EU i dagens aviser torsdag den 7. juli 2022

Tophistorier

Fossil gas og atomkraft har fået EU's grønne stempel
I flere af dagens aviser kan man læse, at Europa-Parlamentet onsdag middag godkendte Kommissionens såkaldte taksonomiforslag om at kategorisere atomkraft og naturgas som bæredygtige energikilder. Afstemningsresultatet har blandt andet mødt kritik for at det vil åbne for langsigtede investeringer i atomkraft og gas. ”Denne nye lovgivning giver gas og atomkraft et 'grønt' mærke trods de høje udledninger fra fossil gas og det radioaktive affald fra atomkraften. Hermed risikerer milliarder euro at blive kanaliseret til disse skadelige energikilder og væk fra reelt bæredygtige energiformer som vind og sol," lyder det ifølge Information fra miljøorganisationen WWF. ”En skammens dag for Europa-Parlamentet," udtaler Ariel Brunner, EU-direktør for organisationen BirdLife. Modsat bliver resultatet mødt med glæde hos atomindustriens brancheorganisation World Nuclear Association (WNA). "Europa-Parlamentets positive afstemning sender en klar anbefaling af atomkraft til den finansielle sektor. Man har lyttet til videnskaben og anerkendt, at bæredygtige investeringer i atomenergi vil hjælpe EU til at nå klimaneutralitet i 2050," skriver WNA's generaldirektør, Sama Bilbao y Leó, i en officiel pressemeddelelse.

Onsdagens afstemningsresultat betyder, at fossil gas og atomkraft blåstemples som tidsbegrænsede overgangsløsninger, men for atomkraften betyder det for eksempel, at investeringer helt frem til et godkendelsestidspunkt for nye anlæg i 2045 kan kaldes bæredygtige. Men ifølge Information kan det blive 'overgangsløsninger', der rækker helt ind i det 22. århundrede. Det skyldes byggetider på omkring et årti og efterfølgende levetider på 30 til 50 år for reaktorer. EU-Kommissionens eget rådgivende ekspertpanel, EU Platform on Sustainable Finance, har inden afstemningen advaret mod taksonomiforslaget. Det er ”ikke i overensstemmelse med (den generelle, red.) taksonomilovgivning, og de fleste medlemmer ser en alvorlig risiko for, at det undergraver de bæredygtige rammer for taksonomi. Dertil tvivler meldlemmer af Platformen på, hvordan de foreslåede kriterier vil fungere i virkeligheden, og mange er dybt bekymrede for de miljømæssige konsekvenser, det vil kunne resultere i,” skriver panelet i sin evaluering. Det havde dog ikke betydning for afstemningens udfald.

Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Linea Søgaard-Lidell, var én af dem, der stemte imod taksonomiforslaget skriver Altinget og flere af dagens aviser. ”Jeg er simpelthen så skuffet over afstemningen i dag og over, at vi ikke lykkedes med at stoppe Kommissionens håbløse beslutning,” udtaler hun ifølge Information. Hun mener, at flertallet bag godkendelsen af taksonomien ”også har accepteret risikoen for, at vi i EU binder os til naturgas i mange år efter, vi burde have udfaset det - og også den overhængende risiko for, at vi så ikke når vores klimamål”. Også den socialdemokratiske EU-parlamentariker Niels Fuglsang ærgrer sig: ”Det er en meget trist, sort dag for klimaet. Vi havde mulighed for at sikre, at gas og atomkraft blev holdt ude af taksonomien, men det valgte EU-Parlamentet ikke at gøre. Det sætter et gevaldigt spørgsmålstegn ved, hvad man overhovedet kan bruge den taksonomi til, når man siger, at en fossil energi som gas er en grøn og bæredygtig investering. Det synes jeg ikke er troværdigt,” siger han ifølge Politiken. Den konservative EU-Parlamentariker, Pernille Weiss, glæder sig modsat over, at det ikke lykkedes at stemme kommissionens plan ned. ”Vi bliver nødt til at bruge naturgas i en overgang, hvis vi skal nå klimamålene, og også så vi kan komme af med kul og olie så hurtigt som muligt. Der er gas trods alt bedre. Desuden er det hævet over enhver tvivl, at EU ikke bliver klimaneutral efter 2050 uden kerneenergi,” siger parlamentarikeren.
Diskussionen om fremtidens energiformer har splittet EU i månedsvis, og ifølge Politiken er den kun blevet forstærket af Ukraine-krigen. Fra begyndelsen har Danmark, Østrig, Spanien og Luxembourg talt imod at give det grønne stempel til naturgas og atomkraft, men har været oppe imod et flertal bestående af blandt andet Frankrig, Finland og en række østlande, skriver Information. ”Dette er er en rent politisk aktion fra Frankrig. Kriterierne er formuleret af Frankrig og til fordel for Frankrig,” lød det fra Bas Eickhout, hollandsk medlem af parlamentets grønne gruppe og næstformand i parlamentets miljøudvalg under debatten. Eickhout og flere andre påpegede, at taksonomien kun vil komme et fåtal af lande til gode, ikke mindst Frankrig, der har stærkt behov for nye private investeringer til sit atomkraftprogram.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "EU er ikke en tryllekunstner, som kan forvandle sort til grøn. Men efter et relativt snært flertal i Europa-Parlamentet onsdag vedtog den såkaldte taksonomi fra kommissionen, som tillader naturgas at blive rubriceret som ”bæredygtig investering på de finansielle markeder”, må man sige, de prøver at bilde os ind, at de har magiske evner. Kommissionens idé med taksonomien var, at EU som politisk aktør gennem et rubriceringssystem skulle påvirke finansielle aktører til at investere direkte i rene energikilder og på den måde accelerere den grønne omstilling. Lande som Rusland, Sydafrika og Bangladesh har ifølge Financial Times tilsvarende rubriceringssystemer, hvor naturgas ikke regnes for en grøn energikilde. Men i kommissionens taksonomi er atomkraft og naturgas inkluderet som midlertidige løsninger i en udvikling frem mod et fuldstændigt rent energisystem. Frankrig og flere østeuropæiske medlemslande insisterede på atomkraft, mens Tyskland og Italien ville have naturgas med i pakken. [...] Denne sammenblanding af atomkraft og naturgas skabte en uhensigtsmæssig afstemning, hvor tilhængere af det ene kunne blive tvunget til at tage det andet med i købet. Men lige præcis den sammenblanding havde begge Europas stormagter, Frankrig og Tyskland, en snæver interesse i, fordi de kunne pulje stemmer fra to forskellige fronter og få deres egen sag igennem. Men det er ikke i Europas interesse, og det er slet ikke i klodens interesse, at vi lader, som om EU kan trylle sort energi om til grøn omstilling. Et nøgternt ord for den manøvre fra kommissionen, som parlamentet onsdag stemte for, er: greenwashing."
Information, s. 1, 2, 7; Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 9; Altinget (07.07.2022)

Prioriterede historier

Er det snart slut for Boris Johnson?
Politiken og Berlingske skriver i dag om den britiske premierminister Boris Johnson, som igen oplever udfordringer efter flere ministre de seneste par døgn har valgt at trække sig. Ifølge Politiken er Penny Mordaunten én af dem, der kan modtage posten som premierminister, hvis Johnson ender med at måtte gå af. 49-årige Mordaunt er en stjerne på brexitfløjen i partiet. I 2016 op til folkeafstemningen førte hun entusiastisk kampagne for at forlade EU, bl.a. med en fejlagtig påstand om, at Storbritannien ikke ville kunne nedlægge veto mod Tyrkiets medlemskab af EU. I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Har man tabt overblikket over politiske kriser og skandaler i Storbritannien, er man undskyldt. Premierminister Boris Johnsons tre år ved magten har udviklet sig til en mellemting mellem en farce og en tragedie. En tragedie, fordi Boris Johnsons inkompetente og populistiske lederstil har kostet Storbritannien ekstremt dyrt. Brexit er blevet værre og hårdere, end Storbritanniens udmelding af EU havde behøvet være, og har kastet Storbritannien ud i en forsyningskrise. Johnsons langsommelighed i at reagere på coronakrisen kostede England titusindvis af dødsfald på grund af covid-19. […] Et enkelt lyspunkt er Ukraine-krisen, hvor Johnson til forskel fra bl.a. Tysklands kansler Scholz har vist præcis den handlekraft, det mod og det format, som Europa har så meget brug for i en krisetid. [...] Denne uge er opsigelserne fra hans regering strømmet ind efter en ny skandale, denne gang om et parlamentsmedlem, Johnson forfremmede trods kendskab til hans druk og seksuelle overgreb. Det var dråben. Tirsdag sagde finansministeren, Rishi Sunak, og sundhedsministeren, Sajid Javid, op, og onsdag tog bølgen af opsigelser til. Et hav af ministre har nu indgivet deres afskedsbegæring, og mange flere kræver, at Johnson går af. Om Johnson falder, synes ikke længere at være spørgsmålet; det uvisse er, hvor længe endnu det vil lykkes ham at klynge sig til magten. Måtte det blive kort. Der er kriser alle steder, man retter blikket hen - klima, inflation, krig i Europa. Der er akut brug for en ny britisk leder i Downing Street 10."

I en analyse i Berlingske skriver Poul Høi, Berlingskes korrepondent i Storbritannien, blandt andet: "Houdini var en udbryderkonge, som befriede sig selv fra spændetrøjer og stramme lænker. Han overlevede at blive levende begravet under seks fod jord og også halvanden times nedsænkning i en swimmingpool. Hvis Boris Johnson overlever de næste døgn, kan vi kalde ham Houdini. For guderne skal vide, at politiske analytikere mange gange har afskrevet den britiske premierminister som slut og færdig - siden januar 2020 har han været involveret i mindst 16 sager om sex, løgn og mulig svindel - og hver gang har han dementeret de politiske nekrologer. [...] Derfor skal vi ikke investere hele formuen, når selv hans partifæller siger, at han er færdig. Men her er situationen, som endnu engang har rod i sex, løgn og skamløshed: Tirsdag aften meddelte to af hans nøgleministre, at de gik af i protest mod Boris Johnson og hans mangel på integritet, som de udtrykte de. Den ene var finansminister Rishi Sunak, den anden var sundhedsminister Sajid Javid. Sunak og Javid er nogle af de få regeringsmedlemmer, som kan kaldes politiske sværvægtere. [...] Kun fire mindre fremtrædende medlemmer af regeringsapparatet, heriblandt den konservative vicepartiformand, parlamentsmedlem Bim Afolami, valgte tirsdag at følge efter og gå af. Onsdag fulgte yderligere en række mindre kendte medlemmer af regeringsapparatet. Så hvad nu? Det er blot få uger siden, at Johnson vandt en mistillidsafstemning i den konservative parlamentsgruppe med en snæver margen. Han vandt med stemmerne 211 mod 148, og det betyder, at blot 32 parlamentarikere skal skifte side for at vælte ham som partileder. [...] De fleste britiske politiske analytikere fra de fleste medier mente tirsdag aften, at Boris Johnson var slut og færdig. […] Boris Johnson giver ikke noget for de begreber, som normalt gælder i politik. Han vil blive siddende, og så må det koste, hvad det vil i vælgertilslutning, partistrid og politiske resultater, og hvis det lykkes, kan vi kalde ham Houdini."
Politiken, s. 1, 4; Berlingske, s. 5 (07.07.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Asiens seneste eksportmaskine er udfordret
I en risikoanalyse i Jyllands-Posten skriver Niels Dall-Hansen, chefanalytiker, EKF, blandt andet: "Verdens ottende mest folkerige nation, Bangladesh, fejrede i slutningen af juni indvielsen af en 6 km lang bro over Ganges, der som landets hidtil længste bro og største infrastrukturprojekt står som et monument over, hvad Bangladesh kan på egen hånd. Broen er desuden et symbol på landets udvikling og på premierminister Sheikh Hasinas magt og vælde. [...] Bangladesh har været fattigt siden sin fødsel for 51 år siden, men en model, der har fokuseret på eksportdrevet industriel produktion, har genereret høje økonomiske vækstrater. I de seneste 15 år har de typisk ligget over 7 pct. om året. Selv ikke kriseåret 2020 bød på tilbagegang, omend økonomien ”blot” voksede med 3,5 pct. Væksten i økonomien har været så meget højere end befolkningsvæksten, at millioner er hevet ud af fattigdom. Bare siden 2015 er levestandarden, målt på bnp pr. capita, fordoblet for landets 167 mio. indbyggere. Landets økonomiske turbomotor har hidtil været bygget op om produktionen af tøj og beklædningsdele, som udgør over 80 pct. af landets eksport til primært EU og USA, men der skal gøres op med den ensidighed, hvis økonomiens raketfart skal bibeholdes."
Jyllands-Posten, s. 13 (07.07.2022)

Det digitale indre marked

Nu ender Silicon Valleys dominans
Børsen bringer en kronik af Tor Juul, kommunikationsansvarlig, Center for Digital Psykiatri. Han skriver blandt andet: "Lad mig først understrege, at digitaliseringen ikke ender snart. Vi er tidligt i den digitale transformation, f.eks. i sundhedsvæsenet, hvor digitalisering de kommende år vil frigive kapacitet, fleksibilitet og kvalitet. Eksempelvis når psykisk sygdom behandles i eget hjem med digitale tilbud. Men økonomiske, kulturelle og politiske tendenser gør, at digitaliseringen er på vej i en ny fase, hvor Silicon Valleys tilgang ikke vil dominere det globale marked på samme måde. De amerikanske tech-virksomheder bliver tvunget til at ændre adfærd, og på nogle områder vil de blive overhalet af andre virksomheder. Det er på mange måder en positiv udvikling, og det vil skabe nye muligheder for danske virksomheder og forbrugere. [...] Nu har politikerne i EU, Kina, USA og mange andre lande indset, at lovgivningen ikke er fulgt med digitaliseringen. Den kinesiske stats indgreb over for tech-virksomheder er mange, dybe og komplicerede. Kort fortalt er de store amerikanske sociale medier og søgemaskiner ude af det kinesiske marked. Samtidig er EU-Kommissionen og -Parlamentet blevet enige om to retsakter om hhv. digitale tjenester (DSA) og digitale markeder (DMA). Lovpakkerne ændrer markant vilkårene for at levere digitale tjenester på det europæiske marked. Der kommer nye krav om transparens, begrænsninger på overvågning, mulighed for at fravælge algoritmer, fair handel på platforme og meget, meget mere. Sidst europæerne gjorde noget lignende og indførte gdpr, blev lovgivningen den globale standard. Mange forventer, at også DSA og DMA vil sætte en global standard for brugerbeskyttelse, transparens og fair konkurrence. De fleste amerikanske digitale platforme skal lave store ændringer, hvis de fremadrettet vil have adgang til det europæiske marked. Danske virksomheder og iværksættere får de kommende år en fantastisk mulighed. Der opstår nye markeder for tjenester baseret på privatliv, transparens og ansvarlighed. Og fælleseuropæisk lovgivning giver tech-virksomheder et stort ensartet hjemmemarked."
Børsen, s. 30 (07.07.2022)

Tech-giganterne bliver tøjlet med ny EU-lov
I Kristeligt Dagblad kan man læse et debatindlæg af Christel Schaldemose, som er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun skriver blandt andet: "Vi skriver tech-historie i denne uge. Vi sætter det foreløbigt sidste punktum i EU's nyeste digitale lovgivning, tøjler tech-giganterne og gør internettet mere sikkert for dig og mig. Det gør vi med den nye EU-lovgivning, Digital Services Act (DSA). DSA har potentialet til at blive en guldstandard på verdensplan. Det kan blive den lovgivning, som nationale lovgivere over hele kloden vil se på og udvikle egen politik op ad. [...] Fremover bliver det et krav, at algoritmerne skal risikovurderes. Tech-giganterne skal altså lave en vurdering af, hvordan deres algoritme potentielt påvirker brugerne eller samfundet negativt. Fremmer en ny algoritme spiseforstyrrelser og selvskade? Desinformation eller voldsforherligelse? Hvis der er en risiko for, at algoritmen påvirker os negativt, skal platformen sætte ind for at rette op på problemet. Tech-giganterne kan med andre ord ikke længere gemme sig bag et slør af uvidenhed. Nu bliver de tvunget til at se konsekvensernes af deres algoritmer i øjnene - og ikke mindst tage affære. Det er et stort skridt fremad for sikkerheden på de sociale medier. Nu tøjler vi tech-giganterne, så de ikke kan underminere vores demokratier eller omstyrte vores samfundsmodeller, mens de stikker hovedet i busken og siger, de ikke kendte til de negative konsekvenser af deres algoritmer. [...] Jeg kan ikke love, at Digital Services Act (DSA) ikke vil kræve en opdatering om 10 eller 20 år. Faktisk tværtimod. Med den hastighed det digitale udvikler sig, er jeg sikker på, at vi aldrig mere må hvile på de digitale laurbær. Vi skal sørge for, at lovgivningen følger med udviklingen og ikke halser ubehjælpsomt bagefter. I denne uge vedtog vi den største og mest banebrydende digitale lovgivning i EU - måske i verden. Vi sætter klare rammer for, hvad vi forventer af digitale platforme og sociale medier. Vi ændrer den digitale virkelighed, så det bliver tryggere, bedre og mere fair til gavn for både brugerne og virksomhederne."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (07.07.2022)

Youtube kritiseres for at fjerne videoer af formodet drabsmand for langsomt
Ifølge reglerne skal Youtube-brugere afholde sig fra at uploade videoer, der promoverer eller forherliger selvmord eller selvskade eller på anden vis vejleder til dette, ellers vil Youtube fjerne indholdet. Men alligevel fik videoer uploadet af den formodede gerningsmand, der er sigtet for at tage tre menneskeliv i indkøbscentret Field's søndag, lov til at ligge frit tilgængeligt på hans Youtube-kanal til søndag aften, skriver Jyllands-Posten og Information. Ifølge Jyllands-Posten havde videoerne været tilgængelige fra et ukendt tidspunkt fredag. På videoerne ses den 22-årige mand posere med skydevåben, som han retter mod sit hoved og stikker ind i sin mund. Tirsdag stemte EU-Parlamentet ja til en ny EU-lov, Loven for Digitale Tjenester (DSA), der øger techselskabers ansvar for onlineindhold. Loven stiller krav til techgiganter om at regulere og fjerne ulovligt indhold på deres platforme - og det betyder, at eksempelvis YouTube selv skal overvåge, hvad der bliver lagt op. It-advokat, Martin von Haller Grønbæk, der er partner ved advokatfirmaet Bird & Bird, forklarer, at loven står i skarp kontrast til tidligere, hvor EU har holdt fast i ansvarsfrihed for medieplatforme. Det skriver Information. Hvis den var trådt i kraft tidligere, var der sandsynlighed for, at videoerne ville blive taget ned hurtigere, siger Martin von Haller Grønbæk. Camilla Mehlsen, som er talsperson og medieekspert i Børns Vilkår, er glad for den nye EU-lovgivning, der løbende træder i kraft fra 2023. Men hun mener ikke det er tilstrækkeligt. ”At skulle holde øje med det hele er en gigantisk opgave, men det er man nødt til for at beskytte brugerne. Vi kan jo se, at det lykkes på nogle områder, eksempelvis indhold af nøgenhed, der typisk fjernes hurtigt. Vi taler om nogle af verdens største virksomheder, der er i stand til at bruge teknologiske løsninger til at understøtte forretningen. De algoritmer skal også bruges til at beskytte," siger hun ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 6; Information, s. 6-7 (07.07.2022)

Finansielle anliggender

Efter stort dyk: Storbank advarer om kollaps i olieprisen
I Børsen kan man læse, at fornyet frygt for økonomisk recession og dermed lavere aktivitet skaber rystelser på de finansielle markeder, og det kan især aflæses i råvaremarkederne. Alene tirsdag faldt olieprisen 8-10 procent. “Det er lidt paradoksalt, at samme dag som olien falder mere end 10 pct., så stiger prisen på naturgas med 25 pct. Det viser også, at markederne er ekstremt nervøse i øjeblikket,” siger senioranalytiker hos Nordea, Niels Christensen, med henvisning til at usikkerheden om europæisk gasforsyning tirsdag pressede gasprisen i vejret. Strateg i Jyske Bank, Jan Bylov, skriver i et notat: "Den omsiggribende frygt for økonomisk recession er kun taget til siden midten af juni, og pengemarkedet priser nu godt to renteforhøjelser færre hos ECB (Den Europæiske Centralbank, red.). I USA går markedsprisningen nu på, at Fed (den amerikanske centralbank, red.) vender rundt og sænker renten i efteråret 2023, dvs. amerikansk recession."
Børsen, s. 4 (07.07.2022)

Kraftig styrkelse sender dollaren på kurs mod ligevægt med euroen
Den amerikanske dollar er strøget op over for den danske krone det seneste år, og styrkelsen af valutaen er taget til i juni og juli. Ifølge Jyllands-Posten skal den kraftige stigning ses i lyset af en strammere pengepolitik fra USA's centralbank (Fed), som fortsat hæver sin rente i et forsøg på at tøjle den tårnhøje inflation. Samtidig skaber krigen i Ukraine usikkerhed om energipriserne i Europa. Grundet en frygt for, at USA og Europa står over for en recession, har investorerne søgt mod dollaren i stor stil, da den anses for at være sikker. Siden marts har Fed hævet sin ledende rente voldsomt, mens Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at hæve sin rente med 25 basispoint i juli og september. Derfor er det snart slut med minusrenter i Europa og Danmark, hvor Nationalbanken følger ECB's beslutning.
Jyllands-Posten, s. 13 (07.07.2022)

Grundlæggende rettigheder

USA tager forfatningen på ordet
I Jyllands-Posten leder kan man blandt andet læse: "Mandag kunne amerikanerne fejre årsdagen for vedtagelsen af Uafhængighedserklæringen den 4. juli 1776, men det var først 13 år senere, at De Forenede Staters forfatning trådte i kraft. Siden har forfatningen fået 27 tilføjelser. Den seneste trådte i kraft den 5. maj 1992. Debatten om den amerikanske forfatning har været intens, siden USA's højesteret den 24. juni omstødte en næsten 50 år gammel afgørelse, der de facto gjorde abort til en forfatningssikret ret. Fremover er adgangen til abort et anliggende for de enkelte stater og skal i givet fald fastsættes ved lov, da forfatningen ikke rummer ét ord om abort. For kvinder i USA er der tale om et historisk tilbageskridt, da deres retsstilling nu vil afhænge af, hvor de bor. I adskillige stater vil abort kun være tilladt, hvis kvindens liv er i fare, men ulovligt selv i tilfælde af voldtægt eller incest. [... ] I EU varierer abortlovgivningen fra land til land, og det er svært at forestille sig én abortlov gældende for hele EU. I Danmark taler vi om retten til ”fri abort”, men retten til provokeret abort gælder kun, så længe den gravide ikke er længere henne end 12. graviditetsuge. Unge under 18 år skal have samtykke fra enten forældre eller en værge. Friheden har sine grænser, og i en amerikansk kontekst ville Danmark placere sig omkring gennemsnittet. Beslutningen i USA's højesteret følger flere afgørelser inden for de seneste uger, der indsnævrer grænserne for Kongressen i Washington D.C. til fordel for de lovgivende forsamlinger i de enkelte stater."
Jyllands-Posten, s. 26 (07.07.2022)

Institutionelle anliggender

En gigantisk Marshallplan til Ukraine vil koste EU milliarder
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Mens kampene fortsat raser i den østlige Ukraine, har regeringen i Kyiv et øje rettet mod fremtiden. Det gælder ikke bare genopbygningen, men også en accelerering af planen for en omdannelse af Ukraine til et mere moderne samfund, der er integreret i Europa. [...] Kyiv Universitet har udregnet, at der allerede nu er materielle skader for over 100 milliarder euro eller knap 750 milliarder kroner. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, præsenterede i Lugano et samlet behov for genopbygningshjælp på 720 milliarder euro. De skal sikre, at Ukraine bliver ”det frieste, mest moderne og sikreste land i Europa”. [...] Det kommer oven i de milliarder af euro, som de vestlige lande lige nu pumper ind Ukraines evne til at forsvare sig selv militært og til at holde den ukrainske stat flydende. Ifølge det tyske Kiel Institut er USA suverænt den største bidragyder, når det gælder militært isenkram, mens EU-landene gør det bedre, når humanitær og finansiel hjælp lægges til. Ved den seneste opgørelse medio juni var USAs bidrag og tilsagn næsten dobbelt så store som EU-landenes tilsammen. Sådan vil det nok også være i den kommende tid. Men i genopbygningsfasen vil det nok komme til at se meget anderledes ud. For det er meget tydeligt i Lugano, at det på den anden side af krigen i høj grad vil dreje sig om at gøre Ukraine hurtigt klar til medlemskab af EU. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, holdt meget symbolsk en af åbningstalerne. Blandt de 40 deltagende lande fyldte EU-landene mest, herunder den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Helt centralt i reformprocessen er den ukrainske regerings egen plan for økonomisk udvikling, der skal omforme Ukraine og bane vejen for et EU-medlemskab, og som altså inddrager alle de andre elementer end de rent fysiske ødelæggelser. [...] Det er efterhånden tydeligt, at krigen i Ukraine på alle måder bliver en enorm økonomisk belastning for ikke mindst EU-landene. Lavere økonomisk vækst og højere ledighed. En forceret grøn omstilling, der giver mere inflation. Øgede militærudgifter. Og så regningen for Ukraines genopbygning. Genopbygningen indeholder dog også betydelige økonomiske fordele, ikke mindst i forbindelse med et EU-medlemskab. Det kan skabe høj vækst og fornyet økonomisk dynamik - også i de vestlige lande."
Berlingske, s. 12 (07.07.2022)

Fordrevne ukrainere modtager kontantbeløb for millioner i nødhjælp
Jyllands-Posten skriver, at et nyt nødhjælpsredskab i disse år vinder indpas flere steder i verden som Indonesien, Filippinerne og Libanon - og senest i Ukraine. Nødhjælpsorganisationer er nemlig begyndt at uddele kontantbeløb til flygtninge for at kunne hjælpe flest mulige mennesker. Hos Dansk Røde Kors er man netop gået i gang med at uddele 37 mio. kr. i kontanter til ukrainske værtsfamilier, der huser internt fordrevne i landet. ”Vi ved ikke altid, hvad flygtninge har behov for, når vi kommer med nødhjælp. Nogle familier mangler en ekstra madras, mens andre får en højere elregning, hvis man har flygtninge indlogeret. På denne måde kan folk selv vurdere, hvad de har allermest behov for,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors. Siden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar er flere end 7 mio. ukrainere lige nu internt fordrevne, hvoraf mere end 5,6 mio. er flygtet fra krigshandlingerne til et europæisk naboland.
Jyllands-Posten, s. 16 (07.07.2022)

KRIGEN I UKRAINE
Formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, bad i går EU-landene lave nødplaner for at forberede sig på en fuldstændig afskæring af russisk gas i kølvandet på Kremls krig i Ukraine. B.T. skriver, at ifølge formanden skal EU-blokken være klar til 'chokforstyrrelser', der kan komme fra Moskva. ”Putin fortsætter med at bruge energi som våben. Det er derfor, EU-Kommissionen arbejder på en europæisk nødplan. Vi skal sørge for, at gassen i tilfælde af fuld stop strømmer mod det sted, hvor der er mest brug for den. Vi skal sørge for europæisk solidaritet,” lød det fra von der Leyen.
B.T., s. 10 (07.07.2022)

Interne anliggender

Fejl i Statsministeriet har kostet 4,2 millioner kroner
I flere af dagens aviser kan man læse, at en fejl i Statsministeriet har kostet 4,2 millioner kroner. Fra 2016 til 2021 har Statsministeriet brugt 4,2 millioner kroner til hotel- og transportudgifter i forbindelse med statsministres deltagelse i EU-topmøder. Pengene fra statskassen kunne være blevet refunderet som følge af EU-regler, men det er ved en fejl ikke sket. "Der er tale om en meget beklagelig administrativ fejl, der betyder, at man i en årrække ikke har ansøgt om den refusion, som man har været berettiget til," skriver afdelingschef for organisation og service i Statsministeriet, Helene May Vibholt, i en pressemeddelelse. Statsministeriet har via Udenrigsministeriet forsøgt at få de penge, man havde glemt at søge om, men EU har meddelt, at det ikke er muligt, da regnskaberne 2016-2021 er afsluttet.
Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 3; Berlingske, s. 8; Ekstra Bladet, s. 18 (07.07.2022)

Klima

Klimaforandringer: Ekstremt sommervejr koster adskillige liv
Det ekstreme vejr, som klimaforandringerne medfører, har igen og igen vist sig i årets sommermåneder. Premierminister i Italien, Mario Draghi, har ifølge britiske BBC udtalt, at gletsjerkollapset på bjerget Marmolada 3. juli skyldes de hastigt voksende klimaforandringer. Ifølge Politiken er alperne et af de steder, hvor klimaforandringerne er sket hurtigst. De europæiske Alper vil skrumpe ind og være næsten væk i år 2100, hvis verdens lande fortsætter med at bruge olie, gas og kul som nu. Det mener den schweiziske glaciolog Matthias Huss fra det Føderale Teknologiske Institut i Zurich. ”Der er ingen tvivl om, at et af de steder, hvor man meget tydeligt ser klimaforandringerne, er ved smeltningen af bjerggletsjere, både i Europa i Alperne, men faktisk i hele verden," siger han.
Politiken, s. 9 (07.07.2022)

Retlige anliggender

Gør alle krigsforbrydelser strafbare i Danmark
I en kronik i Politiken skriver specialanklager Andreas Laursen blandt andet: "Ruslands invasion af Ukraine har med rette chokeret verden på mange forskellige niveauer. For få måneder siden havde ingen forestillet sig, at vi på denne måde skulle blive vidne til aggression i Europa. Tilsvarende har de væbnede styrkers fremfærd under krigen chokeret mange. Selvom man skal være forsigtig med konklusioner, før nærmere undersøgelser er gennemført, så tyder meget på, at en række internationale forbrydelser er begået - og fortsat begås - i Ukraine. Indledningsvis kan man overveje aggressionsforbrydelsen, der nu er en del af Den Internationale Straffedomstols Statut, og som omhandler ulovlig invasion af et andet land. [...] En anden forbrydelse, der nævnes, er folkedrab. Forbrydelsen, der ofte omtales som den alvorligste forbrydelse, omfatter en håndfuld handlinger, f.eks. drab, der begås med den særlige hensigt at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe. Der er således tale om en meget særegen forbrydelse, der kan være vanskelig at bevise, men både Ukraines Parlament og den amerikanske præsident har karakteriseret de russiske handlinger som folkedrab, og herhjemme har danske eksperter i Politiken 13. april 2022 ikke fuldstændig afvist, at det kunne være tilfældet. Meget tyder tillige på, at der er begået krigsforbrydelser, som omfatter en lang række alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret, der gælder under en væbnet konflikt. [...] På længere sigt kan det ikke udelukkes, at en egentlig straffesag kan føres i Danmark. Det har historisk været indstillingen, at Danmark ikke skal være et fristed for mulige krigsforbrydere, hvilket f.eks. blev fremhævet ved udvidelsen af straffemyndighedsreglerne i 2008."
Politiken, s. 5-6 (07.07.2022)

Udenrigspolitik

I næste uge lukker Rusland for Nord Stream
Den russiske energigigant Gazprom lukker i næste uge gasforsyningen via den 1.224 kilometer lange gasrørledning Nord Stream, som forsyner Tyskland og EU - herunder Danmark - med russisk gas. Det skyldes vedligeholdelsesarbejde på rørledningen i perioden 11.-21. juli. Ifølge det europæiske gastilsyn forventes der i perioden at være tilstrækkelig med gas til de europæiske gaskunder trods Nord Stream er sat ud af spillet, skriver Jyllands-Posten. Gazprom har for kort tid siden skruet ned for gasleverancerne via Nord Stream - først forsvandt 40 pct. af gassen, og i dag er forsyningerne med gas til Tyskland via Nord Stream 60 pct. under det normale. Udsvingene i gasforsyningen sker efter EU har indført en række tiltag, som skal øge det politiske og økonomiske pres på Rusland.
Jyllands-Posten, s. 12 (07.07.2022)