EU i dagens aviser torsdag den 6. oktober 2022

Tophistorier

Magtkampen er skudt i gang
Flere af dagens aviser bringer artikler, kommentarer, interviews og analyser efter der er blevet udskrevet valg i Danmark.Der er især fokus på de tre statsministerkandidater. Henholdsvis Mette Frederiksen, Danmarks nuværende statsminister (S), Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative og Jakob Ellemann-Jensen formand for Venstre. Desuden er Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne et varmt emne. En af Danmarksdemokraternes mærkesager er blandt andet, at der er for meget regulering fra både EU og Christiansborg og det vil partiet sikres mindre af. Nu vil der de næste fire uger være valgkamp og debatter, der fylder i medierne. I DR-programmet "Debatten" tirsdag aften deltog Inger Støjberg (DD), Lars Løkke Rasmussen, Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, samt K-formand Søren Pape Poulsen. Her meldte Støjberg også ud, at det næppe kan "komme bag på ret mange, at hvis man tager udlændinge- og værdipolitikken og EU, så ligger vi tættest på De Konservative, men tager man den økonomiske politik, ligger vi tættere på Venstre," siger hun ifølge Berlingske og Politiken, efter at Clement udspurgte hende om hun lægger hindringer for en borgerlig økonomisk politik. Statsminister Mette Frederiksen ønsker at gå til valg på en bred regering, og det er politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R) åben overfor. Radikale har dog stillet et ultimativt krav om, at de ikke vil støtte en regering, som arbejder på at lave et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda. "En lejr i Rwanda, hvor politiet har skudt flygtninge for at demonstrere for mere mad, hvor der sidder en diktator, og som ser ud til at skulle effektueres fuldstændig i strid med resten af EU i en tid, hvor der er krig på det europæiske kontinent, hvor vi lige har afskaffet forsvarsforbeholdet og har sådan brug for et tæt samarbejde. Der kan vi ikke stå inde for det," siger hun ifølge Politiken.

Den kommende regering vil se frem til store udfordringer indenfor energi og klima. Det skriver Jyllands-Posten i dag. De høje energipriser og klimaforandringerne er derfor to af de store temaer i valgkampen. De stigende energipriser har længe været en trussel, hvor der allerede er blevet udstedt varmechecks, reduktion af elafgiften samt afdragsordning for elregningerne. Statsminister Mette Frederiksen (S) nævnte under sin åbningstale til Folketinget, at hun ønsker, at elproducenter og elhandlere skal levere deres overskud tilbage til forbrugerne. EU-Kommissionen har tidligere meldt ud, at man mener, at der er mere end 1.000 mia. kr. på europæisk plan, der kan høstes på de overnormale profitter, men det bliver sværere end lige så. Flere eksperter mener nemlig, at man risikerer at ødelægge elmarkedet, hvis man begår sig ud i det. Energibesparelser vil derfor være en "nemmere" løsning, som den nye regering også ville skulle kigge på. EU-Kommissionen har udsendt et forslag til nye bygningskrav, som indebærer, at omkring 800.000 danske boliger skal energirenoveres inden 2033. Desuden bliver den kommende regering mødt med høje forventninger til klimaindsatsen. I 2025 skal Danmarks CO2-udledning reduceres med 50-54 procent i forhold til 1990. For at nå det mål er der en masse politiske forhandler, som skal på plads.

Jyllands-Posten bringer et interview med Sofie Carsten Nielsen, politisk leder, Det Radikale Venstre, som blandt andet mener, at De Radikale aldrig kommer til at stemme ja til et forslag om at lave en dansk asyllejr i Rwanda, som regeringen ellers har planer om. "Vi ønsker, at der i stedet arbejdes for en fælles EU-løsning på et nyt asylsystem. Lad os investere vores kræfter der," udtaler hun. Efter krigen i Ukraine, mener Carsten Nielsen, at det er rigtig godt, at Ukraine har fået status som kandidatland i EU, men hun mener ikke nødvendigvis at landet skal optages hurtigst muligt i EU. "Men selvfølgelig skal de også leve op til kravene om EU-medlemskab. Det kræver reformer, så de bl.a. kommer korruption til livs," udtaler hun.

I en kronik i Børsen skriver Malene Matthison-Hansen, formand, Ansattes Råd i Ingeniør-foreningen, IDA, blandt andet: "Nu er valget udskrevet, og et af de helt centrale temaer i valgkampen og i et kommende regeringsgrundlag bør netop være manglen på arbejdskraft. [...] Forleden offentliggjorde DI en analyse, der viser, at danske virksomheder her og nu mangler 10.000 medarbejdere for at sætte skub i den grønne omstilling. [...] Rapporten forudser et øget udbud af arbejdskraft på 26.000 i samme periode - altså langtfra nok til at lukke gabet. [...] Siden har man fra myndighedernes side besluttet at udvide Energiø Bornholm fra 2 til 3 gigawatt. Den beslutning kræver også yderligere arbejdskraft. Det samme gælder det kommende bygningsdirektiv fra EU-Kommissionen. Det indeholder et nyt energimærkningssystem, som skal løfte energieffektiviteten i store dele af boligmassen markant. [...] Fælles for alle disse grønne ambitioner er, at de kræver langt flere dygtige hænder og skarpe hjerner, end vi allerede har. Når det gælder ingeniørerne og andre højtuddannede inden for stem-fagene, så uddanner vi desværre alt for få. Og derfor er vi pisket til også at tiltrække kompetencerne fra udlandet, hvis ambition skal omsættes til handling. [...] Fra politisk hold tales der om behovet for international arbejdskraft, men det store politiske ryk med en sammenhængende national satsning for at tiltrække flere internationale medarbejdere har vi stadig til gode at se. Derfor vil vi stærkt opfordre til, at et kommende regeringsgrundlag kommer til at indeholde skabelsen af et partnerskab for rekruttering af international arbejdskraft."

Berlingske bringer en kommentar af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Danmark skal til valg, og den danske politikerstand spredes nu for alle vinde. Det bliver en uforudsigelig valgkamp med store ubekendte på alt fra sikkerhedspolitik til økonomi. [...] Dette valg er ikke noget skæbnevalg, ligegyldigt hvor meget politikere og medier forsøger at piske en stemning op. [...] Når det ikke er et skæbnevalg her, skyldes det, at de store linjer i den danske samfundsudvikling bliver tegnet i forlig hen over midten. Det skyldes, at vi altid har koalitionsregeringer eller regeringer med flere forskelligartede støttepartier. [...] Statsministerens åbningstale indeholdt mange af de rigtige temaer, og forestillingen om en regering hen over midten er sikkert besnærende for mange. [...] Lad os derfor tale om, hvad der skal til for, at erhvervslivet vil investere i Danmark de kommende år. Lad os tale om, hvordan arbejdsmarkedet skal indrettes i en verden, hvor mange flere vil springe mellem job, brancher og overenskomster i løbet af deres arbejdsliv. [...] Lad os tale om, hvordan vi sammen i EU kan skabe en stærk europæisk økonomisk modvægt til Kina. Det ville være en frugtbar debat, hvor den sædvanlige opdeling i højre og venstre kommer til kort."

Ekstra Bladet bringer en kommentar af Hans Engell, avisens redaktør, som blandt andet skriver: "Papes problem er, at han måske har toppet for tidligt. Er svag på tunge emner, bl.a. udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og EU-politik. Kan få en hård valgkamp, fordi S har gjort ham til en hovedmodstander, og V vil næppe være til stor hjælp."

Altinget bringer en kommentar af Rikke Albrechtsen, EU-redaktør, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine med alle sine afledte konsekvenser for energipriser, fødevaresikkerhed, flygtningesituationen og sågar verdensfreden burde være nok til at sikre, at Danmarks internationale engagement kom i højsædet i denne valgkamp. Det gælder ikke mindst EU, som er det organ, der lægger mange af rammerne for, hvad en kommende regering kan levere af svar på de store udfordringer. Der er dog intet, der tyder på, at det kommer til at ske. Ingen i det politiske Danmark virker interesseret i at bringe EU på banen. Måske naturligt nok i lyset af, at kun én procent af danskerne peger på EU og udenrigspolitik som emner, det er vigtigt, at politikerne tager sig af."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Martin Henriksen, forfatter, medlem af kommunalbestyrelsen, Stevns Kommune, løsgænger. Han skriver blandt andet: "Jeg savner, at partierne tør sætte de store emner til diskussion: Skal nationen være dansk om 100 år? Kan vores fællesskab holde til, at andelen med indvandrerbaggrund stiger og stiger? Hvad med EU-medlemskabet? Eller hvad med at diskutere, om vi har ageret korrekt i forhold til Rusland-Ukrainekonflikten med sanktioner, der i sidste ende rammer vores egne mest økonomisk sårbare borgere hårdest?"

Altinget bringer onsdag en analyse af Erik Holstein, journalist og politisk kommentator, som blandt andet skriver: "Ser man på de forskellige partiers valgkampsstrategi, bliver økonomi det helt dominerende for næsten alle partier. Venstre og Konservative vil forsøge at udnytte, at økonomi alt andet lige er en borgerlig styrkeposition. [...] Bliver det et spørgsmål om privatøkonomi, flere penge i borgernes lommer og lettelser af afgifter i en svær tid, vil de borgerlige have overhånden. [...] Regeringen og venstrefløjen vil til gengæld forbinde den økonomiske krise med den fordelingspolitiske dagsorden. [...] Partier som SF og Enhedslisten har valgt en klassisk venstrefløjstilgang til økonomien. De to partier har sat spotlys på forslaget om beskatning af "overnormale profitter", altså en særskat til de virksomheder, der skummer fløden på grund af de astronomiske energipriser og de høje fragtrater. "Inflationsbaroner" som Enhedslistens Mai Villadsen ynder at kalde dem. Det er forslag, der normalt vil blive fejet af bordet som noget fra venstrefløjens overdrev, men denne gang er det et forslag fra EU-Kommissionens konservative formand, Ursula von der Leyen. Det gør det svært at håndtere for de borgerlige. Radikale håber, at krisen kan give mere luft til den reformdagsorden, partiet i årevis har slået på, mens Dansk Folkeparti fisker i havet af utilfredse vælgere. Vælgere, der mener, politikerne gør for lidt og sent. Det var baggrunden for, at DF valgte at stå uden for den brede aftale om vinterhjælp."
Politiken, s. 5, 8-9; Altinget, onsdag; Jyllands-Posten, s. 10, 28, 29; Ekstra Bladet, s. 14-15; Berlingske, s. 10-11, 16; Børsen, s. 42-43 (06.10.2022)

Prioriterede historier

Magtfulde stater opsender en storpolitisk prøveballon midt i interne stridigheder
Flere af dagens aviser bringer opdateringer om Europas situation i forbindelse med krigen i Ukraine.Et nyt politisk fællesskab i Europa skal torsdag samles i den tjekkiske hovedstad Prag. Det skriver Jyllands-Posten og Altinget. Her vil 43 stats- og regeringsledere fra Europa mødes og diskutere Europas økonomi, de stigende energipriser, sikkerhed og stabilitet i et helt nyt format - det europæiske politiske fællesskab. "Man skal faktisk ikke undervurdere betydningen af et familiebillede, fordi det sender det klare signal, at godt nok er vi uenige om meget, men vi er enige om at stå sammen over for (Ruslands præsident, red.) Vladimir Putin. Det er da i sig selv en succes," siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa ifølge Jyllands-Posten. Det er den franske præsident Emmanuel Macron, som tidligere på året luftede idéen om det europæiske fællesskab, som rækker ud over EU. Den udmelding kom efter Ruslands invasion af Ukraine. Ifølge ham afhang det europæiske kontinents "stabilitet og fremtid" af fællesskabet. "Denne nye europæiske organisation vil give demokratiske europæiske nationer, der bakker op om vores fælles grundlæggende værdier, mulighed for at finde et nyt rum for samarbejde om politik og sikkerhed," lød det fra Macron ifølge Jyllands-Posten. Resten af EU er siden gået med på idéen. Selv Storbritannien, som trådte ud af EU, har meldt ud, at de ønsker at deltage. Fra EU's side har man udtalt, at man håber at det politiske fællesskab vil mødes cirka to gange om året.

Kristeligt Dagblad skriver i dag, at den russiske præsident, Vladimir Putin, i går underskrev lovgivning, der ratificerer annekteringen af fire ukrainske regioner: Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja. "Vi vil aldrig acceptere Putins falske folkeafstemninger eller nogen form for annektering af Ukraine. Vi er fast besluttede på at fortsætte med at lade Kreml bøde," skrev Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen efterfølgende på Twitter ifølge Børsen.

Onsdag blev EU-ambassadører enige om en ny sanktionspakke imod Rusland. Det bliver den ottende i rækken af sanktionspakker. Det skriver flere af dagens aviser. Der er endnu ikke offentliggjort, hvilke sanktioner, som landene er blevet enige om, men den udspringer af de drøftelser som EU-Kommissionen i sidste uge gjorde omkring forslag til nye sanktioner. De forslag indeholdt blandt andet nye import- og eksportforbud samt sanktioner mod konkrete russere. Desuden bliver der diskuteret et prisloft på den russiske olie. Idéen med det nye prisloft er, at man begrænser Putins indtægter fra andre dele af verden. Men den nye sanktionspakke går EU-landene nemlig sammen med klodens største økonomier i G7 efter at ramme Ruslands olieindtægter. Der er endnu ikke sat et beløb på prisloftet. Ifølge EU-Kommissionen vil det betyde, at russerne kan se frem til at miste indtægter for omkring 7 milliarder euro.

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Jens Morten Hansen, forhenværende statsgeolog, som blandt andet skriver: "Et andet aspekt, som af helt aktuelle grunde ikke har fået megen opmærksomhed i rapporten, men som siden Ruslands invasion af Ukraine har udstillet EU's forfejlede forsyningspolitik, er det forhold, at staten Rusland har verdens suverænt største landområde. Af denne simple geografiske grund er Rusland som enkeltland derfor også verdens suverænt største råstofproducent. [...] Anskuet på denne måde - især hvis Rusland og Kina kommer til et tættere forsyningssamarbejde - vil Vesten uundgåeligt komme i en gidselagtig situation, medmindre Vesten står urokkeligt sammen. [...] De vestlige demokratier, der fylder mest på verdenskortet, og som endnu ikke - som Central- og Sydeuropa - er tømt for de fleste strategiske råstoffer, er Canada, USA, Sydafrika, Australien, Den Skandinaviske Halvø og Grønland. Disse råstof-kernelande skal derfor stå ubrydeligt sammen for ikke at komme - eller kunne trues til at komme - fra en potentiel til en de facto gidselsituation, således som EU-landene vil være i den kommende tid."
Jyllands-Posten, s. 16, 18; Berlingske, s. 26; Kristeligt Dagblad, s. 6, 13; Altinget; Børsen, s. 25, 43 (06.10.2022)

Finansielle anliggender

Brutal ændring i rammerne om dansk økonomi op til valget
I en analyse i Berlingske skriver Frederik M. Juel og Ulrik Bie, økonomisk journalist og avisens økonomiske redaktør blandt andet: "Når støvet fra de næste mange ugers valgkamp har lagt sig, venter der det nyvalgte folketing og den næste regering en helt ny økonomisk virkelighed. [...] Rammevilkårene er ændret af Ruslands invasion i Ukraine og de høje energipriser. [...] Højere renter i længere tid vil også danne en ny ramme om dansk økonomi. Det påvirker boligrenterne, det påvirker vores enorme pensionsformuer, og det magiske pengetræ, der har groet i Finansministeriets baghave. [...] Inflationen kommer til at stige yderligere, men det kommer ikke til at stikke helt af. Det var budskabet fra cheføkonom i Nationalbanken, Thomas Harr i Berlingske mandag. Prisstigningerne herhjemme er på det højeste niveau i 40 år, og det er ikke et forbigående fænomen. [...] Et 30-årigt realkreditlån har nu en kuponrente på fem procent. De kortere rentebindinger vil blive presset yderligere op af kommende markante renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank. [...] Både herhjemme og i andre europæiske lande har der været en markant forskel på de signaler, der kommer fra forbrugere og, hvad virksomhederne siger om den aktuelle situation og udsigterne. Optimismen er klart på retur blandt virksomhedsledere, men svækkelsen kommer fra et højt niveau og er endnu ikke faldet til noget, der normalt peger mod recession og stigende ledighed. [...] Dansk økonomi står samlet set stærkt rustet til de kommende tider, men de mørke skyer skaber stor usikkerhed om ikke mindst den nærmeste fremtid."
Berlingske, s. 6-7 (06.10.2022)

Økonomien har allerede et ben inde i den næste krise
Jyllands-Posten skriver i dag, at vi ser frem til en tid med mange udfordringer i den danske økonomi. Flere eksperter mener, at hvis vi blot ser et par år frem er det mangel på arbejdskraften, som kommer til at blive økonomiens største problem. Flere bankøkonomer mener, at den danske økonomi er på vej ind i en recession i 2023, som muligvis allerede er startet. De nyeste prognoser fra blandt andre Nationalbanken, Handelsbanken og Jyske Bank spår om et fald i bruttonationalprodukt (bnp) næste år på mellem 0,1 procent og 0,7 procent. De stigende priser på varer og energi har ramt både virksomheder og husholdninger og derfor har en lan række centralbanker i USA og Europa kastet sig over renteforhøjelser i et forsøg på at sænke inflationen. Dermed er renten på et 30årigt boliglån i Danmark steget fra 0,5 procent for halvandet år siden til 1,5 procent ved årets indgang - til nu omtrent 6 procent.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (06.10.2022)

Institutionelle anliggender

Atomkraftens andel af den globale elforsyning skrumper
Information skriver i dag, at en ny statusrapport om atomindustrien forklarer, at der er fald i antallet af atomreaktorer verden over og fald i den andel af verdens elproduktion, som leveres af atomkraft. I EU er der især efter Tjernobyl-katastrofen skruet ned for udbygningen af atomkraftværker. "Siden 1992 - i mere end 30 år - er kun 13 reaktorer blevet koblet på elnettet i de nuværende 27 EU-medlemsstater, omkring halvdelen af dem i Frankrig og en i Finland, resten i Øst- og Centraleuropa," bliver der fortalt i statusrapporten for atomindustrien. Kun en ny reaktor er blevet taget i drift efter 2007, nemlig Olkiluoto 3-reaktoren i Finland, som begyndte at producere strøm i marts i år med 13 års forsinkelse. I samme periode er 22 europæiske reaktorer taget ud af brug. I alt kører der 104 reaktorer i EU. Deres samlede produktionskapacitet ligger på 100 gigawatt i 2021. Omkring halvdelen af EU's tilbageværende atomreaktorer befinder sig i Frankrig, hvor de står for 69 procent af landets elproduktion. Hen over sommeren har 25 ud af 56 af de franske reaktorer dog været lukket grundet tørken, da den lille andel vand, der har været i floder, ikke har kunnet sikre afkøling af reaktorerne.
Information, s. 10-11 (06.10.2022)

DI finder ny EU-chef
Dansk Industri (DI) skriver i en pressemeddelelse, at Rikke Wetendorff Nørgaard er blevet ansat som ny europapolitisk chef i DI. Hendes opgave bliver at sikre, at dansk erhvervsliv har en tydelig stemme i EU, skriver Altinget.
Altinget, onsdag (06.10.2022)

Frankrig melder, at alle gaslagre er fyldte
Den franske energistyrelse meldte i onsdags ud, at de franske gaslagre er blevet fyldt helt op forud for vinteren. Det skriver Jyllands-Posten og B.T. EU har opfordret til at få fyldt medlemslandenes gaslagre fyldt op forud for vinteren og ifølge brancheorganisationen Gas Infrastructure Europes opgørelse mandag var EU's gaslagre næsten 90 procent fulde.
Jyllands-Posten, s. 16; B.T. (06.10.2022)

Interne anliggender

Henrik Dahls bog om dansk politik har en blind vinkel
Berlingske anmelder folketingsmedlem for Liberal Alliance Henrik Dahls nye debatbog "Ved voksenbordet - Om den kvælende midte i dansk politik". Her forsøger Dahl blandt andet at kaste lys over det, "nogle forstår som en borgerlig idékrise ved indgangen til 2020erne". Bogen er delt op over to forklaringer. Den ene del, som retter blikket mod det begrænsede manøvrerum, som de røde og blå partier kan begå sig indenfor når de driver politik. Det er et begrænset manøvrerum grundet den betydelige suverænitetsafgivelse til EU og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, mener Henrik Dahl.
Berlingske, s. 12 (06.10.2022)

IS-kvinde fik frataget sit danske pas - nu har Højesteret talt
Jyllands-Posten skriver i dag, at der er otte personer, som har klaget over fratagelse af deres statsborgerskab. Højesteretten har taget stilling til en af sagerne. Det drejer sig om en kvinde med marokkanske rødder, som bliver den første, som får afprøvet sin sag i Højesteretten. Sagen drejer sig om, at kvinden i 2014 valgte at rejse til Syren sammen med sin mand. Hun opholdt sig siden i al-Roj-lejren sammen med sine to børn, da hun i efteråret 2018 blev taget til fange af de kurdiske selvstyremyndigheder. I 2019 mistede hun så sit danske pas ved en skrivebordsafgørelse. Det var Udlændinge- og Integrationsministeriet, som i 2019 traf den afgørelse, uden der havde været en forudgående rettergang. Det blev nemlig gjort muligt med en ny lov fra oktober 2019. Højesteretten har vurderet, at kvinden som valgte at rejse til Syrien med sin mand, som mistede livet i 2015, efter at have deltaget i kamphandlinger for Islamisk Stat, har udvist en handlemåde, "som var til alvorlig skade for landets vitale interesse". Man kan administrativt få frataget sit danske statsborgerskab, hvis man udviser en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets interesser, medmindre man derved bliver statsløs. Højesteretten understreger, at kvinden frivilligt valgte at rejse til Syrien til fordel for Islamisk Stats kalifat, og at hun dermed tilsluttede sig terrororganisationen ved at støtte sin mands kamp for Islamisk Stat. "Det er første gang, at Højesteret tager stilling til en sag som den her, så den vil uundgåeligt skabe præcedens. Dermed ikke sagt, at der ikke kan foreligge andre individuelle omstændigheder i andre sager, men den overordnede fortolkning af indfødsretsloven, menneskeretten og EU-retten i dommen vil blive lagt til grund for landsretter og også fulgt af Højesteret selv," fortæller Louise Halleskov, lektor i EU-ret og menneskeret på Aarhus Universitet. Knud Foldschack, kvindens advokat, mener at dommen er dybt bekymrende. "Vi sidder med en sag, hvor vi ikke har mulighed for at tale med den pågældende person på en ordentlig måde. Så jeg vil sige, at med de sparsomme muligheder vi har, vil jeg råde til, at man går videre med sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,” siger Foldschack.
Jyllands-Posten, s. 14 (06.10.2022)

Tyskland har råd til Tyskland
Information skriver blandt andet i sin leder: "Ingen er så europæiske som tyskerne. For kun når Europa har det godt, har Tyskland det også godt. Tysklands størrelse taget i betragtning gælder det omvendte også: Kun når Tyskland har det godt, har Europa det godt. Sådan ser EU ud i en ideel verden. [...] Her i energikrisen oplever vi en tysk selvfedme med nye fortegn: I sidste uge lagde Olaf Scholz ufattelige 1.500 milliarder kroner som garanti mod de eksplosive energipriser. Det svarer til hele fem procent af det enorme tyske bnp - og alligevel bevægede det ikke renterne mærkbart: Tyskland gør det, fordi Tyskland kan. Denne nationale løsning er bare så åbenlyst antieuropæisk, at seriøse tyske medier som Die Zeit og Süddeutsche Zeitung ser det som en skandale: Denne gang er det den tyske økonomi og industri, der er presset til det yderste, og der er derfor ingen grænser for støtten. [...] En så enorm national hjælpepakke kan skævvride hele det indre marked, fordi det giver tysk industri en kæmpe konkurrencefordel, som de færreste andre EU-lande har råd til. Den tyske regering giver altså den statsstøtte og indfører den konkurrence mellem statskasserne, som EU egentlig forbyder, og som tyskerne selv har anklaget Kina for i årevis. Op til disse dages EU-topmøde i Prag har finansminister Christian Lindner forsvaret den tyske regering med, at milliarderne skal strækkes til ind i 2024. Beløbet er altså slet ikke så voldsomt. Men samtidig står Scholz' regering - sammen med den afgående danske regering - også på bremsen i forhold til 15 EU-landes krav om at lægge et loft over gaspriserne, og man afviser fortsat de fælleseuropæiske lån med lave renter for alle, som især Paris presser på for. [...] Det er en substantiel kritik af Tysklands undergravning af fælleseuropæisk handling."
Information, s. 2 (06.10.2022)

Klima

Direktør: Danske virksomheder har store fordele at hente i genanvendelsen af medicinaffald
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Thomas Mørch, direktør, Zirq Solutions A/S, som blandt andet skriver: "Der mangler fælles mål og konkrete initiativer inden for genanvendelse fra private og offentlige aktører i sundhedssektoren. Genanvendelse af medicinsk affald forbedrer den cirkulære økonomi i sundhedssektoren og bidrager til, at Danmark kan nå de fælles klimamål på 70 procent reduktion inden 2030. [...] Danske Regioner og Medicoindustriens nyeste initiativ om nordiske miljøkriterier er et vigtigt skridt på vejen til at sikre bæredygtig emballage i sundhedssektoren. [...] Danske Regioner og Medicoindustriens initiativ viser, hvordan vigtige aktører allerede er begyndt at arbejde sammen. Men de efterlyser samtidig et større og mere synligt engagement fra staten, så vi får udbredt kriterierne til resten af EU, der kan understøtte regeringens klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. [... ] Vores forudsigelser er, at der ikke går mange år, før hele branchen bliver mødt med regler fra EU, der vil kræve mere cirkularitet, og som ikke længere gør det muligt at operere med de affaldsrutiner i medicinalindustrien, som vi ser i dag."
Altinget, onsdag (06.10.2022)

Grønne organisationer: EU's klimakrav til landbruget er for uambitiøse
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, Annika Lund Gade, rådgiver og projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling, Daniel Hauberg, klimapolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, Hans Meltofte, ornitolog, dr.scient., formand for Naturpolitisk Udvalg, Kristine Clement,kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace. De skriver blandt andet: "Forhandlingerne om EU's store klimapakke 'Fit for 55' er godt i gang og har nu nået sin endelige fase. [...] Særligt når det gælder landbruget, som alt for længe har fået fripas, er der brug for at stramme gevaldigt op - også i dansk klimapolitik. Som klimaforkæmpere anbefaler vi at støtte Europa-Parlamentets position, som forsøger at trække EU-Kommissionens oprindelige forslag i en mere ambitiøs retning og undgå de udvandinger og smuthuller, som Ministerrådet på en række områder forsøger at indføre. Vi anbefaler at fastsætte delmål for reduktion af udledninger af metan og lattergas. At holde fast i absolutte mål for CO2-optag i arealsektoren. At afvise de mange bud fra Ministerrådet på, hvordan medlemslandene kan slippe for at indfri deres forpligtelser om CO2-optag i arealsektoren gennem nye fleksibilitetsmekanismer. [...] Derfor støtter vi Europa-Parlamentet og Ministerrådets afvisning af EU-Kommissionens forslag om efter 2030 at lægge landbrugets metan- og lattergasudledninger ind under reguleringen for arealanvendelse i en samlet landsektor. [...] Der skal sættes separate målsætninger for, hvornår landbrugets fossile udledninger går i nul og for reduktioner i landbrugets biogene udledninger (fra husdyrproduktion og dyrkning af marken). Og der skal sættes målsætninger for, hvor meget CO2-optag landbruget skal bidrage med. [...] Som Europa-Parlamentet foreslår, bør det desuden vurderes, som en af flere muligheder for en alternativ regulering af landbrugets drivhusgasudledninger. [...] 'Fit for 55'-pakken er omfattende, og den har potentiale til at give et enormt løft til EU's klimahandling. Men det kræver, at vores folkevalgte Europa-Parlamentarikere, klimaministre og EU-Kommissionen står fast på ambitiøs klimahandling og ikke bukker under for medlemslande og kommercielle interessers forsøg på at udvande reguleringen, der samlet set kan true den overordnede ambition om 55 procent reduktion af EU's samlede drivhusgasudledninger i 2030 og klimaneutralitet i 2050."
Altinget, onsdag (06.10.2022)

Sikkerhedspolitik

Efter sabotage vil EU arbejde for at beskytte "livslinjer af data og energi"
Onsdag fremlagde EU-Kommissions formand, Ursula von der Leyen, en plan for beskyttelse af kritisk infrastruktur i EU. Det skriver Politiken og Altinget onsdag. "Sabotagehandlingerne mod Nord Stream-rørledninger har vist, hvor sårbar vores energiinfrastruktur er. For første gang i nyere historie er den blevet et mål. Rørledninger og undervandskabler forbinder europæiske borgere og firmaer til resten af verden. De er livliner af data og energi," sagde kommissionsformanden i en tale til Europa-Parlamentet onsdag morgen. Ursula von der Leyen vil blandt andet stressteste den europæiske infrastruktur, så svage punkter kan identificeres og en plan kan forberedes. Ifølge formanden vil energisektoren være det første, man skal kigge på og derefter bør det følges op af andre højrisikosektorer såsom digital infrastruktur og elsystemer til havs. Hun mener desuden, at EU også skal gøre bedre brug af satellitovervågning, ligesom samarbejdet med Nato skal styrkes.
Politiken, s. 12; Altinget, onsdag (06.10.2022)

F&P: Cyberangreb truer mange danske virksomheder
Altinget bringer et debatindlæg af Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P, som blandt andet skriver: "Det er ikke tilfældigt, at EU har valgt at gøre oktober til en måned i cybersikkerhedens tegn. Europæiske og danske virksomheder er i meget høj grad truet af cyberkriminalitet og cyberspionage i kølvandet på krigen i Ukraine. Særligt SMV-segmentet er udsat. En analyse fra Erhvervsstyrelsen viser, at en ud af fire danske SMV'er ikke har de mest essentielle IT-sikkerhedstiltag - f.eks. opdatering af styresystemer og backup af data. Og det kan koste dyrt. [...] I øjeblikket står vi i en økonomisk og forsyningsmæssig krise, ligesom risikoen for cyberangreb fra Rusland er stigende. I det perspektiv er det interessant, at størstedelen af Danmarks virksomheder er i risiko for at blive ramt og lagt ned af et cyberangreb. Det sætter både Danmarks økonomi og forbrugernes datasikkerhed på spil. Hvordan forholder vi os som samfund til det? Hvem har ansvaret for at gøre noget? I F&P mener vi, at ansvaret ligger hos både det offentlige og private. Vi skal være bedre til at skabe opmærksomhed om vigtigheden af et sikkerhedsnet, ligesom forsikringsbranchen skal rådgive SMV'erne om vigtigheden ved at forebygge mod cyberangreb."
Altinget (06.10.2022)

Sundhed

Stop med at anlægge farlige kunstgræsbaner
Information bringer et læserbrev af Louise Lerche-Gredal, direktør i miljøorganisationen Plastic Change, som blandt andet skriver: "Københavns kommunes budget for 2023 er landet. Aftalen sætter penge af til både tiltrængte miljø- og klimatiltag, men der er desværre også afsat penge til det stik modsatte: mere miljøforurening. Der skal nemlig bruges over 100 millioner kroner til at etablere kunstgræsbaner, enten ved at anlægge helt nye eller ved at udskifte gamle baner. [...] Først og fremmest er de miljømæssige konsekvenser ved kunstgræsbaner enorme. Det er veldokumenteret, at kunstgræsbaner er en stor kilde til mikroplastik, der ender i vores miljø. [...] Det anslås, at der hvert år i Danmark udledes mellem 380 og 640 ton mikroplastik fra kunstgræsbaner til naturen. Her bidrager de små partikler til kemikalieforurening og vandrer via luft, mad og vand ind i vores egne kroppe. Derfor er der også store potentielle sundhedsmæssige konsekvenser ved de nye kunstgræsbaner. [... ] Også økonomiske konsekvenser ligger og lurer i og med, at EU-Kommissionen i august foreslog at forbyde bevidst tilsat mikroplastik i en række produkter, herunder kunstige fodboldbaner. Bliver forslaget vedtaget, vil de helt nye kunstgræsbaner i Københavns Kommune ikke komme til at være underlag for mange fodboldkampe, før de skal skiftes ud."
Information, s. 18 (06.10.2022)

Udenrigspolitik

Claus von Barnekow, fhv. ambassadør, Europarådet
Altinget bringer et debatindlæg af Claus von Barnekow, fhv. ambassadør, Europarådet, som blandt andet skriver: "Fire udenrigsministre, herunder Danmarks Jeppe Kofod (S), har fremsat en erklæring i FN om at stille de ansvarlige til regnskab for internationale forbrydelser begået i Ukraine, men udelader, hvad der i så henseende allerede finder sted i Europarådet. [...] Rusland er som bekendt ikke en del af Den Internationale Straffedomstol. Det giver derfor mening at nedsætte et særligt tribunal, som fremlagt af Ukraines udenrigsminister. Den gode idé er dog ikke ny. Alle fire stater er medlemmer af Europarådet, men det ses således at være forbigået mødedeltagerne, at Europarådets Parlamentariske Forsamling allerede i april fremsatte en rekommandation til Europarådets besluttende organ Ministerkomitéen om et sådant tribunal. Forslaget fik senere støtte fra Europa-Parlamentet. [...] Det kan gisnes om, hvorfor Europarådets parlamentariske forsamling og Menneskerettighedsdomstolen ikke skal omtales. Skal man hælde mod den forklaring, at manglende intern koordination i sagsbehandlingen i de fire udenrigsministerier er årsagen? At ville hævde manglende relevans i den givne sammenhæng er ikke troværdigt. Det er også summen af handlinger, der leder til målet: Hvad russiske beslutningstagere har sået, skal de også høste. Så forklaringen er nok at finde i koordinationen. I dette spørgsmål er det ikke en ildesindet formodning, at den en ene hånd ikke har vidst, hvad den anden gjorde."
Altinget (06.10.2022)

Danmark satser på at få fængslet aktivist sat fri
FN har opfordret til, at menneskeretsaktivisten Abdulhadi al-Khawaja bliver løsladt fra fængslet i Bahrain og det tilslutter udenrigsminister Jeppe Kofod, skriver Politiken. "Fængslingen har fra starten været uacceptabel og bliver kun mere ulykkelig, jo længere den varer," skriver udenrigsminister Jeppe Kofod i en mail. Han understreger samtidig, at regeringen "konsekvent tager menneskerettighedssituationen i Bahrain - og løsladelse af tilfældigt tilbageholdte personer - op i bl.a. FN og EU". Regeringen har netop rejst sagen i det danske indlæg om kritiske landesituationer i FN's Menneskerettighedsråd og senere på efteråret håber regeringen på at rejse sagen i EU's menneskerettighedsdialog med Bahrain. "Vi vil gennem den danske FN-mission i Geneve søge dialog med den særlige rapportør for menneskerettighedsforkæmpere - vi arbejder jo alle for en humanitær løsning på sagen," siger Kofod.
Politiken, s. 13 (06.10.2022)

Rockwool mister grebet om russisk datterselskab
Børsen skriver i dag, at de danske virksomheder, som har fortsat deres aktiviteter i Rusland ikke har meget indflydelse på deres russiske datterselskaber. Derfor vil en ordre fra Rockwool i Danmark til deres datterselskab i Rusland være meningsløs, da den højest sandsynlig vil stride imod EU's restriktioner mod Rusland, som blandt andet omfatter Rockwools produkt stenuld. "Sanktioner forbyder os at udøve ledelseskontrol i Rusland," udtaler Rockwools kommunikationsdirektør Michael Zarin i et skriftligt svar. Årsagen til tabet af kontrol ligger i EU's mange restriktioner, som forbyder salg og eksport af produkter, som kan være med til at forbedre Ruslands industrielle kapacitet.
Børsen, s. 16 (06.10.2022)

Russisk pres lykkes: Opec+ skærer hårdt i olieproduktion
Børsen og Jyllands-Posten skriver i dag, at oliekartellet Opec+ er blevet enige om at reducere den daglige produktion med 2 millioner tønder råolie. Beslutningen kommer samme dog, som EU har offentliggjort, at der er vedtaget nye sanktioner mod Rusland, blandt andet et prisloft på russisk olie. "Beslutningen er teknisk, ikke politisk. Vi vil ikke bruge Opec+ som en politisk organisation," understreger De Forenede Arabiske Emiraters energiminister Suhail al-Mazroui ifølge Jyllands-Posten. Den mindskede olieproduktion lægger et yderligere pres på energiforsyningsområdet og olieprisen steg også med mere end 2 procent i timerne efter, at nyheden kom ud. I alt skal 8 af de 13 Opeclande sænke produktionen med tilsammen 880.000 tønder om dagen. I USA frygter man, at udmeldingen fra Opec+ vil skabe endnu et inflationschok, som vil skade verdensøkonomien.
Børsen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 15 (06.10.2022)

Udvidelse

Tidligere norsk statsminister: Det er på tide at diskutere, om Norge skal have en ny EU-afstemning
Altinget bringer et debatindlæg af Kjell Magne Bondevik, fhv. statsminister, Norge, som blandt andet skriver: "Jeg stemte nej til EU-medlemskab både i 1972 og i 1994. For mig har det aldrig vært noget sort-hvidt, men et spørgsmål om fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. Sådan tror jeg, at mange tænker. Spørgsmålet er, om denne afvejning nu ændrer sig. [...] Rusland under Putin er inde i en autoritær udvikling og har imperiale ambitioner, som kan gå ud over nabolandene. Har Norge brug for en stærkere forankring i det demokratiske Europa som et EU-medlemskab kan indebære, men hvor vi også må modarbejde de autoritære tendenser, vi oplever i enkelte EU-lande? Det er forhold, som i høj grad har forandret sig siden vi sidst diskuterede EU-spørgsmålet i Norge, og som tilsiger en ny EU-debat. Frihed til at tilslutte sig mål og tiltag er godt, men spørgsmålet er, om det ikke er bedre at deltage aktivt i udformningen af dem. [... ] Den norske regering har iværksat en udredning af erfaringerne med EØS-aftalen. Det er nyttigt. Men det burde selvsagt også blive undersøgt, om de nye geopolitiske, europæiske og nordiske forhold tilsiger ændringer af Norges forhold til EU. Men alle forstår, at et sådant udvalgs-mandat var politisk umuligt med den regeringssammensætning, vi har nu. Så vi må tage debatten på andre måder. Det synes jeg, vi bør. Det nytter ikke meget at indlede forhandlinger med EU om norsk medlemskab, hvis der fortsat er et flertal imod det i den norske befolkning. Derfor bør vi, når det måtte blive aktuelt, have en folkeafstemning om hvorvidt Norge skal ansøge. Vi skal kende de vigtigste forudsætninger for medlemskab uafhængig af forhandlingsresultatet. Hvis der er et flertal imod at forhandle, så er sagen afgjort. Skulle det blive et flertal for, vil det give et forstærket forhandlingsgrundlag."
Altinget (06.10.2022)