Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. december 2021Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 9. december



Tophistorier

Putins plan er at tage Ukraine tilbage
Flere af dagens aviser bringer analyser, ledere og kommentarer om telefonmødet mellem USA's præsident Biden og Ruslands præsident Putin samt risikoen for krig i Ukraine. I Berlingske kan man læse en kommentar af Per Stig Møller, forhenværende konservativ udenrigsminister. Han skriver blandt andet: "Den russiske præsident vil gerne sparke, men ikke selv rammes. Derfor må EU og USA vælge et overbevisende kampmiddel med omhu, for så kommer kampen ikke. Ellers venter Putin blot på en blottelse til at tage, hvad han vil have i henhold til sin langsigtede plan om Storrusland. [...] Da Tsarriget brød sammen under Første Verdenskrig, skyndte polakkerne, balterne, kaukasierne og ukrainerne sig ud i friheden. Kaukasus og Ukraine fik Den Røde Hær hurtigt banket tilbage i folden. De andre fik Stalin først tilbage i 1939 efter aftale med Hitler, der tog dem fra ham i 1941, hvorefter Sovjetunionen tog dem i 1944, men da Sovjetunionen i 1991 brød sammen, smuttede de alle sammen igen. De, som nåede at blive medlemmer af NATO og EU, kan Putin ikke gøre noget ved. De andre skal ikke så meget som drømme om det. [...] Nu da Belarus reelt er tilbage i folden, er turen kommet til Ukraine. Putin kan starte en lynkrig, som Biden vil besvare med økonomiske og diplomatiske sanktioner. Vi står dermed over for en asymmetrisk konflikt, hvor den ene bruger militæret og den anden økonomien. Den regner Putin nok som normalt med at kunne stå igennem. [...] Begivenhederne i Østeuropa kunne ligne situationen, der førte til Første Verdenskrig, hvor det ene træk bare trak det næste med sig. Kommer det pludselig til en væbnet konfrontation, er det afgørende spørgsmål, om Rusland kan trække Kina med sig."

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Det kan være svært for fredselskende vesteuropæere at forstå Vladimir Putin, men Ruslands enehersker er faktisk både rationel og forudsigelig. Vi ved, at Putin er parat til at bruge vold for at nå sine mål. Han forgifter politiske modstandere og går ikke af vejen for militære angreb for æde et nabolands territorium eller redde en diktatorven i nød. Vi ved også, at Vladimir Putin er drevet af en revanchistisk drøm om at genopbygge det russiske imperium. [...] Putin straffede Ukraine for Majdan-oprøret ved at annektere Krim-halvøen og sætte et væbnet oprør i gang i to sydøstlige ukrainske regioner - og Vestens reaktion var reelt en accept. Nuvel, vi indførte sanktioner, men de har ikke skadet russisk økonomi for alvor, og USAs daværende præsident, Barack Obama, gjorde det siden klart, at han ikke kunne drømme om at komme Ukraine til undsætning ved at gå direkte ind i den krig, Rusland havde indledt. [...] Derfor er situationen så skræmmende nu. De russiske angreb på Ukraine har kun gjort endnu flere ukrainere overbevist om, at de ikke vil lade sig underlægge russisk dominans, og derfor driver Ukraine mod vest i disse år med stadig tættere samarbejde med EU og NATO. Den udvikling vil Putin gerne sætte en stopper for, og så risikerer vi, at han beslutter sig for at bruge den eneste fordel, som han har frem for Vesten: viljen til vold. [...] Joe Biden samler onsdag-fredag denne uge verdens demokratier til et digitalt topmøde. Det er fornemt, men demokratier kan ikke altid nøjes med at vedtage resolutioner og sanktioner. Nogle gange skal vi være klar til at forsvare vores værdier med skarpere midler."

I Informations leder kan man i dag under overskriften "Presset på Putin skal gøre ondt" blandt andet læse: "Om det er ren provokation, et forsøg på at fremtvinge indrømmelser eller direkte forberedelser til en invasion, er uvist. Målet virker dog klart: Putin vil forhindre NATO-udvidelsen i det ellers suveræne Ukraine og kræver en garanti for, at Kiev ikke går ind i de områder af Ukraine, der er kontrolleret af prorussiske separatister. [...] I videokonferencen mellem Joe Biden og Vladimir Putin tirsdag aften, lagde den amerikanske præsident ikke fingrene imellem. Biden truede blandt andet med den tungeste økonomiske sanktion: en udelukkelse af Rusland fra det internationale finansmarked og SWIFT-systemet. [...] Ifølge Reuters er Biden enig med den tyske regering om, at hvis der sker russiske aggressioner på ukrainsk territorium, så vil Tyskland droppe den russisk-tyske gasledning Nord Stream 2, som er bygget færdig, men stadig mangler driftstilladelse. [...] Det bliver næppe den sidste svære beslutning og heller ikke den sidste tunge sanktion. Tyskland og EU bør her gå med Biden. Ikke så meget for at demonstrere vores værdier, men for at undgå krig i Ukraine. For i sidste ende ved selv Putin godt, at Vesten sidder med politiske og økonomiske midler, der kan gøre hans nostalgiske imperiale drømme til et russisk mareridt."

I en analyse i dagens Jyllands-Posten af korrespondent Matias Seidelin kan man blandt andet læse: "Der var sat godt gang i den amerikanske præsident Joe Bidens spinmaskineri, da hans nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, sent tirsdag dansk tid under et velbesøgt pressemøde i Det Hvide Hus skulle forklare om dagens topmøde mellem USA og Rusland. [...] Ifølge Jake Sullivan havde præsident Biden skruet bissen på over for sin russiske kollega, efter han har sendt godt 100.000 soldater til grænsen mellem Ukraine og Rusland. Blandt andet skulle han have kigget Putin i øjnene og sagt, at USA og dets allierede var parate til at gøre det, som de ikke havde gjort i 2014, da Rusland invaderede Krim-halvøen. Men hvad det helt præcist gik ud på, var ifølge flere udenrigspolitiske eksperter bagefter en smule uklart. Ligeså meget, som det også er uklart, hvad Putins næste træk nu er. [...] Tirsdag udtalte Jake Sullivan, at et muligt sanktionsmål, hvis Putin går i krig med Ukraine, er at ramme bygningen af Ruslands dyre gasledning Nord Stream 2. Derudover lægger USA og dets allierede i Nato op til at forhindre russiske selskabers adgang til de internationale finansielle markeder, hvilket særligt vil ramme de russiske oligarker, der støtter Putin. Det mest ekstreme tiltag er dog at nægte Ruslands banker adgang til det såkaldte SWIFT-betalingssystem. Men ifølge flere kilder har flere af USA's allierede blandt Nato-landene udtrykt skepsis over for idéen, fordi de er bange for Kremls reaktion. Mange vesteuropæiske lande er afhængige af den russiske gas og frygter, at sanktionerne derfor i sidste ende også vil ramme dem selv. [...] Timingen for en krig er ifølge Burns perfekt, fordi Europa lige nu står i et politisk vadested med den tidligere kansler Angela Merkels afgang og det franske præsidentvalg, der løber af stablen næste forår. Samtidig har Ruslands økonomi ifølge CIA-chefen de seneste to år været i bedring. Spørgsmålet er derfor om yderligere sanktioner er nok."

I en analyse i Information skrevet af Emil Rottbøll, avisens Rusland korrespondent, kan man blandt andet læse: "Faren for en ny krig i Ukraine er bestemt ikke drevet over efter tirsdagens videomøde mellem Ruslands præsident Vladimir Putin og USAs Joe Biden. Putin og resten af verden savner nu svar på ét stort spørgsmål fra Biden. [...] Hvad skal Putin gøre for at udløse de nye sanktioner? Ukraine har været i krig med separatister i Østukraine siden 2014, og knap 14.000 mennesker har mistet livet. Officielt nægter Rusland fortsat at være part i krigen, men reelt er der ikke længere tvivl om, at separatisterne gennem årene har fået omfattende direkte og indirekte hjælp fra Rusland. [...] USA vil nu sammen med sine allierede diskutere "mekanismer, der kan hjælpe til at reducere graden af ustabilitet", lød det efter topmødet fra USAs sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, der sad med til samtalen. Selvom USA ikke vil give Rusland nogen garantier om Ukraines tilknytning til NATO, er der måske andre måder, hvor de kan komme hinanden i møde. [...] Det kunne være et helt nyt forhandlingsspor, der skal erstatte den gamle Minsk-aftale fra 2015, der reelt er gået i stå. Men det kunne også være nye våbenkontrolaftaler i Europa, der kan erstatte nogle af de mange aftaler, der er blevet revet i stykker de seneste år."
Berlingske, s. 4, 19, 23; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 15 (09.12.2021)

Prioriterede historier

EU vil bruge handelsvåben imod afpresning
I flere af dagens aviser kan man i dag læse, at EU vil begynde at bruge et handelsvåben imod økonomisk afpresning. I et nyt udspil fra EU-Kommissionen vil man give kommissionen magt til at indføre sanktioner på områder som investeringer og handel mod lande uden for EU, som forsøger at presse EU-lande økonomisk. Det nye værktøj vil betyde, at EU-Kommissionen selv kan indføre handelssanktioner mod et land. De 27 medlemslande kan kun blokere sanktionerne, hvis der er flertal for det. Det skriver B.T. og Berlingske. I Børsen kan man læse, at forslaget, som kaldes "redskab mod økonomisk tvang", blev fremlagt onsdag. Det vakte opsigt og debat, da det vil sætte EU i stand til at indføre sanktioner mod for eksempel Kina og Rusland uden opbakning fra EU's medlemslande. Også fordi der er en risiko for konflikt med handelsorganisationen WTO, og fordi der er en frygt for at eskalere konflikter. Aktuelt har Litauen i denne uge bedt om støtte fra EU i en konflikt med Kina. Kineserne har lukket for litauiske varer, efter at landet har åbnet diplomatiske forbindelser med Taiwan. Handelskommissær Valdis Dombrovskis fastslog på et pressemøde, at det nye forslag specifikt handler om situationer, hvor andre lande “begrænser eller truer med at begrænse handel og investeringer” i forsøg på at få et EU-land til at ændre politik. I Dansk Industri forstår man behovet. "Præcis som Litauen kunne det også ske for Danmark, at vi falder i unåde på et stort eksportmarked. Nogle redskaber skal helst ikke i brug. Men for små handelsliberale lande vil det være rart at vide, at der er mulighed for et modtræk," siger EU-chef Lasse Hamilton Heidemann.
B.T., s. 13; Berlingske, s. 10; Børsen, s. 18 (09.12.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-Kommissionen udskyder lovforslag om bæredygtig virksomhedsledelse igen
På Altinget kan man i dag læse, at EU-Kommissionen for tredje gang udskyder det såkaldte due diligence-direktiv, som blandt andet skal forpligte europæiske virksomheder til at gøre alt hvad de kan for, at der ikke sker brud på menneske- og arbejdstagerrettigheder i deres værdikæder.
Altinget (09.12.2021)

Opsamling på debat før platformsudspil: Intens stirrekonkurrence mellem industri og aktører
På Altinget kan man i dag læse, at EU-Kommissionen torsdag løfter sløret for det nye lovtiltag, som skal regulere platformsindustriens omdiskuterede forretningsmodeller. Kommissionen ventes blandt andet at præsentere en ny formodningsregel, der fremover vil pålægge platformsvirksomhederne ansvaret for at bevise, at de ikke har ansatte, men at deres samarbejdspartnere er reelle selvstændige. Altinget bringer en opsamling på den debat der har været omkring emnet. Her kan man læse forskellige debattørers tilgang til spørgsmålet.
Altinget (09.12.2021)

Finansielle anliggender

Bankernes topchef siger fra - men hvad med at tænke på kunderne
Berlingske bringer i dag en analyse skrevet af Birgitte Erhardtsen, journalist og erhvervskommentator. Hun skriver blandt andet: "De færreste danskere kender ham, og han har indtil nu ikke gjort meget væsen af sig. Men forleden på brancheorganisationen Finans Danmarks årsmøde gjorde Danske Banks nye topchef og formand for Finans Danmark, Carsten Egeriis, et forsøg på at træde i karakter og 'sagde fra' over for nye krav til sektoren. [...] Udtrykket kan opfattes som en form for trussel, men om hvad? Vil finanssektoren ikke længere holde møde med regering og myndigheder? [...] Eller pønser han ligefrem på at flytte Danske Bank til udlandet. Det gjorde Nordea jo i 2018, da daværende bestyrelsesformand Björn Wahlroos på grund af utilfredshed med stigende myndighedskrav og truende milliardskatter i Sverige flyttede hele molevitten til Finland. Nogle mener godt nok, at Nordea kom fra asken til ilden under EUs tilsynsmyndighed European Banking Authority (EBA), som vist er ret skrap og kendt for at sende regningen for sit tilsynsarbejde til den tilsete bank. [...] Digitalisering var på dagsordenen på Finans Danmarks årsmøde. Kunne bankerne ikke bruge digitalisering i kundernes tjeneste og lægge samtlige gebyrer frem i overskuelig form til fri sammenligning? Måske kunne bankerne også styre deres lyst til at indhegne kunderne ved at forlange, at NemKonto'en flytter med, hvis kunden gerne vil optage et boliglån i en anden bank end den faste? Begge forslag kunne skabe større gennemsigtighed og gøre kunderne bedre rustet til at vælge den mest attraktive bank samt motivere bankerne til at lægge sig i selen for at være bedst og billigst."
Berlingske, s. 16 (09.12.2021)

Stor spænding: Hiver centralbankerne i nødbremsen?
Jyllands-Posten skriver i dag, at det stærke økonomiske opsving sammen med den voldsomme inflation har gjort centralbankerne nervøse. Derfor har spændingen op til årets sidste møder i Den Europæiske Centralbank (ECB) og Federal Reserve Bank været stigende. Der har været fokus på aftrapning af centralbankernes opkøbsprogrammer, som har skullet forhindre en finansiel og økonomisk krise. Med en inflation på 4,9 procent kan ECB-præsident Christine Lagarde ikke på pressekonferencen næste torsdag møde op uden klare svar på, hvordan ECB bedømmer inflationsudviklingen. "Den mest sandsynlige udgang lige nu er, at ECB fastholder at lade obligationsopkøbsprogrammet udløbe til marts næste år, men også at signalere, at det kan blive reaktiveret med kort varsel, hvis den økonomiske udvikling i euroland måtte tilsige det," lyder det fra Holger Schmieding, cheføkonom i banken Joh. Berenberg, Gossler & Co. i Hamborg. På baggrund af coronasituationen i eurolandene onsdag regner HSBC med, at ECB om en uge vil nedjustere forventningerne til den økonomiske vækst til 4,2 procent.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (09.12.2021)

Institutionelle anliggender

EU i modvind: Ville omskrive julen til ”ferietid”
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at EU-Kommissionen har anbefalet deres medarbejdere ikke at omtale de kristne højtider. Det møder nu kritik fra blandt andre paven og flere danske politikere. Dokumentet med titlen #UnionOfE-quality, hvor medarbejderne er blevet opfordret til ikke at omtale julen i kristne termer, er, efter kritik fra konservative EU-parlamentarikere, blevet trukket tilbage. "Dokumentet var ikke modent og lever ikke op til kommissionens standarder. Det trækkes derfor tilbage, og vi vil arbejde yderligere på det," sagde den europæiske kommissær for ligestilling og ligebehandling Helena Dalli efterfølgende. Tidligere medlem af Europa-Parlamentet og nuværende næstformand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt betragter forslaget som ”noget fuldstændigt pjat”: "Kristendommen er rygraden i europæisk kultur. Jeg har i mange år været bekymret for, hvordan især EU-Kommissionen har forsøgt at trænge de kristne højtider tilbage. Jeg oplevede det selv i EU-parlamentet, hvor julehilsener og julekort blev erstattet af feriehilsener og sæsonkort," siger han. Seniorforsker i religionsfrihed på Institut for Menneskerettigheder, Marie Juul Petersen, er enig i, at forslaget er uhensigtsmæssigt. "Der er groft sagt to måder, hvorpå man kan sikre religiøs inklusion og ikke-diskrimination. Enten kan man, som i dette forslag, forsøge at skabe et religionstomt eller religionsneutralt rum. Eller også kan man give plads til et pluralistisk offentligt rum, hvor alle mennesker har lige mulighed for at udtrykke og udleve deres religiøsitet. Det sidste er den mest hensigtsmæssige model," siger hun. Også Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, er skuffet over dokumentets forslag. "Det er ærgerligt, at vi i korrekthedens navn er så bange for at stå ved, hvem vi selv er, men jeg har ikke noget imod, at der findes andre muligheder. Man skal bare ikke afskaffe julen for de af os, der vældig gerne vil have lov at fejre julen med dens kristne budskaber," siger hun.

I Kristeligt Dagblads leder kan man blandt andet læse: "I ramme alvor er medarbejderne på kommissionskontorer i Bruxelles og Luxembourg blevet anbefalet at undlade kristne termer i beskrivelser af julen. Eksempelvis må man ikke omtale det stressende ved ”juletiden”, men bør i stedet sige ”ferietiden”. Alle EU-borgere er jo ikke kristne, lyder argumentet. Mon man så også får ferielys i øjnene ved udsigten til de mange feriegaver, man får i ferieferien? Det får vi aldrig svar på, for nu har EU trukket det famøse dokument med den sigende titel #UnionOfEquality tilbage, men man skal ikke være kyniker for at konkludere, at Kommissionen sikkert prøver igen næste år. [...] Nu er der selvfølgelig den mulighed, at det ikke så meget er hverken hinduer, jøder eller buddhister, man nødig vil krænke med åbenbart utidig kristen sprogbrug, men den muslimske befolkningsgruppe i Europa. Men så havde det unægteligt være mere fair for alle parter, hvis Kommissionen havde tonet rent flag og sagt, at her tager vi hensyn til et mindretal, og så kunne alle - inklusive de mange muslimer, der er ligeglade med, om man siger juletid eller ferietid - tage debatten med åben pande."
Kristeligt Dagblad, s. 1, 9 (09.12.2021)

Interne anliggender

Bunke af problemer klar til kansler Scholz
I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Forbundskansler Olaf Scholz ligner, taler og opfører sig som en mandlig udgave af forgængeren Angela Merkel, der efter 31 år i tysk toppolitik forlader scenen som den aktuelt mest folkeligt populære politiker. Den lighed hjalp Scholz et godt stykke af vejen til valgsejren i september. [...] Næste år slukkes de sidste af Tysklands atomreaktorer. Senest i 2030 stopper Tyskland med at producere elektricitet af kul. En fremrykning på otte år. r. Tilbage til at holde Tyskland kørende er naturgas, hvoraf hovedparten kommer fra Rusland, samt vind, sol og brint. Med de kendte planer for udbygning er det ikke tilstrækkeligt. Allerede nu har Tyskland nogen af EU's højeste priser på elektricitet og er samtidigt blandt de lande, der pr. capita udleder mest CO2. [...] Scholzs problem er også, at solen stråler markant mindre over Tysklands økonomiske maskine end ved valget for tre måneder siden. Industriproduktion er 6,5 procent lavere end før pandemien, ordrebeholdningen er skuffende. Tysk industri har svært ved at komme op i gear med global mangel på chips og andre komponenter. Pessimister venter, at det vil tage længere tid for tysk økonomi at vende tilbage til niveau fra før pandemien end for andre lande i eurozonen."
Børsen, s. 15 (09.12.2021)

Klima

Aflyst udligningsordning bremser den grønne omstilling
Rasmus Lildholdt Kjær, administrerende direktør i Better Energy og Knud Erik Andersen, administrerende direktør i European Energy, skriver i en kommentar i Børsen blandt andet: "I dag mødes Folketingets klima- og energiudvalg for at tage stilling til en ny lov om fremtidens energiforsyning. Det er godt, for vi har ingen tid at spilde i at klargøre energisektoren, hvis vi skal nå klimalovens mål og bremse den globale opvarmning. I årene frem mod 2030 forventer Energistyrelsen, at langt størstedelen af den danske udbygning af grøn energi på land kommer fra solkraft. [...] Uheldigvis har et teknisk forslag i loven skabt en situation, hvor ingen reelt ved, om der kommer mere vedvarende energi på land efter den 1. januar 2023. Som det ser ud lige nu, kan vi frygte, at vi i årene frem mod 2030 vil se et stort hul i udbygningen af grøn strøm. [...] Situationen kræver en gennemtænkt løsning. Energistyrelsen har indtil nu stået stædigt fast på lovændringen for ikke at karambolere med EU's statsstøtteregler. Den vurdering er blevet udfordret af juridiske eksperter og Europa-Kommissionen selv, som har understreget, at der findes løsninger inden for EU-retten. Derfor opfordrer vi på det kraftigste Folketingets klima- og energiudvalg om at genoverveje sagen i dag."
Børsen, s. 35 (09.12.2021)

Dansk Industri: Der skal strammes op på behandlingen af miljøklager
Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Folketinget kan vedtage og samle sagsbehandling af projekter i en anlægslov. Folketinget kan også beslutte at afskære borgere og virksomheder fra retten til at klage over projektets konsekvenser for miljøet. Det er sådan vores demokrati er skruet sammen. Men det vil være befriende, hvis Folketinget og regeringen løser problemets kerne i stedet for at tage et sådan skridt. [...] Folketinget har senest besluttet at fjerne klageretten i forbindelse med byggeriet af energiøerne, og regeringen lægger op til en lignende beslutning for Lynetteholmen. [...] Folketinget bør sikre, at klagenævnene har nok ressourcer. Og klagenævnene bør kigge på, om deres processer sikrer hurtige og rigtige afgørelser. Sidst men ikke mindst skal vi undgå sammenstød mellem EU's lovgivning og dansk lovgivning på miljøområdet. Klagenævnet lægger ofte EU-lovgivningen og afgørelserne fra EU-domstolen til grund for afgørelser, selvom klagen er over en afgørelse efter dansk ret. Det bør være muligt at få sagsbehandlingen til at foregå væsentligt hurtigere, så man kan bevare klageretten, uden at det koster dyrt i penge og forsinkelser."
Altinget (09.12.2021)

Grøn statsgæld skal finansiere omstilling
Berlingske skriver, at Danmark næste år udsteder særlige statsobligationer, som skal dække grønne udgifter for op til 12 milliarder kroner. Danmark vil være et af de første lande i Europa, som gør brug af dette. Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse. Hos Danica Pension, en af Danmarks største investorer, bifalder man initiativet. "Vi ønsker alle sammen at tage de rigtige skridt i retning af en bæredygtig udvikling. Her er det vigtigt, at staterne går forrest og viser signalet. Vi vil som investorer selvfølgelig bakke op om det og deltage aktivt i markedet herfra," siger investeringsdirektør Poul Kobberup. De grønne udgifter, som pengene skal gå til, bliver gennemgået og fastlagt en gang om året efter vedtagelsen af finansloven. De skal for at blive tilføjet leve op til kriterier, som vil lægge sig tæt op ad en kommende lovgivning fra EU. For at kunne blive tilføjet skal de leve op til flere kriterier, som lægger sig tæt op ad kommende lovgivning fra EU.
Berlingske, s. 11 (09.12.2021)

Mikael Skou Andersen: EU's kvotepris giver den danske CO2-afgift baghjul. Sverige og Holland har måske løsningen
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Mikael Skov Andersen, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "Igennem de sidste par måneder har EU’s CO2-kvotepris slået nye rekorder. Hvor CO2-kvoterne ved årets begyndelse blev handlet til cirka 30 euro per ton CO2, så er prisen 2. december nået helt op på 80 euro. Det svarer til godt 600 kroner per ton CO2. Til sammenligning er den danske CO2-afgift på de ikke-kvote omfattede udledninger, altså boliger og biler, kun godt 180 kroner per ton CO2. Forklaringerne på den stærke stigning skal ikke mindst findes i, hvordan markedet reagerer på EU’s nye, skærpede klimamålsætning. [...] Overgangen til en væsentligt højere dansk CO2-afgift kan lindres ved at lempe på energi-afgifterne sådan, at balancen i det samlede CO2- og energiafgiftssystem mere kommer til at ligne det, vi kender fra Sverige: en høj CO2-afgift og mere beskedne energiafgifter. Men den højere CO2-afgift vil blive mærkbar for energi-forbrugere af kul eller svær fuelolie med relativt store emissioner, samt for udledere som mister deres afgiftsfritagelser. [...] CO2-kvoteprisen på 600 kroner per ton afholdes kun fuldt ud af el-producenter med fossile brændsler, mens de større industrielle udledere fortsat nyder godt af de rigelige gratis-kvoter. Disse gratis-kvoter tildeles af EU efter et sindrigt system, hvorefter udlederne kun skal købe CO2-kvoter for den del af deres udledninger, som overstiger, hvad de bedste indenfor deres sektor i EU udleder. [...] EU-Kommissionens nye forslag om en klimatold skal gøre det muligt at afvikle systemet med gratis-kvoter ved at lægge en afgift på importerede produkter fra lande og regioner uden en CO2-pris. Men det ligger et pænt stykke ude i horisonten. Med en start i 2026 vil de sidste gratis-kvoter først udløbe i 2036. I Holland er der vedtaget og indført et system, hvor gratis-kvoterne gradvist omfattes af landets nationale CO2-afgift, hvilket også kan vise sig at være en brugbar model for Danmark. Frem mod 2030 vil 30 procent af gratis-udledningerne gradvist blive omfattet af Hollands nationale CO2-afgift."
Altinget (09.12.2021)

Konkurrence

Vi er helt bevidste om big techs udfordring, Lunde
Børsen bringer et debatindlæg af Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finansdanmark. Han skriver blandt andet: "Det er glædeligt, at Niels Lunde i Børsen anerkender bankernes rolle i samfundet. Og at bankerne “yder et værdifuldt og helt nødvendigt bidrag til vores daglige liv, vores erhvervsliv og vores velfærd.” Jeg er - ikke overraskende - helt enig. Rosen kommer efter Finansdanmarks årsmøde i mandags. [...] Han efterlyser nemlig en debat om de udenlandske tech-giganter som Google og Facebooks rolle for bankerne. Giganter, som ifølge Lunde risikerer at indtage en magtfuld placering mellem banker og kunder. Lunde har ret. Det er en vigtig debat. Derfor var det faktisk også på dagsordenen på årsmødet og blev debatteret på scenen. De store spillere har muskler. Det stiller krav til de danske banker. I Danmark har bankerne drevet en stor del af digitaliseringen, som i dag betyder, at vi er det mest digitaliserede land i Europa. [... ] Derfor er det også afgørende at have ens spilleregler for alle. Hvis man laver bankagtig virksomhed, bør man reguleres som bank. Og hvis bankerne skal stille deres data til rådighed for andre, bør det også gælde den anden vej. I den forbindelse er det meget glædeligt, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager har strammet reglerne over for teknologigiganterne. Den nye “Digital Markets Act” vil sikre en langt mere fair konkurrence."
Børsen, s. 35 (09.12.2021)

Retlige anliggender

Også de blå holder øje
Ole Olsen, Roskilde, skriver i et debatindlæg i Politiken i dag blandt andet: "Som man har kunnet erfare i avisen, har regeringen nyligt fremlagt et forslag om stort set at videreføre den eksisterende praksis med i 12 måneder at opbevare data om vores telefoni – hvem vi har talt eller sms’et med, og hvor vi befandt os, da vi gjorde det. Det er ellers en praksis, som EU-Domstolen (i nogenlunde ensartede sager) har kendt i strid med den grundlæggende ret til at være fri for overvågning og registrering. Domstolen, der har taget stilling ud fra EU-charteret om grundlæggende rettigheder, siger samtidig, at registrering er o.k., hvis den er afgrænset og målrettet, for eksempel angående særlige trusler. Jeg har med interesse noteret mig, at hele den borgerlige opposition bakker regeringen op i dens mangel på respekt for en domstolsafgørelse og synes, det er helt fint, at vi alle bliver overvåget 24 timer i døgnet. Jeg er egentlig ikke overrasket over den socialdemokratiske regerings totalitære synspunkt, men finder det yderst tankevækkende, at ingen borgerlige partier vil stå vagt om en central borgerlig rettighed som retten til privatliv."
Politiken, s. 6 (09.12.2021)

Sundhed

Det onde først, dernæst magtens mildhed
I en kronik i Jyllands-Posten af Per Nyholm, tidligere udenrigskorrespondent, kan man blandt andet læse: ”Covid-debatten præges af ansvarsløshed. Erhvervslivet vil tjene penge, publikum vil underholdes. Politikerne frygter, at gadeuroen skal koge over i blodige sammenstød mellem udisciplinerede masser og statsmagten. [...] Østrig indfører fra den 1. februar en vaccinationspligt. Andre europæiske lande ventes at gøre ligervis. Antivaxerne omtaler denne pligt som et krav og påstår, at den splitter samfundet. Det ligner intellektuelt falskneri. Der er intet vaccinationskrav, derimod bødestraf og andre restriktioner for at krænke en borgerpligt, besluttet af den lovlige regering og vedtaget af det demokratisk valgte parlament. [...] Selvsagt er der netop i demokratiets navn undtagelser. Børn, gravide og andre, som af helbredsgrunde formodes ikke at kunne tåle en vaccination, stilles så frit som den lovlydige befolkning. Samfundet splittes ikke. Tværtimod er det antivaxerne, der saboterer almenvellet og samfundet. [...] De fleste ved, at staten eller det offentlige ikke kan redde alt og alle, men gør sit bedste. Af samme grund har coronaen generelt styrket europæernes tro på staten. Selv når statsmagten tager fejl eller handler overilet, jævnfør den danske regerings beslutning om at lade alle mink aflive, bekender et solidt flertal sig til demokratiet og ekspertisen. Lidet overraskende er procentdelen af ikke-vaccinerede højere i Østeuropa end i Vesteuropa, sine steder over 50 procent. [...] Med kun knap 70 procent vaccinerede ligger Østrig i den nedre tredjedel af EU's skala og højt med 14.000 døde i en befolkning på ni millioner mod 3.000 døde blandt små seks millioner danskere."
Jyllands-Posten, s. 29 (09.12.2021)

Nødråb fra en minoritet: Jeg ender måske med at måtte gå under jorden
Uffe Vilford Jensen, lærer i Skørping, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Jeg føler mig udskammet af ikke mindst statsministeren, men også medierne og omgivelserne, der tilsyneladende er parat til at knægte min personlige frihed. Og hvis det fortsætter, kan det ende med, at jeg må flygte fra Danmark. For jeg kan ikke leve med den tvang. [...] Jeg må indrømme, at jeg er bange. Ikke for en virus, men for de konsekvenser, den nuværende politik vil få for udviklingen af samfundet. Og des mere der presses på med tvang, tomme løfter og trusler for at få mig til at tage vaccinen, des mindre har jeg lyst til det. [...] Som det ser ud nu, er det muligt, der kommer vaccinepligt eller -tvang i hele EU. Måske allerede fra den 1. februar. Derfor ser jeg mig tvunget til at forberede mig på enten at gå under jorden eller flygte ud af EU. Jeg har hverken kone eller børn eller gæld, og jeg bor p.t. til leje - så det skal nok lykkes mig at komme væk."
Jyllands-Posten, s. 28 (09.12.2021)

Udenrigspolitik

Ny strid mellem Kina og Kofod - lykønskede han med OL eller ej?
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ifølge kineserne den 26. november lykønskede Kina med vinter-OL på et møde med Kinas udenrigsminister. Men det afviser Udenrigsministeriet. Det er anden gang, at ministeriet afviser kinesernes udlægning af, at Kofod skulle være kommet med pro-Kina-udtalelser på mødet. "Udenrigsministeriet kan oplyse, at udenrigsministeren ikke under mødet med den kinesiske udenrigsminister lykønskede Kina med værtskabet for vinter-OL. Den kinesiske udlægning er deres egen og ikke én, vi fra dansk side kan genkende endsige er blevet inddraget i," lyder det. Den kinesiske ambassade har ikke reageret på spørgsmål om sagen.
Jyllands-Posten, s. 6 (09.12.2021)

Økonomi

EU's regionalstøtte gør de rige rigere og de fattige fattigere
I en økonomisk kommentar i Børsen af Christian Bjørnskov, professor på Aarhus Universitet, kan man blandt andet læse: "De senere år er over en tredjedel af EU's budget blevet brugt på regionalstøtte og -udvikling. Det officielle formål med pengene er at hjælpe EU's fattige regioner og forhåbentlig løfte de fattigste medborgeres levestandard. Støtten er således meget lig den danske kommunale udligning - og lige så politiseret. Ligesom den danske udligning har det længe været usikkert, hvad den faktisk gør. Ny forskning, der gør brug af data fra flere millioner europæere, kan nu afsløre, hvilke grupper i samfundet der reelt får gavn af pengene. [...] Tidligere forskning har bekræftet, at pengene typisk går til fattigere regioner, om end ikke specielt præcist. Det nye i de tre tyskeres studie er, at de i stedet for at se på en hel regions indkomstudvikling dykker ned i data fra de enkelte borgere. Den særlige approach betyder, at de kan spore hvilke befolkningsgrupper, der de facto modtager midlerne. [...] Det gælder særligt de rigeste 30 procent i modtagerregionerne, mens den fattigste tiendedel decideret ser ud til at blive fattigere. Uanset at pengene i et vist omfang udligner europæiske regioner imellem, skaber de dermed ulighed internt i regionerne. [...] De borgere, der økonomisk får noget positivt ud af støtten, skal findes blandt de bedre uddannede, og således også blandt dem der allerede er bedre stillet."
Børsen, s. 34 (09.12.2021)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
9. december 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark