Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. november 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 1. november

Tophistorier

Statsministeren møder kritik for sine EU-udtalelser
Flere medier skriver i dag, at EU-Kommissionen afviser statsministerens udlægning af tallene i nyt EU-budget. Jyllands-Posten skriver, at Statsminister Mette Frederiksen (S) angreb i oktober udspillet til et nyt EU-budget, fordi udgifterne til administration bliver 35 milliarder kroner højere. ”Det er jo fuldstændig gak,” lød det fra statsministeren. I perioden 2014-20 bliver der i alt brugt 524 milliarder kroner på administration. Det foreslås hævet til 559 milliarder kroner for perioden 2021-27. Ifølge EU-Kommissionen er 21 af de 35 milliarder kroner imidlertid øremærket til pensioner, fordi flere EU-ansatte forlader arbejdsmarkedet i den næste budgetperiode. De øvrige 14 milliarder kroner skal dække, at husleje for EU's institutioner og lønninger bliver højere. Der skal ikke ansættes flere. EU-Kommissionen vil desuden ikke, som Mette Frederiksen gør, sammenligne hele perioden fra 2014-2020 med den nye budgetperiode. Det skyldes, at husleje og løn stiger årligt, hvorfor kommissionen i det nye budget har set på de reelle udgifter i året 2020 og ganget det beløb med syv for at have penge til de næste syv år. Derfor er der slet ikke lagt op til en stigning i det nye EU-budget, hvis man sammenligner med virkeligheden i 2020. ”Når vi ser på året 2020, er der en ændring på 0 procent i det nye budget,” skriver EU-Kommissionen. ”De, der læser vores tal grundigt, må konkludere, at det er alt andet end gak,” siger EU's budgetkommissær, Günther Oettinger. Jyllands-Posten fortæller også, at statsministerens håndtering af forløbet udløser kritik fra flere partier. ”Enten bruger hun bevidst tallene forkert, eller også ved hun ikke noget om det. Hun skaber et dybt problematisk bagtæppe for den vigtige diskussion om EU-budgettet,” siger EU-ordfører Jens Rohde (R). ”Mette Frederiksen taler på en Ekstra Blads-agtig måde om EU, som er uværdig for en statsminister,” siger Jan E. Jørgensen (V). Også Alternativet kritiserer, at statsministeren taler om de 35 milliarder kroner som ”vildt mange penge”, når de reelt udgør et meget lille hjørne af det samlede budget. Statsministeriet henviser kritikken til udenrigsminister Jeppe Kofod, der kalder gak-udtalelsen ”helt på sin plads”. ”Som alle andre må EU lære at prioritere pengene,” siger han. I Berlingskes analyse, skriver Jarl Cordua, politisk kommentator, blandt andet: ”EU-skepsis har nu taget bolig hos socialdemokraterne, hvor landets EU- og udenrigspolitik nu skal dikteres ud fra hensyn til de vælgere, som man har vundet over fra Dansk Folkeparti og agter at beholde. Det ændrer sig ikke, før de borgerlige partier dropper deres EU-skepsis.”

I et debatindlæg i Politiken skriver Hans Lou, borger: ”Det er helt galt, at selveste vores statsminister bekender sig til populisme, når hun affejer EU-Kommissionens udspil til EU-budgettet som ”gak” i et officielt interview i Jyllands-Posten. Så er scenen sat til seriøse forhandlinger. Hun sekunderes i tirsdagens avis af et partimedlem fra EU-Parlamentet, som ikke mener, at EU bør udvide sit budget. Budgetdiskussionen er udløst af, at Storbritanniens udtræden af EU vil formindske EU's budget, isoleret set. Desuden har den seneste globale udvikling stillet større krav til international håndtering af migrantstrømme, en aktiv forsvarspolitik og fredspolitik, grøn omstilling osv.” Politiken skriver i sin analyse af regeringens EU-politik, blandt andet: ”Regeringen starter alle sine taler med, at EU er godt. Og slutter dem med alt det, man ikke vil. Er der overhovedet nogen koordinering mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet? DF's Morten Messerschmidt nærmest smagte på ordene, da han under Folketingets EU-debat torsdag forsøgte at nagle regeringens EU-politik fast. Som EU-kritiker og fortaler for flere forbehold og gerne en afstemning om Danmarks forhold til EU efter britisk forbillede var han svært tilfreds, da statsminister Mette Frederiksen (S) for et par uger siden kaldte forslaget til en ny EU-budgetramme for ”gak” på forsiden af Jyllands-Posten og lovede en folkeafstemning, før Danmark eventuelt tiltræder EU's bankunion. […] At Danmark er med i EU, at Danmark skal forblive i EU, at EU-samarbejdet gavner Danmark, men også, at det skal være konkret. De fokuserer en del på det, de ikke vil, og regeringen tænker først og fremmest på danske interesser. […] EU fylder ikke meget i det forståelsespapir, regeringen hviler på, og regeringslivet startede da også med beskrivelser af Mette Frederiksen som den mest EU-skeptiske statsminister i mange år. Det afviste hun over for Politiken, da hun tre dage efter sin tiltrædelse i juni var til sit første topmøde. Her sagde hun, at hun var lige så meget europæer i hjertet som sine forgængere, og at Danmarks hjerte var i EU. Men, pointerede hun: Det skal ikke være EU for EU's skyld. Og, sagde hun, hun er dansker først. Så europæer. Siden sagde hun så ”gak” i Jyllands-Posten og gik på topmødet i oktober aktivt ind i at forhindre optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, hvormed hun brød med en mangeårig dansk praksis om at være et udvidelsesvenligt land. Begge dele fik en del øjenbryn til at løfte sig blandt EU-diplomaterne i Bruxelles, og i mere EU-venlige kredse blev der spurgt, om Danmark var ved at fjerne sig fra kernen af EU. […] Truslen fra Putin i øst, Trump i vest og flygtningestrømme fik den tidligere statsminister til at ”tale EU op” og starte med fordelene og vigtigheden af at være med i EU, før han nævnte ulemperne. Det gør den socialdemokratiske regering sådan set også. Det bliver bare overdøvet af nej'erne herhjemme.”
Politiken, s. 2, 6; Jyllands-Posten, s. 1, 6-7; Berlingske, s. 31, 34 (01.11.2019)

Prioritede historier

Dansk ja til Putins gasrør udløser dyb bekymring i USA
Flere medier skriver i dag, at ifølge USA truer den russiske gasledning Nord Stream 2 Europas sikkerhed. Børsen beretter, at USA er stærkt imod Nord Stream 2-projektet, som Danmark netop har godkendt. “Jeg anerkender, at fordi rørledningen ikke vil passere gennem Danmark territorialfarvand, så var sagsbehandlingen af ansøgningen rent teknisk og handlede om miljø og sikkerhed under FN’s havretskonvention,” skriver USA's ambassadør i Danmark, Carla Sands, der også anerkender, at Danmark “har været en ledende stemme i at understrege de trusler, som dette projekt repræsenterer for europæisk sikkerhed”. Tidligere har USA truet Nord Stream 2 med sanktioner. Det kunne få konsekvenser for danske Blue Water Shipping, der i 2017 vandt en transport- og logistikkontrakt for håndtering af 113.000 rør til projektet. Indtil videre er det blevet ved truslerne, og Carla Sands nævner ikke sanktioner. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) understreger, at Danmarks ja er en rent administrativ afgørelse. Kofod har i sin tid som EU-parlamentariker været en hård modstander af projektet. “Min grundlæggende holdning til Nord Stream 2 er både velkendt og uforandret. Europa bør ikke gør sig mere afhængigt af fossile brændsler, som kan bruges som et geopolitisk værktøj. Det, EU har brug for, er ikke mere gas fra Rusland,” fortæller Kofod.

I Berlingske siger Carla Sands: ”Det er en politisk rørledning, som giver Rusland indflydelse på Europa.” Berlingske fortæller også, at i onsdags godkendte de danske myndigheder - efter års politisk tøven - endelig rørledningen ved Bornholm, og dermed vil russerne forventeligt afslutte den milliarddyre konstruktion inden årets udgang. USA har- med støtte fra navnlig Ukraine - fra begyndelsen advaret mod rørledningen, der ifølge amerikanerne giver den russiske præsident, Vladimir Putin, overhånden i fremtidens politiske diskussioner om energi. I Ukraine, hvis økonomi i høj grad er bundet op på eksport af gas, er bekymringen, at russerne vil bruge Nord Stream 2 til at presse sit naboland økonomisk. Berlingske skriver også, at USA's ambassadør Carla Sands anerkender, at Danmark reelt har været efterladt uden andre muligheder end at godkende den ansøgning, selskaberne bag Nord Stream 2 sendte i 2017. Opfordringen lyder derfor i stedet, at man fra europæisk hold ”skærper” sin tilgang til Nord Stream 2. ”Jeg opfordrer Kommissionen og EUs medlemslande til at skærpe deres tilgang til Nord Stream 2 og sikre, at energidiversitet er en prioritet, og at Ukraine ikke bliver sårbar for yderligere økonomisk tvang,” fastslår ambassadøren. Nyheden blev onsdag modtaget med stor tilfredshed i russiske medier, ligesom den russiske præsident, Vladimir Putin, ligeledes roste de danske myndigheder for at have godkendt rørledningen.
Børsen, s. 22; Berlingske, s. 22 (01.11.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Pension som fortjent
I et debatindlæg i Weekendavisen, skriver Per H. Jensen, professor ved Aalborg Universitet, faglig koordinator, SeniorArbejdsLiv.dk og Fritz Von Nordheim, fhv. kontorchef Advisory Board, SeniorArbejdsLiv.dk: ”I mange europæiske lande har man indført differentieret pensionsalder, så de mest nedslidte kan gå tidligst på pension. Men løsningerne er bureaukratiske vildnis, som vil være vanskelige at kopiere i Danmark. Socialdemokratiet har som ambition at indføre en differentieret pensionsalder, så dem, der startede tidligt på arbejdsmarkedet og er mest nedslidte, får en ret til at gå tidligere på folkepension end andre. Hensigten er, at ordningen skal være enkel og overskuelig, men det har dog ikke været ligetil at pege på, hvordan sådan en ordning kan udføres i praksis. Differentieret pensionsalder kendes fra en række EU-lande, og spørgsmålet er, om man kan trække på nogle af de udenlandske erfaringer? I Danmark er et særegent træk, at adgang til folkepensionen er betinget af antal bopælsår i Danmark, og dette optjeningsprincip adskiller sig afgørende fra optjeningsprincippet i hovedparten af EUs medlemslande. I disse lande er pensionssystemet opbygget som et forsikringssystem, hvor alle erhvervsaktive pålægges et obligatorisk forsikringsbidrag. Derfor er det relativt simpelt at lade antal år på arbejdsmarkedet være adgangsgivende til pensionsydelsen. […] Formentlig vil slige systemer blive yderligere bureaukratiske, hvis de overføres til Danmark, fordi vi i Danmark har et meget fleksibelt arbejdsmarked. I Danmark er man normalt ikke livslangt ansat i samme (nedslidende) jobfunktion. Man er for eksempel meget sjældent slagteriarbejder i hele sin erhvervsaktive karriere. Endelig er problemet med de udenlandske erfaringer, at de i meget høj grad fokuserer på kompensation for arbejdsbelastning frem for den nødvendige arbejdsmiljø- og arbejdsevnefremmende indsats.”
Weekendavisen, s. 13 (01.11.2019)

Det digitale indre marked

Nyt samarbejde mellem telebranchen og Rigspolitiet skal drøfte 5G-udfordringer
Jyllands-Posten skriver, at EU's antiterrorchef har udtrykt bekymring for, at 5G-teknologien kan gøre det umuligt for politiet at aflytte samtaler i fremtiden. Justitsminister Nick Hækkerup lægger nu op til at drøfte problemstillingen med teleselskaberne. Et af politiets centrale redskaber i kampen mod kriminalitet og terror er truet, når 5G-teknologien rulles ud over de kommende år. Sådan lød advarslen fra både Europol og EU's antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, da han i september beskrev, hvordan aflytning af kriminelles telefoner kan blive en udfordring i den kommende 5G-æra. Hidtil har Justitsministeriet og Rigspolitiet blot konstateret, at udviklingen nøje bliver fulgt, men man har fra dansk side ellers ikke officielt forholdt sig til hverken bekymringen eller en klar opfordring fra antiterrorkoordinatoren for EU-landene om allerede nu at handle, så teleudbydere forpligtes til at sørge for, at politiet og efterretningsvæsner får mulighed for dekryptere kommunikation. Nu fremgår det i et folketingssvar fra justitsminister Nick Hækkerup (S), at 5G-netværkets udfordringer for politiet var på dagsordenen i forbindelse med et ministerrådsmøde i EU den 7. oktober.
Jyllands-Posten, s. 9 (01.11.2019)

Finansielle anliggender

Euroens nye kaptajn skal banke Tyskland på plads
I en analyse skriver Kristeligt Dagblad, blandt andet følgende: ”Christine Lagarde får brug for alle sine diplomatiske evner, når hun i dag overtager roret i Den Europæiske Centralbank, hvor oprøret ulmer mod forgængeren Mario Draghis linje Noget af det første, Christine Lagarde har tænkt sig at gøre, når hun i dag sætter sig i chefstolen i Den Europæiske Centralbank, ECB, i Frankfurt, er at lære tysk. Onde tunger har hvisket, at den 63-årige franske jurist hellere skulle studere økonomi, for i modsætning til sine forgængere har hun ingen økonomisk baggrund og har aldrig arbejdet i en nationalbank. Til gengæld styrede hun som finansminister Frankrig så sikkert gennem finanskrisen i 2008, at hun blev udnævnt til ”årets finansminister” af den britiske avis Financial Times. Derefter holdt hun solidt fast i rorpinden i Den Internationale Valutafond, mens de sydeuropæiske lande, især Grækenland, kæmpede med gældskrisen. Og nu indtager hun så en af de mest magtfulde poster i EU som euroens kaptajn og leder for 3500 ansatte i Den Europæiske Centralbank. Sammen med den kommende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er hun en af de nye, magtfulde kvinder i EU, som skal øge ligestillingen i et mere mangfoldigt EU. Og som den tidligere tyske forsvarsminister skal Christine Lagarde skabe ro i rækkerne. Ursula von der Leyen skal bygge bro over svælget mellem de liberale demokratier i vest og de højrenationale lande i øst.”
Kristeligt Dagblad, s. 11 (01.11.2019)

Pres på for at oprette ny fælles myndighed mod hvidvask i EU
Børsen skriver, at flere EU-lande nu arbejder aktivt for at få oprettet en ny uafhængig myndighed mod hvidvask – efter at en række af Europas banker, ikke mindst Danske Bank, har været ramt af omfattende skandaler. Frankrig og Holland er gået sammen om et fælles initiativ, hvor de to lande går efter at få etableret en ny uafhængig EU-myndighed mod hvidvask. “Kriminelle og terrorister udnytter smuthuller og underminerer tilliden til vores finansielle system,” siger den franske finansminister Bruno Le Maire og tilføjer: “Vi er nødt til at tage beslutning nu om at harmonisere anti-hvidvask-reglerne på tværs af EU og indføre et stærkere europæisk tilsyn.” En fransk diplomatisk kilde bekræfter overfor Børsen, at der er et fransk-hollandsk samarbejde, men tilføjer også, at den nye myndighed ikke er den eneste acceptable løsning. “Vi mener, der er et behov for en større harmonisering af hvidvaskreglerne. Vi kan se af EU-Kommissionens rapporter, at der er forskel på, hvordan landene implementerer de nuværende direktiver, og at der også er brug for mere tilsyn. Så vi arbejder på at skabe momentum,” siger kilden. Erhvervsminister Simon Kollerup skriver i en mail til Børsen, at man fra dansk side “er positiv over for overvejelserne om en egentlig EU-myndighed på hvidvaskområdet”.
Børsen, s. 26 (01.11.2019)

Handel

Frankrig kan blive Danmarks nye store eksportmarked
Berlingske skriver, at dansk vareeksport til Frankrig er stigende og medarbejdere i danske eksportvirksomheder kan med fordel støve deres franske gloser af. For efter at Tyskland og Storbritannien skiftevis har haft rollen som vækstlokomotiv i europæisk økonomi, er Frankrig tæt på at overtage førertrøjen for første gang siden 2004. Det er ikke længe siden, at landet blev betegnet som ”Europas syge mand”. Men siden Emmanuel Macron blev valgt til Frankrigs præsident i foråret 2017, har han ihærdigt arbejdet for at gennemføre reformer, der kan skabe bedre balance i statsfinanserne og forbedre landets konkurrenceevne. Reformerne er en af årsagerne til, at Frankrig ser ud til at blive det land, der bidrager mest til den samlede vækst i EU i år, vurderer chefanalytiker i Dansk Industri, (DI), Allan Sørensen. Et vingeskudt felt er dog også en vigtig del af historien. ”Væksten er raslet ned i Tyskland, hvor industrien trækker kraftigt ned. Samtidig er den anden store spiller i europæisk økonomi, Storbritannien, udfordret som følge af Brexit-forløbet, der har lagt en dæmper på erhvervsaktiviteten. Men Frankrig har styret uden om de problemer og har fået en meget mere reformorienteret økonomi,” siger Allan Sørensen.
Berlingske, s. 12-13 (01.11.2019)

Institutionelle anliggender

Lad det næste Europa blive folkets
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Per Nyholm, journalist, tidligere udenrigskorrespondent, medlem af EU-Kommissionens kulturudvalg vedrørende Den Nye Europæiske Fortælling: ”Det næsten forenede Europa vil være tjent med, at Kommissionen langsomt forvandles til en politisk regering. Der bliver brug for et overordnet senat. Det eksisterende parlament kan udvikles til et førstekammer med udvidet ansvar. Nationalstaterne svinder. Europa er dynamik. Ustandselige diskussioner, hele tiden nye idéer, udviklinger, overraskelser. Senest er det ikke lykkedes - trods grundig planlægning - at færdiggøre von der Leyen-kommissionen, der skulle overtage dens kontorer i Bruxelles denne fredag. […] Europa består i alt væsentligt af demokratier, som stiller spørgsmål. Diktaturerne må glimre med deres evne til at holde køreplaner og give svar. I skrivende stund - torsdag - kan mangt og meget virke usikkert. Hvad der vides eller formodes er, at den indkommende kommission vil stå for et ryk i Europas politiske og geostrategiske balance mellem et døende - men stadig farligt - Rusland og et USA, som ikke længere er en troværdig allieret. Kommissionen iværksætter ikke dette ryk, den er dets redskab. Kommissionens opgave i de kommende fem år er at styre rykket til fordel for Europa. Det behøver slet ikke at gå galt. Tværtimod taler meget for, at kontinentets generelle situation - militær sikkerhed, politisk demokrati, handelskrige, klima, flygtninge og indvandrere, Storbritanniens udtræden, udvidelser på Balkan, en skrøbelig, men brutal spansk stat - kan blive til Europas gavn, hvis disse anliggender håndteres med dygtighed og fremsyn.”
Jyllands-Posten, s. 29 (01.11.2019)

Vinteren kommer
Weekendavisens lederskribent skriver blandt andet: ”Parlamentsvalget i Storbritannien bliver det mest fascinerende og skæbnesvangre i mands minde. Ikke bare handler det om, hvordan landet skal forlade EU - og om der skal udskrives en ny folkeafstemning om Brexit. Nej, briterne skal samtidig vælge mellem to vidt forskellige politiske ideologier: Hvor vi ved folketingsvalget her i landet blev præsenteret for forskellige opskrifter på samme grød, står briterne med et reelt valg. Lad os her ved valgkampens begyndelse dvæle ved Labours leder, Jeremy Corbyn. Han har nemlig været mindst lige så afgørende for landets situation som sin farverige modstander, der frem til valget den 12. december vil tiltrække sig mest opmærksomhed. […] Storbritannien udfører i disse år et politisk eksperiment, hvor resten af Europa kan se, hvad der sker, når politiske slagord møder den hårde virkelighed. Men Jeremy Corbyn har på det skammeligste gemt sig bag de slagsmål, Brexit-afstemningen har medført - uden at tage det mindste ansvar. Fra begyndelsen saboterede han Remain-kampagnen, nægtede at stille op med andre partiledere og forhenværende Labour-ledere og erklærede aldrig sin klare støtte til kampagnen. Ikke så mærkeligt, idet Corbyn alle dage har tilhørt den fløj af partiet, der var imod EU, imod NATO, imod de institutioner, der har sikret fred og stabilitet siden Anden Verdenskrig. Efter Brexit-afstemningen brugte Corbyn de følgende år på at bekæmpe konservative Theresa Mays desperate forsøg på at få flertal for aftalen med EU. Også her blev hun saboteret af Corbyn. Han bærer dermed både et stort ansvar for Brexit-afstemningen og for de seneste års kaos. […] I 1970erne styrede Labour den britiske økonomi i grøften. The Winter of Discontent kaldte man udgangen på den epoke, der sendte partiet ud på flere årtiers ørkenvandring. Det er dén vej, Corbyn nu fører sit parti.”
Weekendavisen, s. 14 (01.11.2019)

Interne anliggender

Efter Berlinmurens fald: Den Kolde Krig har lange arme
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Samuel Rachlin, journalist og forfatter: ”Velkommen til det nye Europa, hvor der tales om etno-stater, om den store udskiftning, om de identitære og om kristen frihed. Et Europa med fundamentalister af enhver afskygning og frit slag for hadtale. Velkommen til populismens Europa, der bekæmper det liberale demokrati, man fejrede, da Berlinmuren faldt. Da et euforisk håb løftede sig om et frit, demokratisk og samlet Europa. Velkommen til et Europa, hvor triumf og tragedie danser runddans. I karnevalsklæder. […] Orban har lanceret begrebet illiberalt demokrati over for Vestens liberale demokrati. Nu taler han om kristen frihed, fordi illiberalt demokrati har for negativ en klang. Uanset navnet går det ud på at dæmonisere Vesten og de vestlige institutioner, primært EU, som en trussel mod den oprindelige kultur og de nationale værdier. […] Ungarn og de øvrige gamle østbloklande har så godt som ingen indvandrere og flygtninge, men de fremmede er det altoverskyggende fjendebillede. De vil løbe urbefolkningen over ende og udslette den oprindelige kristne kultur under den store udskiftning af den hvide, kristne befolkning med folk fra Mellemøsten, Afrika eller Asien. Nogle af dem taler om processen som omvendt kolonialisering. Det er en måde at skabe permanent ustabilitet på i det 21. århundrede med begejstret opbakning og fuld forståelse fra de identitære og andre højreekstremistiske grupper og partier i de gamle demokratier i Vesten.”
Berlingske, s. 32-33 (01.11.2019)

På egne ben
Weekendavisen skriver i et portræt af Folkebevægelsen mod EU: ”Bevægelsen har nået et historisk lavpunkt. Weekendens landsmøde blev brugt til at finde en vej frem for fremtidens EU-modstand fri af båndene til venstrefløjen. […] I Folkebevægelsen ser man sig som offer for en kombination af ydre omstændigheder. Det sammenfaldende folketingsvalg, der skyggede for EU-dagsordenen; problemerne med Brexit, der tårner sig op og kaster lange skygger over den kontinentaleuropæiske EU-modstand; en klimadagsorden, man ikke i tilstrækkelig grad formåede at give løsninger på uden for EU. […] Spørgsmålet om indsamling af underskrifter til opstilling til næste parlamentsvalg er udskudt - man vil have Brexit på afstand.”<br /> <br />
Weekendavisen, s. 7 (01.11.2019)

Østeuropæere
I et debatindlæg i Weekendavisen, skriver Emma Ager Jønbech, studerende i HA Europæisk Business på CBS: ”Den massive fraflytning fra Østeuropa er som en tikkende bombe under sammenhængskraften i Europa, som kan få politisk betydning for tilslutning til Unionen. Den frie bevægelighed er en af de største kollektive bedrifter, som vi med rette kan være meget stolte af, men der er brug for at tænke på kompensation mellem afsender- og modtagerlande af human kapital. Afsenderlande betaler i dag prisen for Vesteuropas tag-selv-buffet med øget ulighed, fattigdom og populisme. […] Massiv emigration fra Østeuropa har øget uligheden og fungerer som brændsel på bålet under de systemkritiske partier. Staterne betaler for 13-17 års uddannelse, og for en tredjedel ser investeringsafkastet aldrig statskassen og de sektorer, som har allermest brug for dem. De strukturelle EU-fonde, som forsøger at kompensere landene med finansiering af store infrastrukturprojekter, fungerer kun som et plaster på såret. Bekymring om affolkning sidder dybt i befolkninger i Østeuropa og er en ofte overset faktor i deres tilslutning til partier på den yderste højrefløj. Fortsætter vi med ”business as usual”, vil konsekvenserne være store, og samtalen må indledes om prisen på human kapital i Europa.”
Weekendavisen, s. 15 (01.11.2019)

Klima

EU´s gaseventyr skal have modstand
I et debatindlæg i Politiken, skriver Louise Marie Busck Lumholt og Jacob Sørensen, aktive i Miljøorganisationen Noah: ”EU taler om klimakamp, men støtter fossile projekter massivt. I sidste uge opnåede projektet Baltic Pipe den sidste store projektgodkendelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Der er tale om en ledning, der skal føre gas fra Norge til Polen gennem Danmark, en investering i fortsat brug af fossile energikilder. Det rejser spørgsmål om prioriteringen af kortsigtede økonomiske og geopolitiske interesser over for klimahensyn. Baltic Pipe er blandt 112 gasprojekter på EU's liste over projekter af fælles interesse. En plads på listen sikrer støtte fra EU-systemet, og foreløbig har Baltic Pipe fået 2 milliarder kroner fra Bruxelles. At betegne Baltic Pipe som et projekt af fælles interesse er vildledende, når man tager de store økonomiske og klimamæssige ulemper i betragtning. Baltic Pipe er snarere udtryk for en business as usual-tankegang. Gasinfrastruktur er billig at anlægge, men driftsomkostningerne til indkøb af gas er høje. Det er den nemme beslutning for politikere og forsyningsselskaber nu og her. […] Satsningen på udvidelse af energisystemer for gas stemmer ikke overens med Danmarks og EU's klimadagsorden, hvor der officielt arbejdes for systemer baseret på reelle vedvarende energikilder.”
Politiken, s. 7 (01.11.2019)

Migration

Lande brød loven under flygtningekrisen
Information skriver, at Tjekkiet, Ungarn og Polen brød EU's lovgivning, da de under flygtningekrisen i 2015 nægtede at tage del i en kvotefordeling. Det siger EU-Domstolens øverste rådgiver, generaladvokat Eleanor Sharpston. Hendes tilkendegivelse afgør ikke, hvad domstolen vil ende med at dømme. Men den angiver ofte retningen for, hvordan en sag vil falde ud. Sharpston mener, at de tre lande har undladt at leve op til de pligter, de har ifølge EU's lovgivning, i forbindelse med fordelingen af flygtninge til international beskyttelse. Aftalen, der blev indgået på et EU-topmøde i 2015, fastsatte, hvor mange flygtninge hvert EU-land skulle tage imod. Det skete på et tidspunkt, hvor strømme af flygtninge fra især det krigshærgede Syrien, men også Afghanistan, søgte mod Europa. Formålet med aftalen var at tage presset af de lande, der var hårdest ramt af flygtningestrømmen: Grækenland og Italien. Men Tjekkiet, Polen og Ungarn nægtede at tage imod flygtninge og ignorerede den kvote, de var tildelt. Det fik EU-Kommissionen til at indgive en klage over de tre østeuropæiske lande.
Information, s. 7 (01.11.2019)

Sikkerhedspolitik

Det svage led
I en analyse i Weekendavisen, skriver Ruslandskorrespondent Andrey Kazankov: ”Gør noget godt for os - så giver vi dig en karakter for det! Nogenlunde sådan oplever jeg Europas tilgang til USAs militærpolitik og engagement rundtomkring i verden, ikke mindst i vores egen baghave i Mellemøsten. Selv har vi europæere ikke tænkt os at bidrage med noget af betydning, medmindre det sker som et led i en amerikanskledet operation. Men når USA handler - og ofte på vores vegne - er vi altid klar med ris eller ros fra sidelinjen, som da amerikanske styrker i april 2017 udførte et missilangreb på en syrisk militærbase. [...] Danmark sagde nej til USAs forespørgsel om at sende danske specialstyrker til Nordsyrien og kun ville bidrage med et kirurghold. Vi har altså ment, at amerikanerne er forpligtede til at gøre det farligste arbejde, som vi selv ikke behøver at deltage i. Og for tiden er vi gode til at finde på fantasifulde forslag til, hvad der skal ske. I Debatten på DR2 mente De Radikales tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard således, at indtil nu imaginære EU-styrker kunne få Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, til at begrænse sit fremstød mod kurderne. […] Vi må erkende, at vi har været og fortsat er det svageste led. Vi kan ikke andet end at stå på sidelinjen og følge med i, hvordan stærke og beslutsomme magter, Tyrkiet, Rusland, Iran og ja, også USA - som i sidste uge fik ram på terrorlederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi - bestemmer kurdernes og Syriens skæbne.”
Weekendavisen, s. 4 (01.11.2019)

Udenrigspolitik

Den ensomme stormagt
Weekendavisen skriver, at Vesten kan lære af Ruslands realpolitiske tilgang i Mellemøsten. Men Putin vil stå stærkere ved at opgive Østukraine, droppe sine forsøg på at dominere nabolandene og nedprioritere modstanden mod NATOs udvidelse mod øst, mener Dmitrij Trenin, en af verdens førende eksperter i russisk udenrigspolitik fra tænketanken Carnegie Endowment for International Peace. ”Det at Rusland hverken tilbyder en bestemt ideologisk eller socialøkonomisk model eller forsøger at lede og styre landene i Mellemøsten. Rusland ser alle de andre lande som potentielle partnere, men også som mulige konkurrenter. Det russiske udgangspunkt er udelukkende prorussisk - og ikke pro-israelsk eller pro-iransk,” siger Dmitrij Trenin. Han mener, at Europa skal frygte et svagt Rusland meget mere end et stærkt Rusland.
Weekendavisen, s. 8 (01.11.2019)

Detaljer

Publikationsdato
1. november 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark