EU ønsker fortsat at støtte bæredygtig udvikling i Grønland, især ved at styrke landets uddannelsessektor. Kommissær Neven Mimica udtaler: "Uddannelse og erhvervsuddannelse er afgørende for at sikre økonomisk diversificering og velfærd i befolkningen i Grønland. Med støtten på 31,6 mio. euro vil vi hjælpe Grønland med at opnå konkrete resultater med hensyn til en bedre og højere uddannet befolkning og en bedre kvalificeret arbejdsstyrke". God uddannelse er et af de 17 mål for en bæredygtig udvikling, da det bidrager til at mindske uligheder og gøre folk i stand til at leve sundere og mere bæredygtigt. EU's støtte til Grønland er rettet mod uddannelsessektoren, navnlig ved at støtte Grønlands uddannelsesprogram. Det er et af de vigtigste uddannelsesprogrammer EU støtter uden for Unionen.
Detaljer
- Publikationsdato
- 1. juni 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark