Foranstaltninger mod menneske-handel eller -smugling til EU

Som en del af Den Europæiske Unions fælles reaktion på statsstøttet instrumentalisering af mennesker ved EU's ydre grænse til Belarus foreslår Kommissionen og den højtstående repræsentant i dag foranstaltninger med henblik på at forhindre og begrænse aktiviteterne i transportvirksomheder, der er involveret i eller letter menneskehandel eller -smugling til EU. Det vil tilføje et nyt redskab til EU's værktøjskasse til støtte for medlemsstater, der er berørt af sådanne hybride angreb. Andre former for støtte, navnlig humanitær bistand, bør ledsage alle de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af dette instrument.

Målrettede foranstaltninger over for transportvirksomheder, der letter eller deltager i smugling

De seneste begivenheder ved EU's grænse til Belarus kunne ikke have fundet sted, uden at visse transportvirksomheder bevidst eller ubevidst havde bidraget til at udnytte mennesker, med store humanitære konsekvenser og høje omkostninger for sikkerheden ved EU's ydre grænser og stabiliteten i regionen til følge.

For at sikre, at EU råder over passende redskaber til at bekæmpe instrumentalisering af mennesker til politiske formål, fremsætter Kommissionen derfor forslag om en ny retlig ramme, der gør det muligt for EU at vedtage målrettede foranstaltninger mod transportvirksomheder inden for alle former for transport (til lands, i luften, ad indre vandveje og til søs), som er involveret i eller fremmer menneskehandel eller -smugling til Den Europæiske Union. Foranstaltningerne vil være forholdsmæssige og blive fastlagt fra sag til sag. De kan omfatte begrænsning af virksomhed på EU-markedet, suspension af licenser eller tilladelser, suspension af retten til at påfylde brændstof eller foretage vedligeholdelse i EU og forbud mod at mellemlande i eller overflyve EU, foretage tekniske mellemlandinger eller anløbe havne i EU.

Diplomatiske og eksterne foranstaltninger

Den 15. november besluttede Rådet for Udenrigsanliggender at udvide EU's sanktionsordning over for Belarus for at målrette den mod enkeltpersoner og enheder, der organiserer eller deltager i instrumentalisering af mennesker, herunder luftfartsselskaber, rejsebureauer og andre formidlere. Der blev opnået politisk enighed om den femte pakke af opførelser for at håndtere situationen ved grænsen og bekæmpe menneskehandel og den fortsatte undertrykkelse internt i Belarus. Dette sker efter EU's beslutning den 9. november 2021 om delvis at suspendere visumlempelsesaftalen mellem EU og Belarus, således at den ikke omfatter statsembedsmænd fra Belarus.

Siden krisens begyndelse har EU i kølvandet på en TeamEurope-indsats, hvor medlemsstaternes og EU's fælles diplomatiske styrke blev udnyttet, bl.a. gennem den højtstående repræsentant/næstformand Josep Borrells rejser, opbygget en global koalition mod den skrupelløse praksis med at instrumentalisere mennesker. I de seneste uger har næstformand Margaritis Schinas i samarbejde med den højtstående repræsentant/næstformand for Kommissionen Josep Borrell rejst til de vigtigste oprindelses- og transitlande for at anmode dem om at træffe foranstaltninger for at forhindre, at deres egne statsborgere falder i den fælde, de belarusiske myndigheder har sat. EU's fortsatte engagement har givet resultater. En række oprindelses- og transitlande har suspenderet flyvninger til Belarus og skærpet screeningen af passagerer i lufthavne. Efter drøftelser mellem den højtstående repræsentant Josep Borrell og Belarus' udenrigsminister indledte EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen tekniske drøftelser med FN's agenturer (UNHCR og IOM) og de belarusiske modparter på arbejdsniveau for at lette tilbagesendelsen af migranter fra belarusisk område.

Mange af de mennesker, det belarusiske regime har udnyttet i denne krise, er fra Irak. EU har indledt et intensivt samarbejde med Irak. Direkte flyvninger fra Bagdad til Belarus blev suspenderet i august, hvorefter flyafgange fra Erbil via transit i tredjelande til Belarus også blev standset. Irak organiserer hjemtransportflyvninger for irakere med støtte fra EU; der vil blive ydet yderligere finansiel bistand til reintegration i Irak. 

Informationsmanipulation er et vigtigt redskab til at lokke mennesker, give dem falske løfter og dermed instrumentalisere dem. Situationen er blevet udnyttet af forskellige aktører til at tilrettelægge en omfattende desinformationskampagne for at miskreditere EU's internationale omdømme. EU-Udenrigstjenesten tog skridt til at bekæmpe falske og vildledende oplysninger online og ved hjælp af EU-delegationernes målrettede kommunikationsaktiviteter i de lande, hvorfra det største antal personer blev lokket til Belarus.

Øget humanitær bistand

EU har afsat 700 000 EUR i humanitær bistand til sårbare flygtninge og migranter, der er strandet i Belarus, ved grænserne og inde i landet, hvoraf de 200 000 EUR straks går til støtte til Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC) som en del af EU's samlede bidrag til katastrofefonden, som forvaltes af IFRC. EU-midlerne hjælper IFRC og dennes nationale organisation, Røde Kors i Belarus, med at levere hårdt tiltrængt nødhjælp, herunder mad, hygiejnesæt, tæpper og førstehjælpskasser. Der vil blive tilvejebragt yderligere 500 000 EUR til yderligere humanitær bistand, som skal ydes af EU's partnerorganisationer på stedet.

Kommissionen er parat til at yde yderligere humanitær bistand som reaktion på klart fastlagte humanitære behov, hvis de humanitære partnerorganisationers adgang i Belarus forbedres yderligere. EU's humanitære bistand er baseret på internationale humanitære principper. 

Støtte til grænseforvaltning og migrationsstyring

Siden krisens begyndelse har EU ydet øjeblikkelig støtte til Letland, Litauen og Polen til grænseforvaltning i form af nødhjælp, udsendelse af eksperter og bistand i naturalier fra europæiske lande inden for rammerne civilbeskyttelsesmekanismen. Efter kommissær Ylva Johanssons besøg i Litauen bevilgede Kommissionen 36,7 mio. EUR i EU-midler til Litauen til støtte for gennemførelsen af asylprocedurer og oprettelsen af modtagelsesforhold, bl.a. for sårbare personer. Kommissionen koordinerede bistanden fra 19 medlemsstater og Norge. Den bestod af telte, senge, opvarmningssystemer, generatorer, madrasser, fødevarerationer og anden bistand i naturalier. Der holdes ugentlige møder i EU-netværket for Beredskab og Krisestyring på Migrationsområdet (plannetværket) for at få et retvisende situationsbillede og sikre koordinering med henblik på en effektiv reaktion. EU-agenturerne på området indre anliggender har også været involveret siden juli og har haft personale til stede i de tre medlemsstater og indsat udstyr i Litauen og Letland.

Kommissionen er i dialog med Letland, Litauen og Polen om yderligere finansielle og operationelle behov og stiller yderligere 200 mio. EUR til rådighed til grænseforvaltning. Yderligere støtte fra agenturerne kunne omfatte en hurtig grænseintervention og/eller tilbagesendelsesindsats fra Frontex og bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor i forbindelse med migrationsstyring samt sikring af passende modtagelsesforhold.

Kommissionen, Frontex og IOM arbejder sammen med Litauen om at styrke tilbagesendelseskapaciteten gennem udveksling af retningslinjer, bedste praksis og outreach-aktiviteter til tredjelande for derved at støtte tilbagetagelserne. Polen har også anmodet Frontex om støtte til gennemførelse af tilbagesendelser. Kommissionen vil også yde op til 3,5 mio. EUR til støttet frivillig tilbagevenden fra Belarus til oprindelseslandene. Det Europæiske Center vedrørende Migrantsmugling under Europol støtter strafferetlige efterforskninger og letter informationsudvekslingen. En fuldstændig gennemførelse af EU's handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) vil sikre en mere effektiv reaktion på instrumentaliseringen af mennesker til politiske formål og behovet for at forvalte EU's ydre grænser i sådanne situationer.

Derudover arbejder Kommissionen på et forslag om midlertidige foranstaltninger på asyl- og tilbagesendelsesområdet, der har hjemmel i artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det sker på Det Europæiske Råds opfordring til Kommissionen om at fremsætte forslag om alle nødvendige ændringer af EU's retlige ramme og konkrete foranstaltninger for at sikre en øjeblikkelig og passende reaktion i overensstemmelse med EU-retten og internationale forpligtelser. Det sker også efter anmodning fra de berørte medlemsstater, således at de kan regne med, at der træffes foreløbige foranstaltninger for effektivt at håndtere den akutte migrationssituation ved EU's ydre grænser.

Baggrund

Det er EU som helhed, der udfordres, navnlig Litauen, Polen og Letland, som siden sommeren har oplevet en snigende ny trussel i form af instrumentalisering af desperate mennesker. Dette er igangsat og tilrettelagt af Lukasjenko-regimet, som i samarbejde med migrantsmuglere og kriminelle netværk, lokker mennesker til grænsen.

Belarus' handlinger har udløst en humanitær krise. Mænd, kvinder og børn er strandet i en stor skov, hvor temperaturen ligger under frysepunktet. Flere mennesker, herunder børn, har mistet livet. Situationen eskalerede den 8. november, da 2 000 mennesker kom i klemme ved grænsen. Efter intense diplomatiske outreach-aktiviteter sendte EU humanitær bistand og samarbejder nu med FN's agenturer for at støtte evakueringer. Belarus har flyttet mennesker fra en interimistisk lejr ved grænsen til et opvarmet lager.