EU i dagens aviser torsdag den 9. juni 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Putin vandt første runde om rubler for gas: “Nogle lande vil kunne afpresses”
Mens man i fem EU-lande har afvist russiske krav om at betale i rubler for russisk gas, så har man i mindst ni andre EU-lande imødekommet de russiske krav, og får derfor stadig leveret russisk gas. Det skriver Børsen. De russiske rubelkrav blev indført 1. april, og Ben McWilliams, analytiker ved tænketanken Bruegel, vurderer, at Putin med indgrebet er lykkedes med at splitte Europa. "På kort sigt er det en fordel for Rusland, at vi har denne splittelse. Det har været lidt rodet, og der har manglet klarhed om, hvorvidt man kunne betale eller ej. Nu står EU i en situation, hvor nogle lande stadig vil kunne afpresses af Rusland, mens andre har taget beslutning om at sige nej. Det er uheldigt, og på længere sigt vil der blive brug for en mere samlet tilgang," forklarer Ben McWilliams, som forklarer, at de forskellige lande har haft forskellige udfordringer og vilkår i forhold til deres stillingtagen overfor import af russisk gas. "Mit indtryk er, at de lande, der har afvist rubelkravet, følte sig ret sikre på at have alternative forsyninger. De har fået vanskeligheder, men ikke et meget hårdt slag,” forklarer Ben McWilliams og fortsætter: “I de lande, hvor der er betalt, f.eks. Tyskland og Italien, er det stadig opfattelsen, at et stop for russisk gas vil være så skadeligt for økonomien, at man ikke ønsker det.” EU har de seneste måneder indført sanktioner mod russisk kul og to tredjedele af den russiske olieproduktion, men Anders Overvad, chefanalytiker hos Tænketanken Europa, ser ingen tegn på, at gassen snart står for tur. Heller ikke selvom der for øjeblikket er folkelig opbakning til sanktioner mod Rusland. "I nogle lande er det jo virksomheder, der kommer til at lukke, hvis der mangler gas. Når priserne i forvejen er høje, og man så også risikerer, at arbejdspladsen lukker, kan det blive svært at bevare den folkelige opbakning," forklarer Anders Overvad, og fortsætter: "Selvom der ikke pt. er tegn på enighed i EU om sanktioner mod gassen, kan man se, at landene “gør alt hvad de kan”, siger Overvad, og uddyber: “Importen af flydende naturgas til EU er jo eksploderet. Med de priser, vi har set, kan den flydende gas konkurrere, og den vedvarende energi bliver kun mere attraktiv."

Selvom der ikke er sanktioner på russisk gas, så blev der i uge 22 kun importeret halvt så meget russisk gas til Europa som normalt. Denne udvikling vil koste Rusland dyrt på længere sigt, vurderer analytikere. Det skriver Børsen. Tænketanken Bruegel har fremlagt tal, som viser, at russisk salg af gas satte bundrekorder i maj. Til gengæld har importen af flydende amerikansk gas sat rekorder i EU. Ben McWilliams fra Tænketanken Bruegel forklarer, at russerne ikke længere sælger gas på korte kontrakter til EU-lande, og at den gas der stadig leveres til EU fra russerne er på længerevarende kontrakter. "Udviklingen i tallene bygger jo på, at der bliver skiftet til flydende naturgas, og der bliver bygget terminaler og infrastruktur. Som månederne går, er det et klart skifte væk fra Rusland,” siger Ben McWilliams og fortsætter: “Disse selskaber og lande vender formentlig aldrig tilbage som kunder til den russiske gas. På den mellemlange og lange bane vil det være ekstremt skadeligt for Rusland.” Anders Overvad fra Tænketanken Europa er enig. "Vi kan se et helt systematisk skifte væk fra Ruslands store eksportvarer, olie og gas, som vil få varige konsekvenser. Den sjette sanktionspakke, der landede i EU i sidste uge med et delvist stop for russisk olie, var både omstridt og forsinket. Det var ikke et smukt stykke politisk håndværk - men det lykkedes. Og det er virkelig noget, Rusland vil kunne mærke,” forklarer Anders Overvad.

Topchefen hos Det Europæiske Energiagentur advarer, at yderligere eksportstop af naturgas fra Rusland kan betyde rationering af gas i Europa. "Jeg vil ikke udelukke rationering på naturgas i Europa begyndende med de største industrifaciliteter," udtaler Fatih Birol, chef for det Europæiske Energiagentur. Danske Energistyrelsen har allerede udarbejdet en rationeringsplan skulle Fatih Birols advarsel holde stik. Fatih Birol påpeger, at en eventuel europæisk energimangel afhænger af, hvordan det går for den kinesiske industri, efter at Kina langsomt er begyndt at lette på landets tunge coronarestriktioner og nedlukninger. Denne udvikling, sammenholdt med EU's embargo på russisk olie, har fået oliepriserne til at stige kraftigt. Mens olieprisen ved årsskiftet lå på USD 80 for en tønde, er prisen lige nu oppe på USD 120 for en tønde. Fatih Birol advarer om, at krigen i Ukraine kan udløse den gørste globale energikrise siden 70erne. "Jeg tror, at Ruslands invasion af Ukraine vil kunne føre til den første globale energikrise. I modsætning til oliekrisen handler denne ikke bare om olie, men også om naturgas og kul," forklarer Fatih Birol.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine har resulteret i alvorlige nedjusteringer af den verdensøkonomiske vækst. Det skriver Jyllands-Posten. "Verdensøkonomien vil opleve en voldsom svækkelse. Vi forventer nu, at den globale vækst i år vil blive 3,0 procent, hvilket er markant lavere end de 4,5 procent, som vi forventede i december. Næste år vil den verdensøkonomiske vækst falde yderligere til 2,75 procent," siger Laurence Boone, cheføkonom i OECD. "Den høje inflation over det meste af verden udhuler husholdningernes realdisponible indkomst og levestandard, hvilket uundgåeligt vil føre til et lavere forbrug. Usikkerheden vil afholde virksomhederne fra at investere, hvilket vil true forsyningerne mange år frem," påpeger Laurence Boone og fortsætter: "Samtidig vil Kinas nultolerance over for covid-19 fortsætte med at tynge den verdensøkonomiske udvikling, svække den indenlandske vækst og forlænge disruptionen af de globale forsyningskæder." OECD vurderer, at Europa, sammen med udviklingslandene er de mest udsatte, hvis krigen i Ukraine bliver langvarig. Som udgangspunkt i dette udtaler OECD, at "At begrænse Ruslands muligheder for at finansiere krigen, som det er hensigten med embargoen mod Ruslands olieeksport, er essentielt for at få bragt en ende på denne altødelæggende krig." Det er første gang nogensinde, at OECD som organisation anbefaler brug af økonomiske værktøjer til at bringe en militær konflikt til ophør. "Krigen forhindrer distribution af basale fødevarer og energi, den øger inflationen overalt i verden og truer i særlig grad lavindkomstlandene. Europæiske økonomier kæmper med at frigøre sig fra fossile brændsler fra Rusland, men fordi alternative energikilder ikke er tilgængelige med kort varsel, er der risiko for højere priser eller direkte mangel på energi," forklarer Laurence Boone, som dog advarer Den Europæiske Centralbank mod pengepolitiske overreaktioner for at bremse forsyningsproblemer, fødevaresikkerhed og stigende inflation. "Hvis pengepolitikken ikke kan adressere disse forsyningschok, kan den signalere, at inflationen ikke vil få lov til at stige yderligere og sprede sig endnu mere i samfundsøkonomien. Derfor er det velbegrundet at indstille den lempelige pengepolitik," argumenterer Laurence Boone, men siger så: "I Europa, hvor den forsyningsdrevne inflation dominerer, er der grund til forsigtighed med pengepolitiske ændringer. Omvendt i lande som USA, hvor inflationen drives af en overdrevent kraftig efterspørgsel, skal pengepolitikken strammes hurtigt for at mindske risici for overophedning."
Kilder: Børsen, s. 18-19, 1; Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 14

Finansielle anliggender: Scenarier for ECB-møde: Kan udløse renteskvulp
Torsdagens rentemøde i ECB kan medføre enten store dyk eller hop på finansmarkederne. Det vurderer Danske Bank, skriver Børsen. Markedet afventer spændt svar fra ECB's chef Christine Lagarde på, hvordan ECB vil tæmme den kraftigt stigende inflation. Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske bank, mener at mødet, selvom meget allerede er aftalt på forhånd, kan medføre stor volatilitet på markedet. ECB vil med sandsynlighed standse sit opkøbsprogram og meddele, at man vil bevæge sig væk fra negative renter i tredje kvartal.

Forud for dagens rentemøde i ECB steg renterne på de europæiske obligationer markant. Rentemødet ventes at melde ud om renteforhøjelser senere på sommeren. Det skriver Børsen.

Euroen står, forud for torsdagens rentemøde, stærkt i forhold til den amerikanske dollar og den japanske yen. Det skriver Børsen. Euroen har nu det stærkeste niveau i syv år overfor yenen. Euroen har fået medvind efter at Eurostat har opgjort, at den europæiske vækst er opgraderet til 5,4 procent i første kvartal mod tidligere 5,1 procent.
Kilder: Børsen, s. 1, 16, 29, 32; Jyllands-Posten, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Vild uenighed og dramatiske afstemninger om klimamål i EU
Et flertal på 340 mod 265 stemmer, bestående af røde og grønne medlemmer af EU-Parlamentet sagde onsdag nej til en reform af EU's kvotehandelssystem. Det kan betydet et tilbageslag for EU's klimaplan om at reducere CO2-udledningen med 55 procent inden 2030. Det skriver flere medier. Forslaget, som blev nedstemt er nu sendt tilbage til genforhandling i EU-Parlamentets miljøudvalg. Det vil forsinke forhandlinger mellem EU-Kommissionen og medlemslandene, og risikere at presse tidsplanen for klimamålene, skriver Politiken. Den bitre afstemningsstrid skyldes uenighed om, hvor hurtigt de gratis klimakvoter skal udfases. Forslaget foreslog 2034, men det rødgrønne flertal så hellere en udfasning i 2030, senest 2032. Forslag om en klimatold og en klimafond, som hører under samme forslag som udfasningen, er som følge af afstemningen også sendt til genforhandling. "Vi er nødt til at være mere ambitiøse, hvis vi skal nå i mål, for vi er i alvorlig krise for ikke at nå klimamålene, og derfor skal de gratis kvoter ud, så det bliver dyrere at forurene. Det er så skuffende, at vi kan lægge fine klimamål frem, men når vi så skal til at levere på det, så vil man ikke alligevel," udtaler Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet. Og Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, er enig: "Sammen med ID og ECR havde EPP grundlæggende udvandet forslaget så meget, at parlamentets mandat ville være værre end selv kommissionens, og det, synes vi, var uacceptabelt. Vi skal mindst være på niveau med kommissionen og jo også gerne sætte ambitionsniveauet højere," udtaler Kira Marie Peter-Hansen.Venstres EU-parlamentariker Line Søgaard-Lidell er skuffet over, at planen nu skal genforhandles på grund af den rødgrønne modvilje mod forslaget. "Det er heller ikke mit drømmescenarie, men jeg ved, hvor svært det har været at lande en aftale, fordi der er vidt forskellige holdninger til det her. Så jeg er bange for, at vi bare spilder tid, vi ikke har, på at forsøge igen." siger Line Søgaard-Lidell, som mener, at den socialdemokratiske gruppe selv har bidraget til at udvande dele af klimapakken, omkring hvor stort et ansvar de fattigste lande skal tage for grøn omstilling. "Jeg tror bare, det bliver ekstremt svært at møde hinanden. Og det er jo ekstremt pinligt, hvis EU-Parlamentet nu ender med at udvande ambitionen og forhale processen, for det burde være den helt omvendte rolle, vi stod i," vurderer Line Søgaard-Lidell. Hos Rådet for Grøn Omstilling ser man positivt på onsdagens afstemningsresultat. "Det er skidt, at forslaget bliver forsinket, men omvendt er det rigtig godt, at parlamentet ikke bare vil finde sig i hvad som helst, uanset hvor lavt barren sættes", udtaler Jeppe Juul, seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling.

Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet, tilslutter sig de stemmer, som mener, at de konservative i Europa-Parlamentet har løbet industriens ærinde i forhandlingerne om bedre klima. Det skriver Information. "De konservative ville give den tunge industri fripas til at udlede CO2 uden at betale EU's kvotepris helt indtil 2034 - et træk, der sandsynligvis er i strid med WTO-regler og i allerhøjeste grad i strid med enhver respekt for klimaet og fremtiden. Det er helt sort," udtaler Margrete Auken.

Onsdag vedtog Europa-Parlamentet at udfase nye benzin- og dieselbiler frem mod 2035. Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet stemte sammen med den konservative gruppe imod.
Kilder: Politiken, s. 7; B.T., s. 7; Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 17; Altinget

Konkurrence: Venstre vil redde SAS - det kan være i strid med EU
Venstre mener, at staten skal skyde flere penge i SAS, men deres argumentation for dette greb vil muligvis ikke blive godkendt i EU. Det vurderer en advokat og ekspert i konkurrenceret, skriver Berlingske. Samtidig advarer Liberal Alliance mod, at man bevæger sig hen ad en "planøkonomisk vej." "Løsningen er ikke, at vi lader SAS gå til grunde. Hvordan man så kan strikke det sammen, kommer vi til at drøfte med regeringen," argumenterer finansordfører Troels Lund Poulsen (V), og fortsætter: "Vi har holdt SAS i live under coronakrisen, så det ville være at smide de penge væk at lade dem gå konkurs. Derudover handler det om dansk erhvervsliv og muligheden for at have en stor adgang ud i verden fra Københavns Lufthavn. Og samtidig er der ingen, der ved, om SAS' rolle i Københavns Lufthavn vil blive udfyldt af andre." Andreas Christensen, advokat og ekspert i konkurrenceret vurderer dog, at Sveriges beslutning om ikke at tilføre flyselskabet flere midler, kan gøre det svært for Danmark at overholde EU's regler om statsstøtte: "Når to investorer ejer samme andel, og den ene ikke vil bruge penge, mens den anden vil bruge milliarder, giver det jo anledning til spørgsmål. EU vil nok sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark tænker som investor eller prøver at sikre dansk infrastruktur. Og det kan blive et problem," forklarer Andreas Christensen. Under coronakrisen tillod ekstraordinære regler, at den danske og svenske stat kunne støtte SAS med ni milliarder kroner. Men "i dag må man følge de almindelige regler," forklarer Andreas Christensen, som dog gør opmærksom på et smuthul, som kunne gøre dansk støtte til SAS acceptabelt i EU. "Hvis der ligger en realistisk plan, ville en almindelig investor måske også have skudt penge ind for at sikre den fremtidige overlevelse. Men Sveriges udmelding gør den danske position sværere, fordi EU vil være nødt til at spørge, hvorfor vi vil, når svenskerne ikke vil."

Altinget skriver onsdag, at Sveriges nej til at tilføre flere midler til SAS kan få alvorlige konsekvenser for flyselskabet, hvis Danmark også ender med at beslutte sig for ikke at støtte flyselskabet yderligere økonomisk. Og konsekvenserne rækker længere ud end blot det skandinaviske flyselskab advarer eksperter og politikere: "SAS er en meget vigtig del af Københavns Lufthavn, fordi de er med til at sikre lokale arbejdspladser, men endnu vigtigere at gøre København til centrum for flyruter i hele Skandinavien. Og det er det, der er på spil her: Om vi fortsat skal have flyruter til store dele af verden," advarer Sofie Hæstorp Andersen (S), Københavns overborgmester.

Lasse Friis, journalist på Berlingske, skriver i en analyse blandt andet: "Sverige har sagt nej, mens Danmark sandsynligvis endnu engang stiller op med nye milliarder til SAS. Men hvem er det ellers, der skal redde det skandinaviske flyselskab? Nogen skal tro på, at det kan lade sig gøre at skabe et afkast i den omtumlede luftfartsindustri, som historisk har skuffet investorerne utallige gange. Lykkes det ikke at finde dem, ser fremtiden for SAS dyster ud. [...] I alt vil SAS fjerne gæld for 14 milliarder danske kroner Men selskabet bliver blot vurderet til at være 3,4 milliarder danske kroner værd på børsen. Derfor skal SAS overbevise udlånerne om at gå med til at få aktier, der er mindre værd end den gæld, de har i SAS. Den opgave bliver en udfordring, hvor topchef Anko van der Werff for alvor skal vise sine overtalelsesevner. Den næste afgørende nyhed fra SAS kan blive den melding, som finansminister Nicolai Wammen (S) er på vej med - sandsynligvis i næste uge. Frem til 2018 var SAS ejet af de tre skandinaviske lande, men Norge solgte det år landets sidste aktier i flyselskabet. Sverige vil ikke skyde flere penge ind, men vil komme til at sidde med nogle aktier endnu noget tid, fordi den svenske stat sidder med en del af den gæld, der bliver ændret til aktier. Derfor står Danmark til at blive det sidste af de tre stifterlande fra 1946, som vil skyde nye penge i SAS. Hvor meget er endnu uklart. EU gav under coronakrisen tilladelse til statslige indskud, men normalt er det ikke en metode, som er velset af de europæiske konkurrencemyndigheder. [...] Og måske er der investorer, som faktisk kan lide tankerne om et SAS, hvor staterne har mindre kontrol. Staterne var vigtige under coronakrisen med hurtige indskud. Men nu står SAS foran en tid, hvor Sverige næsten er ude af ejerkredsen, og hvor EU måske ikke vil lade Danmark få en større rolle."
Kilder: Berlingske, s. 6, 7; Altinget, onsdag

Andre EU-historier

Klima: DN: Skovrejsning må ikke oversælges som et vidundermiddel, der kan løse både klima- og biodiversitetskrisen
I et debatindlæg på Altinget skriver Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, blandt andet: "Det er en ekstremt vigtig debat, der lige nu pågår om skovrejsning i Danmark. Den rejser en række afsindigt vigtige spørgsmål om, hvad de mange nye skove, der skyder op i Danmark, faktisk kan bidrage med. Hvad betyder skovrejsning egentlig for klimaet og biodiversiteten? Danmark skal have mere skov, som skal være med til at sænke CO2-udledningen og øge biodiversiteten. Det skal en ny klimaskovfond, som blev vedtaget af et enigt Folketinget i 2020, sikre. [...] For mig er det helt afgørende, at vi midt i to store og ødelæggende kriser er knivskarpe på effekten af de virkemidler, vi bringer i anvendelse. Og derfor skal vi lytte til forskerne, så vores handlinger mod biodiversitetskrisen og klimakrisen bliver vidensbaserede. Vi har en biodiversitetskrise, og vi har en klimakrise, og ingen af dem kan vente på tiltag, der først virker langt ud i fremtiden. Jeg vil derfor gerne advare mod at oversælge skovrejsning som et vidundermiddel for de to kriser, når forskning slår fast, at det er de generelt ikke. [...] Skovrejsning er det store hit verden rundt og altså også her i Danmark, hvor grundtanken er at plante ny skov på landbrugsjorder. Derfor er det også relevant at spørge, om en plantet skov giver samfundet flere fællesgoder end en kornmark? Er det her, vi skal bruge de trods alt begrænsede ressourcer og det begrænsede areal, vi har til rådighed? Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at Danmark sammen med EU i øvrigt faktisk advarede mod, at skovrejsning skulle tælle med som CO2-reduktion, da Kyoto-protokollen blev udformet i 1987. Det gjorde vi, blandt andet fordi den faglige vurdering var, at man skulle løse problemet ved at reducere udslippet af CO2 snarere end at forsøge at kompensere for det. Vi blev nedstemt. Danmark har nu en klimaskovfond, der skal sætte skub i træplantningen. Da dette er virkelighed, er mit afsæt således ikke, hvorvidt vi skal have mere skov i Danmark, men snarere hvordan vi opnår flest gevinster ved at få det og vejen derhen. [...] Jeg indrømmer, at jeg beder om meget grundighed i forarbejdet til skovrejsning, og jeg vil endda også bede om tålmodighed. For de nye skove bidrager ikke i nogen overskuelig fremtid til hverken klimaet eller biodiversiteten, men de fremtidssikrer vores efterkommere, når det gælder det tømmer, vi skal bruge meget mere af i fremtiden. Træ skal nemlig i langt højere grad bruges i for eksempel byggebranchen, der står for omkring 20 procent af den samlede CO2-udledning, og vi bør allerede nu indføre skærpede krav til, hvor meget af nye byggerier der fremover skal bestå af træ i stedet for beton og stål. En stærk certificering af træet er for mig helt afgørende, og vi skal bruge mere træ i varige konstruktioner, fordi det lagrer kulstof, fremfor som i dag at afbrænde en stor andel og ikke kun restprodukterne."
Kilde: Altinget

Klima: Konsulent: Den grønne omstilling i kirkerne kan begynde i det små
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Søren Søndergaard Kjær, Den mobile grønne tænketank, som blandt andet skriver: "Alt efter temperament kan man tale om forskellige kriser, som vores livsstil påfører naturen og miljøet omkring os. Klimakrise, biodiversitetskrise og ressourcekrise. [...] EU-Kommissionen har en ambitiøs vision om en grøn pagt for at udvikle vores samfundsmodel i grøn og bæredygtig retning. Derfor er det nærliggende, at folkekirken tager emnet op og arbejder med grøn omstilling og bæredygtig udvikling på sin måde. [...] Grøn omstilling i folkekirken er efterspurgt, ministeren bakker op. Der er afsat penge, der er ansat medarbejdere, og der er i skrivende stund 307 grønne kirker. [...] Med 2000 kirker er der et stykke vej til fuld styrke på folkekirkens grønne omstilling. [...] Hvis hvert sogn laver sin plan for grøn omstilling og dermed giver et bidrag til at værne om jordens frugtbarhed, fremme en ressourceudnyttelse med omtanke, arbejde for en fremtidig adgang til rent, livgivende vand og et klima, der sikrer frugtbarhed og overlevelse, så sættes der ny kraft bag salmestroferne ”den mark, som blev min/ var altid dog din."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Naboskabspolitik: Partykonge med tømmermænd
Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "Partykongen Boris Johnson, der har en sidebeskæftigelse som britisk premierminister, har overlevet endnu et forsøg på at sætte en stopper for sine eskapader. Om det så betyder, at han har stået stormen igennem og kan blive siddende indtil næste faux pas, må dog kaldes et åbent spørgsmål. Mange partifæller vil af med ham, og han er selv mand for hele tiden at lægge sig nye vanskeligheder i vejen. [...] Hans hæmningsløse omgang med magten og totale mangel på personlige bremsemekanismer har gjort hans foreløbige regeringsperiode til en prøvelse for alle Storbritanniens venner - også for alle, der efter brexit har ønsket det bedste for Det Forenede Kongerige. [...] Johnsons store argument for sig selv har været, at han har givet partiet den største valgsejr i 40 år, og det er bestemt også værd at fastholde. Han var oprindelig en vindertype med en betydelig folkelig karisma, hvilket så også gjorde ham anløben i visse kredse. Han kørte brexit igennem, og hvad man end mener om det, så er idéen om, at han skulle have manipuleret de britiske vælgere til at stemme sig ud af EU, lige så meget en konspirationsteori som så meget andet for tiden. Nej, de fulgte ham, fordi han overbeviste dem."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Arbejdsmarkedspolitik: EU's mindsteløn handler ikke om os
Information skriver i en leder blandt andet: "Sjældent har der i Danmark været så stor enighed i det politiske spektrum - fra de EU-skeptiske yderfløje over de liberale statsminimalister til de fagforeningsnære socialdemokrater: EU's kommende mindsteløn, som EU-Parlamentet og medlemsstaterne trods dansksvensk modstand nu er ved at blive enige om, er noget værre møg! Hvis vi kigger indad, er årsagerne åbenlyse: Selve ideen om en lovbestemt mindsteløn skurrer mod den danske model, hvor løn forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Selv om Danmark og fem andre EU-lande uden lovbestemt mindsteløn eksplicit er undtaget, kan den altså ses som en mulig trussel mod de kollektive overenskomster, der sikrer danskerne fremragende løn- og arbejdsvilkår. Og som en trussel mod EU-traktaternes ordlyd om, at lønregulering er national kompetence."
Kilde: Information, s. 2

Institutionelle anliggender: Henrik Gade bidrager til ekspertdæmonisering
I et læserbrev i Information skriver Thorsten Borring Olesen, professor i historie ved Aarhus Universitet, blandt andet: "Henrik Gade Jensen er enig med mig i, at det i høj grad var eksperterne, der bidrog til jasidens sejr i den netop overståede folkeafstemning. Han er dog i sin klumme den 8. juni stærkt kritisk over for disses rolle i valgkampen - inklusive min egen, som særligt fremhæves. Årsagen finder Gade Jensen på nærmest kapitallogisk vis i, at eksperternes forskning er købt og betalt af EU. “For en stor del af forskningen er i de seneste 30 år sket i samarbejde med EU eller med tilskud fra EU”, skriver han og spørger på den baggrund retorisk, om man kunne “forestille sig den situation, at medierne principielt kun brugte eksperter, der ikke havde fået finansieret noget af deres forskning fra EU”. Det kunne man sikkert godt, men det ville unægteligt smage af censur. Undertegnede har ganske rigtigt tidligere haft nogle mindre bevillinger under EU's Erasmusprogram, som Gade Jensen også henviser til. Men det er 15 år siden, de sidst kom til udbetaling. I øvrigt er Erasmusprogrammet primært et undervisnings og formidlingsprogram. EU's forskningsmidler uddeles under andre programmer og uddeles lige så uafhængigt som danske forskningsmidler og med samme mulighed til at udøve kritisk, herunder EU-kritisk, forskning. [...] Dertil er jeg så helt almindelig professor, statsansat ved et dansk universitet og med en usammenlignelig og langt større finansiel understøttelse, end jeg nogensinde har haft fra EU. Hvis økonomi skaber bias, som Gade Jensen mener, burde folk altså snarere være på vagt over for eksperternes nationale bias frem for deres europæiske. Og i kampagnen om forsvarsforbeholdet var sagen jo den ganske enkle, at en del af nejsidens hovedargumenter, eksempelvis truslen om europahæren, var løsagtig og faktasky. Derfor skød eksperterne argumentationen ned, ligesom de i øvrigt gjorde det i forbindelse med euroafstemningen i 2000, da jasiden forsøgte at oversælge landets økonomiske problemer ved et nej."
Kilde: Information, s. 18

Institutionelle anliggender: ITD: Manglen på lastbilchauffører risikerer at forværre forsyningskrisen
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Hvid Bang, chefkonsulent, ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, som blandt andet skriver: "Når vi træder ind i supermarkederne, er vi vant til at se fyldte hylder og kølediske med varer fra nær og fjern. [...] Den virkelighed er imidlertid ved at forandre sig. [...] For verden befinder sig i en forsyningskrise, som i øjeblikket også er med til at drive inflationen op. Logistikerhvervet oplever ligesom adskillige andre sektorer mangel på arbejdskraft, og især bude, truckførere og chauffører er ramt af forgæves rekrutteringer, viser en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. [...] Men ser man ind i den nærmeste fremtid, er det meget usikkert, om lastbilerhvervet fortsat vil kunne følge med efterspørgslen, hvis der ikke bliver gjort noget for at løse chaufførmanglen. Og det kan risikere at forværre forsyningskrisen betydeligt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har senest lavet en undersøgelse fra perioden december 2019 til september 2021, der viser, at det har været særdeles vanskeligt at få besat chaufførstillingerne. [...] Det betyder, at de må sige nej til kunder, der vil have transporteret varer. [...] Regeringen bør også gå foran i EU og få udarbejdet en fælles plan for flere lastbilchauffører på det europæiske marked. Det er bare med at komme i gang, så vi kan få vendt udviklingen, sikret forsyningskæderne og undgå at priserne på varer stiger endnu mere i fremtiden på grund af manglende politisk handling."
Kilde: Altinget

Naboskabspolitik: Mulig ændring af EU-protokol om Nordirland kan føre til handelskrig og politisk kaos
DUP-partiet blokerer for dannelsen af en magtdelingsregering i Nordirland. DUP kræver, at EU-protokollen om Nordirland ændres, og den britiske regering viser sig nu villige til at imødekomme kravet. Men sker dette, kan det have vidtrækkende konsekvenser for både Nordirland og Storbritannien, skriver Information. DUP, som ønsker at blive i Unionen med Storbritannien, trak sig i februar fra magtdelingsregeringen i protest over protokollen. Siden da har landets politiske institutioner været suspenderet. Det umuliggør godkendelse af offentlige budgetter, som kunne have hjulpet med at dulme voldsomme prisstigninger og en akut krise i det nordirske sundhedsvæsen. Protokollen sikrer nordiske virksomheder adgang til EU's toldunion, men slår fast, at Nordirland samtidig er en del af Storbritanniens toldområde. Det betyder, at grænsen mellem EU og Storbritannien ligger mellem Nordirland og Storbritannien og ikke mellem Nordirland og Irland. Ole Helmersen, lektor i britisk politik ved Copenhagen Business School, er ikke overrasket over den britiske villighed til at ændre protokollen af hensyn til nordirsk politisk stabilitet. Men, han advarer også, at det vil få konsekvenser for Storbritannien, hvis landet tilsidesætter protokollen. "En ændring af protokollen kunne i yderste konsekvens foranledige EU til at droppe udtrædelsesaftalen og sige, at Storbritannien løb fra konventionen til at begynde med. Dermed vil Storbritannien være ude af EU uden nogen aftale - et 'no-deal Brexit', som vil have økonomiske konsekvenser for kongeriget," forklarer Ole Helmersen.
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Den store omstilling er i fuld gang
Louise With, EU-korrespondent på Børsen skriver i en analyse blandt andet: "Da de 27 stats- og regeringschefer tilbage i marts kom ud fra deres EU-topmøde på Versailles-slottet med et mål om at skrue hurtigt ned for russisk energi, lød det mest som en luftig ambition. [...] I årevis har EU-landene købt russisk energi, og i årevis har både den økonomiske sværvægter Tyskland og en række andre lande nydt godt af den billige russiske olie og gas. Lige så længe har debatten raset om, hvorvidt Putin en dag ville bruge energien som politisk våben, eller hvorvidt han aldrig ville finde på at gå så vidt. [...] I graferne fra tænketanken Bruegel kan man aflæse, hvad kombinationen af skyhøje priser og massiv usikkerhed har gjort ved gasmarkedet. [...] Når efteråret og vinteren kommer, bliver der brug for alle de alternative gasforsyninger og al den grønne energi, der kan skaffes. Der er brug for at komme videre i en fart med planerne om ekstra investeringer og hurtige godkendelser af grønne projekter. Resultatet kan blive en omstilling, hvor vi på én gang gør Europa mere uafhængigt og hjælper planeten. Det ser pludselig ud til at kunne ske langt hurtigere, end de fleste havde spået, før krigen brød ud - og det bliver helt givet også dyrere."
Kilde: Børsen, s. 19

Klima: Effektivitet er den grønneste og billigste vej
Børsen bringer et debatindlæg af Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister og Ingrid Reumert, formand, Rådet for Energieffektiv Omstilling. De skriver blandt andet: "Med Ruslands invasion af Ukraine står det klart, at EU skal være fri for fossile brændsler hurtigst muligt. [...] Det gode ved energieffektivitet er, at der er mange handlemuligheder, som kan igangsættes hurtigt. [...] Det Internationale Energiagentur (IEA) afholder nemlig deres store konference om energieffektivisering her i Danmark. [...] IEA understreger, at det bliver både nemmere og billigere at nå verdens klimamål, hvis vi bruger energien mere effektivt. [...] I den grønne omstilling bør vi nemlig først fokusere på at spare den energi, vi ikke har brug for. [...] Centralt for udviklingen har været innovation og udvikling. Det har bragt danske virksomheder helt i front, når det gælder energieffektive teknologier og løsninger. [...] Alle har en rolle at spille inden for energieffektivitet. Men byggesektoren har et særligt stort potentiale. I Europa står vores bygninger for ca. en tredjedel af alle CO2-udledninger og 40 procent. af energiforbruget. Størstedelen af udledningerne kommer fra den ældre bygningsmasse - dvs. mange af de huse, vi studerer, arbejder og lever i. Der er mange energieffektiviseringer at hente, hvis vi renoverer mere, og gør det på den rigtige måde. [...] EU bør også sætte ambitionerne højt. EU's lande forhandler om det såkaldte energieffektivitetsdirektiv, hvor Danmark er det mest ambitiøse land. Vi har nemlig foreslået, at EU skal reducere energiforbruget med mindst 40 procent. inden 2030.[...] Kombinationen af mere grøn energi og energieffektivitet er vigtig for, at komme i mål med den grønne omstilling."
Kilde: Børsen, s. 38-39

Interne anliggender: Danmark står til at ryge ud af vigtigt EU-politisamarbejde om DNA og fingeraftryk
Nye regler, som skal vedtages indenfor EU's politisamarbejde, kan skade dansk politi, skriver Altinget onsdag. Det danske retsforbehold betyder, at Danmark ikke længere vil være omfattet af dele af samarbejdet og sætter en stopper for adgangen til at søge i DNA-profiler, fingeraftryksdatabaser og køretøjsregistre i andre EU-lande, når de nye regler i Prüm II bliver opdateret. "Justitsministeriet kan oplyse, at det er Rigspolitiets vurdering, at det vil få negativ betydning for forebyggelsen, efterforskningen, opklaringen med videre af strafbare handlinger, hvis Danmark ikke længere har mulighed for at deltage i Prüm-samarbejdet om dataudveksling. Det må ligeledes forventes at medføre øgede sagsbehandlingstider, hvilket vil kunne komplicere og forsinke efterforskninger i Danmark," lyder det i en skriftlig kommentar fra Justitsministeriet. Morten Helveg, EU-parlamentariker for De Radikale, mener at det er skrækkeligt, at retsforbeholdet skal stå i vejen for dansk deltagelse: "Det viser jo kun, at vi skyder os selv i foden ved at begrænse politiets mulighed for at bekæmpe kriminalitet. Det styrker ikke noget som helst andet end forbrydernes vilkår og muligheder," siger Helveg. Regeringen vil derfor prøve at udføre en Plan B, ved at få en anden samarbejdsaftale op at stå, hvor målet er at man som minimum kan få samme adgang, som lande uden for EU har. Det er dog usandsynligt, at det kan lade sig gøre, da nogle dele af EU-systemet er utilbøjelig til at behandle et medlemsland som Danmark som et tredjeland.
Kilde: Altinget, onsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Stop fiskeriet i vores fælles, økonomiske fiskedam
I en kommentar i Berlingske skriver Carsten Sixhøi, CEO for C2IT Group, blandt andet: "Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI) efterlyste forleden her i Berlingske handling fra regeringens side. Verden er forandret, og forsyningsproblemer, høje energipriser, inflation og mangel på arbejdskraft vil betyde store udfordringer for hans medlemmer, som tæller nogle af de allertungeste spillere i dansk erhvervsliv, som for eksempel LEGO, Vestas, Danfoss og Grundfos. De vil komme til at halte bagefter, siger han. Bladrer man lidt videre i avisen, ser man et billede af en storsmilende Mette Frederiksen placeret over en række grafer, der viser, at der er fremgang på næsten alle fronter i dansk økonomi. Vi tjener flere penge, end vi kan nå at bruge, industriproduktionen er i kraftig vækst, og erhvervslivet er optimistisk. Dog er grafen for mangel på arbejdskraft også helt i top. Men det er ikke et problem, der udelukkende rammer DIs medlemmer. Det problem rammer bredt. Det rammer blandt andet også virksomheder i it-branchen. [...] Fra regeringens og EUs side vælger man at skrue på en knap, der får efterspørgslen efter dygtige it-sikkerhedsmedarbejdere til at eksplodere, nemlig net- og informationssikkerhedsdirektivet NIS2, uden samtidig at sætte initiativer i søen, der hurtigt kan skaffe flere uddannede it-medarbejdere til det hungrende jobmarked. Jeg er fuldstændig enig i, at NIS2 er et nødvendigt tiltag. Men det er flere initiativer omkring jobmarkedet også. Disse behov er ikke skabt af de generelle uforudselige problemer i verden, men af konkrete beslutninger og behov for sikkerhed, der kommer os alle til gode. Og det kan rent faktisk vise sig at blive en god forretning for Danmark at sørge for flere kompetente it-hænder, for digitalisering og it-sikkerhed er ikke en af verdens uretfærdigheder, man må forvente vil holde op, som krigen i Ukraine forhåbentlig meget snart gør."
Kilde: Berlingske, s. 27

Sikkerhedspolitik: Kunstig intelligens eller krudt og kugler? Ellemanns forslag viser dilemmaet for det kommende forsvarsforlig
I en kronik i Berlingske skriver Anders Theis Bollmann, videnskabelig assistent på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, blandt andet: "Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, tager hul på en stor udfordring for det danske forsvar og dansk forsvarspolitik generelt med sit nye forslag om at øremærke 2 procent svarende til omkring 1 milliard kroner til investering i forsvarsforskning på det kommende forsvarsforlig. På den ene side står Forsvaret akut og mangler alt fra ammunition til artilleri. På den anden side bliver danske politikere også nødt til at forholde sig til det igangværende militærteknologiske kapløb omhandlende en lang række såkaldte disruptive teknologier såsom kunstig intelligens, hypersoniske våben, robotteknologi, kvanteteknologi mv., der alle forudses at få afgørende betydning på fremtidens kampplads. [...] Ukrainekrigen viser i høj grad det fremtidige potentiale i såkaldte disruptive, militære teknologier. Brugen af droner, som den tyrkiske Bayraktar, og delvist autonome våben, som det amerikanske Switchblade, har på omkostningseffektiv vis givet ukrainerne stor slagkraft. Et andet eksempel, der viser noget om fremtidens militærteknologiske muligheder, er Elon Musks Starlink minisatellitter, der har sikret ukrainernes kontakt til omverdenen. Selv soldaterne, der holdte stand på Azovstal-værket i Mauripol, havde ind til kort tid, inden værket blev løbet over ende, adgang til internettet. [...] Samtidig kan man se, at vores allierede i NATO og især amerikanerne allerede er ved at lave strategier og doktriner for alt fra big data analyse og kunstig intelligens til autonome våbensystemer og hypersoniske våben, da de vurderer, at disse disruptive teknologier vil få afgørende indflydelse på deres fremtidige krigsførelse. Også i EU-forsvarssamarbejdet prioriteres disruptive teknologier enormt højt og flere af udbuddene fra den Europæiske Forsvarsfond omhandler sådanne teknologier. Noget, der med afskaffelsen af forbeholdet er blevet nemmere for Danmark at få del i. Fremtiden banker da også allerede på i Danmark, hvor Forsvaret, som forsvarschefen har peget på, står med den udfordring, at hvis vi skal have fuldt udbytte af vores nyindkøbte F-35 fly, vil det kræve massive investeringer i databehandling og netværk, så alt denne data kan deles mellem enhederne. Skal Danmark blive ved med at være en interessant allieret i NATO og for amerikanerne, skal danske politiske og militære beslutningstagere altså forholde sig til det teknologiske kapløb og sørge for, at Danmark ikke sagtner agter ud."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Institutionelle anliggender: Morten Løkkegaard fortsætter som næstformand i EU-cyberkrigsudvalg
Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, er blevet genvalgt som næstformand i EU-Parlamentets specialudvalg for cybertrusler.
Kilde: Altinget, onsdag

Arbejdsmarkedspolitik: EU-aftale på plads: Kvinder skal have en plads ved bordet i store virksomheder
Et nyt ligestillingskrav fra EU lyder på, at der skal være minimum 40 procent kvinder i bestyrelsen i de store virksomheder i Europa fra 2026. Det skriver Altinget onsdag. De virksomheder, som ikke overholder målet, skal kunne sanktioneres i henhold til det nye krav.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionens blåstempling af Polens coronamidler giver vildt oprør i Europa-Parlamentet
Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har modtaget stor kritik efter hun i sidste uge besøgte den polske præsident Andrzej Duda i Warszawa, skriver Altinget onsdag. Det sker efter, at Kommissionen har godkendt den polske genopretningsplan efter corona, hvor flere fra Kommissionen har stemt imod planen. Nu stilles hun, sammen med restens af Kommissionen, overfor et potentielt mistillidsvotum.
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: Rusland forsøger at høste velvilje ved at løse kornkrisen
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Carolina Kamil, som blandt andet skriver: "I går besøgte Sergei Lavrov den tyrkiske hovedstad for at diskutere en mulig løsning på den tiltagende kornkrise, der har sendt priserne på himmelflugt og truer med at sende millioner af afrikanere på randen af sult. Krisen skyldes blandt andet, at op mod 20 millioner ton korn er strandet i den ukrainske havneby Odesa og ikke kan komme ud på verdensmarkederne, fordi Rusland har blokeret havnen. "Kreml bruger fødevareforsyninger som et usynligt missil mod udviklingslande. Rusland er eneansvarlig for denne fødevarekrise," lød det før gårsdagens møde fra EU-præsident Charles Michel. Mere end noget udstillede mødet i Ankara den enorme forskel i parternes motiver for at indgå i en forhandling - om kornkrisen, men også krigen i bredere forstand. For Rusland handlede manøvren om at fremstå forhandlingsvillig og løsningsorienteret. [...] De eneste, der ikke var til stede, var ukrainerne, som har udbedt sig langt stærkere sikkerhedsgarantier, før de vil gå med til at fjerne deres miner. De tror, kloge af skade, ikke på garantier fra Ruslands præsident, Vladimir Putin. Og de ser enhver indrømmelse som et uacceptabelt offer i deres forsvarskamp. I den forstand afhænger forhandlingerne om hveden i Odesa også af, hvordan man ser på krigen: Er det vigtigste, at Ukraine vinder ubetinget - eller kan man bede ofret om at ofre sig yderligere og give indrømmelser til Rusland på økonomiens, fødevareforsyningens og i sidste ende fredens alter?"

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Der kom ikke nogen aftale, men det var et “frugtbart” møde, som Rusland og Tyrkiet holdt om at få sendt korn ud af Ukraines havne ved Sortehavet. Ukraine er skeptisk over for aftaler med Putin. [...] Forhandlingerne er taget til i intensitet, efter FN og EU de seneste uger har øget presset på parterne. FN indgår som central aktør i spillet og kæmper for at få fragtet mere end 20 mio. tons korn ud af Ukraine. [...] EU følger spillet om havnene og forhandlingerne fra sidelinjen. Under et topmøde i sidste uge talte EU's regeringschefer om risikoen for stigende hungersnød udløst af krigen, og EU har igangsat sit eget arbejde for at forsøge at få de ukrainske ophobede fødevarer ud via landjorden med lastbiler og tog, muligvis via havnebyerne Constanta i Rumænien og Varna i Bulgarien. Herfra vil de så kunne sejles ud til den sultende befolkning andre steder i verden. I en tale til FN's Sikkerhedsråd i mandags lagde EU-formand Charles Michel hele skylden for fødevarekrisen på Rusland. "De dramatiske konsekvenser af Ruslands krig spreder sig ud over planeten. Det presser priserne op på fødevarer, skubber mennesker ud i fattigdom og destabiliserer hele regioner," sagde Michel, der i talen henvendte sig direkte til Ruslands FN-ambassadør, Vassilij Nebenzia."

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Et bælte af miner ud for ukrainske havne i Sortehavet skal holde russiske flådefartøjer væk. Men minerne blokerer også for eksport af millioner af ton hvede og andre fødevarer til en verden, der i hastigt stigende omfang sulter. Det samme gør selvfølgelig den russiske flåde, der har herredømmet over Sortehavet og blokerer den store havn i Odesa. [...] Tydeligst udtryk af Charles Michel, den belgiske formand for EU's Ministerråd, der i en nylig tale beskyldte Rusland for at anvende fødevareforsyningen som “et stealth-missil mod udviklingslande”. Mens FN's generalsekretær, António Guterres, uden at skyde direkte på Rusland, i midten af maj advarede om, at vi i de kommende måneder vil se “spøgelset af en global fødevaremangel, der kan vare i årevis”. Men det synes også klart, at politik og Vestens uforbeholdne støtte til Ukraine spiller en rolle i anklagerne om “en kommende fødevarekatastrofe”, som bl.a. The Economist har skrevet på forsiden. I hvert fald lyder det fra Harvest Hub på University of Maryland, der udgiver Earth Data for Improved Agricultural Decisions, at i øjeblikket er en “leveomkostningskrise mere synlig end en krise med mangel på fødevarer”."
Kilder: Berlingske, s. 13; Jyllands-Posten, s. 14-15; Børsen, s. 20