Europas kræfthandlingsplan

På dagen før den internationale kræftdag har Kommissionen fremlagt den europæiske kræfthandlingsplan — en hovedprioritet på sundhedsområdet for von der Leyen-Kommissionen og en hjørnesten i en stærk europæisk sundhedsunion. Med udgangspunkt i nye teknologier, ny forskning og innovation fastlægger kræfthandlingsplanen en ny EU-tilgang til forebyggelse, behandling og pleje af kræft. Den vil sikre en holistisk tilgang til hele sygdomsforløbet, fra forebyggelse til livskvalitet for nuværende og tidligere kræftpatienter, med fokus på de tiltag, hvor EU kan tilføre mest værdi.

Den europæiske kræfthandlingsplan vil blive støttet af tiltag, der går på tværs af politikområder, lige fra beskæftigelse, uddannelse, socialpolitik og ligestilling over markedsføring, landbrug, energi, miljø og klima til transport, samhørighedspolitik og beskatning.

4 centrale indsatsområder

Kræfthandlingsplanen er bygget op omkring 4 centrale indsatsområder med 10 flagskibsinitiativer og flere støtteforanstaltninger. Den gennemføres ved hjælp af alle Kommissionens finansieringsinstrumenter. I alt 4 milliarder EUR er øremærket til kræftbekæmpelsestiltag, bl.a. fra EU4Health-programmet, Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa.

• Forebyggelse gennem tiltag vedrørende håndtering af vigtige risikofaktorer, f.eks. tobak (som skal sikre, at mindre end 5 % af befolkningen bruger tobak i 2040), skadeligt alkoholforbrug, miljøforurening og farlige stoffer. Derudover vil kampagnen "HealthyLifestyle4All" fremme sund kost og fysisk aktivitet. For at forebygge kræftformer forårsaget af infektioner er målet med kræfthandlingsplanen at vaccinere mindst 90 % af EU's målpopulation af piger og at øge dækningsgraden for vaccination af drenge betydeligt senest i 2030.
• Tidlig påvisning af kræft ved at forbedre adgangen, kvaliteten og diagnosticeringen og støtte EU-landene i at sikre, at 90 % af de EU-borgere, der er berettiget til screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft, tilbydes screening senest i 2025. For at nå dette mål vil der blive fremsat forslag om en ny EU-støttet kræftscreeningordning.
• Diagnosticering og behandling gennem tiltag, der skal sikre en mere sammenhængende og holistisk kræftbehandling og håndtering af ulige adgang til behandling og lægemidler af høj kvalitet. Senest i 2030 bør 90 % af de berettigede patienter have adgang til nationale holistiske kræftcentre, der er forbundet via et nyt EU-netværk. Derudover vil et nyt initiativ om "diagnosticering og behandling af kræft for alle" blive iværksat ved udgangen af 2021 for at bidrage til at forbedre adgangen til innovativ diagnosticering af kræft og innovative kræftbehandlinger. Det samme vil det europæiske initiativ til forståelse af kræft (UNCAN.eu), som vil bidrage til at identificere personer, som har stor risiko for at udvikle almindelige kræftformer.
• Forbedret livskvalitet for nuværende og tidligere kræftpatienter, bl.a. rehabilitering, potentiel tumorrecidiv, metastatisk sygdom og tiltag til støtte for social integration og reintegration på arbejdspladsen. Initiativet "et bedre liv for kræftpatienter" vil blive iværksat med fokus på opfølgende behandling.

Med henblik på at fremme nye teknologier, forskning og innovation vil et nyt videncenter om kræft blive oprettet for at bidrage til at koordinere videnskabelige og tekniske kræftrelaterede initiativer på EU-plan. Et europæisk kræftbilleddannelsesinitiativ vil blive oprettet for at understøtte udviklingen af nye computerstyrede værktøjer, der skal forbedre personlige lægemidler og innovative løsninger.

Der vil blive sat særligt fokus på børn med lanceringen af "initiativet om hjælp til kræftramte børn", der skal sikre, at børn har adgang til hurtig og optimal påvisning, diagnosticering, behandling og pleje. For at identificere tendenser, forskelle og uligheder mellem EU-lande og -regioner vil der i 2021 blive oprettet et register over forskellene i kræftbehandlingstilbud.

Baggrund

I 2020 blev 2,7 millioner mennesker i EU diagnosticeret med sygdommen, og 1,3 millioner mennesker mistede livet til den.

Den europæiske kræfthandlingsplan udgør en hjørnesten i den europæiske sundhedsunion som bebudet af kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand i november 2020. Heri opfordrede hun til en mere sikker, modstandsdygtig og bedre forberedt Europæisk Union.

EU har i årtier arbejdet med kræftbekæmpelse. EU's tiltag, især hvad angår tobakskontrol (Kommissionen offentliggjorde i dag en ny opinionsundersøgelse om europæernes holdninger til tobak og elektroniske cigaretter) og beskyttelse mod farlige stoffer, har reddet og forlænget mange liv. Den sidste omfattende europæiske kræfthandlingsplan stammer imidlertid fra begyndelsen af 1990'erne, og der er sket store fremskridt siden da, især ved hjælp af støtte til forskning og udvikling (FoU), der finansieres over EU-budgettet.

Ud over, at kræft har alvorlige følgevirkninger for patienters liv og for deres pårørende, har kræft også enorme konsekvenser for vores sundhedssystemer, vores økonomi og samfundet som helhed. De samlede økonomiske virkninger af kræft i Europa anslås til at overstige 100 milliarder EUR årligt.

Uden en afgørende indsats skønnes det, at antallet af kræfttilfælde vil stige med næsten 25 % i 2035, og at kræft dermed bliver den hyppigste dødsårsag i EU. Covid-19-pandemien har desuden haft alvorlige konsekvenser for kræftbehandlingen, da den har afbrudt behandlingsforløb, forsinket diagnoser og vaccinationer og har påvirket adgangen til lægemidler.