Fredag den 1. februar

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU skal lede krisegruppe om Venezuela
Information, B.T. Metro og Jyllands-Posten skriver alle, at EU skal stå i spidsen for en international kontaktgruppe med sydamerikanske lande for at hjælpe med at løse den politiske krise i Venezuela. Det meddeler EU's udenrigschef, Federica Mogherini, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters. Med i gruppen er repræsentanter fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Bolivia og Ecuador. Hvis der ikke er sket noget, inden der er gået 90 dage, vil man overveje at sanktionere den siddende regering, med præsident Nicolas Maduro i spidsen, yderligere. B.T. Metro skriver, at udmeldingen kommer samme dag, som Europa-Parlamentet har stemt for at anerkende Guaidó som præsident og opfordret EU-lande til at gøre det samme. 439 EU-parlamentarikere stemte for resolutionen, 104 stemte imod, mens 88 afstod fra at stemme. Maduro nægter at gå af og anklager Guaidó for at begå et kup. USA, EU og en række vestlige lande støtter Guaido og hans krav om et nyvalg. B.T. Metro og B.T. skriver, at det sydamerikanske land står lige nu på randen til sammenbrud, og indbyggerne vil enten dø af sult eller blive dræbt af skud, hvis ikke den nuværende præsident Nicolas Maduro træder tilbage. “EU har givet Maduro til på lørdag til at udskrive nyvalg. Hvis han nægter, vil landet ende i en ubegribelig humanitær katastrofe,” forklarer Carlos Salas Lind, der er ekspert i latinamerikanske forhold og ekstern lektor i international politik på Copenhagen Business School.

Politikens leder skriver blandt andet: “Maduro må gå af. Vælgerne må bestemme. Om Juan Guaido - manden, der forsøger at vælte præsident Nicolas Maduro i Venezuela - er den rigtige og bedste leder af sit land, tilkommer ikke omverden at afgøre. Men at Nicolas Maduro har været en skandaløst ringe og utroværdig magthaver, er uomgængeligt. Og når Venezuela nu er internt splittet og internationalt splitter verden, må Maduro bære ansvaret. […] Internationalt er problemet, at Rusland, Kina og en række andre autoritære regimer har tilsagt Maduro deres støtte, mens Guaido har fået støtte fra Trumps USA og de fleste latinamerikanske stater. I EU har Frankrig, Tyskland og Danmark støttet Guaido og opfordret til afholdelsen af et nyvalg. I værste fald vil Venezuela synke ned i en voldelig krise, som kun vil gøre ondt værre. Det er også risikoen, hvis Trump falder for en instinktiv fristelse til at sende soldater ind for at meddele Maduro, at han er fyret.”
Kilder: B.T. Metro, s. 14; B.T., s. 16; Politiken, s. 1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EU og Japan sætter nye standarder i dag
I en kronik i Børsen skriver Anders Samuelsen, udenrigsminister, (LA), Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer, Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier og Ida Sofie Jensen, adm. direktør, Lægemiddelindustriforeningen, om frihandelsaftalen mellem EU og Japan. De skriver blandt andet: “Ny frihandelsaftale mellem EU og Japan træder i dag i kraft, og det er godt nyt for Danmark. Der er nemlig brug for at skabe nye alliancer. […] Mere handel er vejen frem i en verden, hvor økonomisk vækst ikke kan tages for givet. Det er noget, vi kan nikke genkendende til i Danmark, hvor vi har nydt godt af et globalt udsyn, og hvor international handel har været et vigtigt grundlag for vores økonomi. Det er en klar forudsætning for frihandel, at vi har en regelbaseret verdensorden. Hvis vi ikke har regler, som vi i fællesskab er enige om, kan international handel hurtigt blive offer for protektionisme. […] Det kan EU's frihandelsaftaler levere på. Det bedste eksempel er EU's frihandelsaftale med Japan, som træder i kraft i dag. Der er tale om den hidtil største og vigtigste frihandelsaftale, som EU nogensinde har indgået. Aftalen dækker næsten 30 pct. af den globale økonomi og sætter helt nye standarder for alt lige fra beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til god selskabsledelse. Med aftalen sender EU og Japan et vigtigt strategisk signal i en tid, hvor den handelspolitiske dagsorden ellers er domineret af toldkrige og pres på det internationale handelssystem. Aftalen har et kæmpe potentiale til at løfte dansk eksport til Japan, når aftalen er fuldt indfaset.”

Politiken skriver, at Danmark har udsigt til en enorm gevinst af en handelsaftale mellem EU og Japan, som formelt træder i kraft i dag. Eksporten af kød fra svin og fjerkræ kan stige med 87 procent over de næste 10-15 år, viser en analyse fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. Forventningen om denne store stigning i kødeksporten skyldes, at handelsaftalen øjeblikkeligt fjerner meget af den told, som der i dag er mellem EU og Japan. Og mere told fjernes gradvist over en årrække sammen med en række handelsbarrierer. Når EU nu samtidig indgår frihandelsaftale med Japan, giver det en unik mulighed for virksomheder som den danske fødevaregigant Danish Crown. ”Det var en ren gave til os europæiske virksomheder, vi fik foræret, da Trump trak USA ud af TPP,” siger Søren Tinggaard, underdirektør for eksport i Danish Crown. Men ifølge Anne Arhnung, direktør i Landbrug & Fødevarer, forventes USA dog at indgå en handelsaftale bilateralt med Japan inden for de kommende år.
Kilder: Børsen, s. 4; Politiken, s. 11

Andre EU-historier

Konkurrence: EU anklager otte banker for snyd
EU-Kommissionens konkurrencemyndigheder vurderer, at otte europæiske banker har brudt EU's konkurrencelovgivning ved at koordinere handel med statsobligationer i perioden 2007-2012. Kommissionen har derfor taget det første skrift til at indlede en sag mod bankerne. Det skriver Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, B.T. Metro og Børsen. De otte banker har torsdag fået et klageskrift fra EU-Kommissionen, hvor den kommer med sin foreløbige redegørelse i sagen, men kommissionen sætter ikke navn på de otte banker.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 18; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 15; B.T. Metro, s. 16; Børsen, s. 22

Institutionelle anliggender: Brexit presser den britiske økonomi
I en risikokommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, direktør for det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen's Capital, blandt andet: ”Mange har sikkert en holdning til, om man mener, at, Brexit er et rigtigt eller forkert skridt. Set ud fra en vinkel baseret på finansmarkedet opfatter jeg Brexit som forandringer i de rammebetingelser, der gælder i vurderingen af de muligheder og risici, som der nu engang er - i dette tilfælde vedrørende Storbritannien. De britiske vælgere har valgt en ,Brexit, og så må man i finansmarkedet som investor, virksomhed etc. arbejde videre under de betingelser. Forandringer i rammebetingelser mener jeg ikke, at man skal være bange for, idet de altid vil finde sted, men de kan naturligvis blive så store, at man vælger en exit af en investering eller måske et helt marked/ land. Jeg har siden Brexit- afstemningen argumenteret, at så snart der er en afklaring på, hvorledes EU og Storbritannien vælger at leve sammen fremadrettet, så vil investorer og virksomheder blive aktive igen omkring eventuelle investeringer i Storbritannien. Men den manglende britiske retning er en stigende udfordring, hvor tirsdagens parlamentsdebat samt afstemningerne blot bekræftede, at premierminister Theresa May ikke har sin egen konservative gruppe imod sig, men så heller ikke mere. […] Det er, set i nyere historisk perspektiv, en forandring, at finansmarkedet skal frygte et valg, men det begynder at blive en risiko, og det fører til tanken om, hvornår det næste betydningsfulde valg er? Tidligere har EU-parlamentsvalget ikke fyldt det store, men eftersom eurozonen og Den Europæiske Centralbank spiller en vægtig rolle i den globale økonomi, så får EU-parlamentsvalget mere opmærksomhed, og måske sågar større betydning. Hvor stor vælgerutilfredsheden er med EU, er et godt spørgsmål, men siden sidste EU-valg har ét land helt sagt fra (Storbritannien), og i Italien er der også tydelig skepsis. Valget falder sammen med en økonomisk opbremsning i eurozonen, hvor selv den tyske regering har måttet sande, at bnp- væksten i dette år ikke kommer over 1 pct. Alt i alt kan det resultere i en mudret politisk proces efter EU-valget, hvilket kan øge risikoen for en opfattelse af et reformsvagt Europa i økonomisk modvind - umiddelbart ligner det at være i 2. kvartal, at euroen og de europæiske aktiemarkeder kommer under pres.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: May på enhjørningejagt
Weekendavisen skriver, at tirsdag aften var et af de sjældne øjeblikke, hvor den britiske premierminister, Theresa May, kunne smile og nyde følelsen af medvind. Med 317 stemmer for og 301 imod vedtog det britiske parlament at bakke op om den samme aftale, som de for to uger siden afviste med en historisk stor margin, på den betingelse, at den forhadte irske bagstopperaftale bliver erstattet af en ikke nærmere specificeret ”alternativ ordning”. Theresa May kunne derfor tirsdag aften erklære, at ”der er en vej frem”, efter at ”et flertal af ærede medlemmer har sagt, at de vil støtte en aftale med ændringer af bagstopperaftalen”. Inden Brexit-krisen og frygten for no dealscenariet afblæses, er det dog værd at se nærmere på, hvordan May formåede at sikre sig denne sjældne enighed om Brexit i Det Konservative Parti - kun otte stemte imod det såkaldte Bradyforslag; 110 færre end ved afstemningen om aftalen for to uger siden. Theresa May og hendes regering valgte overraskende at bakke op om Brady-forslaget på trods af, at det gik stik imod premierministerens og EUs konsekvente insisteren på, at bagstopperaftalen ikke kan genforhandles. Ved at støtte ændringsforslaget har hun ikke kun accepteret, at der alligevel eksisterer en alternativ løsning et sted derude, selv om ingen hidtil har kunnet få øje på den. Hun har sågar - for at få de hårde brexiteers til at bakke op om Brady-forslaget - lovet det umulige: At de nye forhandlinger med EU ikke blot kommer til at handle om, hvorvidt briterne kan få tillægsaftaler og yderligere forsikringer, men at der er tale om en egentlig genåbning af udtrædelsesaftalen. Mays triumf tirsdag aften hviler altså på den type indrømmelser, som efterhånden synes at kendetegne hendes ledelsesstil: Hun lover sine partifæller præcis det, de ønsker - også selv om forskellige grupper har modstridende ønsker - for at sikre sig et øjebliks pusterum og borgfred, og så tager hun kampen i EU, internt i sit eget parti og med parlamentet bagefter. Det britiske Underhus' ønske om en genåbning af Brexit-aftalen blev som ventet mødt med et koordineret ekko af ”no”, ”non” og ”nein” fra alle hjørner af Den Europæiske Union. Så allerede nu ser det ud til, at Mays pusterum er ved at være forbi, og at virkeligheden igen har retning imod hende og Storbritannien.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Økonomi: Recessionen breder sig i Europa, og om lidt rammer Brexit

Nye offentliggjorte data fra Eurostat viser, at den økonomiske vækstrate i eurolandene i 4. kvartal 2018 var på 1,2 procent - den dårligste præstation siden recessionen i 2012-13, som var et resultat af statsgældskrisen. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. EU-Kommissionens ledende økonomiske indikator er også slået ind på en negativ tren og det netop offentliggjorte indeks for januar i år er nede på 106,1 - det laveste niveau siden oktober 2016. ”De første data for 2019 viser, at den økonomiske svækkelse i 2018 fortsætter ind i det nye år. Det store spørgsmål er, hvorvidt og i givet fald hvornår vi måtte se en vending til det bedre. Vi forventer at se en klarere stigning i væksten midt på året, når effekten af en serie chok - såsom handelskrig, uro i de finansielle markeder, Brexit, problemer i den tyske bilindustri, de gule veste, den politiske usikkerhed i Italien - gradvist begynder at aftage,” siger Jan von Gerich, chefanalytiker i Nordea ifølge Jyllands-Posten og han fortsætter: ”Den negative udvikling kommer, samtidig med at Den Europæiske Centralbank (ECB) har indstillet sit opkøbsprogram, og derfor vil fokus i de kommende måneder være på ECB's respons over for den nuværende svækkelse, og hvorvidt den kan føre til nye pengepolitiske lempelser.” Børsen skriver, at Italien officielt er tilbage i recession, efter at BNP i landet faldt med 0,2 procent i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal. Tallene følger i hælene på langvarig politisk tumult i Italien, fordi landet længe lå i skænderier med EU omkring statsbudgettet for i år, hvor der er lagt op til et større underskud, end EU vil tillade. De to parter er dog kommet overens, selvom der fortsat er lagt op til et stort budgetunderskud i år.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15; Børsen, s. 22;

Sundhed: Organisationer vil sikre kaloriemærkning på burgerbarer
Sundhedsorganisationer vil kæmpe for obligatorisk kaloriemærkning på restauranter og kiosker. I en pressemeddelelse oplyser Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen, at man håber, at tiltaget kan få bremset udviklingen af overvægtige danskere. Det skriver B.T. Metro, B.T., og Jyllands-Posten. EU har allerede bestemt, at fødevarer i europæiske supermarkeder skal oplyse kalorieindholdet. Samme nemme adgang til den oplysning på fastfood og take awaymad er endnu ikke et krav, og det er op til de enkelte EU-lande at indføre obligatorisk kaloriemærkning.
Kilder: B.T. Metro, s. 5; B.T., s. 2; Jyllands-Posten, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Stop med at kapitalisere på turisme i besatte palæstinensiske områder
Politiken bringer et debatindlæg af Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark, som blandt andet skriver: ”Airbnb, Tripadvisor, Expedia og Booking.com promoverer turisme i de israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder. Det burde være overflødigt at sige det, men turisme skal ikke understøtte alvorlige brud på menneskerettighederne. Overgreb og forbrydelser mod nogle skal ikke bruges til at skabe profit for andre. [...] Bosættelserne er med god grund stemplet som ulovlige både af FN's Sikkerhedsråd og af FN's Generalforsamling. EU har henvist til, at de ulovlige bosættelser hindrer freden og undergraver en tostatsløsning. De udgør kort sagt et groft systematisk og årtier langt brud på menneskerettighederne.”
Kilde: Politiken, s. 5

Det digitale indre marked: SoMe: Ingen vil boycotte skruppelløse Facebook
Trods masser af sager om misbrug af data har det ikke skræmt brugere, annoncører eller investorer væk og onsdag aften dansk tid offentliggjorde Facebook et regnskab for fjerde kvartal med et overskud, som er vokset med 61 procent, og samtidig har virksomheden på et år fået 9 procent flere brugere oveni de langt over 2 milliarder brugere, der i forvejen deler deres vigtigste øjeblikke med Facebook. ”William Barr, den kommende justitsminister, sagde i en høring, at det her skal vi kigge på. Samtidig er flere delstater begyndt at gå selv. Californien, USA's største stat, vil ikke vente på Trump. De begynder at regulere nu,” siger Frank Hvid Petersen, der er finansrådgiver i Earlybird Research & Education ifølge Politiken. Han spår, at EU- kommissær Margrethe Vestagers ensomme kamp mod techgiganterne vil brede sig voldsomt.
Kilde: Politiken, s. 13

Klima: DI: EU er vores stærkeste værn mod dårlig kemi
Altinget bringer et debatindlæg af Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri. Hun skriver blandt andet: ”Vi omgiver os med kemi fra morgen til aften, og det er den bevidste manipulation af molekyler, der gør det moderne samfund muligt. [...] EU er vores stærkeste værn mod uønskede - eller måske ligefrem skadelige - kemikalier. Unionen stiller systematisk stigende krav til sikkerheden af produkter og kemiske stoffer på vores fælles marked. Og dette system fungerer godt. Faktisk så godt, at både Kina og Sydkorea skeler til EU, når de skal regulere brugen af kemi til fordel for menneske og miljø. [...] Uagtet uenigheder om tempoet går det den rigtige vej, og der er i EU aldrig blevet lempet på miljø- og sikkerhedskrav. [...] Vi må modstå fristelsen for at gribe til snuptagsløsninger, der sjældent er det rigtige værktøj til en så kompliceret maskine. Omvendt må vi fortsat sætte vores lid til en stærk indsats i EU, hvor Danmarks renommé som fagligt troværdig part betyder indflydelse, der langt overstiger, hvad vores størrelse berettiger.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU-Parlamentet støtter åbenhed om lobbyister
Et flertal af medlemmerne i EU-Parlamentet havde torsdag en hemmelig afstemning, hvor flertallet støttede, at der skal være større åbenhed om arbejdet i EU-Parlamentet. Det skriver Jyllands-Posten, Berlingske og Ekstra Bladet. Grunden til at afstemningen blev hemmeligholdt, skyldtes et ønske fra parlamentets største gruppe, EPP, der mente, at parlamentarikerne skulle kunne stemme frit uden pres fra partiledelsen. Parlamentet har længe været under pres fra EU-Kommissionen, der allerede har indført et register over lobbyister, hvilket mange i parlamentet har været imod.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Ekstra Bladet, s. 18; Berlingske, s. 22

Interne anliggender: Gåden om De Gule Veste
Berlingske bringer en kommentar af Anna Libak, folketingskandidat for Venstre. Hun skriver blandt andet: ”Det hedder sig, at De Gule Veste gør oprør mod uligheden. Men det er næppe hele forklaringen. Den gule galde flyder frem for alt, fordi præsident Macron giver den som verdensmand frem for franskmand. [...] Uligheden er ikke stigende, forbrugsmulighederne er ikke faldende. Det, der er steget, er derimod udgifterne til velfærd, som er nogle af de højeste i EU. Hvis franskmændene har grund til at gøre oprør, så burde befolkningen i hele EU være på gaden. [...] Bevægelsens krav handler ikke kun om at tage fra de rige og give til de fattige. Det handler også om nej til udflytning af arbejdspladser, nej til lukning af skoler og postkontorer, nej til EU, nej til NATO, nej til homoægteskaber, nej til masseindvandring og nej til sene aborter. [...] Det er ironisk, at Macron, der kalder sin bevægelse - La République En Marche! - På vej - selv skulle trampes ned af gadens parlament. I andre vestlige lande artikulerer man heldigvis sin protest politisk. Men pointen er den samme: Frihed og lighed gør det ikke. Der skal et konkret fællesskab til.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Konkurrence: Vestager versus Hagemann Snabe
Den tyske industrigigant Siemens har planer om at fusionere det franske Alstom-selskab ind i Siemens' togdivision, hvilket vil betyde, at de vil opnå en omsætning i størrelsesordenen 115 milliarder kroner. Men den planlagte tysk-fransk fusion har EU-kommissær Margrethe Vestager bragt til standsning, da hun mener, at fusionen kolliderer med EU's konkurrenceretsregler. Derfor tyder alt på at fusionen ikke bliver til noget, og det har fået Siemens topchef Joe Kaeser til at beskylde hende for at være en ”bagudskuende teknokrat”, der gør alt forkert for EU, skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 20

Arbejdsmarkedspolitik: EU’s nævenyttige barselsorlov
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Bent Falbert, forhenværende chefredaktør. Han skriver blandt andet: ”På mange måder forstår jeg briternes trang til at slippe fri af EU-systemet. For det repræsenterer på flere felter et ulideligt formynderi. Det var meningen, at EU skulle tage sig af overordnede sager som frihandel, miljøbeskyttelse og visse tekniske standarder. Men reguleringssygen hærger i alt for mange EU-bureaukraters hjerner. Senest har kloge hoveder fundet på at diktere fædre til spædbørn, at de skal tage barselsorlov i to måneder. Det er EU's parlament og ministerråd blevet enige om - og så er der ingen vej tilbage. Nu har hvert medlemsland pligt til at gennemføre aftalen som national lovgivning. Det tager nok to år. Følger Danmark ikke trop, kan vi blive slæbt for EU-domstolen anklaget for traktatbrud. [...] Det er lige netop den slags nævenyttig indblanding, som gør EU upopulær hos menigmand. Ingen kan forklare mig behovet for, at nogle europæiske politikere skal bestemme noget som helst på dette felt. Lad dog de enkelte medlemslande ordne sig efter befolkningernes ønsker.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 14

Økonomi: Sparepolitik og Green New Deal
Information bringer et debatindlæg af Christen Sørensen, forhenværende overvismand. Han skriver blandt andet: ”Fra den 14.-19. januar var det interessant at følge med i økonomidebatten på Information. [...] Den stigende kløft mellem nordlige og sydlige EU-lande, der lige nu kommer klart til udtryk i protesterne fra De Gule Veste i Frankrig og i flugten til yderpartier i Italien, er tydelige symptomer på polariseringen i Europa. To faktorer er her afgørende. For det første de fagligt forkerte økonomiske spilleregler i EU, som de kommer til udtryk i Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten. Her er der ensidige krav og fokus på statens budget og gæld. [...] Og det bliver naturligvis ikke bedre af, at EU-landene gennem især selskabsskatten selv kan udforme regler for opgørelsen af skattegrundlaget og skattesatsen. Herved kan selskaber som Apple spille EU-lande af banen, i øvrigt med hjælp fra andre EU-lande som Irland og Luxembourg. Hvis dette ikke ændres, er der næppe udsigt til en Green New Deal. For hvordan forestiller man sig under disse vilkår, at sydlige EU-lande kan give tilslutning til en meget ambitiøs klimapolitik? Det håber jeg, at Information fremover vil bidrage til at belyse.”
Kilde: Information, s. 14

Konkurrence: Vestager
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: ”EN af de få ting, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen åbent vil indrømme at være enige om, er deres uvilje mod Radikale Venstre: ude af trit med befolkningen, ekstrem i udlændingepolitikken, ledet af irriterende moralister. For begge partiledere er det et mål i sig selv at holde De Radikale uden for indflydelse. Radikal er Margrethe Vestager i dag mest i den egentlige betydning af ordet: Hendes administration af området er skelsættende. Vestager har som den første EU-kommissær taget alvorligt, at alle private virksomheder skal betale skat, også amerikanske techgiganter. Samtidig bekæmper hun deres forsøg på at monopolisere markederne. Dermed er hun og hendes forvaltning blevet en afgørende konkretisering af EU's raison d'etre: at udføre de opgaver, medlemsstaterne er for små til. [...] Alle europæiske borgere har en interesse i det arbejde, Vestager udfører. At det betyder noget, kan jo ses på de reaktioner, det medfører. Respekt fra nær og fjern, dybt mishag fra modstandere af internationale institutioner: ”Din skattekvinde hader USA,” lød det for eksempel fra præsident Trump til EU-kommissionschef Jean-Claude Juncker. [...] Herfra skal derfor lyde denne opfordring: Lars Løkke Rasmussen: Opfør dig som en statsmand, en klog dansk statsminister og en stor europæer. Glem de sædvanlige, smålige hensyn. Giv Vestager offentlig ros for arbejdet, konstater det indlysende, at det både er i Danmarks og EU's interesse, at hun fortsætter som konkurrencekommissær. Og foreslå så Mette Frederiksen, at I giver hinanden håndslag på at lade Vestager fortsætte, uanset hvem af jer der bliver statsminister og derfor skal udnævne den næste danske kommissær.”
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Migration: De uønskede
Over hele Europa er der uønskede udlændinge, som har pletter på straffeattesten eller det, der er værre. De er dømt til udvisning og har egentlig ikke længere ret til at være her, men der er ingen andre steder at sende dem hen. Tal fra Europa-Kommissionen viser, at det i øjeblikket kun lykkes at sende mellem hver tredje og hver anden udlænding tilbage, hvor de kommer fra, når de får afslag på ophold i EU og Europa-Kommissionen har med en såkaldt ”Return Handbook” og et diskussionspapir forsøgt at tage teten på hjemsendelsesområdet og de foreslår blandt andet en harmonisering af reglerne, så udlændinge maksimalt kan tilbageholdes i seks måneder (i særlige tilfælde dog op til 18 måneder) og udlændinge, der samarbejder, men alligevel ikke kan hjemsendes, skal efter en årrække kunne opnå en opholdstilladelse. EU-landene er dog særdeles kritiske og ifølge Fabian Lutz, der er ansvarlig for grænsekontrol og hjemsendelsespolitik i Europa-Kommissionen, skyldes det, at landene nødigt vil give kontrollen med de uønskede udlændinge fra sig.
Kilde: Weekendavisen, s. 7

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Tørnæs: Hvilken udviklingspolitik får vi egentlig med S ved roret
Altinget bringer et debatindlæg af Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingssamarbejde. Hun skriver blandt andet: ”I udspillet "Retfærdig og Realistisk" har S foreslået en Marshallplan for Afrika, men tomme tønder buldrer som bekendt mest, for reelt lægger S sig i udspillet helt på linje med regeringen. For eksempel foreslår S, at EU skal prioritere Afrika langt højere i sit næste flerårige budget, og at EU's udviklingssamarbejde skal fokuseres på de afrikanske lande. Men dette er helt på linje med regeringens politik. Det fremgår blandt andet klart af de forhandlingsmandater, som også S har givet regeringen til forhandlingerne om EU's kommende flerårige budget og rammerne for EU's udviklingssamarbejde. [...] Danmark er med 225 millioner kroner allerede tredjestørste landebidragsyder til EU's Trustfond for Afrika, som er et af EU's væsentlige bidrag til en styrket migrationshåndtering og imødegåelse af grundlæggende årsager til migration fra Afrika mod Europa. [...] Jeg savner et klart svar på, hvordan S vil finansiere den foreslåede omlægning. De 3,5 milliarder svarer til cirka 3-4 store landeprogrammer. Det er samme størrelsesorden, som det danske bidrag til EU's udviklingsmidler og samtlige udviklingsbanker - tilsammen.”
Kilde: Altinget