Finanspolitiske reaktion på covid-19-pandemien

I meddelelsen redegøres der for Kommissionens overvejelser om deaktivering eller fortsat anvendelse af den generelle undtagelsesklausul. Den giver også generelle anvisninger for den overordnede finanspolitik i den kommende periode, herunder hvilke konsekvenser genopretnings- og resiliensfaciliteten har for finanspolitikken.

Kommissionen er fast besluttet på at sikre en koordineret og konsekvent politisk reaktion på den aktuelle krise. Dette kræver troværdige finanspolitikker, der imødegår de kortsigtede konsekvenser af covid-19-pandemien og støtter genopretningen, uden at den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt derved bringes i fare. Formålet med denne meddelelse er at støtte disse målsætninger.

Retningslinjer for koordinerede finanspolitikker

Koordineringen af de nationale finanspolitikker er afgørende for at støtte den økonomiske genopretning. I meddelelsen præciseres det, at finanspolitikken bør forblive fleksibel og tilpasse sig udviklingen. Der advares mod en for tidlig afvikling af den finanspolitiske støtte, som bør opretholdes i år og næste år. Så snart sundhedsrisiciene mindskes, bør de finanspolitiske foranstaltninger gradvis omstilles til mere målrettede og fremadrettede foranstaltninger, der fremmer en solid og holdbar genopretning, idet finanspolitikkerne bør tage hensyn til virkningerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Endelig bør finanspolitikkerne tage hensyn til opsvingets styrke og den finanspolitiske holdbarhed.

Disse retningslinjer vil gøre det lettere for medlemsstaterne at udarbejde deres stabilitets- og konvergensprogrammer, der skal forelægges Kommissionen i april 2021. Retningslinjerne vil blive beskrevet nærmere i Kommissionens forårspakke under det europæiske semester.

Overvejelser om deaktivering eller fortsat anvendelse af den generelle undtagelsesklausul

Kommissionen foreslog i marts 2020 at aktivere den generelle undtagelsesklausul som led i sin strategi for en hurtig, stærk og koordineret reaktion på covid-19-pandemien. Det gav medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger til at håndtere krisen på passende vis og samtidig fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde i forbindelse med den europæiske finanspolitiske ramme.

I meddelelsen redegør Kommissionen for, hvordan der bør træffes en fremtidig afgørelse om deaktivering af klausulen eller om dens fortsatte anvendelse i 2022. Efter Kommissionens opfattelse bør afgørelsen træffes efter en samlet vurdering af den økonomiske situation på grundlag af kvantitative kriterier. Niveauet for den økonomiske aktivitet i EU eller euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) vil for Kommissionen være det vigtigste kvantitative kriterium ved den samlede vurdering af deaktiveringen eller den fortsatte anvendelse af den generelle undtagelsesklausul. De aktuelle, foreløbige indikatorer tyder derfor på, at den generelle undtagelsesklausul fortsat bør anvendes i 2022 og først deaktiveres fra 2023.

Kommissionen vil efter en dialog med Rådet på grundlag af forårsprognosen fra 2021, som offentliggøres i første halvdel af maj, vurdere om den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes.

Der vil fortsat blive taget hensyn til landespecifikke forhold efter deaktiveringen af den generelle undtagelsesklausul. Hvis en medlemsstat ikke er nået op på niveauet for økonomisk aktivitet fra før krisen, vil al fleksibiliteten i stabilitets- og vækstpagten blive udnyttet fuldt ud, navnlig hvad angår retningslinjer for finanspolitikken.

Bedst mulig udnyttelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Meddelelsen indeholder nogle generelle anvisninger for medlemsstaternes finanspolitik i 2022 og på mellemlang sigt, herunder forbindelsen til midlerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Genopretnings- og resiliensfaciliteten vil spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at hjælpe Europa med at overvinde de økonomiske og sociale konsekvenser af pandemien og vil bidrage til at gøre EU's økonomier og samfund mere modstandsdygtige og sikre den grønne og den digitale omstilling.

Under genopretnings- og resiliensfaciliteten vil der blive stillet 312,5 mia. EUR i form af tilskud og op til 360 mia. EUR i lån til rådighed for medlemsstaterne for at støtte gennemførelsen af reformer og investeringer. Det vil give en betydelig finanspolitisk impuls og bidrage til at mindske risikoen for forskelle mellem euroområdet og EU.

Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil også få store konsekvenser for de nationale finanspolitikker. Udgifter, der finansieres med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil bidrage til at styrke økonomien væsentligt i de kommende år uden at øge de nationale underskud og den nationale gæld. Det vil også tilskynde medlemsstaterne til at gøre deres finanspolitikker mere vækstfremmende. Offentlige investeringer, der finansieres med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør lægges oven i det eksisterende offentlige investeringsniveau. Kun hvis genopretnings- og resiliensfaciliteten finansierer yderligere produktive investeringer af høj kvalitet, vil den bidrage til genopretningen og sikre en stigning i den potentielle vækst. Dette gælder navnlig, når støtten kombineres med strukturreformer i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger.

Medlemsstaterne bør gøre bedst mulig brug af den enestående mulighed, som genopretnings- og resiliensfaciliteten giver for at støtte den økonomiske genopretning, fremme en større potentiel vækst og forbedre deres underliggende budgetstillinger på mellemlang til lang sigt.

Offentlig debat om rammerne for økonomisk styring

Krisen som følge af covid-19-pandemien har understreget relevansen og betydningen af mange af de udfordringer, som Kommissionen forsøgte at drøfte og tage op i den offentlige debat om rammerne for økonomisk styring. Genoptagelsen af den offentlige høring om rammerne vil gøre det muligt for Kommissionen at gøre sig overvejelser om disse udfordringer og tage ved lære heraf. Meddelelsen bekræfter, at Kommissionen har til hensigt at genoptage den offentlige debat om rammerne for økonomisk styring, så snart genopretningen har fået fodfæste.