Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6 Januar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 6. januar 2022



Tophistorier

Dansk atomkraft står til vokseværk
To danske atomkraftudviklere ser frem til, at flere af EU's stærke investorer vil smide penge efter teknologien, hvis den bliver anerkendt som bæredygtig, skriver Børsen. Atomkraft er kommet højt på dagsordenen i EU på grund af klima- og energikrisen samt en rumlen i EU's politiske apparat. Som det ser ud nu, vil EU give atomkraft det grønne stempel, hvilket møder modstand fra flere lande, blandt andet Danmark, hvor klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder det greenwashing. Troels Schönfeldt, adm. direktør og medstifter af Seaborg, mener, at hvis flere europæiske investorer kan tjene penge på energiformen, så vil det være positivt for både virksomheden og Danmark. Thomas Jam Pedersen fra Copenhagen Atomics mener også, at en stempling fra EU vil få stor betydning for sektorens udvikling, da optagelse i EU-taksonomien kan rykke risikovillige investorers finansiering længere frem. Pensionskasserne varmer op til at investere i atomkraft, skriver Børsen. Dog har de seneste atomkraftanlæg overskredet rammerne på både budget og tid, og de er sindssygt komplekse og dyre at investere i, siger Michael Nellemann, der er investeringsdirektør hos sygeplejernes pensionskasse PKA, som selv er meget splittet omkring atomkraft. Han mener, at hvis der sker en positiv fremgang, vil PKA kigge nærmere på det, og tilføjer at der er videnskabeligt belæg for at gas forurener, og at atomkraft kan blive en nødvendig løsning, hvis ikke man finder ud af at lagre energi.

I en analyse bragt af Børsen, skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Der er såvel smil som sure miner i den tyske regering over EU-Kommissionens såkaldte taksonomi - retningslinjer til bl.a. storinvestorer for, hvor de med god, grøn samvittighed kan investere. Smilene er fra liberale FDP, hvor finansminister Christian Lindner glæder sig over, at Kommissionen i 10 år vil acceptere naturgas som værende grønt. Argumentationen er, at mere gas er uomgængeligt, når atomkraft og kul udfases. Omvendt er økonomi- og klimaminister Robert Habeck fra Die Grünen utilfreds med, at atomkraft også bliver grønt, endog i en langt længere periode. [...] Frankrig får godt 70 pct. af sin elektricitet fra atomkraft. Ingen point for at gætte den franske holdning i taksonomi-debatten. En holdning, som EU-Kommissionen ikke vil udfordre. Tyskland har i 2021 udfaset tre atomkraftværker. De sidste tre skal udfases, inden 2022 er omme. Derfor heller ingen point for at kende den tyske holdning, som Kommissionen ej heller vil udfordre. […] Østrig er også modstander af atomkraft. Klimaminister Leonore Gewessle overvejer et sagsanlæg mod EU-Kommissionen, hvis ikke udspillet ændres. I Luxembourg kalder energiminister Claude Turmes Kommissionens atomudspil for en provokation. Men enighed i form af et kvalificeret flertal er en forudsætning for at skabe grundlag for de nødvendige og enorme investeringer i energiomstilling."

Børsen bringer et debatindlæg af Anders Christian Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "EU-Kommissionen sendte lige før nytår et forslag i høring, som handler om, hvad der i EU kan klassificeres som grønne investeringer. Forslaget kaldes i EU-lingo for taksonomien og har selvsagt stor betydning for, hvilke grønne investeringer der vil blive foretaget fremover. Kommissionen har kontroversielt foreslået, at investeringer i naturgas og atomkraft kan betragtes som grønne i en overgangsperiode og under visse betingelser. [...] Mange EU-lande er dybt afhængige af atomkraft og naturgas i deres energiforsyning, og den franske EU-kommissær Breton har været ude at påpege, at EU ikke kommer igennem med den grønne omstilling uden atomkraft. […] Skal den grønne omstilling lykkes, så kræver det, at klaveret spiller på alle tangenter, og intet land kan derfor satse på kun én energiform. Så selvom det alt andet lige er blevet sværere for Danmarks grønne eksport, behøver det ikke nødvendigvis ødelægge et grønt dansk eksporteventyr.”

Politiken bringer et debatindlæg af KD's landsformand Isabella Arendt, som blandt andet skriver: ”Debatten raser i EU og så småt her i Danmark, om hvorvidt atomkraft er grønt eller ej. Politikens leder kalder det hånligt for en sovepude overhovedet at mene, at kernekraft har nogen som helst grøn gang på jord. Som om, at vi, der taler for kernekraften, ikke fatter omfanget af klimakrisens alvor. Det forholder sig helt modsat. […] Energipolitik er komplekst og handler også som socialpolitik og sikkerhedspolitik. Tyskland dummede sig, da man i al hast lukkede kernekraftværkerne for i stedet at gøre sig afhængig af sort gas fra Putins Rusland. […] Det haster med at omstille ikke kun vores husstande, men også vores handelsflåder og flytransport til grøn strøm. Det kræver store investeringer og voldsom kapacitet. Derfor er det afgørende, at kernekraft i EU får det grønne stempel, så investorer kan sikre den nødvendige kapital.”
Politiken, s. 6; Børsen, s. 1, 6, 7, 31 (06.01.2022)

Prioriterede historier

Præsident Macron vil gøre livet surt for ikkevaccinerede franskmænd
Efter presset af pandemien, tre aggressive rivaler, og et direkte angreb på fem millioner ikkevaccinerede franskmænd, træder præsident Emmanuel Macron for alvorlig ind i præsidentvalget om 100 dage, skriver Jyllands-Posten. Præsidentens strategi er, at gøre livet surt for de ikkevaccinerede, og han tilføjer at uansvarlige personer ikke længere er borgere. I det franske parlament har udtalelserne skabt stor debat og en række oppositionspolitikerer betegner det som et fornærmende angreb og uværdigt for en præsident. Da han i starten af det nye år, markerede sin nye kasket som EU-formand, ved at udskifte den franske trikolore under Triumfbuen i Paris, med et blåt EU-flag, fik han for alvor sine rivalers manglende kærlighed at føle. Han blev beskyldt af tre kandidater på højrefløjen for at håne nationen og de soldater, der døde for den. Præsidenten er stadig favoritten i præsidentvalget, men meget kan ske endnu, hvis pandemien endnu en gang tager fart, trods Macrons forsikringer om, at vaccinen ville sikre en normal dagligdag.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (06.01.2022)

Det digitale indre marked

Dansk Erhverv: Forslag til ny cyberstrategi er en tynd kop te
Altinget bringer et debatindlæg af Frederikke Saabye, chefkonsulent, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: "Det længe ventede udspil til en ny national cyber- og informationssikkerhedsstrategi blev præsenteret i sidste uge 15. december. Hvis vi tager de positive briller på, så er det jo sådan set god timing. Med lidt andre briller, og måske mere negative briller, så er det i allersidste øjeblik, og lige inden klokken ringede ud for den gamle strategi. [...] 90 millioner kroner har regeringen sat af på finansloven for 2022 til at sikre det digitale Danmark. Det kan umiddelbart lyde som mange penge, men fra Dansk Erhvervs side havde vi ønsket os barren sat lidt højere. [...] Danmark har en række virksomheder, som leverer cybersikkerhedsrådgivning og -produkter af meget høj kvalitet, ligesom vi har en forskningsmæssige styrkeposition indenfor blandt andet krypteringsteknologi. Men strategien nævner kun i forbifarten, at man fra europæisk side har besluttet at etablere en række nationale koordinationscentre for cybersikkerhed. Dermed menes opgaven at være klaret, selvom disse centre efterhånden har været mange år undervejs, og ingen endnu ved helt nøjagtigt, hvordan de formodes at kunne understøtte den europæiske cybersikkerhedsindustri. Her havde vi gerne set, at Danmark selv tager ansvar for udviklingen af det danske økosystem fremfor at lægge ansvaret over på EU."
Altinget (06.01.2022)

Finansielle anliggender

Denne giftige cocktail truer vores opsparing
Jyllands-Posten bringer en kommentar af tidligere bankdirektør, Jørn Astrup Hansen, og han skriver blandt andet: "Den negative rente og en voksende inflation er gift for opsparingen. Indtil nu har massive kapitalgevinster som følge af rentefaldet skygget for den kedelige kendsgerning. [...] Nationalbanken har længe ”skygget” ECB's ledende rentesatser for at fastholde en uændret kronekurs over for euroen, og man har gjort det i forventning om, at det ville føre til en lav inflation. Men Nationalbanken kan ved hjælp af sine rentesatser ikke på én gang fastholde en lav kronekurs og bekæmpe inflationen. En lav kronekurs og en negativ rente er i øvrigt hver for sig og tilsammen inflationsskabende. ECB - og Nationalbanken - synes de facto at have opgivet inflationsmålet på 2 pct. Med whatever it takes er ECB optaget af at sikre, at intet land i eurozonen falder over bord. Og da slet ikke Italien - en af EU's founding fathers. Flere middelhavslande er begravet i gæld - til blandt andre ECB - uden udsigt til at kunne forrente gælden, medmindre renten da er nul eller negativ! [...] Måske fører ECB blot ”nødvendighedens politik”. Men hvorfor skal der i Danmark føres samme pengepolitik som i Italien og Grækenland?"
Jyllands-Posten, s. 17 (06.01.2022)

Institutionelle anliggender

Masser af udfordringer venter Frankrigs kommende præsident
Jyllands-Posten bringer en analyse fra Jeppe Skårhøj, der er chefanalytiker for Danmarks Eksportkredit EKF og han skriver blandt andet: "Franskmændene går til valg i april, og resultatet får også betydning for Europa og ikke mindst danske virksomheders eksportmuligheder. [...] Danmarks vareeksport til Frankrig var 24,7 mia. kr. i 2020, hvilket gør landet til Danmarks niende største eksportnation og dermed en vigtig spiller i forhold til at skabe danske arbejdspladser. [...] Emmanuel Macron står som symbol for midten i fransk politik og har markeret sig som en selvsikker leder med store ambitioner for både Frankrig og Europa. Disse egenskaber vil han få rigeligt brug for, for udfordringer er der nok af. [...] Med over 60 mio. indbyggere, en økonomi i vækst og en beliggenhed tæt på Danmark er Frankrig en lækkerbisken for danske eksportører. Frankrig vil f.eks. omlægge sin energiforsyning, hvor både onshore og offshore vind kommer til at fylde meget. I dag fylder atomkraft omkring 70 pct. af den samlede elproduktion, og det var oprindelig målet, at Frankrig skulle halvere antallet af reaktorer over de næste 15 år, hvilket lovede rigtig godt for danske vindenergiproducenter. Med initiativ fra Frankrig arbejder EU-Kommissionen dog nu på at klassificere atomkraft og naturgas som grøn energi, hvilket kan reducere potentialet for vindenergi i landet. Det ændrer dog ikke ved, at potentialet for vindenergi og andre grønne løsninger fortsat er stort."
Jyllands-Posten, s. 15 (06.01.2022)

S vender ryggen til en truet branche
Berlingske bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet (V) som blandt andet skriver: "Den socialdemokratiske regering ser passivt til, mens danske tatovører trues af et overdrevet forbud, som rammer tatoveringsblæk fra 4. januar. Enkelte tatovører drejer allerede nu nøglen om, fordi forbuddet gør det ulovligt at bruge det meste tatoveringsblæk på markedet. Hele branchen frygter for overlevelse. [...] Argumentet for at forbyde over 4.000 stoffer, som blandt andet bruges i tatoveringsblæk, er risikoen for kræft. Det virker logisk at lovgive imod farlige stoffer - men problemet er, at der intet bevis er for, at tatoveringsblæk fører til cancer. [...] Forbuddet bunder altså i et fuldstændig uforståeligt forsigtighedsprincip, der nu risikerer at smadre branchen. I oktober forsøgte jeg at presse Europa-Kommissionen til at forholde sig til den manglende videnskabelige evidens og forbuddets konsekvenser for tatovørbranchen. Svaret landede først lige før jul. Her afviste Kommissionen både at bremse forbuddet og at foreslå andre regler for tatoveringsblæk, som ikke truer branchens eksistens. Derfor opfordrer vi i Venstre regeringen til at gribe ind hurtigst muligt. For eksempel kan regeringen udskyde den nationale gennemførelse af reglerne, der hører under EUs kemikalielovgivning. Tatovører kunne så få lov at fortsætte deres arbejde lovligt, og samtidig øger det chancen for, at producenterne kan udvikle blæk, som lever op til EUs love. Og så bør regeringen tage kampen op i Ministerrådet i EU. Miljøminister Lea Wermelin kan presse på for, at det europæiske fællesskab får et nyt separat lovforslag for tatoveringsblæk.[...] Hvis forslaget om et separat EU-direktiv skal lykkes, er miljøminister Lea Wermelin nødt til at gå forrest."
Berlingske, s. 27 (06.01.2022)

Interne anliggender

Nationalistisk politik skader dansk økonomi
I det debatindlæg bragt af Berlingske skriver Jarl Cordua, der er vært på Berlingske-programmet Cordua & Steno, blandt andet: "Nationalismens sejrsgang har fået politiske følger for Danmarks forhold over for EU, som kun er blevet køligere de seneste år, hvor vi er gledet længere ud i periferien af det europæiske samarbejde.[...] Nationalisterne har i de seneste år endda fundet det opportunt at agitere for dansk udmeldelse. Det forstår man godt, når den politiske mainstream ikke mindst med statsministeren i spidsen for længst har opgivet at forsvare EU, for i stedet at deltage i jagten på at score indenlandske politiske point. Det så man til fulde under covid-krisen, hvor Mette Frederiksen hellere indlod sig med populister som Israels Benjamin Nethanyahu og Østrigs Sebastian Kurz, end at søge samarbejde om vacciner i selve EU. [...] Men i statsministerens nytårstale viste der sig muligvis et opbrud. [...] Også EU fik pæne ord med på vejen. Nu vil Danmark kæmpe for at EU bliver en klimaunion, hvor "Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent". For alternativet, det findes ikke, fastslog Mette Frederiksen. [...] Det er en meget sen erkendelse, som statsministeren er kommet til. Hvorfor skulle hun bruge seks år på at legitimere nationalistiske drømmerier med den fuldtonede EU-skepsis, som hun selv længe turnerede rundt med? Hvorfor kommer hun nu ét minut i 12 og vil løse det arbejdskraftproblem, som eksisterede før Arne-pensionen? Det er altså ikke på den måde, at man går over i historien som en stor statsminister."
Berlingske, s. 26 (06.01.2022)

Klima

Brugte sodavandsflasker er i høj kurs i industrien
Der er kamp om brugte plastflasker, i håb om at bremse overgangen til de nye oliebaserede plastflasker, skriver Jyllands-Posten. Mange store producenter, heriblandt Coca-Cola og Lego, ser genanvendelse af plastflasker, som den mest bæredygtige plastløsning. Samtidig vil samtlige plastproducenter blive underlagt et nyt EU-krav om, at i 2025 skal deres plastprodukter indeholde mindst 30 procent genanvendeligt plast. I en appel til EU-Kommissionen, ønsker Coca-Cola at sikre sig førsteret til en fair andel af den plastik, de sender i markedet, da det ellers vil være umuligt for dem at leve op til de krav og mål, som de er blevet pålagt. Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i miljøorganisationen Plastic Change, vil ikke forholde sig til Coca-Colas forslag om fødevareproducenternes førsteret til flaskerne, men hun bekymrer sig om, at prisen på bæredygtigt plastik vil blive så høj, at det det bremser den bæredygtige ambition, og hun bekræfter at der er stor kamp om genbrugsplast. Brugte plastflasker er i så høj kurs, at Coca-Cola koncernen beder andre virksomheder, om at holde sig væk fra deres flasker.
Jyllands-Posten, s. 1, 8 (06.01.2022)

Concito: Den internationale håndtering af klimamigranter bør styrkes
Altinget bringer et debatindlæg af Jarl Krausing, vicedirektør og international chef i Concito. Han skriver blandt andet: ”Verdensbanken har i september 2021 vurderet, at der i 2050 kan være over 200 millioner migranter i verden, hvoraf 100 millioner i Afrika og 5 millioner i Centralasien tæt på Europas grænser. Endvidere, at vi allerede i 2030 kan se de første store alvorlige migrationsbrændpunkter i verden på grund af et ændret klima og de effekter, det har på fattige befolkningers modstandskraft og leveforhold. […] Givet de enorme risici, der er på spil for Danmark og EU, men også på grund af eksport og det globale gearingspotentiale, bør et samlet niveau ligge på mindst to procent af BNI for at fremme den globale grønne omstilling, modvirke klimaforandringernes negative effekter på fattigdomsbekæmpelse samt modvirke og håndtere klimarelateret migration. Der er samlet set brug for, at udviklingspolitikken i endda endnu højere grad indarbejder nexusforståelsen i indsatser på klima, udvikling og migration. Endvidere, at en markant øget klima- og udviklingsfinansiering ses som integrerede instrumenter i en bredere dansk udenrigspolitisk værktøjskasse, der også bør have klare referencer til geopolitikken såvel som til erhvervs- og handelspolitikken - med henblik på et styrket fodaftryk i verden i fremme af et endnu mere klimaklogt og klimarobust udviklingsspor.”
Altinget (06.01.2022)

Udenrigspolitik

Gratis omgang
Politiken bringer et læserbrev af Keld Christensen fra Aalborg, som blandt andet skriver: "Lederen 29. december 2021 skrevet af redaktør Marcus Rubin handlede om alle de overgreb, der er blevet begået af enkeltstater og EU's grænseagentur, Frontex, for at forhindre migranter og flygtninge i at komme ind i Europa. […] Er det forbigået Rubin og Politikens lederkollegium, at det i samme avis er blevet beskrevet, hvordan provokatører fra Hviderusland har infiltreret flygtningene og anvendt kasteskyts og ødelagt grænsespærringer? Ønsker Politiken, at EU bøjer sig for presset fra Hviderusland og åbner grænsen? Eller hvordan har Politiken forestillet sig, at EU håndhæver sin suverænitet? Helt ærligt - det kalder jeg en gratis omgang."
Politiken, s. 6 (06.01.2022)

Putin vil genskabe de gode, gamle sovjetdage
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, der er tidligere udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti, og han skriver blandt andet: "Som en konfliktsøgende rockerpræsident går Putin ind i 2022.[...] Kritikere spærres inde, medier lukkes, demonstranter tæves, valg manipuleres og selvstændige organisationer lukkes.[...] Samtidig vil han genskabe den sovjetiske kerne med Belarus og Ukraine, som for netop 30 år siden med deres udmeldelse lukkede Sovjetunionen.[...] Putin genskaber "homo sovjeticus" og behandler Ruslands naboer på samme måde, som de sovjetiske ledere gjorde. [...] Naboer skal enten indlemmes eller domineres. Det så vi i 2008 i Georgien og i 2014 i Ukraine, og havde EU og NATO ikke i tide optaget de baltiske republikker, ville turen nu være kommet til dem. [...] Nu vil overrockeren Putin så true Biden til reelt at give Putin overherredømmet over Ukraine og berolige hans dårlige nerver ved at trække NATO ud af Ruslands nabolande. [... ] Vesten kan naturligvis ikke prisgive et frit land, og Vesten må fastholde alle de OSCE-aftaler mv., der afsluttede Den Kolde Krig. Men Vesten kan naturligvis godt forhandle nogle nye aftaler om for eksempel de konventionelle styrker i Europa, om antallet og arten af missiler, og for eksempel militær adfærd i rummet, som ikke er reguleret siden 1967. Her kan Vesten teste, hvor konfliktsøgende Putin er, og om man i stedet for konfliktoptrapningen kan få gang i en nedtrapning."
Berlingske, s. 23 (06.01.2022)
 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
6 Januar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark