både bredere og tættere net af russisk spionage, intimidering og meningspåvirkning end tidligere antaget. Vesten har reageret korrekt med at udvise hundreder af russiske diplomater og andet personel, som man anså for beskæftiget med illegal virksomhed. I debatten for eller imod det danske forsvarsforbehold i EU indgår de putinistiske stemmer med hykleriske afvisninger af krig og krigsforbrydelse, men ikke med det eneste rigtige, nemlig en anbefaling af forbeholdets bortfald. Indtil videre er disse stemmer forsigtige, påvirket af Ukraine. Skulle de skrue op for lydstyrken før folkeafstemningen den 1. juni, kan tilhørerne roligt eller uroligt gå ud fra, at de gør tjeneste som Putins nyttige idioter. [...] Nato ventes på sit topmøde i Madrid om små to måneder at spille ud med en ny, skærpet forsvarsdoktrin. Så vidt, så godt. Derudover er der brug for et EU-supplement, som Danmark i egen vitale interesse kan fremme med et ja til at fjerne forsvarsforbeholdet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Sundhed: Lone Simonsen: Der vil komme flere pandemier i fremtiden. Og det er nu, vi skal forberede os
Coronapandemien tog verden med bukserne nede og det må ikke ske ved den næste pandemi - som altså vil komme, siger epidemiolog Lone Simonsen ifølge Information. Derfor er det vigtigt at man planlægger et pandemiberedskab i "fredstid". Både nationalt og internationalt ved man nu, at det er vigtigt at få opbygget et større lager med tests, respiratorer og værnemidler. I september 2021 oprettede EU-Kommissionen instansen European Health Emergency preparedness and Response Authority (HERA), der skal "forebygge, opdage og hurtigt reagere på helbredsmæssige nødsituationer". Lone Simonsen fortæller, at både hos HERA og i øvrige fælles globale forebyggende initiativer, er det afgørende, at man opretter fora, der sikrer, at håndteringen af og kontrollen med fremtidens pandemier ikke bare vendes nationalt, men også internationalt. Derudover skal strategier for fordelingen af kritiske ressourcer som værnemidler og vacciner vedtages med et bredere udsyn end under den seneste pandemi. "Når man som ressourcestærkt land står midt i en katastrofe som COVID-19, er det svært at give afkald på ressourcer, politisk er det næsten umuligt. Derfor skal vi have sikret en strategi for bredere fordeling af for eksempel vacciner," siger Lone Simonsen.
Kilde: Information, s. 6-7

Interne anliggender: Svineri med skattekroner
B.T. skriver blandt andet i sin leder i dag: "Udenrigsminister Jeppe Kofod er ekstraordinært glad for at blive fragtet rundt i privatfly. En løsning han har brugt betragteligt mere end sin forgænger Anders Samuelsen. Her kan man allerede blive en kende forarget over ministerens hang til den dyre løsning, når der er mulighed for at tage et almindeligt rutefly. Men det, der får forargelsesbarometret til at brage op i det røde felt, kom frem onsdag i B.T. Udenrigsministeriet havde nemlig mulighed for at få dækket udgifterne til en række flyrejser til og fra møder i EU. Men ministeriet har simpelthen glemt at ansøge EU om at få pengene refunderet. Den forglemmelse har kostet 567.591 kr. [...] Hvad værre er, så opdager ministeriet først sin egen fejl, da B.T. gør dem opmærksom på det. Og nu er det for sent. EU-kassen er smækket i, fordi rejserne er foretaget i 2019 og 2020. [...] Det er ikke betryggende, når embedsmænd, der får pertentlighed serveret med modermælken på universitet, laver så banale fejl og ikke engang selv opdager det, før et medie henleder deres opmærksomhed på det. [...] Der skal strammes op på Asiatisk Plads."
Kilde: B.T., s. 2

Sikkerhedspolitik: Putin har intet at frygte
Vladimir Putin er ikke på vej væk og slet ikke fra magten i Kreml, lyder det fra Niels Bo Poulsen, chef for Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Det skriver B.T. EU fremlagde onsdag et udspil til nye sanktioner mod Putins Rusland, der denne gang har fokus på de store banker og den essentielle olieindustri, som følge af krigen i Ukraine, men Niels Bo Poulsen vurderer, at sanktioner ikke vil få Putin til at stoppe krigen, og han tror heller ikke, at de vil bringe Putins politiske liv i fare. "Hans evne til at afbalancere magten i et system med rigtigt mange folk med forskellige interesser er i virkeligheden hans bedste chance for at beholde magten. Det er Putin, der bestemmer - også over oligarkerne, uanset hvor rige de er. Det er ham, der holder det hele sammen. Og det er alle meget bevidste om," siger Niels Bo Poulsen og fortsætter: "Det spiller ikke mindst på frygten for, at man kan få alle andre mod sig, hvis man går mod Putin."
Kilde: B.T., s. 11

Sundhed: Trods overdødelighed har ældre på landets plejehjem fået nej til et fjerde stik mod corona
EU-eksperter og flere nabolande mener, at det er en god idé at give de ældste borgere et fjerde vaccinestik for at beskytte dem mod corona, skriver Berlingske. Men selvom det kan påvises, at der har været en overdødelighed blandt de ældre, bliver sundhedsmyndighederne herhjemme ved med at sige nej til et fjerde stik. Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) vurderer i en fælles "rådgivningsskrivelse", at en fjerde dosis af covid-vaccinen kan gives til ældre på 80 år og over, da der er en øget risiko for alvorlig covid-sygdom i den aldersgruppe. I Sundhedsstyrelsen oplyser enhedschef Bolette Søborg, at man er bekendt med rådgivningen fra EMA og ECDC, og hun understreger, at man flere gange har vendt muligheden for at give et fjerde stik til de allerældste og beboerne på plejehjemmene, men hver gang er man nået frem til, at det ikke var den rigtige løsning. "Man skal se på forudsætningerne i det enkelte land på det givne tidspunkt og med den givne vaccinationsrate, og her har vi ikke indtil videre fundet det relevant med det fjerde stik til denne gruppe af befolkningen," siger hun. Bolette Søborg kan dog godt forestille sig, at man senere vil anbefale et fjerde stik til plejehjemsbeboerne og de allerældste borgere. "Vi regner med, at der kommer en smittestigning til efteråret, og her er der ingen tvivl om, at denne gruppe vil stå først for i risiko, og derfor skal beskyttes," siger hun.
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Finansielle anliggender: Primum non nocere
I Dagens Brev i Berlingske skriver læge Andreas Vejen Lønborg fra København blandt andet: "Der er storkrig på europæisk jord, Rusland og NATO står konfronteret som måske aldrig før, råvarepriserne er eksploderet, der er risiko for dramatiske økonomiske konsekvenser ved et eventuelt stop for russisk gas, en kommende fødevarekrise ulmer. [...] Hvad planlægger den europæiske centralbank da som respons i denne helt ekstraordinære og enestående situation, som ikke er beskrevet i nogen lærebøger? Rentestigninger. Rentestigninger fordi de stigende råvarepriser giver sig udslag i stigende forbrugerpriser. [...] I lægeverdenen er det første bud, at man ikke må gøre skade på sin patient - Primum non nocere. Dette bud burde også være det første bud for en centralbank. Er der berettiget tvivl om gavnligheden af et indgreb, da bør man naturligvis afstå og forholde sig afventende. Vi skal passe på vores Europa og undgå unødige eksperimenter."
Kilde: Berlingske, s. 27

Sikkerhedspolitik: Ukrainerne er rasende. Hvad vidste denne mand om Putins krigsplaner?
Berlingske bringer en analyse af Simon Kruse, sikkerhedspolitisk korrespondent, og han skriver blandt andet: "Orbán har i et årti plejet et nært forhold Ruslands præsident, Vladimir Putin, sikret sig russiske lån til et atomkraftværk i landet, en russisk investeringsbank i Budapest og nogle af Europas laveste priser på russisk gas. Og trods Ruslands angreb på Ukraine har den ungarske regering de seneste to måneder fortsat sin sikkerhedspolitiske enegang. Som det eneste land i NATO-alliancen har Ungarn afvist at tillade transport af våbenhjælp til Ukraine. [...] Samtidig har Ungarns nationalkonservative premierminister, Viktor Orbán, med næb og klør kæmpet imod forslag om sanktioner på russisk olie og gas. [...] Udenrigsminister Peter Szijjarto understregede, at Ungarn har fordømt Putins invasion, anerkendt Ukraines suverænitet og taget imod mange flygtninge fra landet. Og det hører da også med til historien, at Ungarn har håndhævet de økonomiske sanktioner mod Rusland, som EU-landene indtil videre har vedtaget. Men "dette er ikke vores krig", og "vi vil ikke blande os i den," understregede Szijjarto. [...] Lige nu presser Ungarn massivt på for en undtagelse, når resten af EU-landene ventes at indføre et stop for køb af russisk olie. Men også den stålsatte diplomat i Kyiv måtte æde sine ord seks dage efter sin kække bemærkning. Godt en uge efter den russiske invasion evakuerede Ungarn - som den sidste blandt de europæiske lande - sin ambassade af frygt for den russiske fremrykning."
Kilde: Berlingske, s. 8

Sikkerhedspolitik: Mere militærhjælp er på vej til Moldova
Ukraine er afhængig af våben fra Vesten i krigen mod Rusland og nabolandet Moldova kan være i fare for at blive viklet ind i konflikten med Rusland, skriver Berlingske. Onsdag var EU-præsident Charles Michel på besøg i Moldova, hvor han varslede øget militærhjælp til Moldova. "Ruslands krig mod Ukraine har kostet ufattelig lidelse. Og konsekvenserne stopper ikke ved Ukraines grænser," sagde Charles Michel og fortsatte: "Moldova skal kunne håndtere effekterne fra krigen i Ukraine. Vi planlægger at øge vores støtte til Moldova markant ved at give militært udstyr til Moldovas hær"
Kilde: Berlingske, s. 9

Finansielle anliggender: Rentehammeren falder i USA - den rammer også dig
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Den amerikanske centralbank har onsdag aften sat renten op med et halvt procentpoint og begynder samtidig at reducere beholdningen af obligationer. Meget mere venter forude med tilhørende risiko for turbulens i de finansielle markeder. [...] Udsigten til hastige renteforhøjelser i USA og tvivl om tempoet hos Den Europæiske Centralbank (ECB) betyder, at dollaren er styrket markant de seneste par uger. [...] Markedsrenterne i euroområdet og dermed også i Danmark er banket i vejret med raketfart også de seneste dage, i takt med at renteforhøjelser er flyttet fra et sted langt ude i horisonten til lige om lidt. ECBs ledelse åbnede i april for, at renten kan blive sat op allerede i juli. Den effektive rente på 30-årige realkreditlån er nu over tre procent, mens F3renten er steget til 1,2 procent."
Kilde: Berlingske, s. 6