Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. januar 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 10. januar

Tophistorier

Intens lobbykamp for den danske model i EU
Flere medier skriver i dagens aviser om det forestående udspil om en europæiske mindsteløn. Det første udkast til forslaget om mindsteløn præsenteres på tirsdag. Børsen skriver, at topledere fra både Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) de seneste dage har været i Bruxelles for at tale deres sag og forsøge at påvirke processen. Lizette Risgaard, formand for FH, kalder spørgsmålet om mindsteløn ”essentielt”. ”Hele løndannelsen er jo en central del af den danske model. Derfor mener vi, det er meget bekymrende, at Kommissionen nu ønsker et EU-instrument,” siger hun og tilføjer: ”Både jobkommissæren, Nicolas Schmit, og Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har mange gange sagt, at de betragter den danske model som meget velfungerende, og at de ikke har nogen intentioner om at ødelægge den. Nu handler det om at holde dem fast på løfterne.”Frygten hos de danske organisationer er, at afgørelser ved EU-Domstolen kan påvirke den danske model og gøre det svært at opretholde den. ”Når der kommer et forslag, vil vi først og fremmest tage stilling til, om det falder inden for det, vi mener er EU's kompetence. Hvis det er tilfældet, så vil vi selvfølgelig gerne være med til udvikle det - men vi vil også være klar til at sætte foden ned og sikre, at det ikke påvirker den danske model negativt,” siger Lizette Risgaard til avisen.
Børsen har også talt med EU-jobkommissær, Nicolas Schmit, og spurgt ham, om han forstår, hvorfor danskerne er bange for at den nye lov om mindsteløn vil true den danske model. Til det svarer han: ”Jeg forstår det, fordi de endnu ikke har set vores konkrete forslag. Alle siger til mig, at de stoler på mig, men de vil gerne se papirerne. På tirsdag kommer vi ikke med den konkrete lovtekst, men med en beskrivelse af de store linjer. Så jeg kan godt forstå, at de gerne vil se detaljerne. Men jeg kan forsikre, og jeg vil virkelig give alle former for garantier for, at det danske system bliver bevaret og beskyttet.” Han understreger også, at han tager bekymringen om domstolsafgørelserne alvorligt. ”Når jeg siger, at vi vil gøre alt for at beskytte, så betyder det også, at vi må studere de tidligere sager og sikre, at der ikke er et smuthul, så en domstol en dag kan nå en anden afgørelse. Vi må sikre i juridisk forstand, at det danske, svenske og andre lignende systemer er beskyttet. Det er ikke kun et løfte. Det er en klar forpligtelse baseret på juridisk argumentation.”
Børsen sætter også fokus på to sager, kendt som Viking-Line og Laval, der netop viser, hvordan EU-lov kom i konflikt med de nordiske arbejdsmarkedsmodeller, og hvor EU-Domstolens kendelser gik de nordiske lande imod. Hvordan slaget om mindstelønnen ender, er ifølge Børsen også vigtig, fordi det er den første af en række kampe, som truer den danske model. Den nye kommission har også ambitioner, når det gælder ligestilling og ligeløn, ligesom der igen kan dukke forslag op om bedre adgang til sociale ydelser i andre medlemslande.
I en kommentar i Børsen skriver Helle Ib, politisk kommentator, også: ”Dagpenge, familiesammenføring, barselsorlov... Regeringens indstilling er, at der er områder, man helst ser EU holde snitterne langt fra. Nu tyder det på, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på ét felt kan ånde lettet op. Nemlig hvad angår spørgsmålet om lovbestemt minimumsløn, hvor EU-Kommissionen arbejder på at sikre alle EU-borgere, hvad der er blevet kaldt en fair minimumsløn. Sidste år udfoldede Peter Hummelgaard lobbyarbejde i Bruxelles for at sikre sig, at Danmarks position ikke undermineres via fortolkninger i en eventuel sag ved EU-Domstolen: ’Det er ingen hemmelighed, at vi er meget store modstandere af det i regeringen, og derfor er det noget, vi er meget bekymret for,’ lød det fra ministeren til DR i oktober: ’Hvis man vil lave egentlig lovgivning, er vi inde ved noget, der virkelig kan pille ved fundamentet for vores kollektive aftalemodel, som vi har haft så stor succes med og som har virket i 120 år.’ Onsdag kom EU's jobkommissær så med den forsikring, som Hummelgaard og fagbevægelsen har efterlyst: ’Hvis direktivet meget klart slår fast, at det ikke vedrører de lande, der har en stærk kollektiv aftalemodel, så kan EU-Domstolen, som jeg ser det, ikke ændre direktivet,’ sagde Nicolas Schmit til Ritzau: ’Vi vil give de garantier, så det ikke kan sket igen,’ forklarede han med henvisning til tidligere domstolsafgørelser.”
Børsen, s. 20, 22-23 (10.01.2020)

USA forstærker pres på europæerne for at forlade atomaftale med Iran
Flere medier skriver i dagens aviser, at EU’s atomaftale med Iran er under pres. Jyllands-Posten skriver, at EU's udenrigsministre fredag mødes for at diskutere, hvilken kurs EU-landene skal indtage i konflikten mellem USA og Iran, der blev udløst af, at USA likviderede den iranske topgeneral Qassem Soleimani. Ifølge avisen lægger USA pres på Europas ledere og vil have dem til at træde helt ud af den atomaftale, som USA, EU og Iran tegnede i 2015, og som EU stadig er en del af. Blandt andet har den amerikanske præsident, Donald Trump, endnu engang gentaget, at USA aldrig vil tillade at Iran får atomvåben. Det skete på sit korte pressemøde, hvor han undlod at lægge op til at gøre gengæld for de iranske missilangreb på amerikanske baser i Irak. Iran her også formelt trukket sig fra aftalen efter likvideringen, men i dagene efter blev denne melding blødt op, og præsident Hassan Rouhani var ude og sige, at aftalen stadig kan reddes, hvis de økonomiske sanktioner mod Iran ophæves. Iran er også stadig åben for dialog med FN's atomenergiagentur, IAEA. Dermed har dets våbeninspektører også fortsat adgang til de civile atomanlæg.
Politiken har i dagens avis talt med Tarja Cronberg, specialist i atomnedrustning på Stockholms Institut for Fredsforskning (Sipri) og tidligere formand for EU-Parlamentets Iran-delegation. Hun siger, at den ellers meget internationalt orienteret iranske befolkning har mistet troen på Vesten på grund af USA og Europas handlinger. ”Iran har jo en ung befolkning, og jeg tror, at med den her Iran-aftale, havde mange, specielt unge, håbet, at Iran kunne blive en del af det internationale samfund. Det var også europæernes ønske. Europa var den første partner, man ville have efter den her 2015-aftale. Men nu kan man se, at Iran politisk i stedet går nærmere til Kina og Rusland. Der blev for nylig gennemført en fælles militærøvelse i Omanbugten mellem Iran, Kina og Rusland for første gang,” siger Cronberg. Hun mener også, at atomaftalen mellem USA, EU og Iran er diplomatiets sidste chance for at bevise, at det er muligt på fredelig vis at forhindre et land i at skaffe atomvåben. ”Det er det eneste eksempel i verden, hvor diplomatiet har kunnet påvirke et land til at garantere, at det forbliver atomvåbenfrit. Hvis det falder på grund af USA's præsident, så vil Nordkorea, Saudi-Arabien eller hvilket som helst land aldrig indgå en lignende aftale. Så er atomvåbendiplomatiet dødt,” forklarer hun og påpeger samtidig, at situationen kan blive meget farlig for Europa: ”Hvis atomaftalen ikke holder, til parterne i ikke-spredningsaftalen (NPT, red.) har møde næste gang, så er der en meget stor sandsynlighed for, at aftalen mister sin effekt. Og hvis en ny regering i Iran begynder at tænke på atomvåben, så har Saudi-Arabien sagt, at de også vil have dem, og så begynder spredningen til Egypten, Jordan og andre lande i Mellemøsten. Det vil være et mareridt for Europa.” De europæiske lande har dog stadig en mulighed for at redde atomaftalen, men det kræver ifølge Tarja Cronberg, at de ændrer deres fremgangsmåde. Her ser hun et lille håb i det møde, som EU's udenrigsministre holder fredag, hvis de kan komme frem til en fælleseuropæisk løsning og udtalelse. ”Enten skal europæerne overbevise Trump om at sænke sanktionerne, ellers skal europæerne sammen med Kina og Rusland tage det politiske standpunkt, at de vil støtte atomprogrammet og fortsætte. Der skal være tydelige meldinger. Ikke bare, at nu skal de lade være med at eskalere situationen - ligesom den sidste melding fra EU, som var helt uden løsningsforslag”, siger hun og understreger, at det er livsnødvendigt, at de amerikanske sanktioner ikke ledsages af de FN-sanktioner, der blev afskaffet med atomaftalen i 2015. Det vil være et stort slag mod dem, som støtter atomaftalen i Iran, og dem, som håber på et bedre forhold til Vesten.
Jyllands-Posten, s. 13, Politiken, s. 6 (10.01.2020)

Prioritede historier

Deloitte: Data er i top på agendaen
Flere medier skriver i dag om EU's persondataforordning, GDPR. Ifølge Børsen viser en ny global undersøgelse foretaget af revision- og konsulenthuset Deloitte, at 51 procent af 200 adspurgte forsikringsdirektører oplever, at cyber- og dataregulering er den største udfordring i at tilpasse sig den digitale udvikling. Ifølge Jan Auerbach, partner i Deloitte og specialist i forsikringsstrategi har mange forsikringsselskaber svært ved at leve op til GDPR på grund af deres forældede it-infrastruktur. Børsen skriver samtidig, at brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) torsdag lancerede nye principper for dataetik, hvor organisationen understreger, at dataetik ikke blot handler om at efterleve EU's persondataforordning, GDPR. Forordningen sætter rammer for brug og opbevaring af data, men svarer ikke på svære etiske dilemmaer. Det kan for eksempel være, hvor meget man skal differentiere prisen fra kunde til kunde, baseret på den viden om kundens risiko for skader, man får gennem dataindsamling. ”Nye teknologiske muligheder giver både mulighed for noget, som er virkelig godt og til megen gavn. Men hvis man ikke tænker sig om, kan man komme til at lave noget, der er creepy, eller som kunderne ikke kan lide,” siger Thomas Brenøe, vicedirektør i F&P og en af hovedkræfterne bag principperne beskrevet i rapporten “Cool eller Creepy”.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten kritiserer Søren Gade (V), medlem af Europa Parlamentet og blogger, GDPR-reglerne og kalder dem uigennemskuelige. Han skriver: ”Kan det virkelig passe, at nye regler om persondatabeskyttelse spænder ben for en gammel elevfest på gymnasiet i Alssund? Og kan det passe, at selv samme regler forhindrer landets kommuner i at komme i kontakt med socialt udsatte via sms? Svaret er et rungende måske. For reglerne er så uklare og komplicerede, at ikke engang landets kommuner forstår dem til fulde. Det handler om de såkaldte GDPR-regler. Reglerne handler om at beskytte borgernes personfølsomme oplysninger imod misbrug fra virksomheder og myndigheder. Det formål kan de færreste nok være uenige i. For i disse tider med nye globale medier og køb og salg af personlige data kan man godt savne nogle mere klare grænser for, hvordan myndigheder og globale virksomheder skal håndtere vores oplysninger. Men kæden springer af der, hvor reglerne bliver så umulige, at de spænder ben for sund fornuft. […] Vi skal have gjort op med de gakkede EU-regler. For det første skal vi finde ud af, om det er den tidligere regering og det danske Folketing, som har overgjort reglerne og skabt benspændet for os selv. Eller om det er reglerne fra EU, som er for komplicerede til at bruge i praksis. Uanset hvem der har jokket i spinaten, skal reglerne laves om.”
Jyllands-Posten, s. 24, Børsen, s. 12 (10.01.2020)

Europæiske dommere i fælles march mod polsk lov
Politiken skriver i dagens avis, at polske og europæiske dommere på lørdag vil gå på gaden sammen for at få Europas politikere til at forsvare de polske domstoles uafhængighed. Det bliver første gang, de organiserer en march imod den polske regerings reformer, der skridt for skridt har reduceret domstolenes uafhængighed de seneste år. Udløseren for protesten er en ny lov, som behandles i Polens parlament. Den vil gøre det lettere for regeringen at straffe dommere, der sætter spørgsmålstegn ved retsvæsenets indretning, og gøre det sværere for polske dommere at koordinere polsk lov med EU-retten. Det er den seneste i en række reformer, som regeringspartiet Lov & Retfærdighed siden 2015 har gennemført. En polsk dommer kan blive straffet for at udtrykke en kritik, der også er udtrykt af EU-Domstolen i Luxembourg. EU-Kommissionen aktiverede i 2017 for første gang i historien en procedure efter EU-traktatens artikel 7 mod et medlemsland, da man indklagede den polske regering for ikke at adskille regeringsmagten og domstolene tilstrækkeligt. Ungarns nationalkonservative og EU-kritiske regering blokerer imidlertid proceduren. Den polske regering har også forsøgt at tvangspensionere ældre højesteretsdommere, men blev tvunget tilbage af højesterets præsident Malgorzata Gersdorf, der med opbakning fra EU-Domstolen nægtede at træde tilbage. I april falder hun for aldersgrænsen.
Politiken, s. 13 (10.01.2020)

Administration

Morten Messerschmidt: Jeg skulle selv have håndteret alle dokumenter
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Morten Messerschmidt, MF, Dansk Folkeparti og tidligere medlem af EU-Parlamentet: ”Gennem mere end fire år har jeg og Dansk Folkeparti måttet lægge ryg til en tsunami af påstande om fup og svindel med EU-midler, identitetstyveri og bedrageri. Anledningen har været det rod, der har præget vores europæiske parti, Meld, og fonden Feld i perioden 2012-15, og jeg påtager mig som bekendt mit ansvar. I starten af december kunne jeg så læse rapporten fra EU's antisvindelenhed, Olaf. Og i lyset af de mange påstande var det forløsende. Men glæden var kort. Dagen efter var Ekstra Bladet kommet i besiddelse af »interne dokumenter fra Olaf«, hvorpå fulgte nye, sensationelle ’afsløringer’. Således kom også dette vel snart sidste kapitel af sagen til at være styret af et EU-system, der villigt lækker dokumenter, og et blad, der lige så villigt lader sig bruge til at skrive både halve og hele usandheder - men ikke mange sandheder. […] I bagklogskabens lys skulle jeg have insisteret på selv at have håndteret alle dokumenter frem for at overlade det til sekretariatet. Så havde vi bedre kunnet imødegå anklagerne fra Ekstra Bladet. På den anden side er der ingen tvivl om, at avisen har følt, man havde en sag. Enkelte medarbejdere har endog holdt møder med Olaf for at fremme sagen. Måske mere aviskyndige kan mene noget om et medie, der bidrager til den sag, man sælger forsider på? Helt grundlæggende har Olaf haft et aktivt samarbejde med pressen. Gang på gang har man kommunikeret direkte uden om os. Selv beslutningen om at sende sagen til bagmandspolitiet blev kommunikeret til pressen, længe før vi fik besked. Det har naturligvis ikke skabt det bedste samarbejdsklima.”
Jyllands-Posten, s. 25 (10.01.2020)

Finansielle anliggender

Dæktryk, inflation og risiko for punktering
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, direktør i Lundgreens Capital: ”Globalt har den lave inflation skabt bekymringer, men omvendt har den lave inflation og de deraf faldende renter skabt glæde blandt investorerne. Den lave inflation på globalt plan er da også fortsat det, jeg betragter som en megatrend, og dermed det, jeg fortsat ser som en grundlæggende langfristet udvikling i den globale økonomi. […] Pludselige og uforudsete ændringer er lig med reelle risici på de finansielle markeder, da truende risici altid er de uventede ændringer - men er centralbankerne klar til at håndtere pludselige ændringer i inflationen, hvis man ser kritisk på den nuværende pengepolitik, som f.eks. den europæiske centralbank (ECB) eller den amerikanske centralbank (Fed) fører? Årsagen til, at jeg vender tilbage til en inflationskontrol lige nu, er, at amerikanske investorer signalerer en øget frygt for en stigende inflation. De amerikanske investorer har nemlig på det seneste købt flere obligationer, der inkluderer en inflationsbeskyttelse, de såkaldte Treasury inflation-protected securities, forkortet Tips. […] Da både Fed og ECB uden nogen grund sænkede deres renter i 2019, flyttede de sig endnu længere væk fra at være i en position, hvor de udramatisk kan stramme pengepolitikken, hvis inflationen stiger uventet. I øjeblikket kører næsten alle deltagere i finansmarkederne, inklusive centralbankerne, komfortabelt derudad i tilliden til, at lufttrykket i dækkene er omtrent rigtigt. Som beskrevet fastholder jeg også selv mit hovedscenarie om, at inflationen forbliver stabil. Men jeg ændrer min vurdering af, at der er en stigende risiko for, at de førende centralbanker kan snuble og komme bagefter, når det drejer sig om at have inflationen under kontrol, hvis den stiger.”
Jyllands-Posten, s. 12 (10.01.2020)

Institutionelle anliggender

Slagtet af Mette: Kongeløn i Luxembourg
Ekstra Bladet og Politiken skriver i dagens aviser, at statens øverste embedsmand, Christian Kettel Thomsen, skifter til Den Europæiske Investeringsbank (EIB), hvor han kan se frem til en fed gage som en af otte vicepræsidenter. Vicepræsidenter i EIB bliver aflønnet efter samme model som næstformænd i Europa-Kommissionen. Kettel kan dermed se frem til at få samme store lønpakke som Margrethe Vestager. Det drejer sig om en grundløn på knap 2,3 millioner kroner. Dertil kommer en lang række tillæg.<br /><br />
Ekstra Bladet, s. 15, Politiken, s. 4 (10.01.2020)

Interne anliggender

Drop EU-forbehold
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Kristine Milling Oddershede, studerende medlem af Europæisk og Venstres Ungdom: ”Der er nu gået lidt over fire år, siden danskerne stemte om, hvorvidt vi skulle afskaffe retsforbeholdet, hvor man da så, at danskerne ikke var klar til øget europæisk integration. Men tiderne har ændret sig. Omkring 80 procent af danskerne mener nu, at det er vigtigt, at Danmark fortsat er en del af EU, og den øgede folkelige opbakning til EU som institution kunne man tydeligt se ved europaparlamentsvalget i 2019. Danskerne er altså klar over, at det europæiske samarbejde er vigtigt for fælles handling over for de problemer, vi samlet står over for. Og med alle forurolighederne i verden i øjeblikket er det vigtigt at stå sammen om fælles værdier i EU. Tiden er derfor nu for alvor moden til en ny folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Danmark har mange gange vist verden, at vi er klar til at gå forrest: Hvad end det så er ved at sende beredskab til Australien for at slukke skovbrande, eller om det er ved at udvikle ny klimavenlig teknologi. Så Danmark skal ikke være et ”lilleputland” med begrænset indflydelse i EUs Ministerråd. Vi skal være med til at træffe de svære beslutninger på forsvarsområdet og være med til at fremme danske interesser der, hvor magten ligger. Jeg håber derfor på det kraftigste, at forsvarsminister Trine Bramsen og resten af regeringen snarligst vil igangsætte en ny folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, så det kan blive afskaffet.”
Weekendavisen, s. 13 (10.01.2020)

Labours lange vej mod magten begynder nu: ”Hvis vi ikke ændrer kurs, risikerer vi, at partiet dør”
Information skriver i dagens avis, at seks kandidater har meldt sig til kampvalget om at efterfølge Jeremy Corbyn som leder af Labour. Den 4. april forlader han rorpinden efter fire stormfulde og resultatmæssigt frugtesløse år. Avisen skriver, at det store spørgsmål, som de næsten 500.000 Labour-medlemmer nu får chancen for at besvare, bliver, om det var personen Jeremy Corbyn, den politik han stod for, eller en kombination af begge, der stod i vejen for Labours vej tilbage til magten. Bookmakernes nuværende favorit er sir Keir Starmer. Han er det mest kendte offentlige ansigt og har positioneret sig som en moderat venstrefløjskandidat. Han har kun givet udtryk for en mild kritik af Corbyns politiske linje og håber at kunne appellere til partiets nuværende stærke venstrefløj samt mere moderate kræfter. Partiets holdning til Brexit fylder naturligt nok fortsat meget i partidebatten. Et klart flertal af Labourvælgere ønskede at forblive i EU. Men man står nu i en anden virkelighed. Boris Johnson har frit løb mod Brexitmålet. Udmeldelsen af EU bliver om få uger til virkelighed. Så på det tidspunkt, hvor en kommende Labour-leder vil kunne få politisk indflydelse, vil Storbritannien formodentlig for længst have forladt EU. På hvilke vilkår vides ikke. Men Boris Johnson har besluttet, at ordet 'Brexit' efter den 31. januar ikke længere bruges i regeringssammenhæng.
Information, s. 10 -11 (10.01.2020)

Klima

Danske politikere vil have EU til at godkende klimaprojekter
Politiken skriver i dagens avis, at flere danske europaparlamentarikere nu foreslår, at EU oprette et register over godkendte klimaprojekter. Det sker efter afsløringer om snyd med klimakompensation. ”Som forbruger og borger skal man være tryg ved, at der kommer noget ud af det, når man køber klimakreditter. Derfor tænker jeg, at et register - hvor EU-Kommissionen tjekker, om der er tale om ægte projekter, som bliver ført ud i livet, og at pengene ikke bare går i lommerne på nogen bagmænd - er vejen frem”, siger Christel Schaldemose (S), som står bag initiativet. Hun har skriftligt bedt EU-Kommissionen om at undersøge, om EU vil gå ind i sagen og kontrollere klimaprojekterne, og hun vil tirsdag tage sagen op på et møde med Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, i Strasbourg. ”Afdækningen af omfattende snyd viser, at der er brug for regulering, og at vi går ind i det her politisk. Det er en international problemstilling. Derfor er der behov for, at vi handler på det her på europæisk plan”, siger hun.
Politiken, s. 3 (10.01.2020)

Embedsmænd advarer: Ny klimaviden kan gøre det sværere at nå EU-mål
Altinget skriver, at et internt notat - som mediet har fået aktindsigt i - afslører, at det kan blive vanskeligere at nå EU's klimamål, fordi danske beregninger af klimabelastende landbrugsjord ikke længere er retvisende. Notatet er sendt fra embedsmænd til fødevareminister Mogens Jensen (S) i slutningen af oktober. Man frygter ifølge notatet, at "Danmark vil have sværere ved at opfylde sin EU-reduktionsforpligtelse for perioden 2021-2030", og "at man med den nye viden risikerer at blive underkendt af UNFCCC og EU med tilbagevirkende kraft".<br /><br />
Altinget (10.01.2020)

Energinet til Noah: Baltic Pipe er sund fornuft - også for klimaet
I et debatindlæg på Altinget skriver Torben Brabo, direktør for Gas TSO, Energinet, et svar til researcher Jacob Sørensen fra Noah, der tidligere har kritiseret Baltic Pipe. I indlægget skriver Torben Brabo: ”Vi har i Energinet stor respekt for, at et stort infrastrukturprojekt som Baltic Pipe vækker modstand - ikke mindst blandt de borgere, der får gasrør gravet ned i jorden på deres ejendom. Derfor byder vi også debatten om projektet velkommen. Det er dog afgørende for os, at den foregår på et korrekt og oplyst grundlag. Baltic Pipe er i Danmarks interesse. Projektet finansieres igennem tariffer på den gas, der transporteres, og polske og centraleuropæiske gasforbrugere betaler disse tariffer og er dermed med til at (selv)finansiere projektet. […] Baltic Pipe er optaget på EU's liste over projekter af fælles interesse (Projects of Common Interest - PCI). Det er det, fordi Baltic Pipe understøtter et sammenhængende energimarked i EU og understøtter EU's mål om sikker, billig og bæredygtig energi. Konkret betyder Baltic Pipe, at vi kan hjælpe Polen med at reducere deres CO2-udledning hurtigt og markant. Polen er på nuværende tidspunkt storforbruger af kul, og da gas udleder væsentligt mindre CO2 end kul, vil det være en fordel, at almindelige forbrugere, industrier og kraftværker i Polen skifter brændsel fra kul til gas.”
Altinget (10.01.2020)

Glyfosatan
Weekendavisen skriver i dagens avis, at Glyfosat – det aktive stof i Roundup – er både klima- og dyrevenligt, men er blevet gjort til bussemand i klimakampen. Roundup er verdens bedst sælgende pesticid, og siden det kom på markedet i 1974, er over otte millioner ton af det lille molekyle blevet hældt ud over klodens marker. Nu vil flere danske partier, organisationer og borgerforslag have det forbudt og Østrig og Tyskland har allerede valgt at indføre forbud fra 2023, hvor EUs midlertidige godkendelse fra 2017 udløber. Men avisen skriver, at stoffet ifølge undersøgelser er sikkert. Det store Agricultural Health Study, der har kørt siden 1993 og inkluderer over 54.000 amerikanske landmænd, blev opdateret med nye kræfttal i 2018. Et studie, som DTU-toksikologen Susanne Hougaard Bennekou kalder for ”langt det største og det mest robuste” af alle studierne. Og konklusionen? Ingen sammenhæng fundet mellem glyfosat og kræft, på nær en svag ikke signifikant sammenhæng mellem høj glyfosateksponering og en særlig form for leukæmi.
Weekendavisen, s. 1-3 (10.01.2020)

Mattias Söderberg: Det skal du holde øje med i klimaåret 2020
I et debatindlæg på Altinget skriver Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og formand for klimaarbejdet i ACT Alliance: ”Australien brænder, Indonesiens hovedstad Jakarta er ramt af skybrud og store oversvømmelser, og i Norge er der sat ny varmerekord, tæt på 20 grader, midt om vinteren. Det er skræmmende historier, som jeg er bange for, at vi desværre kun vil se endnu flere af i 2020. Samtidig vil året blive præget af, hvordan politikere og verdens ledere vil håndtere situationen, og netop derfor 2020 bliver et vigtigt år for den politiske klimadebat. Der er meget på spil, og der er meget, som skal falde på plads. Klimaaftalen fra Paris sætter rammerne for det internationale klimasamarbejde. Men hvert enkelt land sætter selv ambitionsniveauet. I 2020 skal alle verdens lande levere nye nationale klimaplaner til FN. Det vil skabe et overblik over den samlede ambition, og dermed et signal om, hvorvidt det er realistisk at nå Parisaftalens mål om en global temperaturstigning på max halvanden til to grader. […] Når USA trækker sig fra det globale klimasamarbejde, er det EU som må tage debatten med Kina, og det store slag kan stå i september. Ved et topmøde mellem EU og Kina i den tyske by Leipzig, bliver klima et vigtigt punkt på dagsordenen. Hvis EU og Kina som nogle af verdens stormagter kan blive enige om en ambitiøs klimapolitik, kan det få afgørende betydning for det internationale klimasamarbejde.”
Altinget (10.01.2020)

Kultur

Ude af EU-historien
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Olav Harsløf, forhenværende rektor og professor: ”Efter et besøg på Bruxelles' EU-relaterede museer må man erkende, at Danmark er så godt som udskrevet af Europas historie. Bortset fra et rødbedefarvet pas, en fransk-dansk og en nudansk ordbog er vores 1000-årige historie slettet af den kollektive europæiske erindring. På det flot tilrettelagte og solidt researchede Museum of European History/ Maison de l'histoire européenne skorter det ellers ikke på engelsk og fransk gloire, tysk-italiensk-spansk-portugisisk fascisme med efterfølgende demokratisk genoprejsning, fælles europæisk kolonialisme, tysk storhed, fald, genoprejsning og genforening samt indgående indførelser i de nye østlige EU-staters lidelseshistorie og lykkelige indslusning i fællesskabet. […] Værst er det dog at få slynget i hovedet, at med snigmordet på den franske historiker og socialist Jean Jaurès i 1914 - antimilitarist og fredsforkæmper - forstummede protesterne mod den udbrudte verdenskrig, når det allerede dengang var en kendsgerning, at Jaurès' danske ven - den radikale kritiker Georg Brandes - både samtidig med Jaurès og i krigsårene efter hans død med skarphed og ildhu fremførte disse synspunkter og anklager mod nationalisme, imperialisme og militarisme både i verdenspressen og herhjemme. Burde et relevant ministerium - kultur eller udenrigs - eller ambassaden ikke skyndsomst se at få rettet op på denne usynliggørelse? Vi betaler trods alt for medlemskabet!”
Weekendavisen, s. 12-13 (10.01.2020)

Retlige rettigheder

Intelligenser uden rettigheder
Weekendavisen skriver i dagens avis, at juraprofessor Ryan Abbott fra University of Surrey har indsendt to patentansøgninger på vegne af den kunstige intelligens DABUS, der uden hjælp fra mennesker har gjort to opfindelser. Den ene opfindelse er en beholder til drikkevarer baseret på fraktal geometri, og den anden et apparat, der skal tiltrække opmærksomhed, hvilket kan have betydning ved rednings- eller eftersøgningsaktioner. Begge patenter er dog blevet afvist af EUs Patentkontor med henvisning til, at det ifølge Den Europæiske Patentkonvention er et krav, at en opfinder er et menneske og ikke en maskine. Afgørelserne fastslår altså, at maskiner ikke står til at få juridiske rettigheder. Dog har Ryan Abbott også indgivet patentansøgninger i Storbritannien og USA, hvor de fortsat er under behandling.
Weekendavisen, s. 2-3 (10.01.2020)

Udenrigspolitik

Hvad nu, hvis Donald Trump har et rationale?
I avisens leder skriver Berlingske: ”Billedet af Trump synes i første omgang bekræftet af den senere tids tilspidsede situation mellem USA og Iran, der har truet med at tænde militære brande i Mellemøsten. Likvideringen af lederen af den iranske revolutionsgarde, forbryderen og terrorlederen Qassem Soleimani, delte opinionen også i Vesten, i USA og i Europa. Var der tale om en impulsiv handling uden en bagvedliggende, solid strategi? Gjorde Trump sig klart, hvad drabet kunne udløse? Hvorfor blev hverken Kongressen eller NATO-partnerne konsulteret inden angrebet? Gode spørgsmål. […] Donald Trump er en kontroversiel præsident. For NATO-partnerne ofte en frustrerende allieret. For småstater som Danmark en løbende bekymring, for hvordan står vi i en verden, hvor det er den stærkes ret, der i stigende grad gælder? Bekymringerne er reelle. Og det var korrekt af EU hele vejen igennem krisen hen over nytår mellem USA og Iran at appellere til at nedtone aggressionerne. Men det er også klogt til i rette tid at lægge de stærke følelser for og især imod den amerikanske præsident til side for en stund og se fuldkommen iskoldt og realpolitisk på situationen: Måske spiller Donald Trump glad og gerne højt spil. Måske gør han det på en måde, der gentagne gange truer med at destabilisere verden. Måske interesserer han sig ikke videre for internationale institutioner og formelle alliancer. Måske blæser han højt og flot på sine allierede - hvis da ikke han ligefrem næser dem af, mens han billedligt talt gnider næse med despoter som Kim Jong-un, Xi Jinping og Vladimir Putin.”
Berlingske, s. 2 (10.01.2020)

Detaljer

Publikationsdato
10. januar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark