Fredag den 10. marts

EU i dagens aviser

10. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Genvalg af Donald Tusk
Genvalget af Donald Tusk fylder meget i dagbladene i dag. Kristeligt Dagblad skriver, at Donald Tusk er genvalgt som EU-præsident, og med opbakning fra alle lande, dog med undtagelse af hans hjemland Polen. Dermed er det første gang, at en kandidat har vundet en toppost i EU-regi uden, at være støttet af sit hjemland, det skriver Altinget torsdag. Berlingske og Jyllands-posten skriver, at 27 ud af 28 EU-lande ønskede, at Donald Tusk skulle fortsætte frem til december 2019, som formand for topmøderne i Det Europæiske Råd. Den polske premierminister, Beata Szydło stemte imod Tusk, som den eneste. På baggrund af modstanden fra Polen, ser landet nu stadig mere isoleret ud i EU. Polen er allerede involveret i et opgør med EU-kommissionen, efter et forsøg på at stække forfatningsdomstolen. BT skriver, at Jaroslaw Kaczynski, leder af regeringspartiet PiS, mener, at genvalget af Donald Tusk tydeligt viser, at EU domineres af Tyskland. Information skriver, at Danmark klart støtter en ny periode med Donald Tusk, i en tid hvor EU har været ramt af flere kriser, det oplyste Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han ankom ved EU-topmødet. Politiken skriver, at nyheden om genvalget af Donald Tusk udløste polske trusler. I en kommentar fra Warszawa sagde PiS' talskvinde, Beata Mazurek: ”Dette vil ikke længere være en union, der står samlet.” Flere landes ledere har hurtigt svaret igen ved, at sende deres støtte til Donald Tusk, og præsident François Hollande sagde: ”Jeg kan ikke se, hvordan et land kan gå imod en udnævnelse, som alle andre ønsker. Vi har tværtimod brug for et EU, der står forenet og samlet.” Endeligt skriver MetroXpress, at Polens premierminister, Beata Szydlo på et pressemøde i aftes sagde, at hun ikke vil godkende det slutdokument fra gårsdagens EU-topmøde. Polens premierminister mener, at der er tale om et veto med grundlag i en ret, som alle EU's medlemslande har. Det står endnu uklart hvilke konsekvenser et sådan veto kan få.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7; Altinget, torsdag; Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 10; BT, s. 14; Information, s. 7; Politiken, s. 13; MetroXpress København, s. 15; MetroXpress, s. 4

Institutionelle anliggender: EU's fremtid
På trods af, at Europa står overfor store udfordringer i den nærmeste fremtid, oplever væksten positive tendenser. I en debat på Altinget skriver Morten Helveg Petersen (R) og Cecilia Wikström (Alde/Sverige), medlemmer af Europa-Parlamentet, at EU står ved en korsvej. Den udtalelse kommer på baggrund af det seneste udspil til et nyt fælleseuropæisk asylsystem, der blev præsenteret torsdag. På baggrund af krisen fremsatte EU-Kommissionen en ny asylpakke sidste år, og siden har Europa-Parlamentet forsøgt at forbedre den. Helveg Petersen og Wikström mener derfor, at EU skal skabe et mere retfærdigt system, hvor asylsøgere sikres en ordentlig asylproces. EU skal sørge for bedre forhold. På Altinget torsdag siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at EU står i en skæbnetime. EU-Kommissionen udsendte i sidste uge et fremtidspapir, hvor forskellige scenarier for EU-samarbejdet blev udpenslet. Lars Løkke Rasmussen udtalte, at Danmark i høj grad var tilhænger af fleksibilitet, men sagde samtidig: ”Når det er sagt, så håber jeg jo, at Europa holder tættest muligt sammen om det, der betyder noget.” I en debat i Weekendavisen skriver Uffe Østergård, professor i europæisk og dansk historie ved CBS, at det efter valget af Trump og ikke mindst Brexit står klart, at perioden 1492-1992 var den historiske parentes, hvor Europa dominerede i verden. Nu er det Kina der dominerer, hvor selv middelklassen i den fjerne provins, har højere levestandard end mange europæere. Derfor må Europa se i øjnene, at europæerne ikke længere kan diktere normerne i verden. Weekendavisen skriver, at den amerikanske analytiker og kommentator James Kirchicks nye bog, med den sigende titel The End of Europe, ikke giver grund til meget optimisme. Han mener, at ”Europa” er blevet et dirty word, og samtidig mener han, at Obama bærer skylden for EU's mulige kolaps. Han siger: ”Og du kan give Obama skylden for den potentielle ødelæggelse af EU, for han lod Syrien udvikle sig til dette enorme problem, ignorerede det, og gav dermed russerne en invitation til at intervenere. Det ville blive deres Vietnam, lød det, men det er ikke ligefrem endt sådan. Det ledte til denne massive exodus, som kan ende med at ødelægge EU ved at få den sociale fred i Europa til at bryde sammen og styrke disse højreradikale partier.” Han er fortaler for, at Europa igen skal være det vigtigste fokus for udenrigspolitikken i USA, og afslutter: ”Men USA har aldrig udrettet noget virkelig vellykket i verden uden Europa.” Bogen afslutter med forslag til hvordan, at EU skal komme ud af krisen. Der er dog optimisme at spore i EU, det skriver Børsen. Torsdag skruede Mario Draghu, ECB-chefen, op for optimismen. ECB forventer en vækst på 1,8 procent i år, og 1,7 procent i 2018.
Kilde: Altinget, fredag; Altinget, torsdag; Weekendavisen, s. 13, 15; Børsen, s. 24, 25;

Institutionelle anliggender: Globalisering
Globalisering og frihandel er i dag vigtige emner i dagbladene, og præcis hvad der kan sikre EU's fremtid diskuteres. I en debat i Berlingske skriver Jyrki Katainen, næstformand EU-Kommissionen og Elżbieta Bieńkowska, kommissær med ansvar for det indre marked og industri, EU-Kommissionen, at EU økonomi er under pres efter flere politiske kriser. Aldrig før har frihandel været ligeså diskuteret, og flere sætter spørgsmålstegn ved denne. ”Lad os huske på, at globaliseringen har sikret verdens svageste økonomier store fordele, og ikke mindst skaffet millioner af arbejdspladser,” skriver de i debatten. Samtidig har globaliseringen skabt udfordringer, men ideen om at holde udlændinge ude, og kun støtte egne industrier vil ende katastrofalt for langt de fleste. Derfor er investeringer fra både EU-landene og udefra afgørende, da løsningen ikke protektionisme, men åbenhed. Jyllands-Postens leder skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), oplyser at Danmark på baggrund af Brexit vil få brug for nye alliancer. Han mener, at Danmark skal være åbne og søge dialog. Særligt forholdet til Tyskland er vigtigt, specielt hvis EU ender med at fortsætte med forskellige hastigheder. Dermed vil Tyskland blive en livline for Danmark ind I euroklubben og til hjertet af samarbejdet I EU. Pernille Vermund, partiformand hos Nye Borgerlige, skriver i en debat i Børsen, at partiet med deres politik vil kunne forsvare Danmark mod globaliseringens udfordringer. Partiet vil fri af EU's centralisering, og ønsker at handle frit med med hele verden. EU repræsenterer den region med lavest vækst de seneste ti år, og det skyldes en manglende åbenhed overfor vækstregionerne.
Kilder: Berlingske, s. 15, 18; Børsen, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Valg i EU
Flere afgørende valg står for døren i EU, og særligt Holland trækker imod EU. Jyllands-Posten skriver, at der er få EU-positive stemmer i Holland. Geert Wilders mener, at Holland skal ud af Den Europæiske Union, og noget tyder på at Trump og Brexit har vækket befolkningen i Holland. Det mere pro-europæiske parti D66 står for åbenhed over for verden men personlig frihed i landet, og i de seneste målinger står partiet til at få 12 procent af stemmerne. De kan derfor få en vigtig rolle. Wilders Sjoerd Sjoerdma, udenrigsordfører D66, siger: ”Jeg er ikke stor fan af undtagelser. Men EU skal være bedre til at levere resultater. I dag ser folk to ting, når de ser på EU: et bureaukratisk, delvist udemokratisk rod i Bruxelles. Og et EU, som ikke tackler de vigtige emner - som flygtningekrisen - og bidrager til at skabe flere job. Det skal laves om, og lige nu står EU i et vadested, hvor det kan gå begge veje.” Information skriver, at ingen anden politiker har haft mere indflydelse end Wilders. Hollands valg vil blive den store prøve for den højrepopulistiske bevægelse i landet. Weekendavisen skriver også, at Geert Wilders vil være den største vinder efter valget i Holland, uanset det egentligt resultat. De andre partier har nemlig taget hans dagsorden til sig. Også valget i Frankrig ligner en højrepopulistisk sejr, og en kommentar i Information skriver, at en sejr til Le Pen ikke kan udelukkes. En blanding af person skandaler, russisk hacking, misinformation og en lav valgdeltagelse kan føre til en Le Pen sejr. Som næststørst økonomi i eurozonen og medgrundlægger af det europæiske projekt og Frankrig en grundsten i Vesten. Overtager Le Pen magten, så vil landet svæve på kanten af illiberalisme. I en leder, skriver Berlingske, at der er god grund til at håbe og satse på at den næste præsident i Frankrig er en tilhænger af liberalt demokrati, frihandel og ikke mindst EU.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Information, s. 10, 15; Weekendavisen, s. 9; Berlingske, s. 36

Interne anliggender: Menneskerettigheder
EU-landenes arrestaftale er tæt på sammenbrud, og det er mens at østeuropæiske kriminelle kan flygte til Vesteuropa uden af blive straffet. Weekendavisen skriver, at EU-domstolen har anerkendt, at forholdene i nogle EU-lande er så dårlige, at man ikke uden videre kan sende kriminelle tilbage. Det kan nemlig være i strid med menneskerettighederne. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, lektor ved Syddansk Universitets juridiske fakultet, siger: “EU-domstolen siger, at EU-landenes domstole skal være forsigtige med at udlevere, hvis der er bestyrket mistanke om, at menneskerettighederne kan blive krænket.” Dette hul i arrestordren kan få store konsekvenser for EU's samarbejde. Men direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er dog ikke enig i, at arrestaftalen er tæt på sammenbrud, han siger: “EU-domstolen har brudt med princippet om gensidig anerkendelse, men dens udgangspunkt er stadigvæk, at EU-landene skal anerkende hinandens afgørelser.”
Kilde: Weekendavisen, s. 1, 3

Udenrigspolitik: Balkan
Bekymringen stiger på Balkan, og EU er usikre på hvor meget de skal engagere sig. Weekendavisen skriver, at bekymringen på Balkan stiger, og det er mange år efter, at krigshandlingerne er afsluttet. Udfordringen består i, at EU skal beslutte sig for niveauet af involvering. Balkans mulighed for medlemskab af EU synes forsvundet, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, afviste da også i 2014 af denne mulighed var tilstede. Men EU's tøven skaber frustration, og det underbygger den allerede eksisterende kritik af manglende handlekraft fra EU's side. Jyllands-Posten skriver, at spændingerne tager til på Balkan. Visionen om, at skabe et fredeligt Balkan er markant svækket, og fremtiden som EU medlemsland synes forsvundet. Joerg Forbrig, seniorprogramchef for Central- og Østeuropa i tænketanken German Marshall Fund, siger: “Der er et problem med forsømmelse fra EU's side. I næsten 10 år har EU været fokuseret på sine egen interne problemer. Eurokrisen, flygtningekrisen og det mislykkede forsøg på at reorganisere EU under Lissabon, hvilket har betydet mindre fokus på regioner som Balkan og Ukraine. Det ser vi nu resultatet af.” Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), sagde under topmødet torsdag, at Europa skal engagere sig, og det er både moralsk og politisk.
Kilder: Weekendavisen, s. 1, 10; Jyllands-Posten, s. 10;

Migration: Flygtningepolitik
Bruxelles ønsker at tvinge EU-landene, også de østeuropæiske, til at tage flere flygtninge. Det skriver Weekendavisen. Det skal ikke være muligt, at nægte at tage imod flygtninge. Det skal koste landene dyrt ikke at deltage i at løfte byrden, og prisen skal være 250.000 euro per ansøger. Cecilia Wikström medlem af Europa-Parlamentet, siger: “Kommissionens forslag sætter en pris på hovedet af hver asylansøger, og det er forkert. Men vi har brug for en form for sanktioner for at få de østeuropæiske lande til at tage imod flygtninge. Disse lande modtager flere EU-midler end andre lande, og derfor foreslår jeg, at vi tilbageholder EU-midler til dem, indtil de tager deres andel af asylansøgerne.” Netop som denne melding kommer, skriver Altinget torsdag, at bekymringen over flygtningekrisen er ved at mindske. Det er dog stadig det vigtigste emne, som vælgerne fortsat ønsker, at EU skal fokusere på. Emner som Brexit, økonomisk assistance til EU-lande og forbrugerbeskyttelse ligger langt nede på listen.
Kilder: Weekendavisen, s. 7; Altinget, torsdag.

Økonomi: Vækst
Det økonomiske opsving oplever positive tendenser, og Den Europæiske Centralbank (ECB) har også en øget tro på væksten. Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at ECB nu hæver forventningerne til væksten i 2017 og 2018. Således forventer ECB en vækst på 1,8 procent i 2017, og 1,7 procent i 2018. I en kommentar i Børsen skriver Thomas Thygesen, cand.polit., cheføkonom, at ECB er ved at vinde slaget om europæisk vækst. Diverse tillidsbarometre peger i en positiv retning i Europa, og folk er ved at genvinde tilliden til væksten. Berlingske og Jyllands-Posten skriver også, at ECB leverede en positiv impuls til C20 Cap-Indekset. Børsen skriver, at det bliver ECB-chefen, Mario Draghi, som bestemmer hvor længe virksomhederne i Danmark skal betale bankerne for, at passe på deres overskud. Jyllands-Posten skriver, at Mario Draghi, ECB-chefen, fastholder det rekordlave rente niveau på minus 0,4 procent. Børsen skriver, at ECB møder kritik fra Tyskland efter, at banken har besluttet at fastholde den rekord lave renteniveau. Liana Buchholtz, direktør for VOB, en sammenslutning af Tysklands mange offentlige kontrollerede sparekasser, siger: “Det øger de risici, der er forbundet med bankens pengepolitik." Også medlem af Europa-Parlamentet for CDU, Markus Ferber, er enig med tyskernes kritik og siger: “den europæiske inflation stiger, og økonomien vokser stærkt. Det er et perfekt tidspunkt for Mario Draghi at vise lidt mod, trangen til billige penge er blevet en afhængighed, der må stoppes nu". Men afhængigheden vil blive fodret året ud.”
Kilder Berlingske, s. 17; Jyllands-Posten, s. 12, 16 Børsen, s. 2, 24, 25;

Andre EU-historier:

Interne anliggender: Nedskæringspolitik
Nedskæringspolitikken er blevet en undskyldning for EU og finanspagten. Det mener Søren Rønhede cand. mag., som i en debat i Information skriver, at Liberalisterne og Enhedslisten forklarer nedskæringspolitikken med, at EU kræver det. Han mener dog, at EU giver mulighed for at føre anderledes politik. Han mener ikke, at EU nødvendigvis forhindrer staterne i at bruge finanspolitikken til at imødekomme lavkonjunktur. Det kan sagtens opnås, ved at øge udgifterne for staten. EU er altså ikke synderen, derimod er det den liberalistiske magtovertagelse. EU kan ikke tilskrives alt ondt.
Kilde: Information, s. 14

Interne anliggender: Schulz rokker Merkels trone

I en kronik i Børsen skriver journalist og kommunikationsrådgiver Uffe Gardal, at de tyske socialdemokrater pludselig har fået en ny leder og han er populær. ”Martin Schulz er et kendt navn i Europa. Han har de seneste fem år været formand for Europa-Parlamentet, og for tre år siden prøvede han at blive formand for EU-Kommissionen, hvilket dog ikke lykkedes. Posten gik til den borgerlige Jean-Claude Juncker. Nu vil Schulz så være forbundskansler, og man kan ikke udelukke, det vil lykkes ham, efter næsten konstant tilbagegang for partiet siden årtusindskiftet,” skriver Gardal. Schulz rokker ved Merkels trone og siden hans kandidatur blev annonceret, er SPD gået kraftigt frem.
Kilde: Børsen, s. 4

Landbrug: Højt forbrug af medicin truer bekæmpelsen af MRSA-bakterien
Berlingske skriver, at der i øjeblikket diskuteres hvordan vi kommer den hurtigt spredende bakterie til livs blandt politikere og eksperter. Enhedslisten kræver handling og i EU ligger der et forslag om at forbyde markedsføring af lægemidler med zink. Den Europæiske Lægemiddelagenturs komité har indstillet det til EU-Kommissionen. Der er dog ikke truffet en afgørelse indtil videre og både SF og Enhedslisten ønsker, at Danmark går foran ved at skrive zinkreduktionen ind i handlingsplanen for MRSA.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Totalsvindel kan udløse milliardbøde til Storbritannien
Ifølge EU har Storbritannien gjort så lidt for, at forhindre toldfusk og falsknerier fra kinesiske eksportører, at briterne nu kan stå over for en EU-bøde på op mod 15 milliarder kroner. Det skriver Berlingske. Ifølge BBC har en efterforskning, på vegne af EU's kontor til bekæmpelse af svindel kaldet OLAF, vist at tøj og sko er eksporteret til EU's indre marked via Storbritannien, og sat til alt for lav en toldbetaling på baggrund af forfalskede kvitteringer. Berlingske skriver, at EU's anti-svindelenhed vurderer, at EU de seneste tre år er gået glip af afgifter for et beløb svarende til bødekravet - penge, der ellers ville have bidraget til EU's budget. Det er nu op til EU-Kommissionen om det vil følge opfordringen, og udstede en bøde til Storbritannien.
Kilde: Berlingske, s. 17

Klima: Forurening af danske farvande
Information skriver, at EU-Domstolen har anlagt en sag mod Tyskland med påstand om, at Tyskland har forsømt at leve op til et EU-direktiv, som skal beskytte vand mod udledning af nitrat fra landbruget. Forureningen af både grundvand og overfaldevand er i nogle områder forværret, særligt omkring Østersøen, og den fortsætter ind i de danske farvande og gør det sværere for Danmark at leve op til miljøreglerne. I 2012 afleverede Tyskland en rapport, som præsenterede nogle tiltag, som skulle rette op på problemerne, men ifølge EU-Kommissionen var det langt fra nok. En dom mod Tyskland kan få betydning for Danmark, hvis det viser sig, at den danske landbrugspakke fra 2015 fører til øget nitratudledning i Danmark. Så risikerer Danmark måske også en dom, skriver Information. I en debat på Altinget skriver Morten Høyer og Niels Peter Nørring hhv. direktør og områdedirektør, Landbrug & Fødevarer, at grundvandets tilstand vurderes hvert 6. år, hvor de 402 danske grundvandsforekomster tilstandsvurderes og de 17 grundvandsforekomster, der senest er indberettet som værende i ringe tilstand i forhold til nitrat, udgør 2 procent af det danske grundvandsvolumen. 2 procent er en meget beskeden andel og Miljøstyrelsen har valgt, at følge EU's vejledning på området. Desværre har de tilsidesat en meget central del af vejledningen, og derfor efterlades offentligheden og EU-Kommissionen med et upræcist og skævt billede af grundvandets tilstand.
Kilde: Information, s. 1, 6; Altinget

Grundlæggende rettigheder: Somalias EU-ambassadør kritiserer de danske myndigheder
Politiken skriver, at den somaliske regering tidligere, uden resultat, har kontaktet den danske ambassade i Nairobi i Kenya med spørgsmål om Danmarks mest omtalte retspsykiatriske patient Abdulle Ahmeds tilbageholdelse. Sidste år mødtes EU-ambassadøren, Ali Said Faqi, med det danske Udenrigsministerium i København, hvor han forsøgte at få et møde med Justitsministeriet. I stedet fik han et brev, hvor Justitsministeriet skriver, at det ikke kan tale om sagen, så længe Abdulle Ahmed ikke har givet samtykke. Europarådets Torturkomité erklærede i 2008, at behandlingen var i strid med menneskerettighedskonventionens bestemmelser om totur og nedværdigende behandling. ”Han er stadig somalisk statsborger. Det her er et spørgsmål om menneskerettigheder, og familien føler, at hans ophold på hospitalet er både psykisk og fysisk tortur”, siger Ali Said Faqi til Politiken.
Kilde: Politiken, s. 1, 6

Arbejdsmarkedspolitik: De kom fra øst
Weekendavisen skriver, at der kommer mere og mere arbejde i Danmark. Dog går det især til udlændinge, mens de svage ledige stadig har svært ved, at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Hvis man gør det op i fuldtidsstillinger, har de polske ansatte overtaget cirka 24.400 job på hel tid.
Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at fra 2010 til 2016 er den samlede beskæftigelse øget med omkring 46.700 fuldtidsstillinger. Hovedparten af de senere års jobfremgang gået til udenlandske arbejdsmigranter fra lande som Polen, Rumænien og Litauen, der nyder godt af EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, skriver avisen. ”De mange østeuropæere afspejler velfærdsstatens skyggeside; nemlig at det i mange tilfælde ikke kan betale sig at tage et lavtlønsjob,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

Kilde: Weekendavisen, s. 7

Udenrigspolitik: Norge er under kraftig beskydning fra Rusland
Weekendavisen skriver, at Norge er kommet under kraftig diplomatisk beskydning fra Rusland. Det drejer sig om en konflikt om Svalbard og Krim-sanktioner, der har fået Rusland til at true med omfattende konsekvenser på alle mulige andre områder. Offentligheden fik først en forklaring fra Rusland om, at de to politikere, Sosialistisk Venstrepartis Bård Vegar Solhjell og Venstres leder Trine Skei Grande, stod på en særlig russisk ”stopliste”, en liste over nordmænd, som ikke må rejse ind i Rusland. Rusland har en liste over EU-borgere som et svar på EUs sanktionsliste, det har åbenbart fået Rusland til at lave et særligt svar til Norge. Danmarks førende Ruslands-ekspert, seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS, mener, at det er bekymrende: ”Det ser ud, som om Rusland er ved at redefinere en del af spillereglerne for sit samvær med europæiske stater.”
Kilde: Weekendavisen, s. 11