Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel26. april 2023Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Forbud mod miljøskadelig gummigranulat i kunstgræsbaner et skridt nærmere

Onsdag stemte REACH-udvalget under Europa-Kommissionen for et forslag om at begrænse mikroplast, der bl.a. anvendes i kunstgræsbaner.

Gummigranulat

Rådet og Europa-Parlamentet har nu tre måneder til at granske forslaget, inden det kan endeligt vedtages af Europa-Kommissionen.

Hvert år slipper omkring 42 000 ton mikroplast ud i naturen fra produkter, hvor de er bevidst tilsat. Det gælder fx kunstgræsbaner, som er langt den største forureningskilde, men også kosmetik og rengøringsmidler.

Derfor fremsatte Europa-Kommissionen i august 2022 et forslag, der skal forbyde salg af produkter, der indeholder mere end 0,01 % bevidst tilsat mikroplast, hvis det ikke kan undgås, at mikroplastpartikler frigives til miljøet, når produkterne bruges.

Forslaget er baseret på videnskabelige anbefalinger fra EU’s kemikalieagentur, ECHA, som har konkluderet, at mikroplast udgør en ukontrollerbar risiko for miljøet. Det anslås, at den foreslåede begrænsning over 20 år vil forhindre udslip af ca. en halv million ton mikroplast.

Det er Europa-Kommissionens mål at reducere forurening med mikroplastik med 30% inden 2030, og Kommissionen vil derfor i næste måned fremlægge endnu et forslag, der skal begrænse forurening fra mikroplastik fra produkter, hvor mikroplastikken ikke er bevidst tilsat.

Forbuddet mod bevidst tilsat mikroplast vil gælde for sportsoverflader efter 8 år for at give tid til at udvikle alternative løsninger for de berørte produkter.

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
26. april 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark