
"Europa-Kommissionen er meget glade for at kunne samarbejde med Tænketanken EUROPA om at få flere unge til at engagere sig endnu mere i vores europæiske demokrati. Europa Akademiet har kørt med stor succes i flere år, og vi har i Kommissionen noget unikt at bidrage med direkte fra Europas maskinrum. Vi har valgt at gå med i arbejdet, fordi vi gerne vil være med til at styrke vidensniveauet om Europa og skabe interesse for at arbejde med europæiske problemstillinger," siger Stina Soewarta, der er chef for Kommissionens repræsentation i Danmark.
Bagrund:
Torsdag den 8. februar samles 33 studerende fra universiteter i hele landet hos Tænketanken EUROPA. De udgør syvende årgang af Europa Akademiet, som har eksisteret siden 2015 og tilbyder unge på videregående uddannelser et undervisnings- og diskussionsforløb om aktuelle europapolitiske dagsordener.
I alt samles holdet otte gange på hverdage og i weekender enten hos Tænketanken EUROPA eller hos Kommissionen i København.
Detaljer
- Publikationsdato
- 7. februar 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark