Europæerne ser lyst på EU's tilstand — bedste resultater i 5 år

Denne seneste standardundersøgelse fra Eurobarometer blev gennemført efter valget til Europa-Parlamentet, mellem den 7. juni og den 1. juli 2019 i alle 28 EU-lande og fem kandidatlande. Blandt de vigtigste resultater er den rekordhøje støtte til euroen og det forhold, at klimaforandringerne nu er på andenpladsen lige efter indvandring på listen over de vigtigste emner på EU-plan.

1. Tillid til og optimisme for fremtiden ligger på det højeste niveau siden 2014

Tilliden til EU ligger på det højeste niveau siden 2014 og er fortsat større end tilliden til de nationale regeringer og parlamenter. Tilliden til EU er steget i 20 medlemsstater, og de bedste resultater blev opnået i Litauen (72 %), Danmark (68 %) og Estland (60 %). Desuden er over halvdelen af svarpersonerne "tilbøjelige til at have tillid" til EU i Luxembourg (59 %), Finland (58 %), Portugal (57 %), Malta og Sverige (begge 56 %), Bulgarien og Ungarn (begge 55 %), Irland, Polen, Nederlandene og Cypern (alle 54 %), Rumænien og Østrig (begge 52 %) samt Letland og Belgien (begge 51 %).

Siden Eurobarometers seneste standardundersøgelse fra efteråret 2018, er andelen af svarpersoner med et positivt indtryk af EU (45 %) steget i 23 EU-medlemsstater, mest markant i Cypern (47 %, + 11), Ungarn (52 %, + 9), Grækenland (33 %, + 8), Rumænien (60 %, + 8) og Portugal (60 %, + 7). Der er siden efteråret 2018 registreret en stigning på to procentpoint (+ 10 siden foråret 2014), hvilket er det højeste niveau i 10 år. 37 % (+ 1 sammenlignet med efteråret 2018) af svarpersonerne har et neutralt indtryk af EU, mens mindre end en femtedel har et negativt indtryk (17 %, -3), hvilket er den laveste score i 10 år.

Et flertal af europæerne ser lyst på EU's fremtid (61 %, + 3 procentpoint), mens kun 34 % (-3) er pessimistiske. Optimismen er højest i Irland (85 %), Danmark (79 %), Litauen (76 %) og Polen (74 %). I den anden ende af skalaen er optimismen mindre udtalt i Det Forenede Kongerige (47 % mod 46 %) og i Frankrig (50 % mod 45 %).

55 % af europæerne siger, at de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU, hvilket er det bedste resultat siden efteråret 2004 (+ 5 procentpoint siden efteråret 2018, +11 siden foråret 2014), mens andelen af dem, der ikke er tilfredse, er faldet med 5 procentpoint til 36 %.

Et flertal af europæerne er enige i, at "deres stemme tæller i EU". Gennemsnittet for EU-28 er på 56 % (+ 7 procentpoint siden efteråret 2018, + 11 siden foråret 2018, + 14 siden foråret 2014), hvoraf de bedste resultater ses i Sverige (86 %), Danmark (81 %) og Nederlandene (76 %).

2. Rekordhøj støtte til euroen

Støtten til euroen og Den Økonomiske og Monetære Union når et nyt rekordniveau, idet mere end tre fjerdedele af svarpersonerne (76 %, + 1 procentpoint, + 9 siden foråret 2014) i euroområdet er tilhængere af EU's fælles valuta. I EU som helhed ligger støtten til euroen stabilt på 62 %.

Positive holdninger til situationen i de nationale økonomier er fremherskende (49 % vurderer, at situationen er god, og 47 % vurderer, at den er dårlig). Flertallet af svarpersonerne i 17 medlemsstater (16 i efteråret 2018) anfører, at den nationale økonomiske situation er god.Luxembourg (94 %), Danmark (91 %) og Nederlandene (90 %) er de lande, hvor den største andel af svarpersonerne angiver dette. Den procentvis laveste andel af svarpersoner med en positiv holdning registreres i Grækenland (7 %), Kroatien og Bulgarien (begge 20 %), Italien (22 %), Spanien (26 %) og Frankrig (29 %).

3.Unionsborgerskab og fri bevægelighed ses som EU's vigtigste resultater

I alle 28 medlemsstater føler over halvdelen af svarpersonerne sig som EU-borgere. I hele EU deles denne følelse af 73 % (+ 2 procentpoint siden efteråret 2018), og på nationalt plan spænder resultaterne fra 93 % i Luxembourg, 88 % i Tyskland og 87 % i Spanien til 57 % i både Grækenland og Italien og 52 % i Bulgarien.

Et stort flertal af EU-borgerne støtter "den frie bevægelighed for EU-borgere, der kan bo, arbejde, studere og gøre forretninger hvor som helst i EU" (81 %, -2 procentpoint siden efteråret 2018), og i alle EU's medlemsstater deler mere end to tredjedele af svarpersonerne dette synspunkt, lige fra Litauen (94 %) til Italien og Det Forenede Kongerige (begge 68 %).

4. De vigtigste emner på EU-plan og nationalt plan: klimaændringer og miljø bliver stadig vigtigere

Indvandring er på trods af et kraftigt fald (-6 procentpoint siden efteråret 2018) fortsat det vigtigste emne på EU-plan, idet 34 % af svarpersonerne nævner det. Klimaændringerne, som blev angivet som det femtevigtigste emne i efteråret 2018, er efter en kraftig stigning (+ 6 siden efteråret 2018) nu det næstvigtigste emne. Tre emner har opnået samme resultat: Den økonomiske situation (18 %, uændret), medlemsstaternes offentlige finanser (18 %, -1) og terrorisme (18 %, -2), efterfulgt af miljøet, som er det vigtigste emne for 13 % af svarpersonerne og er steget med fire procentpoint.

Arbejdsløsheden, som ligger på syvendepladsen på EU-plan (12 %), er fortsat det vigtigste emne på nationalt plan (21 %, -2 procentpoint) sammen med stigende priser/inflation/leveomkostninger (21 %, uændret) og sundhed og social sikring (21 %, + 1). Miljø-, klima- og energispørgsmål følger efter en kraftig stigning lige bagefter (20 %, + 6). Indvandring nævnes af 17 % af svarpersonerne (-4 procentpoint siden efteråret 2018 og -19 siden efteråret 2015) og er dermed for første gang siden foråret 2014 ikke et af de tre vigtigste emner på nationalt plan. Den økonomiske situation ligger på sjettepladsen (16 %, + 1).

Baggrund

Eurobarometers standardundersøgelse fra foråret 2019 (EB 91) blev gennemført via personlige interviews mellem den 7. juni og den 1. juli 2019 i de 28 EU-medlemsstater og kandidatlandene [1]. Der blev gennemført 27 464 interviews i EU28-medlemsstaterne mellem den 7. og den 25. juni 2019.