Fredag den 10. maj

Fredag d. 10. maj 2019

Tophistorier

EU-lande vil stå sammen
Efter at EU's stats- og regeringschefer torsdag mødtes i den rumænske by Sibiu, er der blevet sat en dato på en magtkamp. To dage efter valget til det nye EU-Parlament er talt op, skal EU-lederne mødes til en middag i Bruxelles og prøve at få overhånd i kampen om topposterne, så de kommer til at bestemme, hvem der i de kommende fem år skal stå i spidsen for EU's institutioner. Datoen er dermed 28. maj. Jyllands-Posten skriver at mulige kandidater, der kan være i spil, er EU-kommissær Margrethe Vestager og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Førstnævnte vil gerne, men Løkke svarede nej, da han fik spørgsmålet og udtalte, at han går efter at blive statsminister i Danmark. EU's Brexit-forhandler, franske Michel Barnier, er ligeledes dukket op som mulig kandidat. Børsen skriver, at i løbet af de kommende måneder skal EU beslutte, hvem der skal være ny formand for Rådet, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Desuden skal der også findes en ny chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) og en ny udenrigschef. Den nuværende Kommissionsformand Jean-Claude Juncker blev udpeget i 2014, som følge af den spidskandidatsproces, som Europa-Parlamentet har lanceret. Den fungerer på den måde, at hver politisk gruppe i Europa-Parlamentet udpeger en spidskandidat, og kandidaten fra det parti, der bliver størst efter Europa-Parlamentsvalget, er dermed umiddelbart tiltænkt posten som kommissionsformand. Vælgerne har dermed en mere direkte indflydelse på, hvem der skal lede Kommissionen. Det ventes, at den konservative gruppe EPP bliver størst efter valget 26. maj, og dermed vil deres spidskandidat, tyske Manfred Weber, formentlig være Parlamentets kandidat. Flere stats- og regeringscheferne er dog imod denne proces da de mener, at det eliminerer muligheden for, at det kan blive en af dem selv. Den franske præsident Emmanuel Macron har flere gange nævnt, at så længe man ikke har vedtaget transnationale valglister, så danskere og franskmænd f.eks. vil kunne stemme på Manfred Weber, giver processen ingen mening. "Min intention er, at Det Europæiske Råd kan nominere det nye EU-lederskab i juni," lyder det dog fra Donald Tusk. B.T. skriver, at EU-præsident Donald Tusk efter topmødet i Sibiu udtalte, at han ønsker en hurtig afklaring og derfor har han indkaldt til et ekstraordinært møde den 28. maj. Tusk siger, at målet er at afslutte processen i juni. ”Hvis det viser sig svært at finde konsensus, så vil jeg ikke holde mig tilbage med at lade beslutningen afhænge af en afstemning i juni,” siger Tusk. EU-præsidenten understreger dette, da nogle lande har lagt op til, at der bør være enstemmighed. Dermed kan de udøve en 'vetoret', som EU-præsidenten, og andre medlemslande, ikke ønsker. På EU-topmødet i Sibiu sendte stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande, uden Storbritannien, et budskab om sammenhold. Kristeligt Dagblad skriver, at de 27 EU-lande i en erklæring i Sibiu erklærer: "Vi vil holde sammen i tykt og tyndt. Vi vil udvise solidaritet over for hinanden i tider, hvor der er behov for det, og vi vil altid stå sammen. Vi kan, og vi vil tale med én stemme.” Et af de andre løfter går på midler. EU-landene giver hinanden håndslag på, at de vil bruge de nødvendige midler for at nå deres politiske mål. "Vi vil give os selv de midler i hænde, der kan matche vores ambitioner. Vi vil give EU de midler, der er nødvendige for, at unionen kan nå sine mål og bære sine politikker frem," skriver de i erklæringen. Ifølge Altinget ønsker Tusk at EU-cheferne "tager det fulde politiske ansvar, ikke bare for enkeltstående begivenheder eller udfordringer, men for EU som helhed". Det er et signal om, at de ønsker at have en fast hånd på roret, når EU-supertankeren får nyt mandskab i form af et nyt EU-Parlament og et nyt hold EU-kommissærer samt en række nye topfigurer i løbet af det næste halve års tid. Det var tydeligt på mødet i Sibiu, at det er en svær opgave, EU-cheferne stiller sig selv, når de frem mod juni skal formå at skrue en klar, fælles vision sammen, som kan bruges som pejlemærke for den næste EU-Kommission. Politiken skriver i dag om Manfred Weber, som er spidskandidat for det største og ældste europæiske parti, EPP, som også er den største gruppe i EU-Parlamentet samt den mest magtfulde. EPP sidder i dag på formandsposten i både EU-Parlamentet (Antonio Tajani), i Det Europæiske Råd, (Donald Tusk) og i EU-Kommissionen ( Jean-Claude Juncker). Weber og EPP's andre topfolk ser sig selv som politiske sønner og døtre af EU's grundlæggere. En af Webers mærkesager er at han vil stoppe for optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Det vil, som han siger, være hans første gerning, hvis han bliver valgt som formand for EU-Kommissionen. EPP ser sig dog truet og udfordret af højrepopulistiske bevægelser og partier. Og selv om Weber godt forstår baggrunden for højrepopulisterne, har han et håb om, at verden og vælgerne vil komme til det, han mener er fornuft. ”Der sker fundamentale ændringer i samfundet i disse år, nogle bliver vindere, andre tabere, og det skaber utryghed og grobund for de lette svar, som populisterne er så gode til. Men hvis borgerne, som de har gjort i de sidste 70 år, ville stole på os, partierne i midten, os, der har bygget det Europa op, som vi kender, så kan vi også stabilisere Europa. Så vær søde at stole på os”, beder han. Ungarske Victor Orbáns højrepopulistiske parti, Fidesz meddelte dog i denne uge, at han ikke ville støtte Manfred Weber som formand for EU-Kommissionen. Tidligere har Orbán udtalt, at ingen af de valgte spidskandidater fra nogen af de europæiske partier ville være i stand til at lede den kommende kommission. Den franske filosof Bernard-Henri Lévy mener dog, at europæerne er holdt op med at tro på de værdier som tolerance og lighed, der gjorde Europa til en universel reference. Og at det gavner de stormagter, der vil svække Europa. I et debatinterview i Kristeligt Dagblad udtaler Bernard-Henri Lévy blandt andet: "Ingen af de vigtige spørgsmål i dagens Europa kan løses nationalt. Kampen mod skattely og finanskriminaliteten kan kun udkæmpes i fællesskab. Hvis vi vil have netgiganterne til at betale deres skat, skal vi gøre det sammen, det er den eneste måde. Intet land kan gøre det selv. Tag også klimaforandringerne: Enkeltlande kan være foregangslande, de kan være eksempler til efterfølgelse. Men det er kun eksempler. Hvis vi vil have en indflydelse også på de lande, der forurener mest, skal vi stå sammen og være stærke. […] Truslen mod Europa er politisk, fordi vi taler om politiske aktører. Men det er i bund og grund en kulturel trussel. Politik handler ene og alene om at forsvare en kultur. Putins drøm er ikke at annektere Krim, men at gennemtvinge sin drøm om at dominere Eurasien. Det samme gælder den kinesiske imperialisme, som er den nye store trussel. Intet land kan selv holde stand mod den kinesiske gigant, hvis strategi netop er at forhandle med de europæiske lande et for et. Den eneste vej er en fælles front.” Bestyrelsesformand Asger Aamund skriver i en kommentar i Berlingske ligeledes om det kommende valg til Europa-Parlamentet: ”Når unionens politiske arbejde ligger og hugger i brændingen, er det også fordi EU plages af tre modsat rettede bevægelser: EU-Kommissionen arbejder dag og nat på at kapre unionens finanspolitik, forsvarspolitik og asylpolitik. Samtidig ser vi en regionaliseringsbølge, der trækker magten væk fra Bruxelles og de nationale parlamenter og ud i hjemstavnsområderne. Denne bølge omfatter Skotland, Belgien, Catalonien, Baskerlandet, Korsika og Lombardiet-Veneto. Endelig er en ny politisk og kulturel akse under dannelse med Bayern, Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Polen. Disse brydninger skal og vil ændre EU's politiske og organisatoriske struktur i de kommende årtier, hvis vi skal undgå det totale og uoprettelige sammenbrud. Fremtidens EU skal være et stærkt og dynamisk samfund, økonomisk, militært, politisk og demokratisk. Alle ansvarlige kræfter bør støtte det tysk-franske forslag om dannelsen af en europæisk føderativ stat for de villige medlemslande og en europæisk markedsplads for de EU-stater, der ikke ønsker at være en del af den politiske union. EU-føderationen ville fjerne det demokratiske underskud i den nuværende struktur og give os alle en frisk start på fremtidens Europa,” skriver Aamund blandt andet.
Kristeligt Dagblad, s. 10; Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 6, s.10; Berlingske, s. 32-33; Børsen, s. 28-19; B.T., s. 8; Altinget (10.05.2019)

Prioritede historier

Løkke og Macron vil hæve klimabarren i EU
Statsminister Lars Løkke Rasmussen argumenterede i går på et topmøde, sammen med syv andre lande for, at EU sammen skal gå en grønnere fremtid i møde. Berlingske skriver, at de otte lande forslår, at EU skal være klimaneutral i 2050, og at en fjerdedel af EUs næste syvårsbudget skal gå til at bekæmpe klimaforandringer. ”Ambitionerne er nødvendige for at agere på den ”tiltagende bekymring” hos blandt andre videnskabsfolk og unge mennesker på tværs af Europa,” står der blandt andet i det såkaldte non-paper. Efter topmødet udtalte Tysklands kansler Angela Merkel, at det ikke var muligt for hende at slutte sig til gruppen nu. Hun forventede heller ikke, at en fælles europæisk løsning lå lige for. Hun er dog imidlertid klar til at støtte ideen om at dedikere en fjerdel af budgettet til klimakampen. Børsens EU-korrespondent Morten Buttler skriver i en analyse om klimaforslaget fra de otte EU-lande. Han skriver blandt andet: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og en stribe europæiske kolleger gjorde torsdag de indledende forsøg på at øge EU's klimaambitioner, men der er stadig lang vej til enighed blandt medlemslandene på klima- og energiområdet. Det slog statsministeren fast, da han torsdag eftermiddag forlod det uformelle EU-topmøde i den rumænske by Sibiu. […] I torsdagens udgave af Børsen luftede bl.a. Vestas sin bekymring over klimatempoet i EU, der efter selskabets opfattelse ikke er højt nok. Også flere grønne erhvervsorganisationer beklagede, at EU ikke har mere fart på den grønne dagsorden. Klimaet og energidagsordenen er også et af de temaer, der fylder mest i valgkampen op til europaparlamentsvalget 23.-26. maj. Det seneste års tid har især Europas unge med den 16-årige svensker Greta Thunberg i spidsen demonstreret i gaderne i Europas hovedstæder. Desværre for de unge og for dele af erhvervslivet er der dog heller ikke efter mødet i Sibiu den samme enighed blandt medlemslandene, fastslog Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, efter topmødet. […] EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker advarede mod, at der kommer for stort fokus på de meget langsigtede klimamål. Ved at sætte så langsigtede mål står politiker nenemlig ikke på mål for målene, mener Juncker.” Forud for torsdagens topmøde havde Danmark sammen med Belgien, Frankrig, Luxembourg, Spanien, Portugal, Holland og Sverige fremsendt et dokument til de europæiske kolleger, hvori de otte lande har opfordret til, at EU sætter som mål at være klimaneutrale i 2050. Børsen skriver at den tyske kansler Angela Merkel er udsat for en klassisk omgang gruppepres. På den ene side støtter hun forslaget fra de otte lande. Men på den anden side risikerer Merkel, at den magtfulde tyske bilindustri får svært ved at følge med højere krav til, hvor meget CO2 industrien må udlede. Tyskland er på nuværende tidspunkt i gang med en stor omstilling af landets energimiks. Louise Lindhagen, cand.mag. i historie og EU-studier, selvstændig kommunikationsrådgiver mener at det europæiske demokrati er presset. Hun skriver endda at det europæiske demokrati står i flammer. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver hun blandt andet: ” Panik fører sjældent til gennemtænkte løsninger, det erkender jeg. Men panik kan få os til at åbne øjnene for den del af klimadebatten, som ulmer op til dette valg til Europa-Parlamentet, men som ingen kandidater tør at adressere. Det er fundamentale problemstillinger, der kan få vores demokratiske hjem til at brænde ned til jorden, hvis ikke vi begynder brandslukningen nu. Dette valg var på forhånd udråbt til et klimavalg. Kandidaterne fra højre og venstre samles om, at der skal gøres mere, men løsningerne går til grunde i en traditionel ideologisk kamp mellem fløjene. Højrefløjen plæderer for jobskabelse ved udvikling af grønne industrier. Europas venstrefløj er gået sammen om den fælles plan "New Green Deal for Europe", hvor reguleringer skal bane vejen for en ambitiøs reduktion af europæernes CO2-udledning. Klimadagsordenen er dog langt mere kompleks, for man kan stadig ikke sige "klima" uden at sige " energi". Vi har stadig til gode at høre den danske kandidat, der går til klimavalg for et solidarisk Europa, uafhængigt af andre stormagters gasledninger og med klare demokratiske beslutningsstrukturer. Hvis ikke du allerede er gået i panik, er det ved at være tid. Du skal gå i panik over, at de kandidater, som du kan stemme på til Europa-Parlamentet, pådutter dig en forsimplet udgave af klimadebatten. Det udstiller svagheden af vores demokrati, hvor parlamentarikerne vælges på en national dagsorden uden øje for solidaritet og effektive procedurer.”
Berlingske, s. 15; Jyllands-Posten, s. 29; Børsen, s. 28-29 (10.05.2019)

Det digitale indre marked

EU vil sparke liv i forhandlinger om en global e-handelsaftale
Ifølge FN's handels-og udviklingsorganisation, Unctad er den globale internethandel, vokser så eksplosivt at den nu er på 193.500 milliarder kroner om året. ”Det er ikke kun den globale e-handel, der vokser. Det samme gør antallet af mennesker, der handler på internettet. I 2017 steg antallet af internethandlende 12 pct. til 1,3 milliarder mennesker, hvilket er en fjerdedel af verdens befolkning,” lyder det fra Unctads generalsekretær, Mukhisa Kituyi i Jyllands-Posten. Opgørelsen fra Unctad kommer på et tidspunkt, hvor en gruppe medlemslande i verdenshandelsorganisationen WTO er ved at gøre klar til at indlede forhandlinger om en global e-handelsaftale. EU-Kommissionen har netop præsenteret sit oplæg til forhandlingerne, og heri har forbrugerbeskyttelsen en central placering. Forbrugerne skal blandt andet beskyttes mod bedrageri og svindel i forbindelse med e-handel. EU-Kommissionen kræver desuden i sit oplæg, at forbrugerne sikres klageadgang, hvad der ikke er i mange lande. Jyllands-Posten skriver at på handelsministermødet i Davos i januar var Kina fodslæbende over for at gå ind i e-handelsforhandlingerne, fordi der er tale om et europæisk-amerikansk initiativ. Udfordringen for Indien og andre lande er det eksisterende moratorium mod at lægge told på digitale transmissioner og dermed reelt al e-handel, der omfatter tjenesteydelser. ”WTO's medlemslande må ikke indføre told på elektroniske transmissioner, herunder transmitteret indhold, ” lyder det i forhandlingsudspillet fra EU-Kommissionen og det må derfor anses for usandsynligt, at EU vil indgå en global e-handelsaftale, der fraviger dette standpunkt.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (10.05.2019)

Finansielle anliggender

Kryptovaluta mod milliardsvindel
En af verdens fremmeste momseksperter, professor Richard Ainsworth fra Boston University i USA, foreslår, at EU sammen med den danske regering indfører en såkaldt kryptovaluta for momsbetaling på alle transaktioner med varer for at komme svindel med moms inden for EU's grænser til livs. ”Med kryptovalutaen vil du tage pengene ud af hænderne på de kriminelle, og det er i virkeligheden det eneste, du kan gøre, for at komme svindlen til livs,” lyder det fra Richard Ainsworth til Jyllands-Posten. Ifølge EU-Kommissionen beløber momsvindlen sig til godt 373,3 milliarder kroner årligt. Ifølge professoren er det ikke så mærkeligt, da det indre marked står bag flere forskellige momssystemer, der gør det let for svindlere at arbejde i, mener han. Flere politikere har på europæisk plan krævet handling efter de massive afsløringer af momssvindel. Socialdemokratiets medlem af Folketinget Jeppe Kofod mener også, at EU bør reagere. Ifølge Kofod har det indre marked i alt for mange år været et slaraffenland for svindlere, fordi de europæiske regeringer ikke har formået at lave en gennemgribende lovgivning, der kan bremse dem. Jeppe Kofod har sidste år gennem Europa-Parlamentet fået vedtaget et forslag fra EU-Kommissionen om en ny certificeringsordning, den såkaldte CTP-ordning. Ifølge den skal mistænkelige firmaer betale moms, allerede når de sælger varen, og ikke som i dag når varen først er solgt. ”På den måde rammer vi de rigtige svindlere, mens vi samtidig lader lovlydige selskaber fortsætte deres gode arbejde i EU uden regulering,” siger Jeppe Kofod og fastslår, at EU-Kommissionen anslår, at man med den nye ordning vil kunne hive cirka 300 milliarder kr. årligt ud af momssvindlernes hænder.
Jyllands-Posten, s. 4 (10.05.2019)

Fair beskatning i EU
Tina Christensen næstformand og EU-ansvarlig i 3F og Peter Westermann kandidat til Europa-Parlamentet (SF) skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten følgende: ”Vi kan ikke sidde på vores hænder, mens banditter i habitter svindler på borgernes bekostning - endda med hjælp fra store banker - og milliarder forsvinder i skattely, så skumle spekulanter skummer fløden i en vild jagt på profit, mens lønmodtagere i hele EU oplever usikre job, stigende ulighed og uretfærdighed. Det er ikke fair. Hverken for den helt almindelige borger, for lønmodtageren eller den retskafne virksomhed. Kort sagt - skattesnyd er unfair for os alle sammen og vores fællesskab. Vi bliver alle mindre rige, lige og trygge, når skattespekulanter malker vores allesammens fælleskasse. I både 3F og SF har vi op til valget til Europa-Parlamentet flere gode forslag, som kan løse problemerne. Vi skal have effektive sanktioner mod skattelylande og tvungen regnskabsaflæggelse i alle lande, hvor virksomheder har datterselskaber. […] Vi skal følge med tiden, hvor tech-giganter og finansvirksomheder fylder mere og mere, men ikke bidrager til fællesskabet. Derfor skal vi indføre en omsætningsskat på tech-giganter som Google og Facebook, som i dag har en skatteprocent tæt på 0 i Europa. Vi skal også have en skat på finansielle transaktioner. Det vil både sikre finanssektorens bidrag til fællesskabet og dæmpe den skadelige turbospekulation. Endelig skal vi stoppe selskabsskattens ræs mod bunden. Fra 2007 til 2017 er selskabsskatten i EU faldet fra et gennemsnit på 24,4 procent til 21,9 procent.” Hannah Brejnholt Tranberg og Christian Hallum, skatteeksperter ved Oxfarm Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke skriver ligeledes et debatindlæg i Politiken om beskatning. De skriver blandt andet: EU-landene går hvert år glip af op imod 1.400 milliarder kroner på grund af multinationale selskabers skattefiflerier. Det er mere end hele EU's samlede budget, lige fra landbrugsstøtte i Frankrig til egnsudvikling i Vestjylland. Men det er ikke kun os, der mister penge på skattely. Udviklingslandene rammes endnu hårdere, når multinationale selskaber ved hjælp af mystiske selskabskonstruktioner fifler med skatten. Det betyder, at nogle af verdens fattigste lande fratages muligheden for selv at investere i hospitaler, skoler og rent vand. Og i sidste ende er det med til at fastholde alt for mange mennesker i fattigdom. […] Men når EU-landene kappes om at sænke selskabsskatten, konkurrerer vi ikke bare med hinanden. Vores kapløb mod bunden er også med til at presse selskabsskatten ned i udviklingslandene. For at stoppe det kan EU fastsætte en mindstesats, som medlemslandene ikke må gå under. Sådan en mindstesats findes allerede på moms. To tredjedele af de danske kandidater støtter forslaget om en fælles europæisk mindstesats for selskabsskatten. […] Valget til EU-Parlamentet handler ikke kun om Europa, men også om de muligheder, vi giver nogle af verdens fattigste lande til at finansiere deres egen udvikling. I Oxfam Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke vil vi gerne opfordre danskerne til at tage noget så gammeldags som solidaritet med ind i stemmeboksene 26. maj - og igen til folketingsvalget, således at vi kan få sammensat både et EU-Parlament og et dansk Folketing, der arbejder for ansvarlig skattepolitik i både europæisk og dansk udviklingspolitik.”
Jyllands-Posten, s. 27; Politiken, s. 6 (10.05.2019)

Handel

USA - luft under vingerne til danske energiløsninger
Niels Hustad Dall-Hansen, senioranalytiker, EKF skriver i en risikoanalyse i Jyllands-Posten at Trump er klar med nye importafgifter, der kan ramme dansk eksport. Niels Hustad Dall-Hansen skriver følgende: ” De økonomiske spåmænd havde forudsagt, at USA's nøgletal ville vise en opbremsning i økonomien i 2019. Men det modsatte skete. Da nøgletallene blev offentliggjort for 1. kvartal 2019, var de overraskende positive. USA's økonomibuldrer fortsat af sted med tårnhøj forbrugertillid, rekordlav arbejdsløshed og en dollar, der er bomstærk i forhold til euroen. Drevet frem af højt offentligt forbrug, ufinansierede skattelettelser og en øget eksport. En amerikansk økonomi tæt på overophedning er også årsagen til, at dansk eksport til USA aldrig har været højere. […] Efter at "The Tariff Man" har eskaleret handelskrigen mod Kina, kommer turen med stor sandsynlighed til EU og Japan, hvor Trump især har set sig vred på bilimporten og landbrugsvarerne. Det kan sammen med en forventning om opbremsning i økonomien komme til at koste på dansk eksport til USA. Det samme sagde man om den danske eksport af grønne løsninger til USA, da den kul- og olieelskende Trump tiltrådte. Men nu er der den hage ved spådomme, at de har det med at tage fejl. […] Den gode nyhed for dansk eksport er, at den klimaforandringsfornægtende præsident, der har trukket USA ud af Paris- klimaaftalen, underkendes af de lokale guvernører. I New York har den demokratiske guvernør Andrew Cuomo sat en række klimatiltag i gang, der skal hjælpe både kontorer, industrivirksomheder og private med at spare på energien. Det gælder alt fra nye bygningsregulativer til hjælp til at finde på mere energibesparende løsninger til at sikre individuel afregning af el, varme og vand i udlejningsejendomme - noget, der ellers ikke har været praksis i USA.”
Jyllands-Posten, s. 15 (10.05.2019)

Institutionelle anliggender

Brexit slår skår i både irsk humor, handel og historie
Irland har kun ét naboland som er Storbritannien. Og når dette ene naboland som er en af verdens største økonomier nu vil ud af den eksisterende handelsordning med EU, har det stor betydning for Irland, der om nogen kommer til at mærke konsekvenserne, især hvis det bliver et såkaldt hårdt Brexit. Irske Andy Edger erkender overfor Jyllands-Posten, at mange irere, ligesom briterne selv, er ved at få nok af at høre om krisemøde efter krisemøde om Brexit og mest af alt bare har brug for en afklaring. Andy bruger ord som ”fascinerende” og ”helt vildt” om de scener, som han og alle andre i flere måneder har kunnet følge med i fra det britiske Underhus, hvor premierminister Theresa May gentagne gange har været på pinebænken, fordi hun ikke har kunnet få sin Brexitaftale med EU godkendt. Ifølge prognoser vil irske arbejdsløshedskøer ved et "no deal"-Brexit vokse med et sted mellem 50.000 og 80.000 personer. Konsekvenserne bliver mindre, hvis det britiske Underhus får vedtaget en Brexitaftale, men der er ingen Brexit-scenarier, hvor Irland går ram forbi, bortset fra hvis Brexit aflyses. I en analyse i Weekendavisen skriver korrespondent Mette Rodgers at efter de britiske konservatives værste lokalvalg i 25 år ser Theresa Mays dage som premierminister ud til at være talte. Mette Rodgers skriver blandt andet: ”En række omstændigheder taler nemlig for, at det alligevel kan vise sig umuligt for den standhaftige May at hænge på meget længere. Den første er erkendelsen i denne uge af, at Storbritannien med sikkerhed vil blive nødt til at deltage i europaparlamentsvalget. Selv hvis de fortsatte forhandlinger mellem regeringen og Labour om Brexit skulle føre til en kompromisaftale, er der ikke længere tid til at få den gennem parlamentet. Det har skabt enorm vrede i Det Konservative Parti, hvor mange profiler åbent har erklæret, at de vil stemme på Nigel Farages nye Brexit-parti. Hvis lokalvalget var slemt, kan Theresa May med andre ord forvente et katastrofevalg den 23. maj. Ifølge den seneste YouGov-måling vil partiet kun få 13 procent af stemmerne, mens Brexit-partiet står til 30 procent. Bliver disse forudsigelser til virkelighed, vil det være svært at tolke det som andet end et krav fra højrefløjens vælgere om en hårdere Brexit-model end den, May allerede har forhandlet på plads, hvilket tilmed vil gøre det sværere for regeringen at indgå et kompromis med Labour om en blødere udtræden. Og er der ikke nogen troværdig udsigt til et tværpolitisk kompromis, forsvinder argumentet for at holde fast i May, så hun kan gøre arbejdet færdigt og føre skilsmissens første fase til ende.
Jyllands-Postens, s. 18-19; Weekendavisen, s. 13 (10.05.2019)

Giv 16-årige stemmeret
I en valgdebat tirsdag luftede socialdemokraten Frans Timmermans ideen om at give stemmeret til 16-årige ved EU-parlamentsvalg. I en kommentar i Information skriver debatredaktør Gry Inger Reiter følgende til dette: ” Når vi flokkes om skoler, rådhuse og sportshaller for at sætte vores kryds den 26. maj og 5. juni, er én ting afgjort på forhånd: De ældre vinder valget, og de unge taber. Det er simpel matematik. Dem, der blev født som en del af de sidste store årgange i 1960'erne, har rundet 50 år. Siden da er der blevet født væsentligt færre børn pr. kvinde. Samtidig er levealderen steget kraftigt. […] Billedet er mere eller mindre det samme i hele EU. Og derfor er det demokratiskvisionært af den socialdemokratiske gruppes (S & D) spidskandidat til posten som formand for EU-Kommissionen, Frans Timmermans, at han foreslog at give stemmeret til 16-årige til europaparlamentsvalg, som han gjorde det i en tv-debat tirsdag aften. At give de 16-årige stemmeret vil styrke vores demokrati - alene idet, at flere vil blive en aktiv del af det. Det var også Valgretskommissionens budskab, da den i 2011 anbefalede at give 16-årige stemmeret. Men de unge mellem 16 og 18 bør også få stemmeret for at undgå, at den demokratiske skævvridning til fordel for de ældre bliver total.”
Information, s. 2 (10.05.2019)

Jeg har skaffet mere grøn dansk strøm i stikkontakterne og skruet ned for Putins gas
Morten Helveg Petersen, spidskandidat for De Radikale til Europa-Parlamentet stiller op i et debatinterview med Jyllands-Posten. Til spørgsmålet om hvad han kommer til at gøre for en forskel for danskerne, hvis han bliver valgt, svarer han: ” Jeg har gjort en forskel i de første fem år ved at arbejde hårdt for den grønne omstilling og klimaet. Der er en direkte forbindelse mellem mit arbejde og mindre CO2-udledning og øget brug af vedvarende energi. Bl.a. har jeg skaffet mere grøn dansk strøm i stikkontakterne i resten af Europa. Og skruet ned for Putins gas. Jeg er blevet kåret til årets energipolitiker i Europa-Parlamentet, så noget har jeg i hvert fald gjort rigtigt. Mange af de resultater betyder øget dansk eksport og flere danske arbejdspladser i de grønne, danske virksomheder.” I forhold til forsvarsforbeholdet mener Helveg at tiden er løbet: ”Vi har brug for at stå stærkere sammen mod truslerne udefra. Putin prøver at destabilisere Europa, og Trump trækker amerikanerne ud af internationale aftaler, så Europa skal kunne mere på egen hånd. Vi ville få bedre og mere forsvar for de samme penge, hvis vi samarbejdede mere på forsvarsområdet. Så ja, det ville klart være i Danmarks interesse,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 29 (10.05.2019)

Jens Rohde: Europa lider af et Titanic-syndrom
I en kronik på Altinget skriver Jens Rohde, afgående medlem af Europa-Parlamentet og folketingskandidat for Radikale blandt andet: ” Europaparlamentsvalget handler ikke om mere eller mindre EU. Rammerne for beslutninger i EU er jo givet i traktaten. Den kunne godt trænge til en revision, men det er ikke noget, Europa-Parlamentet afgør. Valget handler om, hvordan vi skal leve sammen i Europa. Om de rammer, der skal stilles for borgere og virksomheder i en verden, hvor der er fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer. Med andre ord: Hvilke varer skal vi acceptere i vores butikker? Hvor mange tilsætningsstoffer må der være i, og hvordan må virksomheder markedsføre dem? […] Personligt vil jeg tillade mig at stille spørgsmålet: Hvad liberalt er der i konkurrenceforvridning? Mange partier mener ikke, at EU skal regulere på social- og arbejdsmarkedsområdet. Det er et legitimt synspunkt, men så overlader vi alt til konkurrencen om lav skat og lav løn og øvrige omkostninger, fordi vi arver hinandens ulykker i en verden med fri bevægelighed. […] Tryghed er forudsætningen for accept af såvel liberal politik som europæisk politik. Europa er værd at forsvare. Fordi Europa er vores skæbne. Fri bevægelighed og liberalt demokrati er værd at forsvare. At argumentere imod det er at argumentere imod egen livsstil. Det behøver man slet ikke at diskutere.”
Altinget (10.05.2019)

LEA YPI ER VOKSET OP UNDER KOMMUNISMEN I ALBANIEN. HUN TROR STADIG PÅ EN SOCIALISTISK REVOLUTION
Information bringer et interview med Lea Ypi. Hun er født i Albanien, professor i London, dannet af Europa og overbevist socialist. I interviewet bliver hun blandt andet spurgt om, hvad det betyder at være europæer. Hertil svarer hun: “Europa er såvel et geografisk område som en livserfaring baseret på konkrete begivenheder - både politiske og historiske. At være europæer betyder, at man lever med alle de modsætningsforhold, historien medfører, og at man anerkender alle de fejl, vi har begået. Kolonialismen med Europas underkastelse af store dele af resten af verden er et eksempel og samtidig en arv, vi lever med. Men Europa er også et sted, hvor konstruktive kampe er foregået. Hvor frihed blev opnået, og rettigheder for minoritetsgrupper blev vundet. Kampe, der byggede på det åndelige pionerarbejde, som oplysningstidens tænkere udførte. At være europæer er at anerkende disse modsætninger, at kunne rumme både fortidens fejl og dens store fremskridt.” Hun bliver ligeledes stillet spørgsmålet: “Er det EU-Europa, vi har i dag, overhovedet værd at redde?,” hvortil hun svarer: “Europa ser meget forskelligt ud, alt efter hvilket land man befinder sig i. Der er meget ved EU, der ikke fungerer optimalt. Men hvis EU skal bringes til fald, skal det ikke være af et enkelt medlemsland. Brexiter ikke en god løsning for det progressive Europa. Skal EU falde, så skal det være, fordi en række europæiske lande udfordrer de europæiske institutioner og beslutter, at de ikke kan reformeres. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis behøver ende sådan, men vi må gå ind i kampen for at reformere EU. Og kan det ikke lade sig gøre, må der udtænkes alternativer, før man lader det, der allerede står, falde.”
Information, s. 6-9 (10.05.2019)

Messerschmidt: Hvem lagde egentlig mærke til, at det var Europadag?
Morten Messerschmidt (DF) medlem af Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Jeg må indrømme, at jeg ikke skænkede den syntetiske mærkedag en tanke, førend jeg så nogle små, våde EU-flag på en bus. Alligevel hører vi, at aldrig før har danskerne været så glade for EU. Mindst syv ud af ti danskere vil ikke forlade Den Europæiske Union, viser adskillige meningsmålinger, som jeg ingen grund ser til at betvivle. Og selv om danskerne ikke var vidne til det sejpineri, som det britiske folks vej ud af EU er blevet udsat for, ville der formentlig stadig være et flertal blandt danskerne for ikke at bryde med den tilvante tryghed, der følger af 45 års medlemskab af, hvad der dengang i 1972 blev præsenteret som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, altså et økonomisk samarbejde. EU-forsigtighed, ikke EU-begejstring Men jeg tror, at den danske EU-elite tager munden for fuld, når den i sine medier fremstiller danskernes forsigtighed som glæde og begejstring. […] En vigtig afgørelse om indvandring til Danmark er nu undervejs i EU's domstol i Luxembourg. Dommen risikerer at tvinge Danmark til at give ret til familiesammenføring til tusindvis af tyrkere, som ellers har fået afslag ifølge dansk lovgivning. EU-domstolen har allerede antydet et udfald, der går Danmark imod. Det er muligt, at et flertal af danskerne ikke kan forestille sig et Danmark uden for EU, men jeg er overbevist om, at et lige så stort flertal vil blive provokeret af endnu en gang at se dansk lovgivning underkendt nede i EU. Så ønsker de uvilkårligt "Mere Danmark - mindre EU", og så er der ikke andre partier at stemme på end Dansk Folkeparti.”
Altinget (10.05.2019)

SKYGGEPOLITIKERNE
I en undersøgelse, som Voxmeter har lavet, er 1.766 personer blevet bedt om uassisteret at nævne de danske medlemmer af EU-Parlamentet, de kender. hele 64 procent af de adspurgte har svaret, at de ikke kan nævne et eneste af de 13 danske medlemmer. Professor på Københavns Universitet Marlene Wind mener, at resultatet skal tolkes som en syngende lussing til især medierne. ”Jeg vil tillade mig at sige til de vælgere, som synes, at EU er for fjernt og udemokratisk: Så tag lige selv at komme op af sofaen. Jeg er ikke imponeret over den kritik af EU's manglende legitimitet, når folk ikke gider at google, hvem der sidder i parlamentet,” lyder det fra Marlene Wind til B.T. Metro. De Radikales spidskandidat, Morten Helveg Petersen, mener også, at størstedelen af skylden ligger hos medierne. Men han tilføjer dog, at store dele af EU-stoffet er teknisk, og at parlamentarikerne skal blive bedre til at skære budskabet, så folk kan forstå det.
B.T. Metro, s. 11 (10.05.2019)

Slut med lakridspibehistorier
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, Margrethe Vestager, EU’s konkurrencekommissær, Connie Hedegaard, formand for Concito og tidligere klimakommissær, Vincent Hendricks, professor ved Københavns Universitet, og Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet, følgende: ”Der findes nærmest ikke den fødevare, som EU ikke er blevet anklaget for at ville forbyde. Krumme agurker, kanelsnegle og kebab har alle fået danskerne til hidsigt at tale om overregulering og EU-bureaukrater. Som vi ved i dag, viste historierne om de omdiskuterede fødevarer langtfra den fulde sandhed. Alligevel formåede de hver især at overtage dagsordenen i EU-debatten. Derfor er vi bekymrede. De ophedede diskussioner om krumme agurker og lakridspiber fandt allerede sted, før vi for alvor begyndte at tale om fake news og russisk indblanding i demokratiske valg. Hvad kan det så betyde for debatten om EU, at vi nu står over for troldehære og en hvirvlende masse af fordrejede sandheder på nettet? […] Derfor kommer vi her med en opfordring til alle, både pro-europæere og EU-skeptikere: Lad os holde EU-debatten sober og saglig. Så kan vi sammen være med til at sikre, at vi danskere er ordentligt klædt på til at tage stilling, når vi står i stemmeboksen den 26. maj. […] Så lad os få en visionær og idérig EU-debat, der har rødderne dybt begravet i fakta. Vi er klar! På hvert vores område brænder vi for at diskutere, hvordan vi sammen i Europa kan arbejde for fortsat at sikre fred, at tæmme internettets faldgruber og for en grønnere fremtid. Derfor er vi gået sammen med Europabevægelsen i en kampagne, der skal opkvalificere debatten op til valget. Her giver vi hver vores bud på, hvad vi i Danmark får ud af at arbejde sammen med vores europæiske naboer.”
Weekendavisen, s. 14 (10.05.2019)

Interne anliggender

Aktivist: Franskmænd har hverken tillid til staten, EU eller hinanden
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forsøger at overvinde den tillidskløft, som åbnede sig med de gule veste. De gule veste rettede især deres vrede mod Emmanuel Macron som den forhadte inkarnation af den franske stat. EU var mindre i skudlinjen, og flere bestræbelser på at danne gule lister til europa-parlamentsvalget gik ikke, på grund af især intern splittelse og massiv kritik fra de øvrige gule veste, som mente, at det var at give efter for det institutionaliserede politiske spil. "Jeg vil ikke ud af det europæiske samarbejde. Vi har brug for EU, for Frankrig kan ikke klare sig selv i den internationale konkurrence. Men EU er især blevet dannet for at gavne de store virksomheder. Det er dem, der har fordel af det store europæiske marked. De høje herrer i EU tænker mindre på almindelige mennesker. Det er det, der er galt,” lyder det fra Thierry Reyne, der iført en gul vest fra første dag var med til at besætte de franske rundkørsler.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (10.05.2019)

De Radikale angriber Løkkes europapolitik
For et år siden holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen en tale i København, hvor han anslog den mere positive EU-tone, som han siden har fastholdt. “Lad os holde op med at give EU skylden, når noget ikke går vores vej. I et samarbejde mellem 28 lande er det et fælles ansvar at nå til kompromiser og svære beslutninger. Også på områder, hvor vi ikke ser ens på tingene,” lød det blandt andet i talen. Og man kan sagtens sige begge dele, svarede Løkke torsdag på spørgsmålet om, hvilken EU-linje regeringen egentlig har. “Det er den, jeg lancerede for et år siden. Jeg skød gang i en debat, hvor der siden har været mere end 100 møder. Europa står højere i danskernes bevidsthed i dag, og der er stor positivitet omkring EU. Og det er godt. Så skal der også være fairness i det. Det har jeg aldrig lagt skjul på. Og den publikation omfavner den frie bevægelighed. Jeg fører valgkamp derhjemme over for en konkurrent (Socialdemokratiet, red.), som for nylig sagde, at man skal tage et opgør med den frie bevægelighed. Det skal vi ikke,” siger Lars Løkke Rasmussen. Han glæder sig over, at Danmark sammen med en gruppe af andre lande i sidste måned fik bremset en lovændring i EU, der ville have givet udenlandske ledige dagpengeret fra dag et i Danmark.
Jyllands-Posten, s. 17 (10.05.2019)

Den populistiske dandy
Weekendavisen bringer en artikel om en ny nationalkonservativ stemmesluger, der er dukket op i Holland. Forum voor Democratie (FvD) står til at blive det største parti ved Europaparlamentsvalget. FvDs succes skal i høj grad tilskrives den unge frontfigur, 36-årige Thierry Baudet, der spiller på internationale tangenter og fører sig frem med charme, veltalenhed og et nydeligt look. Han vil ruske op i den politiske elite og har markeret sig med kritik af indvandring, Hollands EU-medlemskab og snakken om klimaforandringer. Og intet ser ud til at bremse FvDs fremmarch forud for valget til Europa-Parlamentet, der i Holland bliver afviklet 23. maj. Meningsmålinger spår, at partiet vil få fem ud af Hollands 26 sæder i Bruxelles og for anden gang blive den største stemmesluger. Baudet har fra starten sagt, at Holland skal ud af EU. Men i takt med at gamle liberale vælgere kommer til, er der blødt lidt op. Nu taler partiet om at forandre systemet indefra og overvejer at tilslutte sig Europa-Parlamentets højreorienterede gruppering ECR, der blandt andet tæller Polens regeringsparti Lov og Retfærdighed.
Weekendavisen, s. 12 (10.05.2019)

Klima

Pernille Weiss om klimaudfordringen: Vi kan ikke vende supertankeren i morgen
Pernille Weiss Spidskandidat til Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ” Vi kan og skal gøre rigtig meget for klimaet på europæisk plan - det er en bunden opgave, og den bliver ikke mindre i årene fremover. Derfor er det umuligt at koge det ned til én enkelt opgave. Men jeg vil sige, at det bliver helt afgørende for det kommende Europa-Parlament, at der bliver sat handling bag ordene. Det forventer borgerne i Europa - ikke mindst de millioner af unge, som har kastet sig aktivt ind i kampen for at redde klimaet. Så vi skal være ambitiøse - men også realistiske. […] Der er rigtig mange faktorer, som spiller ind - fra råvarer, produktionsforhold og energiforbrug til transport og genanvendelse. Det nytter jo ikke noget at købe en økologisk dyrket appelsin, hvis den er blevet transporteret jorden rundt med fly. Forbrugerne efterspørger i stigende grad information om de produkter, de køber - og her kan EU være med til at skabe et fælles sprog for bæredygtighed. […] EU bør lægge en klog afgift på miljøskadeligt flybrændstof, så vi stimulerer flyselskaber og firmaer, som arbejder med brændstof, til at udskifte de CO2-skadelige brændstoffer med mere bæredygtige løsninger, Også her er kombinationen af pisk og gulerod vejen frem. […] Vi skal handle - ellers svigter vi vores opgave som ansvarlige politikere. Klimakrisen kan kun løses i et europæisk samarbejde, og jeg glæder mig til at give Danmark og klimaet en afgørende stemme i EU.”
Altinget (10.05.2019)

Migration

Soldater gør det ikke alene, hvis EU vil styrke sin forsvarsvold i Sahara
Den tyske kansler Angela Merkel tager jævnligt til Vestafrika for at tjekke, hvordan Europas ydre forsvarsvold mod migranter har det. Information skriver at Merkels besøg denne gang blandt andet var et visit i den 120 personer store stab i EU's kapacitetsbyggende mission (EUCAP), som er et europæisk samarbejde om uddannelse af lokale politistyrker, i dette tilfælde nigerske styrker. ”Det er nødvendigt med en veludstyret politistyrke i lyset af problemerne med illegal migration og ikke mindst narkotikahandel og våbenhandel, fordi smuglere i dag er teknisk meget veludstyrede,” siger Merkel under sit besøg. På det overordnede plan går det godt med at holde menneskesmuglerne stangen. Niger har fået standset trafikken på ørkenvejene, så migrantstrømmen igennem landet ifølge Europa-Parlament er faldet fra 330.000 i 2016 til omkring 10.000 i 2018. Men strømmen af håbefulde migranter sydfra og ind i Sahelregionen fortsætter. ”Jeg er bekymret for, hvad der skal ske med de mange unge og de bristede drømme om Europa. Problemerne hober sig jo op, og det mærker vi tydeligt i vores daglige arbejde,” siger Susanne Møller Andersen, der samarbejder med lokale myndigheder i modtagecentre for returnerede migranter fra de nordlige dele af landet. Selv om europæiske donorer med Tyskland i spidsen fortsætter med at give økonomisk støtte til den hårde ende af indsatspaletten, er der flere eksperter der tvivler på, om Vestafrika overhovedet kan stabiliseres.
Information, s. 8-9 (10.05.2019)

Sikkerhedspolitik

Løkke er ikke klar til at give sig på EU-krav fra DF
Berlingske skriver, at Dansk Folkeparti nu stiller som en forudsætning for at støtte den næste regering - rød eller blå - at danskerne ikke skal til stemmeurnerne om EU-forbeholdene. Men den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke klar til at bøje sig på et centralt EU-krav fra DF. Det sagde Løkke ved ankomsten til et uformelt topmøde med sine EU-kolleger i den transsylvanske bjergby Sibiu i Rumænien i går. “Jeg har stadig den grundholdning, at vi er nødt til at diskutere rækkevidden af de danske forbehold. Specielt forsvarsforbeholdet er en udfordring for os,” sagde statsministeren og tilføjede: “På den ene side opruster vi med flere penge til det danske forsvar. Vi vil gerne passe på Europa, og opstår der så situationer, hvor man bruger EU til at lave en stabiliserende indsats i nogle af de lande, der ellers ville skabe et migrationspres på Danmark og på Europa, kan vi pludselig ikke deltage. Det synes jeg er uhensigtsmæssigt. Jeg insisterer på retten til at have det synspunkt.” I en kommentar i Berlingske, skriver avisen debatredaktør, Pierre Collignon, blandt andet: “Dansk Folkeparti flirtede længe med tanken om, at Danmark skulle kastes ud i en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab ligesom den britiske afstemning i 2016, men den idé blev opgivet i januar, fordi meningsmålingerne viser, at danskerne bakker op om EU i stort tal. [...] Nu kræver partiet, at den næste regering skal garantere, at der IKKE må holdes folkeafstemning om nogen af de danske EU-forbehold i løbet af den kommende regeringsperiode - og på samme tid love, at regeringen ikke lader Danmark tiltræde EU’s bankunion uden en forudgående folkeafstemning. [...] Når mange danskere faktisk gerne vil af med forsvarsforbeholdet, er det for Dansk Folkeparti ikke et folkeligt ønske, man behøver at forholde sig til.”
Berlingske, s. 15, 35 (10.05.2019)

Udenrigspolitik

EU beder Iran om at bevare atomaftale
EU og tre af de europæiske lande, der har indgået atomaftalen med Iran tilbage i 2015, opfordrer iranerne til fortsat at overholde aftalen. Kristeligt Dagblad skriver at landende giver udtryk for dyb bekymring, efter at Iran har meddelt, at det vil trække sig fra dele af aftalen. Det skriver EU's udenrigschef, Fede-J rica Mogherini, i en fælles udtalelse med udenrigsministrene fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland. I udtalelsen skriver de fire europæiske ledere, at de "beklager genindførelsen af sanktioner" fra USA's side men de understreger, at de fortsat står fast på atomaftalen og dens indhold, herunder "at hæve sanktionerne til gavn for det iranske folk". I meddelelsen hedder det, at EU fortsat vil forsøge at "muliggøre fortsættelsen af lovlig handel med Iran" trods de amerikanske sanktioner. Jyllands-Posten leder skriver ligeledes om Iran: ” Ingen kan påstå sig overraskede efter meddelelsen om, at Iran nu træder tilbage fra centrale dele af atomaftalen fra 2015. Siden USA's præsident Donald Trump i fjor besluttede ikke at forlænge suspensionen af sanktionerne mod Iran, har det kun været et spørgsmål om tid, før præstestyret ville trække sig fra aftalen. Sanktionerne, der effektivt forhindrer Iran i at afsætte olie på verdensmarkedet, har bragt den iranske økonomi på randen af kollaps, fordi strømmen af petrodollars er tørret ud, og fordi udenlandske investorer har trukket sig fra landet, da de ikke vil risikere at blive set som sanktionsbrydere af de amerikanske myndigheder. Siden den amerikanske beslutning har de øvrige parter - Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina - forsøgt at opretholde aftalen, men da det økonomiske mincitament til at honorere aftalen er forsvundet for Iran, kan alle se, at atomaftalen er en illusion, hvis USA ikke står bag den. […] Selvsagt har Storbritannien, Frankrig og Tyskland intet andet valg end at genindføre de skrappest mulige sanktioner mod Iran og få resten af EU-landene med. De burde have stået last og brast med USA, da præsident Trump besluttede ikke at opretholde suspensionen af sanktionerne, men er blevet fanget af den kræmmermentalitet, der i alt for høj grad gennemsyrer europæisk udenrigspolitik. Dårligt nok var atomaftalen indgået, før ministeranførte handelsdelegationer fra EU-lande hastede til Teheran for at få del i strømmen af petrodollars. Når valget står mellem principper og profit, har europæiske politikere alt for ofte valgt det sidste, hvilket præstestyret nu atter forsøger at spille på. Revolutionsgarden, der af USA klassificeres som en terrororganisation, sidder lammende tungt på Irans recessionsprægede økonomi, som er kendetegnet ved udbredt korruption, høj arbejdsløshed og inflation samt stor fattigdom. Der eksisterer kun ét svar fra Vesten: Benhårde sanktioner.” Selvom Irans beslutning om at trække sig fra dele af den atomaftale, landet i 2015 indgik med USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, var ventet har meddelelsen, ført til en intensivering af det storpolitiske drama, der allerede var under opsejling. Weekendavisen skriver at beslutningen om at droppe dele af atomaftalen kommer et år efter, at præsident Donald Trump omtalte aftalen som ”en historisk katastrofe” og efterfølgende trak USA ud af den. USA har siden påført Iran hårde økonomiske sanktioner og føjet Irans revolutionsgarde til den amerikanske liste over terrororganisationer. Meir Javedanfar, der til daglig underviser på Det Tværfaglige Center i Herzlia i Israel mener, at EU bør fortsætte sin samhandel med Iran og samtidig forsøge at overtale Donald Trump til at værne om atomaftalen. Sidste år i maj kritiserede EU, USA for at træde ud af atomaftalen, og siden da har unionen forsøgt at redde ordningen. Men de seneste erklæringer gør projektet vanskeligere for EU. ” Europæerne står over for et smertefuldt dilemma,” skriver klummeskribent Jonathan Freedland i The Guardian.
Jyllands-Posten, s. 24; Kristeligt Dagblad, s. 7; Weekendavisen, s. 11 (10.05.2019)

Økonomi

En travl maj for verdensøkonomien
I en risikoanalyse i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, direktør, Lundgreen’s Capital at maj måned skal vise, hvor robust finansmarkederne er, eftersom handelsstriden mellem USA og Kina er ved at blusse op igen samt valget i Indien og EU-valget. Lundgreen skriver blandt andet: ” Kinas vicepremierminister, Liu He, er rejst til Washington med ønsket om at forhandle videre om den amerikansk-kinesiske handelskrig. Man kan næsten fornemme, hvordan finansmarkederne kloden rundt holder vejret, for ingen ved, om der overhovedet er nogen i Washington, der vil tale med Liu He. […] Konflikten mellem Indien og Pakistan i februar sendte dog formentlig vælgertilslutningen tilbage til premierminister Narendra Modis BJP-parti. Min vurdering er, at Kongrespartiet med Rahul Gandhi i spidsen ikke har fået mobiliseret vælgerne i så stor stil, at det bliver en trussel for Modi. Dermed vil jeg forvente, at den økonomiske politik bliver videreført, som den har været gennem de seneste fem år. Premierminister Modis engagement er stort, men resultaterne er langtfra blevet, som det han lovede vælgerne ved seneste valg. […] I Europa nærmer EU-valget sig med hastige skridt, og som en valgoptakt er der knas med Italiens budget igen. Man skal ikke undervurdere meldingen fra EU-Kommissionen, der tirsdag offentliggjorde, at budgetunderskuddet i 2020 formentlig bliver 3,5 pct. af bnp, hvilket i givet fald vil være det største underskud gennem ca. 10 år. […] Det kan nå at blive et tema i EU-valgkampen, men i finansmarkedet forventer jeg, at det helt sikkert kommer på dagsordenen efter valget. Der begynder EU-Kommissionen at se på budgetterne for næste år, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis kreditvurderingsbureauerne også nøje følger den italienske økonomis udsigter for 2020. […] USA er spejlbilledet af der, hvor jeg indledte, idet handelsstriden med Kina bliver det dominerende tema i finansmarkedet nogle dage, måske uger frem. Ser man bort fra den faktor, er det forståeligt, at den amerikanske præsident har en vis selvtillid, idet USA's økonomi hele tiden har det bedre, end finansmarkedet forventer. Der vil være et fortsat pres på økonomien i nedadgående retning, men jeg fastholder min vurdering, nemlig at den amerikanske økonomi er mere robust, end finansmarkedet umiddelbart indregner. Særligt arbejdsmarkedet er fortsat meget stærkt, industriproduktionen mener jeg er overraskende solid, men en dag vil den give efter som i Tyskland og Indien.“
Jyllands-Posten, s. 16 (10.05.2019)