Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 8. december 2022
  • Repræsentationen i Danmark
  • 18 min læsetid

EU i dagens aviser torsdag den 8. december 2022



Tophistorier

Ny analyse viser, at Danmark slet ikke er så grønt endda
Klimarådet, som er regeringens rådgivere i klimaspørgsmål, har i en ny analyse beregnet, hvor varm verden bliver, hvis de danske fremtidige udledninger af drivhusgasser overføres til alle verdens lande, skriver flere af dagens aviser. Klimarådet ser også på, hvorvidt Danmarks klimamål lever op til Parisaftalen, som Danmark har tiltrådt. "Danmarks indsats er i dag ikke tilstrækkelig til, at vi leverer vores bidrag til at holde Jordens temperatur under halvanden graders opvarmning i alle årene frem mod 2100," siger professor Peter Møllgaard, formand for Klimarådet. Klimarådet konkluderer desuden, at Danmarks klimamål kun "klarer sig lidt bedre" end verden som helhed, og at Danmark i hvert fald ikke skiller sig ud i EU. "Danmark bidrager til en temperaturstigning som resten af EU, og så kan man faktisk ikke sige, at Danmark er et foregangsland, når man ser på klimamål. EU er lige foran resten af verden, så på den måde kan man måske sige, at vi er med i en gruppe af foregangslande. Men vi kan jo også på andre områder være foregangsland, f.eks. med teknologiudvikling," siger Peter Møllgaard. Peter Møllgaard forklarer desuden, at Klimarådet ikke ønsker at medvirke i den aktuelle politiske diskussion om en 80 pct.-målsætning allerede i 2030. ”Det er et politisk valg. Danmark kan bidrage til Paris-aftalen på forskellig måde. F.eks. ved at forhøje 2030-målet. Men også ved at sætte et ambitiøst 2035-mål. Eller ved at fremrykke målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2045 eller 2040,” siger han.

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Magnus Bredsdorff blandt andet: "Det står i paragraf 1 i klimaloven: Danmark skal være et foregangsland. Og det har vi måske også været, men det er ifølge Klimarådet slut. "Forestillingen om, at Danmark er langt foran, holder ikke længere," lyder konklusion i en ny rapport. De øvrige lande i EU har hævet deres ambitioner så meget, at de har indhentet Danmark og leverer et lige så stort bidrag til at spare atmosfæren for opvarmende gasser. Derfor er Danmark nu højst med i den gruppe af lande, der går forrest. Den fungerende regering har i de seneste tre år rost sig selv for at være længst fremme i klimaskoene i verden. Men op til Klimarådets rapport har analyser fra Greenpeace og den forskerdrevne organisation Klima- og Omstillingsrådet vist, at det danske mål om at reducere udslippene med 70 procent i 2030 er utilstrækkeligt. Vi skal, konkluderer analyserne, nærmere barbere 80 procent af udledningerne for at levere vores andel af Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Så enkelt forholder Klimarådets rapport sig ikke til det danske klimamål. I stedet udfører rådet 12 beregninger med forskellige forudsætninger for, om 70-procent-målet lever op til Paris-aftalen. I 10 af de 12 tilfælde er svaret nej, men de sidste to beregninger kommer modsat miljøorganisationerne frem til et ja. [...] I valgkampen skændtes partierne om, hvorvidt landmænd ligesom industrien skal betale en klimaafgift. Den kæmper lobbyorganisationen Landbrug og Fødevarer indædt imod. Mandag konkluderede de økonomiske vismænd, at det godt kan lade sig gøre at indføre sådan en afgift, og at den bør være højere, end hvad der er lagt op til, at industrien skal betale. Så selv uden en klar anbefaling af et højere klimamål kan den politiske konsekvens af ugens rapporter meget vel blive, at en reduktion af landbrugets udslip skal med i grundlaget for en ny regering, uanset hvem der ender på ministerposterne."
Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 11 (08.12.2022)

Prioriterede historier

Litauen kom på kant med Kina - så faldt eksporten 80 pct
I november 2021 åbnede et taiwanesisk kontor i Litauens hovedstad, Vilnius. Det er ikke en egentlig ambassade, men en såkaldt uofficiel repræsentation, men det var dog nok til at få Kina til at reagere. Kort efter åbningen af kontoret blev der pludselig lukket for hovedparten af Litauens eksport til Kina. Kina har afvist, at der er tale om en handelsembargo, men onsdag oplyste EU-Kommissionen, at den har besluttet at rejse en sag ved den internationale handelsorganisation WTO. En ledende EU-embedsmand sagde ved en baggrundsbriefing, at den litauiske eksport til Kina de seneste år har ligget på omkring 220 mio. euro, men siden december 2021 er eksporten faldet med ca. 80 procent. EU-Kommissionen fremfører i en meddelelse, at Kinas fremfærd ikke kun påvirker Litauen, men at det også påvirker “handel og forsyningskæder inden for EU” og “funktionen af EU's indre marked”. Der har blandt andet været rapporter om, at tyske selskaber har været under pres for at droppe litauiske underleverandører. EU-Kommissionen skriver også, at sagen både skal handle om tiltag mod Litauen og mod EU-produkter med litauisk indhold. Derudover åbnes der også en anden WTO-sag, fordi EU mener, at Kina er begyndt at bruge afgørelser fra kinesiske domstole til at forhindre søgsmål om tech-patenter. “Vi er bekymrede for, at disse handlinger kommer til at fungere som en form for overførsel af teknologi fra de europæiske patenthavere, som har investeret i forskning og udvikling,” sagde EU-embedsmanden. Sagerne skal nu drøftes på et WTO-møde den 20. december og hvis Kina modsætter sig, kan sagerne blive åbnet igen på et møde 30. januar. Fra den ansvarlige EU-embedsmand lyder det, at man tidligere har set, at Kina i sidste ende retter ind efter WTO's afgørelser: “Der har været en række sager, hvor vi har set, at Kina efterlever afgørelser. Vi kan se, at de tager deres WTO-forpligtelser alvorligt.”
Børsen, s. 22 (08.12.2022)

Institutionelle anliggender

Danske Medier til EU-Kommissionen: Frie medier står ikke stærkere ved at lave fælles EU-lovgivning
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Brandstrup, adm. direktør, Danske Medier, som blandt andet skriver: "Danmark er i toppen af verden, når det gælder de politiske vilkår for den frie presse. [...] Det må vi ikke sætte over styr, for frie, publicistiske medier er vital demokratisk infrastruktur, der sikrer kontrollen med - og bidrager dermed med tilliden til - vores politiske system i Danmark. Derfor er det en enig dansk mediebranche, der siger venligt men bestemt nej tak til EU-Kommissionens forslag til at fjerne mediepolitikken fra medlemslandene og gøre det til et overstatsligt EU-anliggende gennem den såkaldte Media Freedom Act. Mediepolitikken er for forskellig på tværs af de europæiske lande til, at en fælles lovgivning giver mening. [...] Derfor er det også forstemmende, når EU-Kommissionen igen og igen forsøger at skubbe hensynet til de europæiske medier foran sig som argument for at indføre det, der vil være den mest vidtgående lovgivning nogensinde indført på medieområdet. Senest chefen for EU-Kommissionens kontor i Danmark, Per Haugaard. [...] Danske Medier deltager i arbejdet i flere europæiske medieorganisationer, og der er ingen lande, der ønsker det forslag, som nu ligger på bordet. Danske Medier er derimod helt enige med Haugaard i at fremhæve de to store EU-lovgivninger, Digital Services Act og Digital Markets Act, der er lovmæssige milepæle, som vi længe har ønsket os. Det er på allerhøjeste tid, at techgiganterne bliver stillet overfor krav, som svarer til deres størrelse og indflydelse på vores samfund. [...] I en verden, hvor den frie presse og ytringsfrihed er under massivt pres, skal vi derfor sikre os, at man ikke laver lovgivning, der svækker netop dette. Derfor står vi ikke altid stærkere sammen ved at lave EU-lovgivning."
Altinget, onsdag (08.12.2022)

Interne anliggender

Fagforbund kræver OK-aftale om overvågning på jobbet
Efter at en stor undersøgelse har dokumenteret, at danske ansatte føler sig overvåget og mister tillid til ledelsen har flere store forbund reageret. Fra Camilla Gregersen, formand for fagforeningen Dansk Magisterforening, lyder det, at Magisterforeningen vil rejse krav om regulering af den såkaldte bossware, der overvåger ansatte på jobbet, i de kommende overenskomstforhandlinger. Næstformand i HK, Mads Samsing, fortæller, at HK ikke selv vil rejse det som krav i de private overenskomstforhandlinger, der finder sted til foråret. "Vi opfordrer Fagbevægelsens Hovedorganisation til at tage det op med Dansk Arbejdsgiverforening, så det kommer til at dække bredt. Dernæst kan vi ajourføre hovedaftalen på det offentlige område, der skal forhandles i 2024," siger Mads Samsing. Emilie Loiborg, ekspert i databeskyttelse i advokatfirmaet Horten, mener ikke, at flere regler er vejen frem. Hun mener, at de eksisterende regler, især EU-beskyttelsen af personlige data (GDPR) og den kommende EU-lov om kunstig intelligens, vil fange faktisk stort set alle de bekymringer, der er blevet rejst. "Problemet er bare, at folk ikke er bekendt med, at reglerne skal overholdes," siger Emilie Loiborg og tilføjer: "Jeg tror ikke, at vi nødvendigvis skal komplicere reglerne yderligere, men i højere grad have fokus på, at reglerne bliver overholdt."
Politiken, s. 8 (08.12.2022)

Messerschmidt slog fra sig i retten
Først på retsdag nummer syv fik retten set Morten Messerschmidt slå fra sig, skriver flere aviser. Vidnerne har i de syv forløbne dage blevet forelagt sagens helt centrale spørgsmål om, hvorvidt der under DFs sommergruppemøde i august 2015 blev afholdt den EU-konference i regi af det europæiske parti Meld, som Messerschmidt ifølge anklageskriftet uberettiget søgte og opnåede næsten 100.000 i EU-støttekroner til. "Jeg tror, en meget, meget stor del af grunden til, at vi sidder her, er, at I kontinuerligt har omtalt det som en "Meld-dag". Meld mig her, og Meld mig dér," sagde Messerschmidt ifølge Berlingske. Han mener, at alle forsøg på nuancer var blevet affejet og i stedet var der blevet stillet "vanvittige spørgsmål" om blandt andet "Meld-bannere". Derudover fik Messerschmidt spørgsmål, som havde til formål at betvivle de fem vidneudsagn fra Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Jørn Dohrmann, Rikke Karlsson og Martin Henriksen. En central del af Messerschmidts forsvar i sagen har været at skubbe ansvaret opad i systemet, hvor han insisterer på, at Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup sad i spidsen i et ekstremt topstyret parti og var inde over alle beslutninger. "No chance, at de knap har kendt til Meld eller ikke har været med til at beslutte, at EU skulle medfinansiere noget af Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2015," lyder ræsonnementet fra Messerschmidt ifølge Jyllands-Posten.
Berlingske, s. 13-14; Jyllands-Posten, s. 4; Børsen, s. 14 (08.12.2022)

Klima

DN: Kun en bindende naturlov kan sikre Danmarks trængte natur
Altinget bringer et debatindlæg af Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, som blandt andet skriver: "Biodiversitetsrådet har netop afgivet deres første beretning, og det er ærligt talt rystende læsning. Kun højst 2,3 procent af Danmarks landareal kan med sikkerhed siges at bidrage til de internationale arealmålsætninger for beskyttede områder. Og intet dansk naturareal er i sådan en stand, at arterne kan opretholde sig selv på sigt. [...] Verden står ikke stille omkring os. Den 7. december starter FN's COP 15, hvor naturens Parisaftale skal falde på plads. Danmark går til forhandlingerne sammen med EU om, at 30 procent af klodens land- og havareal skal være beskyttet senest 2030. Beskyttelsen skal være reel og ikke som i dag blot streger på et papir, for kvaliteten af naturen er naturligvis afgørende. Det er derfor så rettidigt, at EU netop nu arbejder på at sikre en omfattende naturgenopretning i medlemslandene, og som det foreligger, skal der også være forpligtende kvalitative mål for naturen. En dansk biodiversitetslov skal selvfølgelig synkroniseres med den kommende forordning."
Altinget, onsdag (08.12.2022)

Dansk Affaldsforening: Fem pointer om cirkulær økonomi til en ny regering
Altinget bringer et debatindlæg af Arne Boelt, formand, Dansk Affaldsforening, som blandt andet skriver: "Der er nok at tage fat på for en kommende regering på klimaområdet - ikke mindst i lyset af, at klimakrisen nu er smeltet sammen med en energikrise. Cirkulær økonomi, grøn omstilling og sikker forsyning bør stå øverst på dagsordenen. [...] I stedet for reduktion af forbrændingskapaciteten skal alt sættes ind på at etablere CO2-fangst på landets affaldsforbrændingsanlæg. Herved fastholder vi den billigste kilde til fjernvarme samtidig med, at der hentes langt større CO2-reduktioner end via den oprindeligt planlagte kapacitetsreduktion. Tillige reducerer vi import og afbrænding af biomasse, kul og gas. Vi afhjælper derudover EU's voldsomme problemer med ikke-genanvendeligt affald: Hvert år dumpes cirka 150 millioner tons affald fra husholdninger, industri og virksomheder på deponi i EU. [... ] Udviklingen af en mere cirkulær økonomi er en hjørnesten i den grønne omstilling, og der er behov for, at offentlige og private parter bringer deres forskellige kompetencer fælles i spil for at skabe markedsmodning. Det skal derfor være langt nemmere og mere lige til at etablere fælles offentlig-private selskaber og innovationspartnerskaber inden for affaldshåndtering, -sortering og -behandling. Lige nu peger lovgivningen i retning af udbud - men det vil være store EU-udbud uden sikkerhed for, at kontrakterne vil gå til danske virksomhed eller forretningsområder, der siden drives videre af private virksomheder."
Altinget, onsdag (08.12.2022)

Landbruget om forhøjet klimaafgift: Det kan lukke dele af fødevareindustrien
Fra flere af erhvervslivets organisationer lyder der nu hård kritik af vismændenes rapport om, at CO2-afgiften bør være højere end planlagt, skriver Jyllands-Posten. Flere mener, at det vil være et dødsstød for store dele af dansk fødevareproduktion. Afgiften er blevet fastsat til at ligge på 750 kr. pr. ton CO2 for virksomheder, der er uden for EU's kvotesystem, men ifølge vismændene skal prisen sættes op til 1.100 kr. Dansk Industri (DI) kritiserer, at de økonomiske vismænd med tirsdagens meldinger skaber ny usikkerhed om den grønne aftale for virksomhederne, "inden den overhovedet er udmøntet og har fået effekt". I en pressemeddelelse lyder det fra politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær: "Det går samtidigt imod en anden pointe fra vismændenes rapport - nemlig, at der skal være forudsigelige og klare rammevilkår i dansk klimapolitik. Så duer det altså ikke, at man lige pludselig får jorden til at ryste under de virksomheder, der står midt i en omfattende grøn omstilling."
Jyllands-Posten, s. 10 (08.12.2022)

Tiden er inde. Ulven skal ud af Danmark
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet og Anni Matthiesen, medlem af Folketinget, begge for Venstre. De skriver blandt andet: "Både landmænd og beboere har alt for længe følt sig forbigået af lovgivere, der ikke forstår, hvordan det er at have ulve i baghaven. […] Derfor er det gode nyheder, at Europa-Parlamentet netop har stemt for et gennemsyn af det såkaldte habitatsdirektiv, der beskytter visse store rovdyr, så vi kan arbejde på at få ændret den totale fredning af ulven. Dengang ulven var en truet dyreart, gav totalfredningen måske mening. Men ulvebestanden er siden 2016 vokset med 30 procent i EU. [...] Vi kræver, at Europa-Kommissionen nu lytter til flertallet, så vi kan finde en løsning på det presserende og helt urimelige ulveproblem. Det ville også klæde Ministerrådet i EU at træde i karakter nu, hvor muligheden endelig er der. For én ting er helt sikker: Den ældgamle lovgivning skal opdateres, så vi kan få balancen i naturen tilbage."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (08.12.2022)

Sikkerhedspolitik

Er du træt af krigen? Så tænk på ukrainerne
Berlingske bringer et debatindlæg af Adam Holm, journalist og forfatter, som blandt andet skriver: "Vi læser om mudret skyttegravskrig i Bakhmut i Donetsk, hvor soldaterne på begge sider slås om få hundrede meter, ofte ansigt til ansigt, og med frygtelige tab på begge sider. Vi har set kolonner af flygtninge, kvinder, børn og ældre, ofte også kæledyr, på flugt fra granatregn og angsten for at blive underlagt russisk besættelse. Og vi hører ukrainernes ukuelige præsident, Volodmyr Zelenskyj, gang på gang udsende kampberedte appeller til omverden: Giv os ammunition, send os våbensystemer, så skal vi nok bekæmpe de fremmede indtrængere på strandene, på landingsbanerne, på markerne, i gaderne, i byerne. [...] Den blodige fortid rimer på en blodig nutid og ulykkeligvis - så langt øjet rækker - en blodig fremtid. Måske fremstår det bombastisk, endda patetisk, men læs skriften på væggen: Europa er i krig. I militær henseende er Ukraine ganske vist ene om at være krigsskueplads, men også Moldova og i mindre omfang Polen har været ramt af strømafbrydelser og missilnedslag. Krigen er som en flod, der går over sine breder. Lige nu som mindre skvulp, senere måske som en oversvømmelse. [...] Krigen er brutal for ukrainerne, hvilket EUs kommissionsformand, Ursula von der Leyen, for nogle dage siden bemærkede i en opsigtsvækkende tale. At hun siden har været nødsaget til at korrigere sig selv, er et taktisk hensyn, der ikke fjerner indtrykket af, at ukrainerne lider og bløder. Udadtil er der ingen vestlige politikere, som for alvor er begyndt at trække ukrainerne i frakkeskøderne og kræve, at de sætter sig ved et forhandlingsbord med despoten fra Kreml. Dét nægter Zelenskyj som bekendt, men han har næppe ubetinget kredit i Washington og Bruxelles. [...] Men uanset at inflationen bider os i haserne, og kilowatt-timerne svier i husholdningsbudgettet, er det vigtigt at holde øjnene stift rettet mod Ukraine. Det er i deres martrede land, at vores fælles kontinentale skæbne bliver afgjort. Da undertegnede i marts var på reportagerejse i Ukraine, gav det mulighed for at interviewe Andrey Kurkov, Ukraines måske internationalt mest kendte nulevende forfatter. Han var ikke i tvivl om, at det er Putins historiepolitiske mission, som har skabt den ukrainske - og europæiske - ulykke: "Så længe Putin lever, vil russerne fortsætte. Han har ingen bremser længere (...) Han kræver sin plads i historien. Den får han også. Jeg håber bare, at det bliver som den største taber i det nyere Ruslands historie." På det punkt er historiens facit opløftende - trods alt."
Berlingske, s. 19 (08.12.2022)

Salget af våben vokser og vokser igen, trods corona-problemer
Det globale våbensalg voksede i 2021 - året før Ruslands angreb på Ukraine, skriver Jyllands-Posten. Det svenske fredsforskningsinstitut, Sipri, dokumenterer i sin årsrapport, at de 100 største våbenproducenter i verden sidste år solgte våben for næsten 600 mia. dollars, hvilket er en vækst på 1,9 pct. i forhold til året før og syvende år i træk, at det samlede beløb vokser. I alle Nato-lande vokser forsvarsudgifterne dramatisk for tiden, hvor Tyskland har afsat et engangsbeløb ekstra på 750 mia. kr., og stort set alle andre Nato-lande har fremskyndet bestræbelserne på at nå op og bruge 2 pct. af bnp på forsvaret som for længst aftalt i Nato-regi. Leverancerne fra vestlige lande til Ukraine er så omfattende, at der i mange lande er gabende tomme hylder på de militære lagre. Forsyningsproblemer med vigtige råstoffer som aluminium, kobber, stål og titan også i år kan dog tage toppen af stigningsprocenterne, fordi netop Rusland normalt er international storleverandør af dem. "Det kan sagtens være, at manglen på disse råstoffer i år har vanskeliggjort især de europæiske landes ønske om at skrue op for våbenproduktionen. Men vi kan endnu ikke sige hvor meget," siger Diego Lopes da Silva fra Sipri.
Jyllands-Posten, s. 15 (08.12.2022)

Økonomi

Danske Speditører: Uden chauffører til lastbilerne går Europas økonomi i stå
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Aabak, adm. direktør i Danske Speditører, som blandt andet skriver: "Pandemien, blokeringen i Suez-kanalen og senest krigen i Ukraine har synliggjort godstransportens strategiske betydning. Sikre vareforsyningskæder kan ikke længere tages for givet, og derfor spiller effektiv logistik og sikker godsfragt en central politisk rolle. [...] Vejtransporten står for cirka 75 procent af godsfragten i Europa. Derfor er vejgodstransporten essentiel for forsyningen af varer og en uomtvistelig del af værdiskabelsen, men den udfordres af manglen på chauffører i hele Europa. Lige nu mangler der over 400.000 chauffører, og frem til 2026 stiger chaufførmanglen ifølge de seneste prognoser til henved to millioner manglende chauffører. […] Uden chauffører til lastbilerne går Europas økonomi i stå. Eller sagt med andre ord. Står lastbilerne stille, står økonomien stille. Derfor bør det være en højt prioriteret opgave for den kommende regering at medvirke til at løse manglen på arbejdskraft. Det kan ikke løses i Danmark alene, men regeringen bør prioritere udfordringen højt både på nationalt og europæisk plan. [...] Danske Speditører støtter op om en "grøn lovgivningspakke", som udspringer af en samlet europæisk aftale. Her ligger Fit-for-55-aftalen lige for. […] Det friholder ikke politikerne og regeringen for at skulle udvise omtanke, og undgå flere forslag som eksempelvis "EU-vejpakken". Pakken indeholder kravet om at lastbilerne skal retur til hjemlandet hver ottende uge sammen med begrænsningerne i cabotagekørsel. Dermed reducerer den reelt transportkapaciteten, øger transportomkostningerne og mindsker samlet set produktiviteten. Oveni skal lægges den forøgede klimabelastning. Et forsigtigt estimat er, at vejpakke-kravene betyder udledning af unødvendige 2,9 millioner tons CO2."
Altinget, onsdag (08.12.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
8. december 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark