Fredag den 11. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Afstemningen på tirsdag er skæbnetime for Brexit
Flere af dagens aviser kommer med forskellige synsvinkler på Brexit og hvilke konsekvenser det kan få. Jørgen Detlef Siemonsen, direktør, cand.polit, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: ”15. januar kommer Theresa Mays Brexit-aftale efter planen til afstemning. Uanset udfaldet begynder nedtællingen af de sidste 73 dage, før Brexit efter planen bliver en realitet 29. marts 2019. Men ingenting går i dag efter planen: Ifølge de seneste målinger vil May næppe kunne nå at sikre flertal for aftalen inden afstemningen, og der er tilsyneladende ingen hjælp at hente i Bruxelles. Såvel rådsformand Donald Tusk som kommissionsformand Jean-Claude Juncker har meddelt, at aftalen er “lukket” og ikke kan genforhandles. Og selv Margrethe Vestager har forleden konstateret, at “det her er den aftale, der kan laves”. […] Hvis Mays Brexit-aftale falder I afstemningen på tirsdag, bliver det nærmest umuligt at forudsige, hvad der så vil ske: Udskriver May ny Brexit- afstemning, eller går hun af? Forbliver UK alligevel i EU? Eller ender det hele med et hårdt Brexit? Oddsene hos bookmakerne for et “no deal”-udfald nærmer sig nu 50-50.”

Børsen skriver ligeledes, at Labour-leder Jeremy Corbyn har gjort det klart, at han vil gøre alt, hvad han kan, for at blokere premierminister Theresa Mays Brexit-aftale med EU. I en tale i Wakefield gentog oppositionslederen kravet om, at May skal udskrive valg, hvis hun taber afstemningen tirsdag næste uge. Corbyn håber, at et valg kan bringe Labour til magten, og at han derefter kan forhandle en ny aftale om Brexit på plads med EU. Oppositionspartiet ønsker at blive i en toldunion med EU, men på betingelse af at EU accepterer, at Storbritannien får medbestemmelse over de handelsaftaler, EU i fremtiden indgår med tredjelande. EU har fastslået, at den nuværende aftaletekst ikke er til genforhandling. Virksomheder står i kø for at kræve, at politikerne i Westminister sætter en stopper for splid om Brexit. En lang række toneangivende virksomheder kræver nu en afklaring om Brexit, og Thomas Enders, adm. direktør for flyproducenten Airbus, førte an, da han under en debat med blandt andet finansminister Philip Hammond beskrev Storbritanniens politiske situation som “virkelig ubærlig”. “Uanset om I mener, at det er en god ting eller ej at udtræde af EU, så stop med at trække det i langdrag og tillad et ordnet, aftalt Brexit og nå frem til en aftale med Bruxelles,” sagde han ifølge avisen Financial Times.

I en klumme på Altinget skriver Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, blandt andet: “Aftalens 585 sider synes - in absurdum - snarere at bekræfte Storbritanniens fortsatte medlemskab end landets udmeldelse i 2020. Brexit-aftalen er den type aftale, som man indgår, når man ikke har andet valg. Og det er da præcist også sådan, den er blevet præsenteret i Bruxelles: som et eksempel på, at i virkeligheden lever de europæiske folk i den bedste af alle verdner, og selv når man forlader Unionen, er det bedste, som man i virkeligheden kan ønske sig, fortsat at være underlagt alt fra persondataforordningen til fiskekvoter. Det forbløffende er, at den britiske regering tilsyneladende er enig. […] Brexit-aftalen er et forsvar for EU-systemet på et tidspunkt, hvor dets grundpiller, for eksempel i form af den frie bevægelighed af arbejdskraft og budgetregler i eurosamarbejdet bliver udfordret. Det eneste, som har forhindret et opgør på disse afgørende områder, er netop Brexit, der har gjort det til et forhandlingsteknisk krav, at de 27 holdt sammen mod Storbritannien. Hvis Storbritannien rent faktisk tjekker ud, er tiden kommet til et opgør mellem de 27.”

Weekendavisen skriver, at hvis Storbritannien forlader EU den 29. marts i år uden en aftale, vil overgangsperioden, hvor en ny handelsaftale mellem EU og Storbritannien skal forhandles på plads, ikke blive til noget. I stedet vil parterne handle efter WTOs regler, som betyder told på mange varer, hvilket - ud over behov for toldkontrol - kan føre til prisstigninger for forbrugerne. Alle de love og regler, der i dag regulerer alt - fra finansielle tjenesteydelser til politisamarbejdet over flytransport mellem landene til tre millioner EU-borgeres ret til at bo og arbejde i Storbritannien - vil blive påvirket. Følgevirkninger for den enkelte EU-borger og for Storbritannien af no deal vil være, at tusindvis af sygeplejersker, læger, håndværkere, servicemedarbejdere, frugtplukkere, forskere og bankfolk fra den ene dag til den anden ikke har ret til at arbejde i landet, hvilket ud over de personlige konsekvenser også vil have en økonomisk effekt. Ifølge Bank of England kan no deal føre til en recession i landet værre end den, der fulgte finanskrisen i 2008 - med et fald i bruttonationalproduktet på op mod otte procent.
Kilder: Børsen, s. 26-27; Altinget, torsdag; Weekendavisen, s. 11

Konkurrence: Vestager kaster sig over Nikes skattevilkår i Holland
Flere af dagens aviser skriver, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager skal stå for at undersøge, om sportsmærket Nike har fået en ulovlig skattefordel i Holland. Undersøgelsen omfatter både de selskaber, som står for produktion, markedsføring og salg af Nikes sko og tøj til sport og fritid, samt de tilsvarende selskaber for Converse, som Nike også ejer, skriver Politiken. “Medlemslande i EU bør ikke tillade selskabet at oprette komplekse ordninger, der uretmæssigt reducerer det overskud, der skal beskattes, og giver en uretfærdig fordel over konkurrenter,” siger Vestager i en pressemeddelelse. Den hollandske regering hilser undersøgelsen velkommen. B.T. Metro skriver, at Vestager og EU-Kommissionen er bekymrede over fem skattekendelser om royalties, som skal betales til Nikes to registrerede enheder i Holland. Der er mistanke om, at betalingerne “muligvis ikke afspejler den økonomiske virkelighed”.
Kilder: B.T. Metro, s. 10; Jyllands-Posten, s. 2; Ekstra bladet, s. 12; Politiken, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Migrationslysten stiger, selvom Europa kæmper for det modsatte
En ny stor international undersøgelse fra Gallup viser, at selvom den danske regering og EU de seneste år har iværksat et hav af nye tiltag og øget fokus på at bekæmpe migration, stiger antallet af mennesker, der drømmer om at emigrere. Det skriver Jyllands-Posten. På verdensplan var der i årene 2015-2017 flere end 750 mio. mennesker over 15 år, der gik med drømme om at flytte til et andet land end deres eget. Det svarer til 15 procent af verdens voksenbefolkning. Lysten til at emigrere er steget i mange verdensdele, herunder særligt i Latinamerika, i de afrikanske lande syd for Sahara, Mellemøsten og Nordafrika. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviser, at den danske og Europas indsats ikke bærer frugt, og referer til tal fra FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, der viser, at det fra 2015 til i dag er lykkedes at begrænse migration fra Afrika til EU via Middelhavet med 92 procent. Siden den store flygtningekrise i 2015 har Danmark og andre europæiske lande skudt milliarder af kroner i nye indsatser for at sætte en stopper for illegal afrikansk migration. Grænsekontrollen i Danmark og ved Europas ydre grænse er blevet skærpet. Indsatsen mod smuglernetværk og nye tiltag for at hindre migranter i at tage den farlige flugt over Middelhavet er blevet intensiveret. Jyllands-Posten skriver ydermere, at den ungarske premierminister, Viktor Orbån, vil kæmpe for, at der ved forårets valg til EU-Parlamentet bliver valgt et flertal af modstandere af immigration til EU. Herefter vil han forsøge at få et flertal af ligesindede placeret i EU-Kommissionen. Og han håber, at EU-Rådet også vil blive styret af et flertal af immigrationskritiske regeringer.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 10, 12-13

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Folkelig EU-opbakning, der skyldes andres ulykke, varer ikke evigt
I en kommentar i Berlingske skriver Pernille Weiss, konservativ spidskandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Mens den britiske premierminister, Theresa May, og EU's chefforhandler, Jean Claude Juncker, har genoptaget den næsten håbløse dialog om ”blødt Brexit”, konstaterer endnu en måling, at vi danskere ikke i en menneskealder har været så EU-positive, som vi er nu. […] Det er her vigtigt at huske, at folkelig opbakning, der har andres ulykke som kilde, ikke varer evigt. Læner vi os blot tilbage og lader EU fortsætte som hidtil, bygger vi på et skrøbeligt fundament. Vi skal huske, at det er med EU, som det er med kærligheden - præcis som Polle fra Snaves mor udtrykker det: ”Først så holder man a', så holder man u' og så holder man ved!” […] Men EU må ikke frygte at kvæle opbakningen og dermed blive skræmt fra at tage de store politiske beslutninger, der kræves for at løse de alvorlige klima- og migrationsudfordringer. For store problemer kræver som bekendt modige tiltag og svære valg. […] Derfor skal EU ikke læne sig tilbage og nyde den nyvundne opbakning, men derimod hoppe i arbejdstøjet og tage fat om de problemer, som kun EU kan løse. […] EU skal koncentrere sig om at fastholde og udvikle evnen til at tage sig af de grænseoverskridende udfordringer. Det er lektien af Brexit, og det er opfordringen fra flertallet af danskerne. Lad os blive bedre til at ”holde ved” den opgave.
Kilde: Berlingske, s. 34

Institutionelle anliggender: EU skal ikke tales op eller ned eller frem eller tilbage
Anna Libak, folketingskandidat for Venstre og tidligere udlandsredaktør på Berlingske, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”I sidste uge viste en undersøgelse, at der er stor opbakning til EU i Danmark efter Brexit. Det seneste Eurobarometer viser, at det samme gælder for europæerne generelt: Tilslutningen har ikke været større siden 1983. […] Så hvordan kan der både være stor opbakning til EU og til såkaldte EU-modstandere? Det kan der også kun, fordi mange af de nye bevægelser og partier ikke er EU-modstandere, men partier, der ønsker en reform af EU. De kaldes bare for EU-modstandere af dem, der ønsker sig sig en stadigt snævrere union. Det skal helst fremstå som om, at valget står mellem stadigt mere EU og slet intet EU. Heldigvis er noget af det fineste ved EU, at ordet er frit. Så jeg nægter at tale EUop. Eller ned. Eller frem. Eller tilbage. For jeg tror, at det bedste er - også for EU - hvis vi bare taler om det.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Udenrigspolitik: Anders Samuelsens ”svendestykke”
Informations leder skriver blandt andet: ”Politikeren Anders Samuelsen (LA) blev onsdag rost på forsiden af Berlingske Tidende for sit ”svendestykke” som udenrigsminister: En vedtagelse i EU's ministerråd tirsdag rettet mod den iranske efterretningstjeneste. Selv betegnede han ”svendestykket” som ”en kæmpe sejr” og resultatet af en ”robust og resolut udenrigspolitik”, hvis konkrete resultat er, at Irans ministerium for efterretninger og sikkerhed nu er sat på EU's terrorliste, samt at to iranere har indrejseforbud i EU. […] Det nye er, at den danske udenrigsminister besluttede sig for - som det hedder i Berlingske Tidende - ”at sætte fuld blus på lampen” og gå ud offentligt med krav om at sanktionere Iran for at udsende dødspatruljer til Europa - og altså også Danmark. Da der ikke er fremlagt bevis for, at dødspatruljer fra Iran har opereret i Danmark, er det alene baseret på forudsætningen for vores tillid til, at PET og Samuelsen ved, hvad de foretager sig. Men netop den forudsætning er årsagen til, at de hemmelige tjenester ikke plejer at bralre ud med alt, hvad de ved, men offentliggør så lidt som muligt. I denne sag har den danske regering valgt at bryde med diskretionens princip og politisere den iranske skyggekrig i Europa.”
Kilde: Information, s. 16

Arbejdsmarkedspolitik: Nye regler for chauffører stemt ned
Bekæmpelse af piratkørsel har lidt et slemt nederlag i EU. I en dramatisk afstemning i Europa-Parlamentets transportudvalg torsdag blev forslag om en ny vejpakke forkastet. Det var regler om udstationering og køre/ hviletid, der ikke kunne samles flertal bag, men udvalget vedtog til gengæld regulering af cabotagekørsel, skriver Fagbladet 3F ifølge Børsen. Den socialdemokratiske europaparlamentariker Ole Christensen er meget skuffet over resultatet af afstemningerne.
Kilde: Børsen, s. 26

Retlige anliggender: Widex genindsender fusionsansøgning
Børsen skriver, at den privatejede danske høreapparatkoncern Widex og EQT-ejede Sivantos igen har indsendt en officiel fusionsansøgning til EU-Kommissionen, efter at den første ansøgning sidste år blev trukket tilbage. Det fremgår af Kommissionens hjemmeside.
Kilde: Børsen, s. 6

Institutionelle anliggender: EU er under diplomatisk pres fra Trump

Den amerikanske præsident Donald Trump lægger nu yderligere pres på EU og i særdeleshed de enkeltstående medlemslande. Det skriver Børsen. Tidligere på ugen kom det frem, at USA i december 2018 degraderede EU's diplomatiske status fra stat til international organisation, hvilket betyder, at der er færre privilegier og begrænset adgang til amerikanske topembedsmænd for EU's repræsentanter i USA. Manøvren er den seneste i rækken af Trumps uoverensstemmelser med EU og kommer på et tidspunkt, hvor unionen presses indefra af briternes udtræden 29. marts i år. Med degraderingen af EU som fællesskab er det sandsynligt, at Trump i højere grad vil forsøge at forhandle og føre dialog med de enkelte medlemslande i stedet for et samlet EU, og det bekymrer Jeppe Kofod (S), medlem af Europa-Parlamentets USA-delegation, der frygter, at det vil stille de resterende 27 medlemslande sværere i forholdet til USA. “Vi står stærkere, når vi taler med en fælles europæisk stemme,” siger Kofod.
Kilde: Børsen, s. 26-27

Udenrigspolitik: Maduro taget i ed
Information og Berlingske skriver, at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, i går tog hul på seks nye år ved magten i det økonomisk pressede sydamerikanske land. Både EU og USA har vurderet, at valget ikke levede op til de laveste internationale standarder. Oppositionen i landet har kaldt Maduros anden præsidentperiode “illegitim” og både EU, USA og Venezuelas sydamerikanske naboer havde på forhånd fravalgt at deltage i torsdagens ceremoni Caracas.
Kilder: Information, s. 5; Berlingske, s. 17

Institutionelle anliggender: Rumænien er nyt formandsland i EU, men vil ikke lede Europa
Jyllands-Posten skriver, at kritikken har været hård af den rumænske regering for ikke at være godt nok rustet til det formandskab for EU, som landet varetager det kommende halve år. Både landets egen præsident og EU-Kommissionens formand har udtrykt bekymring. Men ved indgangen til det halve år for bordenden forsøger landets udenrigsminister at mane til besindighed. “Jeg synes, det var lidt uklart, hvad præsidenten har sagt. Men jeg ved, at både regeringen og præsidenten mener, at Rumænien er virkelig godt forberedt til at gennemføre et godt formandskab,” sagde udenrigsminister Teodor Melescanu, da han torsdag mødte en gruppe europæiske medier.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Regulering af fluorstoffer skal speedes op
I et debatindlæg i Politiken skriver Christian Ege og Christel Schaldemose, hhv. seniorkonsulent, Det Økologiske Råd og medlem af EU-Parlamentet (S), blandt andet: ”Fluorstoffer af typen PFAS har et alenlangt synderegister. De kaldes perfluorerede stoffer. De skal ikke at forveksles med den fluor, som f.eks. er i tandpasta. Forskning tyder på, at stofferne kan skade hjerneudviklingenhos børn, skade nyrer og sædkvalitet, fremkalde lever- og brystkræft, forstyrre hormoner, kolesteroltal og fremme fedme. […] Samtidig er stofferne næsten unedbrydelige i miljøet. […] Men hidtil har man kun reguleret to af stofferne, PFOS og PFOA. En række af de øvrige stoffer nedbrydes til PFOA, men reguleres alligevel ikke. Det er desværre typisk for dem måde, som EU regulerer farlige kemikalier på. […] Disse fluorstoffer anvendes mange steder i forbindelse med fødevarer. De kan gøre papir og pap fedttæt og bruges derfor i mad- og bagepapir og pizzabakker. De bruges også i sko, regntøj, outdoorudstyr og produkter til imprægnering heraf. EU's store kemikalielovkompleks, kaldet Reach, skal i princippet rette op på ovennævnte morads. […] Der er brug for, at EU speeder denne proces op.”
Kilde: Politiken, s. 6

Det digitale indre marked: En stor og naiv tech-revolution
I en tech-analyse i Politiken skriver international redaktør Michael Jalner blandt andet: ””Jeg var naiv”, lød det for nogle uger siden, da en af vor tids absolutte techgiganter, Microsoft-grundlæggeren Bill Gates, opfordrede politikerne til at tage større ansvar for den teknologiske udvikling. “Politikerne bør interessere sig for, hvad disse firmaer går og laver”, sagde han til den amerikansk tv-station Fox News og henviste først og fremmest til techgiganternes omgang med vores data og dermed viden om vores tanker og privatliv. På den måde skrev Microsoft-grundlæggeren sig ind i en voksende række af eksperter og techfolk, der advarer mod at fortsætte den laissez-faire-politik, der i løbet af få år har gjort techgiganter som Facebook, Amazon, Apple og Google til nogle af vor tids største udfordringer for vores demokrati, privatliv, skattebaserede velfærdsmodeller og arbejdsmarked. […] Men også World Economic Forum, der er kendt for sine møder for internationale toppolitikere, erhvervsbosser, rigfolk, eksperter og interesseorganisationer i den schweiziske alpeby Davos, taler om behov for regulering. […] Så en bevægelse er i gang, ikke mindst i EU - og ofte med nationale politikere på bagsædet af udviklingen. Med Margrethe Vestager og EU-kommissionens monopol- og skattesager mod amerikanske techkæmper som Google og Apple og indførelsen af den såkaldte databeskyttelesforordning GDPR har EU-parlament og EU-kommission således ført an i et sporskifte, der langsomt, og især i forhold til beskyttelsen af vores data, er begyndt at forplante sig til USA, ikke mindst takket være rækken af Facebookskandaler.”
Kilde: Politiken, s. 2

Interne anliggender: Polen er atter ved at blive tabt
Weekendavisen bringer et interview med Anne Applebaum, historiker og journalist, hvor hun besvarer spørgsmål vedrørende Polen og dens historie. Hun bliver blandt andet spurgt om, hvad resten af Europa kan lære af, hvad der sker i Polen? Hertil svarer Anne Applebaum: ”Vi har lært, at europæisk pres på Polen virker.” Her henviser hun til, at den polske regering for omkring et halvt år siden gennemførte en tvungen pensionering af omtrent en tredjedel af højesterettens dommere. Dette eskalerede landets konflikt med EU, der i flere år har kritiseret regeringen for dens manglende respekt for retsstaten. I december hev EU en lille sejr hjem, da præsident Andrzej Duda underskrev en lov, der genindsatte dommerne. ”Ifølge en nylig meningsmåling er det faktisk blevet godt modtaget af den polske befolkning. Over halvdelen støtter EU i den sag, så hvis det bliver gjort rigtigt, kan en europæisk intervention, selv i noget så følsomt som det juridiske system, være populær,” siger Applebaum og mener, at EU generelt bør udvise mere mod. ”Folk opfatter EU som inkonsekvent og ude af stand til at håndtere svære spørgsmål. Hvis EU stod mere inde for, hvad man tror på, vil unionen være mere populær.”
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Interne anliggender: Oprøret mod Macron gør Marine Le Pen til nummer et i Frankrig
Præsidentens problemer efter protestaktionerne fra De Gule Veste har givet fremgang for lederen af indvandrerfjendtligt parti, skriver Politiken. Marine Le Pen, den 50-årige leder af det indvandrer- og EU-fjendtlige parti Rassemblement National, tidligere Front National, har siden De Gule Vestes første aktioner og demonstrationer de forløbne to måneder udvist taktiske evner og en politisk sans, som langt overgår konkurrenternes. I dag ligger hendes parti til at blive en sikker vinder af valget til EU-parlamentet i maj, og det overrasker ikke Frederic Dabi, direktør for meningsmålingsinstituttet Ifop. Partiet ligger til at få 24 procent af stemmerne mod 17-18 procent til præsidentens parti. “Vælgerne konstaterer, at hun var den første, som protesterede mod Emmanuel Macrons politik,” siger han til magasinet Challenge. Takket være De Gule Vestes mobilisering omkring temaer, hun fremførte i valgkampen, er Marine Le Pen ved at lægge skandalerne om ulovlig partistøtte, polemikken om partifunktionærer kamufleret som assistenter i EU-parlamentet og intern strid om partiet bag sig. Hendes modstandere har forladt partiet, som i et forsøg på at lægge dets kontroversielle fortid bag sig skiftede navn sidste år, og hendes eneste rival, niecen Marion Marechal, holder sig i ro. Marine Le Pen er bossen, og hun gør klar til det første af flere opgør med præsident Macron ved Europa-valget i maj.
Kilde: Politiken, s. 5

Socialpolitik: Romaerne er EU's smertensbarn
Kristeligt Dagblad bringer i dag en historie om romaer i Europa. Avisen skriver blandt andet at de godt seks millioner romaer i EU er det europæiske fællesskabs mest forarmede minoritet. Derfor har EU's fonde doneret store midler til at afhjælpe social nød og sikre bedre integration. Fra 2014 til 2020 har EU afsat godt 11 milliarder kroner til marginaliserede romasamfund. Dertil kommer ikke specificerede milliardbeløb til andre projekter. Romaerne fik også del i de 200 milliarder kroner, som EU's sociale fonde bevilgede fra 2007 til 2013. Men 15 år efter, at de øst- og centraleuropæiske lande blev medlemmer af EU, oplever romaerne kun meget begrænsede fremskridt. Arbejdsløsheden stiger, og diskriminationen vokser, lyder analysen fra den britisk-polske samfundsforsker Joanna Kostka fra Lancaster University i Storbritannien, der på baggrund af ni års undersøgelser netop har udgivet en bog, som kulegraver, hvorfor de gode intentioner i EU's strukturfonde ikke for alvor hjælper romaerne. "Et af de store problemer er, at det er meget svært at finde ud af præcist, hvor meget økonomisk støtte EU giver, og om pengene når frem," siger Joanna Kostka. Hun forklarer, at den finansielle støtte fra EU har gjort en positiv forskel i nogle lokalsamfund. EU's seneste evaluering af romaers integration udkom for et par uger siden. Den konkluderer på baggrund af interviews med 240 centrale aktører i roma-samfund i Østeuropa, at der siden 2011 er sket visse fremskridt på det sociale område. Til gengæld er der øget arbejdsløshed og diskrimination.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 6

Interne anliggender: Ingen »dårlige« borgere
Anne Mette Vestergaard, chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark, kommenterer i et læserbrev i Information på en artikel fra Informations leder den 8. januar. Anne Mette Vestergaard skriver blandt andet: ”Hos Europa-Parlamentet i Danmark deler vi avisens ambition om at styrke det europæiske demokrati og fremme den politiske debat om EU. Information nævner valgkampagnen 'Denne gang stemmer jeg'. Her har cirka 1.500 danskere allerede meldt sig under fanerne på kampagnens hjemmeside og erklæret sig enige i målet om at slå et slag for demokratiet til Europa-Parlamentetsvalget den 26. maj. […] Formålet er, at europæerne skal engagere sig i den europæiske del af vores demokrati og i fællesskab tage ansvar for Europas fremtid. […] Ifølge Eurobarometerundersøgelsermener 77 procent af danskerne, at det er meget vigtigt at stemme til EP-valget. 80 procent mener, at deres stemme tæller i EU. På begge parametre ligger Danmark helt i top på EU-plan. Der er derfor grund til optimisme for alle, der håber på en levende demokratiskdebat op til det danske EP-valg.”
Kilde: Information, s. 14