Tophistorier
Nyt pres på Facebook efter whistleblowers afsløringer
Efter at whistlebloweren Frances Haugen er stået frem med anklager mod sin tidligere arbejdsgiver Facebook taler man i både USA og EU om krav til - og regulering af sociale platforme. Det skriver Børsen. I en høring tirsdag aften i den amerikanske kongres fortalte Frances Haugen om sin tidligere arbejdsgiver. Ifølge Haugen ved tech-giganter som Facebook og Instagram godt, hvordan de kan gøre deres sociale platforme mere sikre og reducere skadelige effekter som afhængighed, mobning og selvhad hos unge. Men Tech-giganterne vælger ikke at gøre noget, forklarede Haugen den amerikanske kongres. "De har sat profit før mennesker," var budskabet fra Frances Haugen. I USA vil både demokrater og republikanere have styrket reguleringen af sociale medier. I EU rasler man også med sablen over for de sociale medier. "Vi er nået til et punkt, hvor der ikke er nogen, der længere stoler på, at Facebook kan regulere sig selv," siger Christel Schaldemose (S), MEP. Schaldemose talte personligt med Frances Haugen for et par uger siden. "For at være helt ærlig, så er jeg ikke overrasket. Facebook er et kæmpefirma, der som alle firmaer har til opgave at tjene penge. Fra politisk hold har vi ladet dem gøre det uden at gribe ind," fortæller Schaldemose, som tilføjer, at nuværende EU-regulering af sociale platforme er fra år 2000 og "fuldstændigt fritager platformene for ansvar." Hun fortsætter: "Det skal ikke lyde som en undskyldning for Facebook. Jeg bryder mig ikke om det, de gør. Men de udnytter jo de rammer, der er sat op," siger Schaldemose, som understreger, at det er "helt legitimt," at en virksomhed fokuserer på egne interesser og profit. Som eksempel på ny EU-regulering på området nævner Schaldemose forbud mod reklamevisning baseret på brugeradfærd og en regulering af de algoritmer, der former indholdet af brugernes nyhedsfeeds. "Kommissionen lægger op til, at der skal være transparens. Jeg synes, at man skal gå skridtet videre og sige, at platformene skal stå til ansvar. Hvis algoritmerne har en negativ indvirkning på for eksempel borger- eller forbrugerrettigheder, skal der kunne gribes ind, " siger Schaldemose.
Politiken skriver i en leder blandt andet: "Afsløringerne viser, at techgiganten hverken kan eller vil tage reelt ansvar for sit indhold og den effekt, det har. USA og EU må tvinge både Facebook og andre sociale medier til at ændre adfærd. De gør det ikke af sig selv. [...] Det er på høje tid at tage kontrollen tilbage. Efter afsløringerne har USA's Kongres lovet handling og strammere regulering. Det samme må EU og Danmark gøre. [...] Det er vanvittigt, at vi som samfund i årevis har ladet algoritmer og de sociale mediers profitmaksimering overdøve hensynet til civilsamfundet, demokratiet og vores alle sammens mentale helbred. Sociale medier er blevet en vital og integreret del af moderne menneskers liv. På godt og ondt. Det er på høje tid at få kontrol over dem. Det starter med at kræve mere åbenhed. Facebook og de øvrige sociale medier må tvinges til at give myndighederne indsigt i deres algoritmer, ligesom vi kræver at vide, hvad cigaretter indeholder. Det er algoritmerne, der styrer, hvilket indhold brugerne ser, hvad der går viralt, og hvad der genererer vrede og raseri. Algoritmerne er ikke naturgivne, de er skabt af virksomhederne selv og kan naturligvis reguleres. Det kan være, at 'brugeroplevelsen' - den konstante begrundelse for alle dårligdommene, den endeløse mængde cookies og den stadig tættere overvågning af vores onlineliv - bliver forringet. Det kan være, at Facebook, TikTok, Snapchat og alle de andre får færre brugere og tjener færre penge. Men det er nødvendigt."
Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "En tidligere Facebook-ansat, Frances Haugen, har over for amerikanske medier og politikere afsløret, at Facebook og Instagram udmærket ved, at deres algoritmer og billed-delingstjenester har haft ligefrem livstruende indflydelse på teenageres psyke og mentale velvære. Ifølge Haugen fik denne viden imidlertid ikke Facebook-ledelsen til at reagere, fordi, som hun for nylig sagde i nyhedsprogrammet ”60 minutes”, ”Facebook har igen og igen vist, at det prioriterer profit frem for sikkerhed”. [...] At der i både USA og EU er stigende politisk opmærksomhed på, at der skal gribes ind og reguleres, er i den grad på tide. [...] Mette Frederiksen er bekymret for den demokratiske samtale. Den er overfladisk, for hård, fragmenteret og har brug for nye vitaminer. Det har hun sagt i flere taler den seneste tid, hvor hun også har langet ud efter de etablerede medier, og hun gentog det i åbningstalen tirsdag. Her var det dog samtalen på de sociale medier, hun var bekymret for, og hun slog fast, at ”rammerne for den demokratiske samtale skal sættes af os selv. Ikke af multinationale selskaber. Derfor skal vi have en fælles europæisk regulering af techgiganterne. Og national public service med kvalitet og alsidighed”. Begge dele vil utvivlsomt også blive et tema i de kommende forhandlinger om en ny medieaftale."
Børsen, s. 22; Jyllands-Posten, s. 26; Politiken, s. 1 (07.10.2021)
Prioriterede historier
Jobaftale får kritik for slet ikke at løse manglen på arbejdskraft
Flere medier skriver, at den nye trepartsaftale om arbejdskraft får kritik af eksperter og erhvervslivet. Onsdag blev regeringen enige med arbejdsmarkedsparter og KL om en ny trepartsaftale. Flere unge og ældre skal i arbejde, og der skal flere svenskere i danske jobs, og det skal gå hurtigere med arbejdstilladelser til dygtige udlændinge, lyder det i den nye aftale. Derudover skal den danske rekruttering af arbejdskraft i det øvrige EU øges. Ifølge Jacob Holbraad, administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, er tiltagene slet ikke nok. "Aftalen indeholder enkelte gode elementer, men det er slet, slet ikke svaret på de udfordringer, som virksomhederne står med. Det vil være meget begrænset, hvor mange flere medarbejdere der bliver skabt, og derfor er det nu op til politikerne at være sig deres ansvar bevidst, for vi havde gerne set en meget mere ambitiøs aftale," siger Jacob Holbraad. I den nye aftale fremgår det ikke, hvor mange flere medarbejdere der vil skabes, men effekten på arbejdskraftsudbuddet vil ifølge Michael Svarer, tidligere overvismand, være meget begrænset: "Det er en relativt lille aftale målt på den økonomiske ramme, og man gør langt hen ad vejen lidt mere af de ting, som man gør i forvejen. Det kan godt give en smule, men det bliver næppe et stort bidrag til at løse udfordringen med mangel på arbejdskraft," forklarer Michael Svarer, som mener, at en reel styrkelse af arbejdsudbuddet vil være at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft. Danske arbejdsgivere har da også foreslået en sænkelse af beløbsgrænsen, der giver arbejdsadgang for borgere uden for EU. Men den model afviser man blankt hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor man frygter, at sådan et tiltage vil skabe lønpres.
Til Berlingske udtaler Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitet, om aftalen: "Du kan sige, at DA har ret så langt, at det her skaber ikke ret meget arbejdskraft på den korte bane. Det betyder ikke, at der ikke kan være nogle fornuftige ting i det her. Det er godt at forsøge at få flere seniorer i arbejde og at få flere udlændinge fra Europa til landet."
I en kommentar i Berlingske skriver Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, blandt andet: "Manglen på arbejdskraft har fyldt godt i den offentlige debat den seneste tid. Men ifølge fagbevægelsen er det til dels arbejdsgivernes egen fejl, at man står den nuværende situation. For man kunne jo bare bruge EURES-systemet til at plukke fra de mange millioner ledige, der er i EU. [...] En hurtig søgning viser, at der i øjeblikket er næsten 22.000 potentielle arbejdere i resten af EU, som er interesseret i at rykke ind på det danske arbejdsmarked. Det lyder jo besnærende, men tallene mister ret hurtigt deres glans, når man begynder at stille krav til arbejdskraftens kompetencer. [...] Ifølge EURES er der knap 150 mulige medarbejdere fra hele EU, der reelt har krydset af i VVS-arbejde som deres jobønske. Men går vi dybere ned i de enkelte kandidater, begynder udfordringerne for alvor at vise sig. For mens arbejde som VVSer her i landet stiller nogle helt specifikke krav til medarbejdernes faglighed og uddannelse, er begrebet mildt sagt noget mere diffust i EURES-systemet. [...] Faktisk falder antallet af mulige kandidater i EURES, der både har de nødvendige faglige kompetencer og en reel interesse i at arbejde som VVSer her i landet, fra de 150 til cirka ti. Og det er kun ét eksempel, man kan foretage den samme øvelse med mange andre faggrupper og komme til det samme, beskedne resultat. Det er med andre ord et blændværk, når fagbevægelsen påstår, at manglen på arbejdskraft kan løses med en hurtig søgning blandt de øvrige EU-medlemslande. For det første er der også rift om de faglærte i resten af EU. For det andet er EURES-systemet bare ikke et særlig brugbart værktøj til dette formål. [...] Men vi har også brug for at udvide puljen af de lande, vi henter arbejdskraft hos. Derfor har vi foreslået - som et quick-fix, at man sidestiller EUs fire kandidatlande på Balkan med de nuværende EU-medlemslande, så der bliver flere mulige medarbejdere at tage af."
Jyllands-Posten, s. 10; Altinget, onsdag; Berlingske, s. 6-7, 6, 26; Børsen, s. 20 (07.10.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Venstre: EU-indblanding med politisk detailstyring skaber ikke ligeløn
I et debatindlæg på Altinget skriver Linea Søgaard-Lidell (V), MEP, blandt andet: "EU har fået en idé, der kan lyde sympatisk: Kommissionen vil indføre en ny lov, der gør det mere gennemsigtigt, hvad europæiske mænd og kvinder får i løn. De vil fremme ligeløn. I Europa-Parlamentet skal min danske kollega fra SF, Kira Marie Peter-Hansen, forhandle forslaget. Til Altinget siger Kira Marie Peter-Hansen, at hun mener, direktivet er både ”banebrydende” og vil fremme ligeløn i EU. Jeg er uenig med hende. Ikke i, at det er en god idé at få mere ligeløn mellem mænd og kvinder – selvfølgelig er det det. Problemet er, at de nye regler vil skabe langt flere problemer, end de vil løse. [...] Jeg tror simpelthen ikke på, at direktivet kan løse dét, som det gerne vil. Det er ikke mangel på data og lønstatistikker, som er skyld i, at der er forskel på mænd og kvinders løn. Der er nogle helt andre og strukturelle ting på spil. En af dem forsøger et andet EU-direktiv endda at tackle netop nu med direktivet om at få mænd til at tage mere barsel. Forskning peger nemlig tydeligt på, at netop barsel er en afgørende forklaring på, hvorfor der er forskel på mænd og kvinders løn. Det gælder også længe efter de har holdt (eller ikke holdt) barsel. [...] Direktivet er i direkte strid med den danske model, hvor løn normalt er noget, der forhandles uden politisk indblanding. Det lægger op til, at løn skal følge nogle politisk fastsatte kriterier, som Europa-Kommissionen synes, er objektive, for eksempel hvor meget uddannelse og ansvar man har. [...] Indtil videre har både EU-Kommissionen og SF nægtet at forholde sig til, at direktivet indebærer en politisk detaljestyring af lønforhold, som normalt er noget, vi selv styrer i de enkelte lande. Sådan mener jeg, at det skal blive ved med at være. Kira Marie Peter-Hansen går faktisk endnu længere end Europa-Kommissionen og foreslår, at man også skal bruge kriterierne til at sammenligne lønniveauet i sektorer. Det vil gøre direktivet endnu mere vidtrækkende og give anledning til lange diskussioner, der i sidste ende mest af alt er spild af penge, der ellers kunne være røget i lønningsposen. [...] Herhjemme har vi et af de mest velfungerende arbejdsmarkeder i EU. Der er plads til forbedringer i forhold til ligestillingen, men det problem løser vi ikke med rigid detailstyring af vores virksomheder."
Altinget (07.10.2021)
Wolt-direktør: Hvorfor bekæmpe selvstændige bude, når mange er glade for arbejdsmodellen?
Ifølge en ny undersøgelse er 89 procent af Wolts blå bude tilfredse med at arbejde for platformen. Virksomheden opfordrer derfor regeringen til at lytte til arbejdstagerne i forbindelse med implementering af deres nye tiltag mod "falske selvstændige." Søren Meier Svendsen, direktør i Wolt Denmark, siger: "Vi har jo fat i nogle mennesker, som er en del af arbejdsmarkedet, og som gerne vil arbejde på den her måde. Vi bør i samfundet kunne tage hånd om dem på en smartere måde i stedet for at udskamme dem og blot afvise at acceptere forretningsmodellen." Hos 3F har man de sidste to år forsøgt at forhandle en overenskomst på plads med Wolt - uden held. Karsten John Kristensen, forhandlingssekretær i 3F udtaler: "Jeg forstår da godt, at Wolt laver en undersøgelse nu, hvor både den danske regering og EU-Kommissionen siger, at det her ikke fungerer i længden. Når Wolt har en forretningsmodel, hvor der ikke er nogen forpligtelser, er det klart, de går i panik. " Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener ikke, at regeringen modarbejder nye forretningsmodeller på arbejdsmarkedet. "Vi har intet ønske om at gøre det besværligt for hverken virksomhederne eller arbejdstagerne. Vi kan se en tendens i hele den vestlige verden, hvor lønmodtagerrettigheder og -begrebet gradvist bliver udvandet. Derfor er der et behov for at få klargjort tydeligt, hvornår man er lønmodtager, og hvornår man er selvstændig," siger Peter Hummelgaard.
Berlingske, s. 4-5 (07.10.2021)
Finansielle anliggender
Centralbankernes pengepolitik er kontanthjælp til millionærerne
I en kommentar i Information skriver Pelle Dragsted, tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten blandt andet: "Under coronakrisen har centralbankerne opkøbt finansielle aktiver for tusinder af milliarder for at holde økonomien flydende. Det har givet de rigeste en kæmpe fortjeneste, og der er brug for at omfordele disse ufortjente formuestigninger til fællesskabet. [...] I årene efter finanskrisen og frem til 2019 gennemførte de fire største centralbanker (i henholdsvis USA, EU, Storbritannien og Japan) opkøbsprogrammer for - og hold nu fast - femten tusind milliarder dollar - som dermed blev ført ind i økonomien. Efter coronapandemien ramte, skruede centralbankerne yderligere op for den digitale seddeltrykke, og bare på et år opkøbte de finansielle aktiver for yderligere titusinder af milliarder dollar. De enorme pengeudsprøjtninger har muligvis holdt økonomien flydende og forhindret et økonomisk kollaps på de finansielle markeder. Men de har gjort det på en måde, som har fået formueuligheden til at eksplodere. [...] Derfor ligger en løsning lige for: Danmark og andre lande, der er vidner til en statsskabt formueforøgelse hos deres overklasse, burde vedtage en engangsskat, der inddrager hele eller dele af den formue, der alene hidrører fra staternes pengepolitik. Man kunne have et bundfradrag på en million kroner, men al formueforøgelse i aktie- og ejendomskapital herover skulle beskattes. Skatten på forøgelsen af ejendomsværdierne kunne indefryses som prioritet, så den først skal betales, når ejendommen skifter hænder. Provenuet, som ville tælle milliarder, kunne fordeles symmetrisk til alle borgere eller kunne betale for den grønne omstilling. En engangsskat på disse helt og aldeles ufortjente formueforøgelser, ville også medvirke til at bremse de kunstigt oppustede priser på finansielle aktiver og ikke mindst køle det brandvarme boligmarked ned."
Information, s. 15 (07.10.2021)
Vi skal have hårdere beskatning af techgiganterne
I en kronik i Politiken skriver skatteminister Morten Bødskov (S) blandt andet: "I denne uge bliver der forhåbentlig enighed om en banebrydende aftale om international selskabsbeskatning. Men der skal også handles på nationalt plan. [...] I de senere år har vi været vidne til, at flere multinationale selskaber, også store techvirksomheder, har placeret store indkomster i lande med lav eller ingen beskatning. På den måde undgår selskaberne i høj grad at bidrage til fælleskassen. De undgår altså at betale den skat, som mange af os mener er rimelig. [...] I OECD er Danmark i front for en stærkere indsats. Det samme gælder i EU, hvor samarbejdet bliver en stadig stærkere ramme for kampen mod skattely. Helt centralt i den kamp står EU's sortliste - en liste over lande uden for EU, der ikke lever op til kriterier for skattegennemsigtighed og fair beskatning. Sortlistelandene kan altså bruges af udspekulerede selskaber til at gemme penge for statskasserne. Det kræver en fælleseuropæisk indsats, men regeringen fortsætter arbejdet for en styrkelse af sortlisten. Det er dog ikke nok i sig selv at sætte lande på sortlisten. Når EU sætter et land på sortlisten, skal det følges op med hårde sanktioner, for på den måde får landet et stærkt incitament til at søge at komme af listen igen. Det kan landet kun gøre ved at hæve sine skattestandarder, så det ikke længere kan fungere som økonomisk gemmested for dem, der ikke vil bidrage til fællesskabet. [...] Regeringen har desuden foreslået, at EU etablerer en fælles alarmcentral, så alle EU-lande kan advare én central enhed, hvis de har mistanke om svindel. Ideen er, at den centrale enhed vil kunne vurdere truslen og advare de andre EU-lande. Dette danske initiativ vil hjælpe os til hurtigere og mere effektivt at opdage og standse svindelmønstre. [...] Med fælles europæisk lovgivning skal vi pålægge store multinationale virksomheder at offentliggøre tal for deres omsætning, overskud og skattebetaling. På den måde kan alle borgere, myndigheder og virksomheder se, om den virksomhed, de handler med, betaler sin del til de fælles pengekasser rundt om i verden. Arbejdet for sådan en aftale er allerede i gang i EU. [...] Og det kan i nogle tilfælde være den allerhårdeste sanktion. Derfor arbejder regeringen for, at EU-lovgivningen bliver så ambitiøs som muligt, sådan at så mange virksomheder som muligt skal offentliggøre deres skatteoplysninger. Det internationale samarbejde er uundværligt, hvis vi skal sikre Danmarks skatteindtægter fra multinationale selskaber. Det er dog en misforståelse, hvis man tror, at vi kan vinde kampen imod skattely udelukkende på den internationale scene ved at slå i forhandlingsborde i OECD og i EU."
Politiken, s. 5-6 (07.10.2021)
“Skævvridningen i samfundet er blevet så stor, at det er politisk uacceptabelt”
Mere inflation vil ramme de svage i ethvert samfund hårdere. De bruger nemlig procentuelt den største del af deres indkomster på nødvendige goder. Og når uligheden i det meste af verden er vokset under covid-19 krisen, så vil der med sikkerhed komme en politisk reaktion, som i sig selv er inflationsskabende. Det siger Kasper Elmgren, global aktiechef i Amundi, til Børsen. "Skævvridningen i samfundet er blevet så stor, at det er politisk uacceptabelt, og det vil indebære politiske tiltag, som lønstigninger til de lavest lønnede og skattestigninger til virksomheder og de rige i samfundet,” siger Kasper Elmgren, som peger på, at man så mange af disse indgreb blive foreslået under den tyske valgkamp. "Tømmermændene er på vej, og derfor bliver der strammet op. Men jeg siger ikke, at EU-landene nu går tilbage til de stramme budgetregler med et loft over den offentlige gæld på 60 procent af BNP og et maksimalt budgetunderskud på tre procent af BNP, " siger Elmgren og fortsætter: "Det er der for mange regeringer, der ikke vil acceptere. Især fordi, de står foran enorme investeringer i grøn omlægning, i bedre infrastruktur og digitalisering.” Han gør dog opmærksom på, at de førnævnte investeringer også på sigt kan skabe mange gode jobs.
Børsen, s. 18-19 (07.10.2021)
Grundlæggende rettigheder
Dignity: Ny udenrigspolitisk strategi skal øge fokus på demokrati og menneskerettigheder
I et debatindlæg på Altinget skriver Rasmus Grue Christensen, direktør, DIGNITY, blandt andet: "Danmark og EU skal øge støtten til uafhængige menneskerettighedsorganisationer og hæve stemmen over for menneskerettighedsforbrydelser rundt om i verden. Samtidig skal vi bidrage med hjælp og ekspertise til reformvenlige stater, der har viljen, men ikke kapaciteten til at implementere menneskeretslige forpligtelser, ligesom vi skal bidrage til at styrke det multilaterale menneskerettighedsarbejde i blandt andet FN. [...] Der er tilsyneladende tale om en selvforstærkende tendens, hvor ikke mindst Rusland og Kina yder politisk, økonomisk og ikke mindst teknologisk støtte til udemokratiske regimer rundt om i verden. Og USA har desværre også haft en rem af huden i denne henseende. [...] Den autoritære bølge er først og fremmest dårligt nyt for ofrene for udemokratiske regimers undertrykkelse. Men den er også dårligt nyt for danskernes tryghed. Autoritære regimer nøjes nemlig ikke med at undertrykke og chikanere deres befolkningerne på eget territorium. Freedom House har for nylig dokumenteret, hvordan repressive regimer verden over i stigende grad intimiderer og angriber dissidenter og andre statsborgere, der er i eksil i andre lande. Da det belarusiske regime for nogle måneder siden tvang et europæisk passagerfly til landing i Minsk, var det et iøjnefaldende eksempel på denne tendens, som Freedom House omtaler som "transnational repression". [...] Danmark kan spille en rolle og vi gør faktisk en forskel. Derfor bør den nye udenrigspolitiske strategi, som regeringen snart præsenterer, også rumme et stærkt og konkret fokus på fremme af demokrati og menneskerettigheder. Godt for verden – og godt for Danmark."
Altinget (07.10.2021)
Institutionelle anliggender
Hvorfor skal vi brødføde dem?: Danske fængsler skal ikke være hotel for kriminelle udlændinge
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Britt Bager (K) retsordfører, medlem af Folketinget og Niels Flemming Hansen (K), beskæftigelsesordfører, medlem af Folketinget, blandt andet: "De danske fængsler bugner med udenlandske statsborgere. Og deres kost og logi er bestemt ikke gratis. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at EU-borgere bør afsone fængselsstraffe i deres hjemlande. Derfor foreslår vi, at Danmark indgår bilaterale aftaler inden for EU, så vi fremover kan sende kriminelle udlændinge til afsoning i deres hjemland. De nuværende EU-regler betyder nemlig, at udlændinge kun skal afsone i deres hjemland, hvis de har mere end seks måneder tilbage af deres fængselsstraf. Og det er et retsligt benspænd, der koster den danske statskasse et større millionbeløb hvert eneste år. [...] Og nej, EU-samarbejdet forhindrer os bestemt ikke i at indgå den slags aftaler landene imellem. Det er bare om at komme i gang. [... ] Samtidig fungerer EU-reglerne som en åben invitation til udspekulerede østeuropæiske bander. De er udmærket klar over, at de kan tage til Danmark og begå organiserede indbrud og røverier og derefter afsone i danske fængsler med forhold, der er langt bedre end i deres hjemlande. [...] Generelt er kriminalitet blandt udlændinge, indvandrere og efterkommere et enormt problem. En opgørelse fra 2018 viser, at over halvdelen af alle indsatte i lukkede danske fængsler tilhører en af disse grupper, mens andelen i Københavns fængsler var omkring to tredjedele. Det er grotesk og afkræver handling. "
Jyllands-Posten, s. 27 (07.10.2021)
Mere Balkan i EU
Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand, mener at lande på Vestbalkan hører til i EU. Hun vil derfor have mere gang i udvidelsesprocessen. EU's stats- og regeringschefer siger, at de vil arbejde videre med EU-udvidelsesprocessen for lande på Vestbalkan. Det skriver Ekstra Bladet. Der er dog diskussioner blandt de eksisterende 27 EU-medlemslande om, hvorvidt EU har plads til nye medlemslande. Det udtalte EU-præsident Charles Michel efter topmødet.I en analyse i Jyllands-Posten skriver Martin Kaae, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Trægheden om Balkan udstiller EU's vanskeligheder med at træde i karakter som en stærk og handlekraftig global aktør. [...] Der sidder 27 mennesker på en tømmerflåde. [...] De 27 er regeringschefer, tømmerflåden er EU. De sejler på verdenshavet, og hvor de end kigger hen, truer mørke skyer. [...] Tirsdag aften diskuterede de endnu en gang EU's strategiske retning i den globale magtkamp. Diskussionen spænder fra økonomi over klima til hårde militære magtmidler. [...] Svagheden er åbenlyst, at det meste i verden, inklusive trusselsbilleder, udvikler sig med stigende fart og kompleksitet. Imens leder EU-landene efter de laveste fællesnævnere, de kan enes om. [...] Behovet for et stærkere forsvarssamarbejde er bredt anerkendt. EU vil ikke konkurrere med Nato, men være et supplement, når Nato (USA) ikke vil i samme retning. Men hvordan skal EU dog enes om militære beslutninger? Hvor skal soldaterne komme fra? Og hvad skal de egentlig bruges til? [...] I forhold til Kina er unionen delt mellem dem, der støtter sidste års store EU-investeringsaftale med Riget i Midten, og dem, der siden har fået den blokeret i EU's lovgivningsmølle. Efter tirsdagens topmødedrøftelse var alt, rådsformand Charles Michel sagde om Kina, at landet er »en konkurrent, partner og systemisk rival«. Det er mere end to et halvt år siden, at EU begyndte at bruge den karakteristik. Klarheden er ikke steget eksplosivt siden. Og det er ganske uvist, hvor kompasnålen lander i forhold til Kina og USA. Uvis er også styrken af EU's engagement i det vestlige Balkan. Topmødet vedtog en erklæring om EU's stærke engagement i regionen. Men der var ingen løfter om fart i forhandlinger om medlemskab. Og der var da slet ingen datoer for, hvornår der sker noget. [...] EU har indledt forhandlinger om medlemskab med Montenegro (2012) og Serbien (2013). Forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien er godkendt af EU-Kommissionen, men de 27 lande er ikke enige om at begynde. Bosnien søgte i 2016, men er endnu ikke klar til forhandlingsstart. Kosovo har ikke ansøgt. På onsdagens EU-Balkantopmøde enedes regeringscheferne om en erklæring, der bl.a. bekræfter EU's "støtte til det europæiske perspektiv for det vestlige Balkan« og en »forpligtelse til udvidelsesprocessen, baseret på troværdige reformer hos partnerne"."
Jyllands-Posten, s. 14-15; Ekstra Bladet, s. 9 (07.10.2021)
Interne anliggender
Alt er godt, melder Boris Johnson
På det konservative årsmøde fremlægger premierminister Boris Johnson det aktuelle kaos i Storbritannien som noget positivt. Det skriver Politiken. Efter de skrappe Brexit-regler for opholdstilladelser trådte i kraft ved nytår er der opstået mangel på lastbilchauffører, hvilket har påvirket logistikken i Storbritannien. Blandt andet er der forsyningsproblemer inden for brændstofsektoren. I mange britiske brancher er der mangel på arbejdskraft og arbejdsgiverne har bedt regeringen om at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Men trods de mange problemer der er fulgt i kølvandet på Brexit, synes Boris Johnson at have publikum på det konservative årsmøde i sin hule hånd, skriver Politiken.
Politiken, s. 2 (07.10.2021)
Før landsmødet: Ellemann skal genskabe troen hos Venstres græsrødder
I en kommentar på Altinget onsdag skriver Jarl Cordua, politisk kommentator, blandt andet: "Venstres formand kommer til landsmødet i Herning med en stor politisk sejr i bagagen i form af landbrugsaftalen. Meningsmålingerne ser også bedre ud, men der dog ikke så prangende, at Ellemann kan være ligeglad med partiets græsrødder. [...] For Ellemann selv er landsmødet en anledning til at træde endnu mere i karakter som leder af ikke bare Venstre, men også det borgerlige Danmark. Måske ser og hører man en mere alvorstung og patosfyldt Ellemann tynget af ansvaret i formandens taler på landsmødet. Omvendt kunne der skrues lidt ned for show-manden med de mange improviserede indskudte og - indimellem - morsomme bemærkninger, der ikke altid passer til anledningen. Der er nemlig ikke ret meget at grine af, hvis kommunalvalget bliver overtouren til den vælgerkatastrofe for Venstre, som sagtens kan blive resultatet ved næste folketingsvalg. Det er nemlig stadigvæk ikke alle, der føler sig helt trygge, når de skal vurdere formandens politiske kompas. Det kan nok gå, at man lader partiet skifte politik over natten i en sag om barselsregler, som i virkeligheden er dikteret af EU, men i direkte modstrid med det landsmødevedtagne partiprogram."
Altinget, onsdag (07.10.2021)
Gdansk ved salten østerstrand: Anderledes, men altid europæisk
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "Regeringens drivende kraft, Jaroslaw Kaczynski, poserer som Polens redningsmand. I virkeligheden er han en reaktionær nationalist, der misbruger sit lands ofte tragiske historie. I dette ligner han Ungarns Viktor Orbán, men er knap så korrupt. Som Orbán forsøger han at indrette justitsvæsenet og pressen efter sin læst og beskylder såkaldt kosmopolitiske intellektuelle for at ville udskifte Polens sunde, katolske befolkning med en masseimport af gudløse fremmede. Der er stemmer i denne kampagne, men svindende. Den liberale Donald Tusk, tidligere EU's rådsformand, kan meget vel vinde næste parlamentsvalg om to år. [...] Polen og Ungarn slår sig i EU's tøjr. Sårede, som de er af en historie, der er Vesten fremmed, har de det med at anse unionens anvisninger for en gentagelse af det diktatur, de tidligere blev påført af Moskva. Indimellem høres en trussel om, at de vil forlade unionen, en luksus, de næppe kan tillade sig. Polen modtog sidste år 13 mia. euro fra Bruxelles, Ungarn 4 mia euro. EU truer med sanktioner. Forståeligt nok, men anvendes dette våben uforsigtigt, kan det styrke snarere end svække Kaczynski i den valgkamp, der nærmer sig."
Jyllands-Posten, s. 26 (07.10.2021)
Klima
"For os er det meget tydeligt, at det på lang sigt er vigtigt at investere i vedvarende energi, som giver os mere uafhængighed."
Børsen bringer en udtalelse af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen til Ritzau: "For os er det meget tydeligt, at det på lang sigt er vigtigt at investere i vedvarende energi, som giver os mere uafhængighed."
Børsen, s. 39 (07.10.2021)
Byggeriets parter: Nedsæt grøn forskningsmission for at nedbringe bygningernes klimabelastning Altinget 7. oktober 2:00
I et debatindlæg på Altinget skriver Christina Melvang, direktør, WE BUILD DENMARK og Niels-Jørgen Aagaard, institutdirektør, Institut for Byggeri og Anlæg, DTU Byg, fhv. forskningschef, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, blandt andet: "Onsdag i sidste uge fremlagde klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) regeringens køreplan for, hvordan Danmark skal komme i mål med ambitionen om at reducere CO2-udledningen med 70 procent frem mod 2030. Men hvis vi skal nå det mål, kommer vi ikke uden om byggeriet, der i dag står for 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. [...] En række politiske beslutninger stiller krav til, at byggeriet også skal levere på den grønne omstilling. Det gælder eksempelvis målsætningerne i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, handlingsplanen for cirkulær økonomi samt anbefalinger fra klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren. Alle disse strategier kræver forskning og innovation inden for en lang række tværgående områder i hele byggeriets værdikæde, samt de krav, der kommer fra EU's Green Deal. [...] Vi håber, at politikerne som led i finanslovsforhandlingerne for 2022 og udmøntningen af forskningsreserven vil være med til at skabe muligheden for en ny grøn forskningsmission inden for bæredygtigt og cirkulært byggeri. En sådan forskningsmission indeholder store potentialer både i forhold til den grønne omstilling og for at underbygge en dansk styrkeposition med internationale eksportpotentialer."
Altinget (07.10.2021)
Forskere: Den nye klimaaftale vil få dansk landbrug til at sakke bagud i den globale konkurrence
I en kronik i Berlingske skriver Jacob Hasselbalch, adjunkt, Institut for Organisation, Copenhagen Business School, og Mathias Lund Larsen, ph.d.-studerende, Institut for Organisation, Copenhagen Business School, blandt andet: "Folketingets partier er blevet enige om en klimaaftale for landbruget, som skal reducere udledninger med 55 procent i 2030. Problemet er, at aftalen er baseret på at optimere den nuværende husdyrproduktion og ikke på at tilpasse landbrugssektoren til fremtidens dyrefri fødevarer. Selvom aftalen muligvis kan nå sine klimamål, vil Danmark i 2030 stå med en landbrugssektor, der ikke er konkurrencedygtig og ikke er forberedt på at tage kampen op imod de nye højteknologiske giganter i det globale fødevaresystem. [...] Danmarks landbrug er allerede i dag truet af nye fødevareteknologier. De inkluderer blandt andet plante-, laboratorie- og fermenteringsfremstillede mejeri- og kødprodukter. Denne trussel vil kun vokse i fremtiden. En af verdens førende plantebaserede kødproducenter, Beyond Meat, rejste i 2019 cirka 24 milliarder kroner fra investorer samme dag, som de blev børsnoteret. I Singapore kan man nu købe laboratoriefremstillede chicken nuggets produceret i San Francisco af Eat Just, og vi kan forvente at se lignende produkter i EU allerede fra næste år. På globalt plan blev der i 2020 alene investeret 22 milliarder kroner i lignende fødevareteknologier. [...] Løsningen er ligetil. I stedet for at investere massivt i at holde et uddøende og samfundsmæssigt meget dyrt landbrugssystem kørende, bør vi hurtigst muligt køre os i stilling til at kunne tage konkurrencen op mod de nye, globale, højteknologiske fødevaregiganter, der bliver dansk landbrugs sværeste konkurrenter i de kommende årtier."
Berlingske, s. 24-25 (07.10.2021)
Ja tak til mere impact - men den skal måles
I en opinion i Jyllands-Posten skriver Jakob Mathiaswichmann, partner og co-founder i rådgivnings- og investerings-selskabet The Footprint Firm, blandt andet: "Alt for få virksomheder måler på, hvordan de påvirker miljø og samfund. Det gælder f.eks. kun en af fem såkaldte impact-startups. [...] Impact-investeringer er et af de helt store buzzwords lige nu både i startup-verdenen og den finansielle sektor. [...] Det er umiddelbart en god nyhed, for vi har brug for flere virksomheder, der har et andet formål end “bare” at vækste og skabe økonomisk overskud. Vi har brug for flere virksomheder, som vil skabe en bedre verden - virksomheder, der er drevet af at ville skabe CO2-reduktioner i transporten, få os til at spise mindre kød, få flere langtidsledige i arbejde eller noget helt fjerde. Og vi har brug for, at flere investorer kanaliserer pengene væk fra det, der gør skidt, og over i det, der gør godt. Her spiller hele bevægelsen hen mod mere impact godt i tråd med den udvikling, vi har set de seneste år båret frem primært af EU's taksonomi for bæredygtige investeringer og flere og flere finansielle aktørers udmeldinger og konkrete målsætninger om grønne investeringer. Men der er også malurt i bægeret. For der er i dag alt for lidt fokus på og fælles rammer for, hvad den samfundsmæssige værdi af impactvirksomhedernes forretning reelt er. [...] Der har været flere forsøg på at etablere fælles standarder. Bl.a. har The Impact Management Project forsøgt at skabe et forum, hvor rammerne for impact-investeringer skal defineres. EU's Corporate Sustainability Reportin Direcitve-initiativ er også relevant for impactområdet, da det introducerer double materiality-princippet, dvs. både outside in (miljø- og samfunds-risici på virksomheden), men også inside out (hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker eksempelvis klimaet). [...] Mens vi venter på en mere formaliseret og bred ramme, må man altså som virksomhed eller investor i gang på egen hånd."
Jyllands-Posten, s. 18 (07.10.2021)
Klimakampens store dilemma: Energikrise
I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, redaktør på Børsen, blandt andet: "Oprøret fra Frankrigs Gule Veste gange hundrede. Eller måske gange tusinde. Gas, olie og benzin kan blive så kostbart og vinteren så kold, at der bliver et folkelig oprør og et tilbageslag for klimabevægelsen. [...] Går det op for en bredere befolkning, at den dyre energi skyldes et energi-mismatch; at fossil fyring er udfaset før vedvarende energi kan tage over, kan det udløse et større oprør. Fordi en kold vinter hos de fattigste vil betyde et valg mellem eat or heat. Mad eller varme. Den dystre spådom kommer fra Pulitzer-vinderen Thomas L. Friedman i New York Times. [...] Han er fan af et britisk finansielt nyhedsbrev, hvor Bill Blain advarer om en barsk vinter, hvor folk vil dø, hvor uligheden i samfundet udstilles i et frostklart lys, hvor briterne vil være på knæ for at at tigge om energi fra alt og alle. Alt imens Vladimir Putin med sin naturgas og sheikerne i Mellemøsten sidder med hånden fuld af politiske esser. Præcis det skete onsdag, hvor Putin lovede at sende mere gas til Europa, hvorefter prisen på naturgas faldt med ca. 26 pct. Tilbage til niveauet 24 timer tidligere. [...] Men ikke alle økonomer deler Friedman dystre frygt. Generelt er hovedparten af de økonomiske prognoser stadig med pæne vækstrater for både EU, USA og Kina i resten af 2021 og i 2022. Den aktuelle uro som mangel på chips og andre råvarer til industriproduktionen samt forsyningsproblemer, betegnes som et overgangsfænomen. Krusninger på en overflade, der understøttes af betydelige likvider hos forbrugere og virksomheder, der kan understøtte økonomien."
Børsen, s. 19 (07.10.2021)
STEM IMOD
I et læserbrev i Politiken skriver Silas Borglind blandt andet: "Inden for de næste år skal EU-Mercosur-handelsaftalen stemmes igennem i det danske Folketing samt EU's Ministerråd. Aftalen er EU's største handelsaftale til dato, og den vil føre til massive drivhusgasudledninger, da den blandt andet øger importen af oksekød og soja fra Mercosur-landene. Dette er en af de største årsager til afbrænding af den livsvigtige Amazonas-regnskov. Hvis bare et land stemmer imod denne aftale, er det nok til at bremse hele aftalen. Derfor skal vi presse politikerne, så et flertal stemmer imod den i Folketinget."
Politiken, s. 6 (07.10.2021)
Retlige anliggender
Selskaber afvises i sag om støtte
Scandlines og Stena Lines appel i en sag om statsstøtte til forbindelsen under Femern bælt er blevet afvist ved EU-Domstolen onsdag, skriver Altinget onsdag og Jyllands-Posten. Rederierne mente, at EU-rettens dom i sagen i 2018 var fejlbehæftet. Det afviste EU-Domstolen i sin afgørelse. Scandlines og Stena Line havde rejst sag mod EU-Kommissionen for at have godkendt dansk støtte til den faste forbindelse over Femern Bælt.
Altinget, onsdag; Jyllands-Posten, s. 15 (07.10.2021)
Tjekkiet: Afsløring af hemmeligt slot presser regeringschef
Pandora Papers har afsløret, at den tjekkiske ministerpræsident Andrej Babis i smug har købt 16 luksusejendomme i Frankrig. Det skriver Politiken. Babis har som politiker kørt sig selv i stilling som korruptionsbekæmper og har angrebet virksomheder, der ikke var registeret i Tjekkiet. Derfor rammer Pandora Papers Babis hårdt, og afsløringerne kan risikere at koste ham dyrt ved det tjekkiske parlamentsvalg i denne uge. Tjekkisk politi har meddelt, at man vil undersøge oplysningerne fra Pandora Papers. Politiet har også anbefalet, at der rejses en straffesag mod Andrej Babis for mulig EU-svindel for to millioner euro.
Politiken, s. 8 (07.10.2021)
Sikkerhedspolitik
Dagens overblik: Danske kvinder fra IS-fangelejr er i hemmelighed sigtet for terror
Altinget skriver onsdag i deres Dagens Overblik, at: Nato-chef advarer mod europæisk forsvarsalliance. Især franske politikere har, efter den nye forsvarspagt mellem Australien, Storbritannien og USA, hvor Frankrig mistede en milliardaftale om levering af ubåde, udtrykt støtte til en europæisk forsvarsalliance. Men det advarer NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg imod. ”Ethvert forsøg på at svække det transatlantiske bånd ved at skabe strukturer, der udtrykker idéen om, at vi kan klare os selv, vil ikke bare svække Nato. Det vil også splitte Europa," udtaler Stoltenberg.
Altinget, onsdag (07.10.2021)
Kun hver tredje vil af med forsvarsforbeholdet
Fornyet fokus på fælles europæisk forsvarspolitik har fået flere danske partier til at tale varmt for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Men kun en tredjedel af danskerne er villige til at opgive det danske forsvarsforbehold. Det skriver Altinget.
Altinget (07.10.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 7. oktober 2021