Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel17. juli 2019Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

EU/Canada-topmøde i Montreal

EU's og Canadas ledere mødes i dag og i morgen i Montreal for at intensivere forbindelserne mellem EU og Canada og drøfte fremtidige samarbejdsområder.

EU/Canada

Som ligesindede partnere vil EU og Canada bekræfte deres fælles støtte til multilateralisme og regelbaseret handel. De vil gentage deres fulde engagement i Parisaftalen og opfordre til yderligere tiltag for at bekæmpe klimaændringerne.

På topmødet vil ledere fra begge sider drøfte strategisk samarbejde om globale udfordringer, herunder inden for videnskab, teknologi og innovation. Udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål står også højt på dagsordenen. Her forventer man blandt andet en drøftelse af Krim, atomaftalen med Iran, krisen i Venezuela og situationen i Syrien.

Fra Kommissionens side deltager handelskommissær Cecilia Malmström. Desuden deltager formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

    Detaljer

    Publikationsdato
    17. juli 2019
    Forfatter
    Repræsentationen i Danmark