Fredag den 11. oktober

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Tyrkiets invasion truer Europa
Flere aviser skriver i dag, at Tyrkiets invasion af de kurdiske områder i Syrien, truer den europæiske sikkerhed, da tusinder af tilfangetagede IS-kriger muligvis får mulighed for at flygte til Europa. Berlingske fortæller, at der er frygt for, at sovende Islamisk Stat-celler er klar til at angribe de kurdiske fangevogtere og frigive folk fra den berygtede al-Hol-lejr. I alt sidder omtrent 70.000 kvinder og børn, der tidligere har været en del af Islamisk Stats selverklærede kalifat, bag pigtråd hos den kurdiskledede oprørsgruppe SDF i al-Hol-lejren. Et par tusinde af dem - det er uvist nøjagtigt hvor mange - menes at stamme fra Europa. Politiken skriver, at kampene mellem tyrkiske og kurdiske styrker i Syrien placerer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en penibel situation. Op mod 12 voksne og 30 børn fra Danmark holdes fortsat fanget i kurdisk kontrollerede lejre i det nordlige Syrien. Kontrollen med fangerne og sikkerheden i lejrene er truet, efter at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, onsdag invaderede det nordlige Syrien og bombede nærområderne. På den ene side ønsker den danske regering ikke at hente de danske formodede sympatisører af terrororganisationen Islamisk Stat (IS) hjem til Danmark, der sidder tilbageholdt sammen med deres børn i lejre i området. På den anden side har justitsminister Nick Hækkerup (S) tidligere understreget, at man heller ikke ønsker en situation, hvor de tilbageholdte danske kvinder formår at flygte med deres børn, uden at myndighederne ved, hvor de er. Så hellere overveje at hente de danske IS-sympatisører og deres børn hjem med henblik på at retsforfølge kvinderne i Danmark eller lokalt.

Berlingske skriver også, at den tyrkiske invasion kommer, få dage efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte, at han ville trække en del af de amerikanske tropper ud af området og dermed reelt overlade sine kurdiske allierede, der har været USAs vigtigste partnere i kampen mod Islamisk Stat, til Tyrkiets nåde. Trump ville ikke have, at de amerikanske soldater skulle risikere at blive såret i forbindelse med den forestående tyrkiske invasion, forklarede han - en meddelelse, som af både Tyrkiet og omverdenen blev tolket som grønt lys fra USA til, at Erdogan kunne gøre alvor af sin operation. I sin analyse af situationen, skriver Berlingske, blandt andet: ”Tyrkerne har iværksat en offensiv mod kurderne. Ingen ved, hvordan det ender. Det værste er, at USA blander sig udenom og de facto har givet Tyrkiet lov til at gå ind i området. Europæerne er skakmat på grund af aftalerne om flygtningene. Men lige om lidt kan europæerne stå med en ny flygtningekatastrofe, hvis noget går galt. Og meget kan gå galt. Der er nemlig ingen garanti for, at tyrkerne kan holde Islamisk Stat nede og kontrollere flygtningesituationen, samtidig med at de går efter at knuse kurdernes militær. Tyrkerne blev alvorligt skuffet i 2002, da Cypern på et topmøde i København blev optaget i EU. Uden at der først lå en fredsløsning mellem græsk og tyrkcyprioterne. Dermed anerkendte EU Cypern som et græskcypriotisk anliggende. Det har betydet, at grækerne fik vetoret i spørgsmål om Tyrkiet i EU. […] Men det største problem er kurderne. Tyrkerne forstår ikke, at USA allierede sig med den kurdiske bevægelse YPG i kampen mod Islamisk Stat. YPG er vanskelig at skelne fra den anden kurdiske bevægelse PKK, der i både Tyrkiet, EU og USA er registreret som en terrorbevægelse. YPG og PKK har ifølge flere vestlige efterretningstjenester store sammenfald politisk, økonomisk og familiemæssigt. PKK har rettet dødbringende angreb mod både militære og civile mål i Tyrkiet. Tyrkerne forstår derfor ikke, hvorfor USA og europæerne - med deres erfaringer med Islamisk Stat -ikke accepterede Tyrkiets kamp mod kurdiske terrorgrupper.”

Ekstra Bladet, B.T. Metro og Jyllands-Posten skriver, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, advarer EU om, at han vil lade 3,6 millioner syriske flygtninge i hans land strømme til Europa, hvis europæerne fortsætter med at kritisere den tyrkiske offensiv i det nordlige Syrien. Det sagde han i en tale til sit islamiske parti, AKP. Der opholder sig i dag 3,6 millioner flygtninge i Tyrkiet, der er flygtet fra borgerkrigen i Syrien. Flere hundredtusinder flygtede frem til 2016 videre til Europa. Samme år indgik EU en aftale med Tyrkiet om at holde flygtningene væk fra Europa til gengæld for seks milliarder euro og et løfte om, at tyrkiske borgere kan rejse til Europa uden visum. I et debatindlæg i Ekstrabladet skriver Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører, Radikale Venstre: ”Det er velgørende at høre både Venstre og socialdemokraterne stå last og brast med kurderne i YPG, som har hjulpet os i kampen mod ISIL. Helt forrest i kampen har de været. Risikeret alt. Og nu bliver de svigtet så grufuldt af Trump, der har trukket de amerikanske styrker ud, vel vidende at det åbner for Tyrkiets forfærdelige angreb på kurderne. De er fanget mellem Tyrkiet og ISIL. Det er ubærligt. EU bør reagere hurtigt og skarpt, og det kan og bør Danmark og den danske regering selvfølgelig skubbe på for.” Kristeligt Dagblad skriver, at Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har talt 23 dødsfald blandt SDF-soldaterne og 8 civile ofre. Samtidig er 60.000 de seneste døgn sendt på flugt af det tyrkiske angreb, fortæller ngo'en fra sin base i London. Blandt andet er byerne Ras al-Ain og Darbasiya stort set rømmet, og Tyrkiets Nato-allierede og EU opfordrede i går landet til at standse offensiven. ”USA bakker ikke op om dette angreb og har gjort det klart over for Tyrkiet, at denne operation er en dårlig idé,” lød reaktionen fra USA's præsident, Donald Trump, der ellers var med til at bane vejen for angrebet ved at fjerne amerikanske soldater fra området først på ugen. Europæiske lande har også udtrykt deres bekymring. Flere, herunder Danmark, har indkaldt tyrkiske ambassadører til samtale. ”Det er ikke hver dag, vi indkalder ambassadører, men situationen er dybt bekymrende. Vi har i dag slået fast over for Tyrkiet, at vi fordømmer den militære offensiv, der skader civile og kampen mod IS og underminerer den politiske proces i Syrien,” sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en pressemeddelelse efter sit møde med ambassadør Ugur Kenan Ipek. ”Erdogans angreb på vores prodemokratiske og kurdiske allierede i kampen mod Islamisk Stat skal have konsekvenser. Jeg kan slet ikke forstå, at nogen kan få den idé, at det ikke skal have den konsekvens, at Tyrkiet ryger ud af Nato,” siger Enhedslistens EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen.

Politiken fortæller, at Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, besøger Tyrkiet fredag, hvor han mødes med præsident Erdogan. Han vil komme til at stå side om side med både den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, samtidig med at tyrkerne angriber i det nordlige Syrien, som er kontrolleret af kurdiske YPG. Besøget har været planlagt længe, men det tyrkiske angreb har sat besøget i et helt andet lys og vil selvfølgelig være i fokus, både på mødet, også når Jens Stoltenberg møder pressen efterfølgende. Der er allerede nu massiv kritik af Tyrkiet fra en række toneangivende NATO-lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien, men Stoltenberg er ikke manden, der skal fremføre den kritik. Stoltenberg vil derfor være lige så lidt præcis og lige så lidt kritisk, som han var, da han gav sin første kommentar onsdag, fortæller diplomatiske kilder i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles. Her sagde han, at ”Nato er blevet informeret af de tyrkiske myndigheder om deres igangværende operation i det nordlige Syrien. Jeg regner med, at Tyrkiet vil agere med beherskelse og sikre, at de mål, vi har nået i kampen mod IS, ikke bliver sat på spil. Jeg vil diskutere dette emne med præsident Erdogan fredag.” B.T. Metro beretter, at Norge stopper for eksport af militært udstyr til Tyrkiet, oplyser udenrigsminister Ine Eriksen Søreide. Torsdag aften siger den svenske udenrigsminister, Ann Linde, at hun vil bede Riksdagen om støtte til en fælles EU-embargo. Det sker som en reaktion på Tyrkiets militære indrykning i Syrien.
Kilder: B.T. Metro, s. 8, 16; Politiken, s. 1, 4, 5; Kristeligt Dagblad, s. 11; Jyllands-Posten, s. 14-15, 22; Ekstra Bladet, s. 18, 22; B.T., s 14, 15; Berlingske, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Møde mellem Storbritannien og Irland skaber nyt håb
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Børsen skriver, at torsdag hed nøglefigurerne i det politiske kaos om Brexit Boris Johnson og Leo Varadkar. Efter et tre timer langt møde uden for Liverpool kom de to premierministre, for henholdsvis Storbritannien og Irland, ud med en fælles erklæring, der i hvert fald sprogligt var mere positiv end ventet. “Begge fastholder fortsat, at en aftale er i alles interesse. De er enige om at se en sti mod en mulig aftale,” hedder det i en kortfattet fælles erklæring fra Downing Street no. 10, Boris Johnsons embedsbolig. Det kan synes beskedent, men eftersom enighed mellem Storbritannien og Irland er den helt afgørende krumtap for, om det lykkes briterne og EU-27 at blive enige om den britiske udtrædelsesaftale, var ordene tilstrækkeligt til straks at sende pundet i vejret. Også selvom erklæringen er kemisk renset for antydningen af en mulig løsning på grænseproblemet på den irske ø. Markederne reagerede positivt på, at der ikke er tale om en forværring. Håbet om at undgå kaos og et hårdt Brexit lever derfor stadig i de politisk minimalistiske bemærkninger. Man kan f.eks. ikke vide, om det er det samme sti, de ser for sig, men irske kommentatorer er svagt optimistiske og taler om “basis for nye forhandlinger.” Forhandlingerne med resten af EU fortsætter, men konsensus blandt iagttagere er, at Boris Johnson snart sluger en kæmpe-kamel og beder om en ny udsættelse af Brexit. Med henblik på et hurtigt valg. Torsdag fik Labour lov at mødes med regeringens embedsmænd, det sker typisk for at forberede et parlamentsvalg. Imens øges presset fra industrien. Storbritanniens største bilproducent, japansk-ejede Nissan i Sunderland, advarer om konsekvenserne af en hård Brexit, hvor Storbritannien fra 1. november vil være omfattet af WTO-regler. “Hvis vi fra den ene dag til den anden skal lægge 10 procent i eksporttold på 70 procent af vort salg, så er hele forretningsmodellen for Europa i fare,” siger bestyrelsesformanden for Nissan Europa, Gianluca de Ficchy. Børsen beretter ligeledes, at ifølge Simon Wren-Lewis, professor emeritus i økonomi, Merton College, Oxford, så er briterne blevet ført bag lyset af EU-modstanderne og nu truer tusindevis af konkurser og en lavere indkomst de britiske øer.

Politiken, B.T. og B.T. Metro skriver, at udsigten til et hårdt Brexit, altså et britisk farvel til EU uden en aftale, skaber mange bekymringer. Parlamentsmedlemmer har nu bedt regeringen om garanti for, at forsyningerne af toiletpapir ikke tørrer ud i tilfælde af et hårdt Brexit. Jonathan Edwards, der er valgt i Wales, har spurgt relevante ministre, hvor længe lagrene af toiletpapir kan holde uden en aftale med EU. Svaret fra minister Simon Hart var af automattypen: ”Regeringen vil foretrække at forlade EU den 31. oktober med en aftale. Hvis det ikke er muligt, træder vi ud uden en aftale. Regeringen vil dog prioritere importen af varer for at mindske yderligere gnidninger,” tilføjede Hart. Waliseren Edwards kalder sagen en farce: ”Regeringen har allerede sagt, den er villig til at skylle økonomien ud i toilettet. Nu har vi ikke engang papir til at tørre op bagefter,” siger han. Jyllands-Posten skriver, at få uger inden Storbritannien står til at forlade EU uden en aftale, mangler tusindvis af danske virksomheder stadig at få orden i papirerne, hvilket kan efterlade dem i en alvorlig klemme. Konkret mangler 12.000 danske virksomheder stadig de eksport- og importtilladelser, som er nødvendige for fortsat at kunne handle med Storbritannien, hvis briterne forlader EU i et såkaldt no-dealbrexit den 31. oktober. Det oplyser Toldstyrelsen, der sammen med Skattestyrelsen er gået i gang med at kontakte de virksomheder, der fortsat mangler at få registreringen på plads.
Kilder: Børsen, s. 28; Berlingske, s. 20; B.T., s. 12; Jyllands-Posten, s. 3; Politiken, s. 2; B.T. Metro, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Polen får EU på nakken
Berlingske og B.T. skriver, at EU rejser sag mod Polen ved EU-Domstolen i et opgør om domstolenes uafhængighed. Det meddelte EU-Kommissionen torsdag i en erklæring. Retssagen er udløst af en ny polsk lov, der åbner mulighed for disciplinære undersøgelser af dommere og i sidste ende sanktioner. Det undergraver ifølge EU polske domstoles uafhængighed. Polens omstridte lov har ført til et nyt disciplinærkammer i Polens højesteret, som ifølge EU-Domstolens generaladvokat ikke er tilstrækkeligt uafhængigt af statsmagten. Kammerets medlemmer bliver udvalgt af et råd, hvis 15 rådmænd er udpeget af det nationale parlament. Og Parlamentet er domineret af regeringspartiet, PiS. I Politiken advarer den polske redaktør Jaroslaw Kurski fra avisen Gazeta Wyborcza: ”Hvis det polske regeringsparti genvinder magten, vil de forsøge at tøjle de private medier under overskrifter som repolonisering og dekoncentration,” siger han. Jaroslaw Kurski er sikker på, at Polens regering lægger an til et nyt angreb på hans avis efter søndagens valg. ”Det er en drøm for regeringen at dræbe Gazeta Wyborcza. For avisen er et symbol. Og symbolik er meget vigtigt for dem,” siger han. Jaroslaw Kurski mener, at hans avis et symbol på alt, hvad regeringspartiet, Lov & Retfærdighed, er imod, mener han: Den liberale transformation af Polen efter kommunismens fald i 1989. Den Europæiske Union. Men først og fremmest demokratiet med alle dets magtbegrænsninger og mindretalsgarantier. ”De behandler Europa som en hæveautomat. De foragter demokrati og retssikkerhed. De mener, at fordi de vinder et valg, kan de indføre et flertalsdiktatur uden at bekymre sig om minoriteters rettigheder. De tror ikke på et uafhængigt retsvæsen,” opregner han. I sin seneste rapport skriver organisationen Reporters Without Borders, at de offentlige medier i Polen er blevet omdøbt til nationale medier og er blevet talerør for regeringspropaganda. I organisationens globale rangliste over pressefrihed er Polen faldet ned på plads 59. fra 18. pladsen i 2005.

I Weekendavisens analyse af den politiske situation i Polen, lyder det blandt andet: ”Polakkerne har aldrig levet bedre end nu. Samtidig har splittelsen i landet ikke været større. Søndag afgøres det ved valgurnerne, hvilken halvdel af befolkningen der får lov til at tryne den anden i de næste fire år. […] Således kan fronterne males op med bred pensel forud for det polske parlamentsvalg søndag. Lov og Retfærdighed står i de seneste målinger til omkring 48 procent af stemmerne - altså tæt på et flertal. Heroverfor står oppositionen, bestående af tre komponenter: en koalition omkring det store liberale parti Borgerplatform (28 procent), venstrefløjskoalitionen Lewiza (13 procent) og centrumspartiet Polsk Folkeparti, det tidligere Bondeparti (6 procent) - tilsammen 47 procent af stemmerne. En joker er det stærkt højreradikale Konfederacja, som i målingerne ligger lige under spærregrænsen på fem procent.”
Kilder: B.T. s. 5; Weekendavisen, s. 12; Berlingske, s. 6; Politiken, s. 14

Institutionelle anliggender: EU-Parlamentet fyrer Macrons kommissær
Flere aviser, herunder Jyllands-Posten, skriver, at den franske kandidat som EU-kommissær, Sylvie Goulard, er torsdag blevet afvist af Europa-Parlamentet. En afstemning i parlamentets to udvalg for indre marked og industri afviste Goulard med stemmerne 82 imod og 29 for. Dermed bliver Goulard ikke kommissær for det indre marked, som det ellers var tiltænkt. Hun var udpeget af den franske præsident, Emmanuel Macron. Sylvie Goulard har været i modvind i processen om at blive godkendt som kommissær, blandt andet fordi hun aktuelt undersøges af EU's antisvindelkontor. Berlingske skriver i sin analyse: ”Det var fra begyndelsen aftalt, at den franske kandidat skulle ”myrdes” i dagens høring, hvis beskeden står til troende. Pernille Weiss har ikke modtaget en sådan instruktion, siger hun. Uanset opdraget er udfaldet klart: Emmanuel Macron står forslået tilbage, mens Ursula von der Leyen igen må på jagt efter en ny kommissær. Dagens vinder ligner til gengæld Manfred Weber, der tilsyneladende kun mestrer det mest basale franske.”
Kilder: Berlingske, s. 16; Børsen, s. 29; B.T., s. 6; Jyllands-Posten, s. 15; Politiken, s. 10

Andre EU-historier

Konkurrence: OECD tager opgør med multinationales skattespekulation
Berlingske skriver, at OECD har offentliggjort et udkast til nye, fælles skatteregler. Organisationen ønsker et opgør med de nuværende, fordi internationale selskaber kan udnytte huller til at betale mindre i skat. OECD håber, at man med indholdet af det nye forslag kan sikre etableringen af et nyt og stabilt internationalt skattesystem, der i højere grad tager højde for den digitale tidsalder, den globaliserede verden nu befinder sig i. Det gør det gamle regelsæt, der snart har 100 år på bagen, nemlig ikke, hvis man spørger organisationen. Noget kunne dog tyde på, at OECD får lidt svært ved at opnå dette, for Østrig og Italien har eksempelvis allerede besluttet, at man selv vil indføre skat mod giganterne. Det forventes derudover også, at Frankrig, Storbritannien og Spanien også vil gå egne veje i forhold til at indføre skat for teknologikæmperne. Årsagen til denne enegang skyldes, at det endnu ikke er lykkedes EU at finde en løsning, selvom EUs finansministre ellers mødtes om netop dette problem tilbage i marts måned. Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i den nye EU-Kommission, gentager, at man afventer OECD, fordi man fortsat ønsker en løsning på tværs af kontinenterne, men at man i EU er parat til at gå forrest, hvis det ikke lykkedes. Hvis det lykkedes OECD at få organisationens forslag igennem, så vil store lande som USA, Kina, Tyskland, Italien, Frankrig og Storbritannien samt hurtigt voksende økonomier stå tilbage som vindere, fordi de vil få en øget mulighed for at opkræve skatter i form af selskabernes salg på deres jord.
Kilde: Berlingske, s. 11

Finansielle anliggender: Wammen vil skærpe EU-regler efter emirat-exit
Berlingske og Politiken skriver, at finansministrene fra EUs medlemslande besluttede i går at fjerne De Forenede Arabiske Emirater og Marshalløerne fra en sortliste over skattely. Beslutningen møder kritik fra NGOer og fra den danske regerings parlamentariske grundlag. Finansminister Nicolai Wammen (S) fortæller, at beslutningen blev truffet på baggrund af gældende kriterier, som han nu kræver skærpet. Sortlisterne er en god idé, mener Wammen. Men skal de virke, skal ”kriterierne være så skrappe som muligt”. Mens De Forenede Arabiske Emirater glider ud af listen, flyttes Marshalløerne til en overvågningsliste. I går blev Schweiz erklæret som god partner på skatteområdet. EUs skattelylister er et forsøg på at bekæmpe skatteunddragelse og fremme god praksis.
Kilde: Berlingske, s. 11; Politiken, s. 11

Det digitale indre marked: EUs spydspids mod it-giganter får barberet budgettet
Berlingske fortæller, at selv om klagerne om overtrædelse af databeskyttelsen vælter ind, får det datatilsyn, som er ansvarlig for at kontrollere næsten alle teknologigiganterne i EU, kun en tredjedel af de penge, som det havde bedt om for 2020. Direktøren for det irske datatilsyn, Helen Dixon, er skuffet over, at opbakningen fra den irske regering ikke er større. ”Datatilsynet er skuffet over, at de ekstra midler, som er blevet tilført, er mindre end en tredjedel af det beløb, som datatilsynet havde bedt om i sit budget. Vores ansøgning afspejler et års erfaring fra Persondataforordningen (GDPR) og kommer på baggrund af den forøgede sagsmængde og kompleksiteten i sagerne,” siger Helen Dixon. Hun skal nu i gang med at få prioriteret om. Datatilsynet fik tilført 1,6 millioner euro ekstra og har dermed fået i alt 16,9 millioner euro i 2020. Det svarer til 11 procent mere, end der blev bevilget for i år. Helen Dixon havde imidlertid anmodet om ekstra 5,9 millioner euro.
Kilde: Berlingske, s. 2

Klima: Alle danskere skal være eksperter i affaldssortering
I et debatindlæg i Information skriver, Niels Juul Busch, miljøkonsulent: ”Årligt smider hver dansker knap 800 kg affald ud, og vi ligger langt over gennemsnittet i EU. En del af affaldet sendes videre til lande, der ikke overholder miljøreglerne. For klimaets skyld skal vi genanvende og reducere vores affald. […] Snart har regeringen mulighed for at præsentere sine ambitioner, når Danmark i 2020 skal aflevere en ny national affaldsplan til EU. Den tidligere regering skulle have afleveret en ny plan i 2019, men efter aftale med EU-Kommissionen blev den udskudt til 2020. Det er måske ikke så skidt, at den nye regering og støttepartierne får mulighed for at demonstrere, at de også har grønne ambitioner på dette område. […] Ifølge Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik er genanvendelsen af husholdningsaffald steget fra 43 procent i 2014 til 48 procent i 2016. Det ser altså ud til, at vi lige præcis når EU-målet om 50 procents genanvendelse i 2020 - ikke mindst fordi en del kommuner de seneste år har inddraget nye affaldstyper, når de indsamler genanvendelige materialer, bl.a. bioaffald og plastaffald. […] Flere andre EU-lande og regioner som f.eks. Frankrig, Flandern og Skotland har i deres affaldsplaner opstillet klare mål for reduktionen af affaldsproduktionen. Det har Danmark hidtil ikke gjort. Men tiden er måske inde nu, hvor regeringen har lovet en ambitiøs klimaplan med konkrete mål for den grønne omstilling.”
Kilde: Information, s. 12-13

Arbejdsmarkedspolitik: Bulgarske Valeri kan tage sine danske dagpenge med hjem og få et beløb, der svarer til 185.000 kr. pr. måned
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver, Torben Poulsen formand for Danske A-kasser: ”Dagpengesystemet udgør en hjørnesten i velfærdssamfundet. Det skal vi værne om. Derfor er det helt afgørende, at vi sikrer, at de dagpenge, man kan tage med til andre EU-lande, svarer til prisniveauet i det land, man tager til. Det handler grundlæggende om rimelighed. Lad mig starte med at slå fast: EU og EU's frie bevægelighed er en gevinst for Danmark. Beregninger har vist, at Danmark tjener mere end 100 milliarder kroner om året på det indre marked. Og tvivler man på beregningerne, kan man blot tage et kig på det kaos, som Brexit har efterladt Storbritannien i, og som hver måned koster dem mange millioner pund. Men det betyder selvfølgelig ikke, at alt i EU-systemet er fryd og gammen. Der er områder, hvor reglerne ikke længere er tidssvarende, og hvor EU desværre har virket en anelse tonedøv i forhold til at løse problemerne. Et af de områder er medlemsstaternes ret til at indeksere f.eks. dagpenge til leveomkostningerne i det land, som arbejdstageren befinder sig i. […] Det betyder altså, at Valeri får et beløb, der i forhold til prisniveauet i Bulgarien kan svare til en månedsindkomst på omkring 185.000 kroner i Danmark! Det er absurd, og udfordringen bliver kun større af, at der inden længe forventes at lande en EU-aftale, der giver EU-borgere adgang til dagpenge efter blot en måneds arbejde og mulighed for at tage pengene med ud af landet i hele seks måneder. […] I disse år, hvor mange lande kæmper imod svigtende opbakning til EU-projektet, er det måske mere end nogensinde afgørende, at EU-reglerne opfattes som fornuftige over for de borgere, der igennem et helt liv har betalt skat og a-kassebidrag. Hvis først de føler, at reglerne ikke er rimelige, risikerer det ikke bare at undergrave fundamentet for velfærdssamfundet, men også opbakningen til EU og den frie bevægelighed. Konsekvensen så vi med Brexit - og det skal ikke gentage sig. Tonedøve eller ej, så bør den nye EU-Kommission og det nye Europa-Parlament i hvert fald forsøge at skabe et samarbejde, der bygger på rimelighed. Og her kunne de jo passende starte med at kigge på 883-forordningen.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Grundlæggende rettigheder: Europas jøder er truet
Kristeligt Dagblads lederskribent, skriver: ”Onsdag i denne uge blev den sandhed smerteligt bekræftet, da en højreradikal ung mand angreb en synagoge i Halle, hvor den jødiske menighed var i færd med at fejre den vigtige forsoningsfest yom kippur. Angrebet på menigheden lykkedes heldigvis ikke, da et privat vagtværn ved synagogen formåede at forhindre manden i at trænge ind. De to dødsofre for angrebet er tilsyneladende tilfældigt forbipasserende. Men terroren er et brutalt varsel om, at antisemitismen trives i Tyskland. Den er - viste en EU-undersøgelse blandt europæiske jøder sidste år - desværre i fremmarch i hele Europa. Flere jøder oplever chikane. Samtidig må jødiske institutioner og synagoger leve med særlig beskyttelse, og jødiske gravpladser vandaliseres. Antisemitismen tager flere former og er i dag særligt udtrykt blandt muslimer og blandt både højre- og venstreradikaliserede grupper. Den muslimske antisemitisme i Europa vokser i takt med befolkningsgruppen og er ikke kun en spejling af konflikten i Mellemøsten. Den udbredes fra moskéer og via internettet og kendes i Danmark, hvor angrebet på synagogen i København i 2015 og mordet på vagten blev begået af netop en radikaliseret muslim. Ikke mindst i bydele med mange muslimske indbyggere er det farligt at bære synlige jødiske tegn. Den tyske regerings kommissær for antisemitisme har advaret jødiske mænd mod at bære kippa på gaderne i bestemte bydele i Tyskland. […] Over hele Europa må der sættes ind mod den voksende antisemitisme. Uhyret skal ses i øjnene. Jødiske institutioner skal beskyttes. Der må siges fra, når selv etablerede politikere fra den politiske højrefløj forsøger at legitimere antisemitismen, som det er sket i Tyskland, Frankrig og Ungarn. For som den jødiske forfatter og tidligere kz-fange Primo Levi skrev om holocaust: ”Det er sket, og derfor kan det ske igen.””
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Det digitale indre marked: Partnere bag Facebooks valutaprojekt er ved at få kolde fødder
Politiken skriver, at Facebooks storstilede ambitioner om at skabe en helt ny valuta, der gør det muligt at betale med digitale penge på internettet og over dets eget 'samtalesystem' Messenger, møder nu ny modstand. Tidligere på ugen trak den amerikanske betalingsvirksomhed PayPal sig som de første fra partnergruppen bag Facebooks nye digitale valuta, libra. Den digitale valuta, libra, har siden annonceringen mødt stor modstand fra flere statsledere og institutioner, der er bange for den nye valutas påvirkning af verdens finansielle stabilitet. Frankrigs finansminister har udtalt, at han vil modarbejde al udvikling af libra på europæisk jord, mens amerikanske kongresmedlemmer fra begge partier også er meget skeptiske. Det demokratiske kongresmedlem Brad Sherman mente ligefrem, at libra ville være farligere for landet end angrebene 11. september 2001. Ifølge Jan Damsgaard, professor på Afdelingen for Digitalisering ved Copenhagen Business School (CBS) i København, ser vi denne reaktion fra politikere og magthavere, fordi en digital valuta som libra går ind og piller ved staternes monetære reguleringsværktøjer. ”Vi er ude i ukendt farvand, og det vil sige, at for rigtig mange institutioner er rygmarvsreaktionen at sige nej og stop. Libra vil sætte nogle af de eksisterende magthaveres magt over styr, fordi man ikke længere kan kontrollere bankerne, og man kan ikke kontrollere pengestrømmen og forhindre folk i at handle frit,” siger han.
Kilde: Politiken, s. 16

Klima: Vi skal fortsætte med at nyde livet
I et debatindlæg i Politiken skriver, Pernille Weiss, MEP: ”En ny rapport viser, at vi kan løse klimaudfordringerne uden at ofre vores livsstil, men tværtimod skabe vækst og velstand samtidig. Lad os gøre det og droppe venstrefløjens selvpineri. Alt for længe har vi lagt øre til venstrefløjens selvpineri og 'feel good-snak' om kødfri dage og fantasifulde forslag om at erstatte flyrejser med romantiske nattog ned gennem Europa. Det er ikke blot fugle på tage, men også med til at fjerne fokus fra de løsninger, der reelt gør en forskel for klimaet. […] EU står for omkring 10 procent af verdens CO2-udledning, mens USA og Kina tilsammen udleder over 40 procent. Så hvad nytter det, at Europa er klassens duks? Vi er langt fremme med energieffektive løsninger og teknologier, og dermed har vi en konkurrencefordel. Når resten af verden får læst den nye rapport og indser, at grøn byudvikling er en virkelig god forretning, skal de ud at investere i nye teknologier. Og her er europæiske og danske virksomheder et stort skridt foran - ikke mindst på områder som vedvarende energi og genbrugsvarme. Så ud over at verden kan effektivisere for billioner i de kommende år, kan vi altså også skabe vækst og arbejdspladser i Danmark ved at eksportere vores viden og klimateknologier - og dermed bidrage til en grønnere klode. […] I 2018 afsatte EU over 35 milliarder kroner til en ny stor energifond, der skal hjælpe med omstillingen til grøn økonomi, særligt i kul- og energitunge områder som Ruhr-distriktet i Tyskland. Den nye EU-kommissær og ledende næstformand, Frans Timmermans, har fået til opgave at koordinere fondens arbejde. […] Jeg vil arbejde benhårdt for at holde Timmermans og EU-Kommissionen op på deres høje klimaambitioner. For vi kommer først i mål, når ord bliver omsat til handling.”
Kilde: Politiken, s. 5

Migration: Frygten for udvandring
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Asta Otto, der studerer europæisk etnologi: ”Vi misforstår de populistiske partiers appel i Østeuropa. Der kan næppe herske tvivl om, at en kollektiv frygt for de populistiske partiers gennemslagskraft har domineret den forgangne valgkamp til Europa-Parlamentet. Kampen mellem de liberale og illiberale kræfter blev et definerende narrativ for EU, og efter valget har de politiske iagttagere endelig kunnet slå det fast: Nordvesteuropa har fået sat en ventil i den populistiske ballon, mens de populistiske partier forsat nyder fodfæste i Østeuropa. Men der er i Nordvesteuropa en tendens til at reducere forklaringen på de populistiske, anti-systemiske partiers fremgang i Østeuropa til et spørgsmål om frygt for ikke-vestlige migranter. Med dette overser vi, at frygten for emigration i Østeuropa tangerer - og i mange tilfælde overgår - frygten for immigranter. […] Stort set alle østeuropæiske lande, fra Baltikum til Balkan, har siden indtrædelse i EU oplevet en massiv fraflytning af den ressourcestærke del af befolkningen. Værst står det til på Balkan, hvor Rumænien det sidste årti har haft et kontinuerligt fald i befolkningstal, og i Bulgarien, hvorfra mere end en million mennesker er fraflyttet siden midten af 1990erne. […] Vi må ikke forvente, at et immigrationsstop i Europa vil betyde fald i opbakningen til den populistiske højrefløj. De populistiske partiers appel stikker dybere og repræsenterer også en bekymring for reelle demografiske udfordringer i store dele af den europæiske befolkning. En bekymring, der har politisk betydning og skal tages alvorligt, hvis vi forventer fortsat folkelig opbakning til det europæiske samarbejde i Østeuropa.”
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Klima: Enorm udfordring
Weekendavisen skriver, at Danmarks reelle CO2-udslip er mere end dobbelt så stort som det officielle, men blot det at beskære det officielle med 70 procent vil bevirke ”den største ændring af det danske samfund i efterkrigstiden”. Der er i løbet af få måneder opstået bred politisk enighed om, at det danske udslip af CO2 og andre drivhusgasser som metan og lattergas skal være 70 procent lavere i 2030 end i 1990 og ikke blot 40 procent mindre, som Danmark i forvejen var forpligtet til gennem EU. Klimaregnskabet er en kompliceret beregning, og den kan kun laves med flere års mellemrum. Danmarks Statistik har til brug for denne artikel lavet et udtræk fra World Input-Output Database, som viser, at den danske udledning i 2011 var 77 millioner tons opgjort ud fra produktionen i Danmark og knap 88 millioner tons CO2 opgjort efter danskernes forbrug. Det er imidlertid noget, som der arbejdes meget på i disse år. Lande i EU, specielt Frankrig, har i flere år har talt for at lægge en afgift på importvarer fra tredjelande, som det har krævet megen CO2-udledning at producere. Den afgift handler samtidig om at undgå, at energikrævende europæisk industri flytter produktionen til Fjernøsten.
Kilde: Weekendavisen, s. 6

Institutionelle anliggender: Det spiller godt for Vestager
I et debatindlæg i Børsen, skriver Helle Ib, politisk kommentator: ”Ugens optur: Margrethe Vestager Det var varmt, de tre timer var lange, men Margrethe Vestager klarede høring i EU-Parlamentet tirsdag så godt, at hun – i modsætning til flere andre kommissærkandidater – kan regne med fem år mere i Bruxelles. Som DR’s særdeles erfarne Ole Ryborg konstaterede, var det tydeligt, at langt de fleste medlemmer var tilfredse med svar på spørgsmål om alt fra konkurrenceregler, skat og kunstig intelligens: “Selv EU-skeptikerne gik under Vestager-høringen mere efter bolden (altså spurgte ind til hendes arbejdsområde) end efter kvinden,” som Ryborg beskrev det. Vestager brugte selv lejligheden til at få sendt et signal om mere fairness i beskatningen. Kampen for en aftale om digital beskatning skal munde ud i et resultat i EU- eller globalt regi: “Jeg synes, det er meget, meget svært at fortælle virksomheder, der betaler deres skat, at der er andre virksomheder, som ikke behøver at gøre det, blot fordi de driver deres virksomheder på en anden måde,” som hun formulerede det. Ikke mange timer efter spillede OECD omsider ud med plan for en global løsning for beskatning af tech-giganter.”
Kilde: Børsen, s. 26

Klima: Tag en dyb indånding
I et debatindlæg i Politiken, skriver Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester, København og Morten Grønbæk , direktør, professor, dr.med., Statens Institut For Folkesundhed, SDU, blandt andet: ”Vi mangler stadig politisk vilje og tungere våben fra Christiansborg, hvis vi skal vinde over luftforureningen. […] Ifølge WHO er luftforurening den største miljørisiko for sundheden i EU og er hvert år årsag til ca. 400.000 for tidlige dødsfald og medfører eksterne sundhedsomkostninger for flere hundrede milliarder euro. I debatten om ren luft bliver det ofte fremført, at luftkvaliteten for det meste holder sig inden for de EU fastsatte grænseværdier. Problemet er bare, at de blev fastsat for næsten 20 år siden og er langt fra det niveau, som den seneste forskning peger på. […] Alligevel er kampen kun lige begyndt. Og den kommer til at kræve en indsats fra os alle; borgere, kommuner, regeringer og institutioner som EU og FN. […] Ren luft er en menneskeret, og vi kræver at kunne tage en dyb indånding af denne luft i vores by.”
Kilde: Politiken, s. 7

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen skaber usikkerhed om opholdskrav
I et debatindlæg på Altinget, skriver Karsten Mølgaard Jensen, direktør, Ase, blandt andet: ”″Et bureaukratisk monster.″ Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var klar i mælet, da han tilbage i august annoncerede, at regeringen vil fjerne det omstridte opholdskrav, som begrænser retten til dagpenge. Det rammer forkert og er umuligt at administrere, fastslog beskæftigelsesministeren. Men trods den håndfaste melding fra Peter Hummelgaard er opholdskravet end ikke nævnt i regeringens lovkatalog, til trods for at der er politisk flertal for afskaffelsen. Det skaber usikkerhed om, hvad de dagpengeforsikrede kan regne med.

Vil de være berettiget til dagpenge, eller er dagpengekontingentet reelt spildt? Mens regeringens lovkatalog er renset for tilkendegivelser i forhold til opholdskravet, er støttepartierne i deres finanslovsudspil nu ude at kræve det fjernet. […] Intentionen med opholdskravet er at skærme dagpengesystemet for udlændinge, der kommer til Danmark. Det rammer dog også danskere, der i en periode har været bosiddende i udlandet. For at kunne modtage arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge skal man i syv ud af de seneste 12 år have opholdt sig i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land/Schweiz, besluttede VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti sidste år. Opholdskravet rammer med tilbagevirkende kraft og får konsekvenser for danske statsborgere, der tidligere har boet i udlandet, men siden er vendt tilbage til Danmark igen. Selve administrationen af ordningen har vist sig uhensigtsmæssig og jo længere tid den eksisterer, desto mere administrativt bøvl skaber den. […] Forhåbentlig får vi snart et klart svar på, hvad regeringen faktisk agter at stille op med opholdskravet.”
Kilde: Altinget