Fredag den 11. september

Tophistorier

EU-ultimatum til Johnson: Opgiv omstridt lov
Flere af dagens aviser skriver om den omstridte britiske lov, der bryder med den aftale, som Storbritannien og EU indgik sidste år i forbindelse med brexit-forhandlingerne. Den nye lov ændrer på aftalen om grænsen mellem Irland og Nordirland efter Brexit. Loven skal skabe et indre marked mellem de fire lande i det britiske rige: England, Wales, Skotland og Nordirland. På papiret lyder det meget rimeligt. Men reelt ændrer loven på briternes allerede indgåede udtrædelsesaftale med EU, som sætter rammerne, når landet forlader EU efter Brexit. I flere aviser kan man læse, at den vedtagne lov torsdag eftermiddag resulterede i et krisemøde i London mellem kommissionens vicepræsident, Maros Sefcovic, og den britiske minister for brexit-tilrettelæggelsen, Michael Gove. EU kræver, at den britiske regering trækker lovforslaget tilbage. Hvis ikke det sker, risikerer de at smadre de igangværende forhandlinger om en ny handelsaftale. Den britiske minister for Nordirland, Brandon Lewis, sagde sidst på ugen, at det nye forslag fra Boris Johnsons regering ville "bryde international lovgivning i et begrænset omfang". EU mener ikke, at det er i begrænset omfang. "EU forventer, at bogstavet og ånden i aftalen bliver respekteret fuldt ud. En overtrædelse vil betyde en overtrædelse af international lovgivning, og det vil underminere tilliden og risikere at ødelægge de igangværende forhandlinger om det fremtidige forhold," lyder det i en erklæring fra EU. EU afviser pure, at en ændring i skilsmisseaftalen er væsentlig for at opretholde fred i Nordirland. Bekymringen i London går på, at Nordirland bliver isoleret i forhold til resten af Storbritannien, og at det vil få parterne i den nordirske borgerkrig til at røre på sig.

Kristeligt Dagblad skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter skriver, at hun er dybt bekymret over meldingerne fra den britiske regering. "Det vil være et brud på international lov, og det vil undergrave tilliden," skriver hun. Den britiske premierminister Boris Johnson sagde i onsdags under spørgetimen i Parlamentet, at regeringen vil gennemføre loven. "Vi er nødt til at beskytte vort land mod ekstreme eller irrationelle fortolkninger af protokollen, som kan føre til, at grænsen i en eller anden form kommer til at gå i Det Irske Hav, hvilket efter min opfattelse vil være skadeligt i forhold til Langfredagsaftalen," lød det fra premierministeren.

Børsen skriver, at EU vil tage juridiske skridt, hvis ikke briterne dropper lovforslaget. "Den britiske regering skal trække dele af sit omstridte lovforslag tilbage, fordi de udgør et direkte brud på den skilsmisseaftale, der er indgået med EU. Ellers vil EU-siden tage juridiske skridt og gøre brug af de sanktionsmuligheder, der indgår i aftalen." Det skriver EU-Kommissionen i en meddelelse efter mødet mellem Maros Sefcovic og Michael Gove torsdag. I meddelelsen lyder det endvidere: "Sefcovic opfordrede den britiske regering til at trække disse dele af forslaget tilbage hurtigst muligt og senest ved udgangen af måneden. Storbritannien har gjort alvorlig skade på tilliden mellem landet og EU. Nu er det op til den britiske regering at genoprette denne tillid." Allerede ved at fremsætte et lovforslag, som går imod skilsmisseaftalen med EU, har den britiske regering brudt aftalen. Sådan lyder vurderingen i et dokument fra EU's juridiske eksperter, der torsdag blev lækket til avisen The Guardian. Dermed vil EU kunne gå til EU-Domstolen og tage skridt for at svare igen, for eksempel med økonomiske eller handelsmæssige sanktioner.

Politiken skriver desuden, at USA nu også truer Boris Johnson med, at de ikke vil lave handelsaftaler med Storbritannien. Fra USA kom den skarpe reaktion fra demokraternes Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus. Hvis Johnson kører sin lov igennem, vil Kongressen ikke stemme for en handelsaftale mellem Storbritannien og USA, sagde hun.

I Weekendavisen kan man læse, at Johnsons lovforslag, ifølge Simon Usherwood, professor i politik ved University of Surrey, er en del af en forhandlingsstrategi. "Man skal altid overveje, hvad det bedste alternativ til en aftale er, hvis ikke man kan få det, man ønsker sig. At true med at forlade forhandlingerne er fint, hvis man kan sige: ‘Jeg kan få mere af det, jeg ønsker, ved ikke at indgå en aftale med dig end ved at acceptere den dårlige aftale, du tilbyder mig'. Hvis du kan demonstrere, at du har et bedre alternativ, så er dét at forlade forhandlingerne ikke blot noget, du kan gøre, så er det, hvad du bør gøre," siger Simon Usherwood til Weekendavisen.
Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 10; Børsen, s. 1, 27, 40; Politiken, s. 11; Weekendavisen, s. 11 (11.09.2020)

Prioritede historier

Lagarde: “Forhøjet usikkerhed” om økonomien i eurozonen
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at chef for den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, afviser, at der er fare for inflation i de 19 lande på trods af negativ inflation i august. Hun siger dog, at udsigterne for økonomien i eurozonen er præget af “forhøjet usikkerhed”, hvilket hænger sammen med, hvordan "coronapandemien spreder sig og om succesen med at inddæmme den." Lagarde brugte det meste af tiden på sit pressemøde, efter torsdagens rentemøde i ECB, til at gøre det klart, at strømmen af penge fra ECB til den dybt recessionsramte økonomi i eurozonen vil “fortsætte så længe, det er nødvendigt”. Ligesom hun på et spørgsmål om et muligt rentefald i ECB udførligt svarede, at “ECB vil om nødvendigt ikke tøve med at bruge alle pengepolitiske værktøjer. Børsen skriver desuden, at renterne steg efter mødet i ECB. Ved lukketid torsdag lå renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i minus 0,32 procent. , eller 3 basispoint højere, end da handlen lukkede onsdag eftermiddag efter en rentestigning på 4 basispoint. Desuden fastholdte de europæiske aktiehandlere torsdag den negative tilgang til markederne, der samlet set faldt 0,5 procent målt på det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks. Faldene ses af Bloomberg News som en reaktion på, at Den Europæiske Centralbank på sit møde torsdag ikke gav udtryk for bekymring over styrkelsen af euro, som på et tidspunkt nåede 1,1917 dollar. I Jyllands-Posten kan man læse, at ECB holder skarpt øje med euroen. "Selvsagt vil styrkelsen af euroen have en negativ effekt på prisudviklingen, og derfor har vi en intens overvågning af kursudviklingen. I det hele taget førte udviklingen i eurokursen til langvarige drøftelser på Styrelsesrådets møde," sagde Lagarde efter mødet.
Børsen, s. 29, 37, 38; Jyllands-Posten, s. 16, 24 (11.09.2020)

Minister om modtagecentre uden for EU: "Vi inspirerer til nytænkning"
Information, Jyllands-Posten og Altinget skriver, at Danmark har udpeget en diplomat, som skal stå i spidsen for regeringens planer om et nyt asylsystem med modtagecentre for asylansøgere uden for EU. Den nye migrationsambassadør, Anders Tang Friborg, skal lede den særlige taskforce med i alt 11 medarbejdere. Han er en erfaren diplomat, der har arbejdet i blandt andet Afghanistan, Libyen og Palæstina og de seneste år været chef for Udenrigsministeriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika. Spørgsmålet, der trænger sig på, er, hvor centrene skal ligge. "Vi er i tæt dialog med flere forskellige lande. På nuværende tidspunkt giver det ikke mening at begynde at sige, at det er det ene eller det andet eller det tredje. Så gør vi processen mere kompliceret. Men der er lande, der er interessante at arbejde videre med," siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S) til Information. Om den nye ambassadørs arbejdsopgaver siger han: "Hans arbejdsopgaver bliver i det hele taget at hjælpe til med at koordinere den indsats, der går på tværs af Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet. Vi har som mål, at hele asylsituationen skal håndteres på en mere human, effektiv og billigere måde. Det skal han hjælpe til med." På spørgsmålet om Danmark vil stå udenfor en ny asylpagt, som EU-Kommissionen sidst på måneden vil præsentere, svarer Prehn: "Nej. Vi har spillet ud med en dansk model, som vi synes er god og stærk, og som vi nu sætter mere turbo på. Selvfølgelig holder vi døren åben i forhold til at lave en koordineret indsat med EU. Men at Danmark kan lave ”leading by example”, tror jeg, er vejen frem. Og selv om det bliver svært, bliver vi ved, indtil det er løst."

Også Jyllands-Posten skriver om udnævnelsen af Anders Tang Friborg som ny migrationsambassadør. Avisen skriver, at hans opgave bliver, sammen med en arbejdsgruppe fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, at skubbe på for mere effektiv kontrol ved EU's ydre grænser, bedre muligheder for at hjemsende afviste asylsøgere og for at få etableret modtagecentre i tredjelande uden for EU, hvor asylsøgerne skal opholde sig, mens deres sag bliver behandlet. EU's flygtningekommissær, Ylva Johansson, har kaldt forslaget urealistisk, og store EU-lande som Tyskland og Frankrig har ligeledes udtrykt sig kritisk.
Information, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 11; Altinget (11.09.2020)

Det digitale indre marked

Facebook risikerer nye dataregler i EU
Børsen skriver, at Facebook står over for et potentielt nyt regelsæt for databehandling i EU. Det kan hindre selskabet i at overføre data fra europæiske brugere til USA. Lovgivningen kan blive en realitet efter at Irlands databeskyttelseskommission har indledt en undersøgelse af internetplatformens bevægelse af europæisk persondata til USA. Der bliver sat spørgsmålstegn ved, om dataoverførslen udsætter brugere i EU for amerikansk overvågning.
Børsen, s. 22 (11.09.2020)

Grundlæggende rettigheder

EU-Kommission om omskæring: Respekter religionsfriheden
Kristeligt Dagblad skriver, at EU-Kommissionen ikke direkte vil kommentere et aktuelt dansk forslag om forbud mod omskæring. "Selvom religiøs omskæring ikke falder inden for rammen af EU's love, så skal medlemslandene sikre, at alle fundamentale rettigheder, herunder retten til at praktisere en religion eller tro, respekteres effektivt og beskyttes i overensstemmelse med national lov og internationale forpligtelser,” siger en talsmand. EU-Kommissionen vil ikke blande sig i det danske forslag, men en talsmand siger: ”Vi kommenterer ikke lovforslag. Men generelt er EU-Kommissionen engageret i forsvaret for retten til at dyrke en religion og tro. Både i EU og i tredjelande. Samtidig er vi optaget af at bekæmpe alle former for diskriminering og i beskyttelsen af børns rettigheder.”
Kristeligt Dagblad, s. 4 (11.09.2020)

Institutionelle anliggender

Pernille Weiss: En urolig verden og europæiske problembørn udfordrer EU
Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Udviklingen i USA, Kina og Rusland er alle med til at skabe udfordringer for EU. Unionen har ellers nok at se til med både klima, corona og retsstatsprincippet. [...] For det, som kendetegner EU netop nu, er, at vi sidder i saksen mellem to enorme udfordringer: covid-19 og klimaet. [...] For unionens tilstand er udover corona- og klimabøvl kendetegnet af særligt to ulve i skoven: For det første den interne ballade om rule of law og hvordan de der demokratiske 'københavnerkriterier' skal bruges. Ingen politiske grupper i Parlamentet kan snige sig udenom at have deres problembørn. Og når den spanske socialdemokratiske statsminister kan gøre fælles sag med Orban i Ungarn, så siger det alt om, at der er kræfter i Europa, som mener, at penges magt betyder mere end retsstatens værdier. Men for pokker da! Det er jo netop i frie samfund med masser af iværksætteri, entreprenørskab og tillid mellem oplyste borgere, at coronaen har det værst, og klimaet får det bedst! [...] For det andet, så handler det også om, at alt i denne verden ikke kun er EU. Vi ser også stærke kræfter udefra, der gør, at vi må kigge udover vores egne grænser. Kinas indflydelse og økonomiske muskel vokser proportionelt med deres manglende vilje til at respektere menneskerettigheder, retsstatsværdier og klimaet. USA slingrer selvoptaget mellem to vidt forskellige politiske muligheder frem mod præsidentvalget til november. Og i lande syd for Europa vokser befolkningstallet i stigende takt med antallet af totalitære diktatorer, som arbejder for at knægte demokratiet og menneskelig værdighed."
Altinget (11.09.2020)

Rumænsk EU-politiker: Danske tanker skal inddrages i genopretningsplan
Det rumænske medlem af Europa-Parlamentet og ordfører for den europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet under corona-genopretningsplanen, Dragos Pislaru, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Som hos mange andre EU-borgere gav det mig håb, da EU's genopretningsplan blev fremlagt af Kommissionen før sommerferien. Det vigtigste element i planen er den såkaldte genopretnings- og resiliensfacilitet, hvorigennem størstedelen af genopretningsmidlerne bliver kanaliseret, og som skubber på for vigtige reformer og investeringer i medlemslandene. [...] Men hvis man som Parlamentets pennefører på genopretnings- og resiliensfaciliteten vil have succes med at udforme et instrument, der skal kunne finansiere reformer og sikre investeringer til fordel for EU-borgerne, er man nødt til som det første at lytte til selvsamme borgere. Jeg besluttede derfor at tage kontakt til organisationer og interessenter i EU-landene, for at få deres input til, hvordan Europa-Parlamentets holdning til det nye økonomiske værktøj skal se ud. [...] Jeg blev positivt overrasket over, at de danske fagforeninger ser på automatisering og robotteknologi som muligheder, hvilket viser, at de allerede tager højde for, hvordan den digitale omstilling påvirker arbejdsmarkedet. [...] Den danske fødevaresektor kunne fortælle mig om Danmarks bidrag til EU-budgettet og udtrykte samtidig bekymring for de konsekvenser, pandemien har for det indre marked. [...] Klimaudfordringen er naturligvis af altafgørende betydning. Der var generel enighed om, at Danmark er fast besluttet på at opnå de klimamål, der også indgår i Parlamentets forhandlingsoplæg. [...] De vigtige og konkrete indspark tager jeg med mig til Europa-Parlamentet, hvor genopretningshjælpen nu skal konkretiseres, så den fungerer for de borgere og det erhvervsliv, som har brug for hjælpen."
Altinget (11.09.2020)

Interne anliggender

Ophobet vrede
Weekendavisen skriver om de tiltagende demonstrationer i Bulgariens hovedstad Sofia rettet mod den bulgarske premierminister, den 61-årige Bojko Borisov, og landets chefanklager, Ivan Gesjev. Demonstranterne kræver, at de går af på grund af korruption i landet. Skal man have byggetilladelse eller licens til at drive forretning, kræver det penge under bordet. Skal man sikre sig en blot nogenlunde behandling på landets hospitaler, kræver det kuverter med pengebeløb til læger og sundhedspersonale. I Transparency Internationals korruptionsindeks ligger Bulgarien som nummer 77 ud af de 180 undersøgte lande - som det mest korrupte land i EU. Problemet med Bulgarien - og lande som Ungarn og Polen - er, at når først landet er med i EU, er der grænser for, hvad unionen kan gøre for at sikre, at det pågældende land holder sig på dydens sti. Og i modsætning til de ungarske og polske ledere er premierminister Borisov et ret populært medlem af EU-kredsen; han bekræfter konstant Bulgariens tilknytning til Vesten, mener altid det samme som den tyske kansler Merkel, og hans GERB-parti er et skattet medlem af den konservative-kristelige gruppe i Europa-Parlamentet, EPP.
Weekendavisen, s. 13 (11.09.2020)

Klima

EU forbyder flere tusinde kemikalier hos tatovører
Berlingske skriver, at EU nu forbyder over 4000 skadelige kemikalier, der er, eller kan blive brugt, i tatoveringsblæk. Tatovører vil samtidigt blive pålagt at informere om, hvilke kemikalier, der er i deres blæk. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. "Problemet har været, at der har været nærmest ”wild-west”-lignende tilstande, hvor der har kunnet være skadeligt kemi i det blæk, forbrugerne bliver tatoveret med. Derfor har vi længe arbejdet for fælles EU-regler, og det er vi endeligt kommet i mål med," siger miljøminister Lea Wermelin (S) til Berlingske.
Berlingske, s. 17 (11.09.2020)

Gigantinvestor kalder på koordineret bæredygtig indsats
Børsen skriver, at verdens største kapitalforvalter og investor, Blackrock, er begyndt at handle bæredygtigt med sine cirka 7430 milliarder dollar under forvaltning. "Regeringerne kan hjælpe med de helt store incitamenter som regulering og skatter. Det har historisk været de store løftestænger, og kun regeringer kan sætte dem i spil. Hvis regeringerne virkelig ønsker en bæredygtig forandring, er det afgørende, at de benytter den slags incitamenter nu,” siger Philipp Hildebrand, viceformand i Blackrock. Philipp Hildebrandt roser både den danske regering og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for at ville indbygge bæredygtighed i genopbygningen af økonomierne efter covid-19.
Børsen, s. 30-31 (11.09.2020)

Miljøudvalg vil skærpe CO2-målene
Jyllands-Posten skriver, at et flertal i Europa-Parlamentets miljøudvalg torsdag stemte for at skære CO2-udslippet 60 procent i 2030. Den egentlige afstemning er i næste uge, når hele EU-Parlamentet stemmer. Normalt ender den store afstemning med det samme resultat som udvalgets. Det nuværende EU-mål for 2030 er 40 procent.
Jyllands-Posten, s. 16 (11.09.2020)

Nikolaj Villumsen: EU må droppe brasilianske bøffer og prioritere klimaet
Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Vi står midt i en global pandemi. Vi står midt i en økonomisk krise, hvor millioner har mistet jobbet i Europa. Og vi står midt i en klimakrise, som akut kræver handling, før det er for sent. [...] Desværre mangler der vilje hos politikerne, når det handler om at stoppe klimakrisen. EU halter håbløst bagefter. Det går ikke. Vi er forpligtet til at handle. Og vi har travlt. [...] Det er nemt at finde et flertal i EU-parlamentet, som mener, der er brug for en grøn omstilling. Men når det kommer til stykket, så vil flertallet også gerne have milliarder til fossile brændsler, klimaødelæggende landbrugsstøtte og brasilianske bøffer fra ny-brændt regnskov. [...] Vi har brug for en ambitiøs og bindende europæisk klimalov, der lever op til Parisaftalen og får os i mål med den nødvendige grønne omstilling. Vi har brug for at beskytte vores natur og stoppe udryddelsen af plante- og dyrearter, før det er for sent. Vi har brug for et EU-budget, som bidrager til at redde klimaet og naturen fremfor at fortsætte milliardstøtten til sort landbrug og fossile brændsler."
Altinget (11.09.2020)

Strid strøm
Weekendavisen skriver, at Eldrup-kommissionen advarer mod at lade almindelige bilister betale for de riges elbiler. Eldrup-kommissionen har haft til opgave at levere en strategi for, hvordan alle nyregistrerede personbiler senest fra 2030 kan blive nul- eller lavemissionsbiler, uden at statens provenu fra beskatning af biler falder. Et direkte forbud mod salg af konventionelle biler efter 2030 vil ikke være tilladt ifølge EU-reglerne. Eldrup-kommissionen siger det ikke direkte, men det ligger mellem linjerne, at politikerne bør være mere fleksible og ikke binde sig hårdt til 70-procent målet akkurat i 2030, hvor EUs fælles mål i øvrigt er 40 procent. Et minus ved rapporten er, at den ikke oplyser politikerne om EU og de internationale aspekter af et skrapt dansk mål for batteribiler. Det nævnes dog kort, at statstilskud til elbiler solgt i Danmark kan medføre en høj grad af CO₂-lækage. Det betyder, at den sparede CO₂-udledning i Danmark medfører tilsvarende mere udledning i resten af EU.
Weekendavisen, s. 6 (11.09.2020)

Landbrug

Nu går det i fisk
Ekstra Bladet skriver, at danske fiskere kan miste op til 40 procent af deres fangst, hvis det næste år bliver slut med at fiske i britisk farvand. Briterne mener, at deres egne fiskere skal have eneret på de fisk, som fanges i området. "For de danske fiskere er det altafgørende fortsat at have adgang til britisk farvand. De henter 40 procent af deres fangster og 30 procent af deres indkomst her. Når briterne siger, at de vil have deres farvand tilbage, så er det noget vrøvl, for de har aldrig haft dem. Vi har en lang historik for at fiske overalt i Nordsøen - også inden EU's fælles fiskeripolitik kom i 1983," siger Kenn Skau Fischer, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening.
Ekstra Bladet, s 10 (11.09.2020)

Migration

Du skal se de vilde billeder
I B.T.'s leder kan man i dag blandt andet læse følgende: "Desperate kvinder, mænd og børn forsøger at krydse Middelhavet for at sejle til det forjættede Europa, men de er alle i overhængende livsfare. [...] Billederne er bragt til danske tv-seere af TV 2's korrespondent Rasmus Tantholdt og hans fotograf. Det har han gjort utallige gange fra en konfliktzone, hvor han optager billeder af menneskelige lidelser. [...] Debatten er rejst på de sociale medier, og politikeren Karen Melchior fra De Radikale er ikke i tvivl. 'Hvorfor skal Rasmus rende verden rundt efter krig, kugler og død' skriver Karen Melchior og 'Og jeg vil mene, at man godt kan formidle personligt, uden at mediet sender den samme krigsreporter verden rundt i årevis'. Det er ikke hvemsomhelst, der skriver dette. Karen Melchior er medlem af Europa-Parlamentet, og det er forbløffende, at en radikal politiker er så ligeglad med at blive konfronteret med virkeligheden. [... ] Det er billeder fra virkelighedens slagmark, ofte blodige og ubehagelige, der tvinger politikere til at handle. Billeder kan forandre historiens gang. Ikke altid, men billeder er altid afgørende for opfattelsen af en konflikt. I øjeblikket vælter der billeder ind over os fra store demonstrationer i Hviderusland. Vi kender nu landet, og politikere i Danmark og EU bryder lige nu deres hjerne med, hvordan de skal forholde sig til situationen."
B.T., s. 2 (11.09.2020)

Hjælp til migranter fra nedbrændt Moria-lejr
Flere aviser skriver om den store brand i Grækenlands største asyllejr, Moria-lejren. Jyllands-Posten skriver, at lejren, der husede godt 12.500 mennesker, er blevet ubeboelig, og Frankrig og Tyskland arbejder på en fælles EU-plan, der skal sikre, at 400 uledsagede mindreårige fra Morialejren flyttes fra den græske ø Lesbos til andre EU-lande. Der er tale om fordeling EU-landene imellem, men de endelige detaljer for planen var endnu ikke på plads torsdag aften, hvorfor det også er uklart, præcis hvor mange og hvilke lande der deltager. Politiken skriver, at mens EU drøfter en løsning på problemet efter branden, holdes de over 12.000 nu hjemløse beboere fanget under åben himmel i de tilstødende bakker til asyllejren. I Berlin gik cirka 3.000 mennesker onsdag aften på gaden under mottoet: "Vi har plads". De kaldte Moria for "skammens lejr" og forlangte, at den konservative tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, skulle træde tilbage, fordi han indtil videre modsætter sig, at Tyskland skal tage imod nogle af de tusinder, der nu sover under åben himmel på Lesbos. Men det er synd at sige, at EU-landene står i kø for at tilbyde deres assistance efter Moria-brandene. Holland, Danmark og Østrig har ligeud sagt, at der på ingen måde kan blive tale om at modtage hjemløse fra Moria. Udenrigsministeriet oplyste torsdag i en pressemeddelelse ifølge Ritzau, at Danmark tilbyder 22,4 millioner kroner i ekstraordinær hjælp til Grækenland, efter brandene har hærget flygtningelejren Moria.

Weekendavisen skriver, at der ifølge de græske myndigheder er tale om, at brandene i lejren er påsat af vrede asylsøgere. Brandene brød ud simultant flere steder i lejren, tilsyneladende påsat i protest mod de strenge karantæneregler, myndighederne havde indført, efter at 35 af lejrens indbyggere var konstateret smittet med COVID-19.
Jyllands-Posten, s. 18; Politiken, s. 4; Weekendavisen, s. 11 (11.09.2020)

Udenrigspolitik

15 ngo'er i åbent brev til ministre: Træk ikke stikket til Asien
15 ngo'er, heriblandt Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, og Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp skriver på Altinget i et åbent brev til udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Rasmus Prehn (S), blandt andet: "Vi skriver dette åbne brev efter regeringens finanslovsudspil om at nedjustere udviklingsbistanden til blandt andet Myanmar og Bangladesh - og dermed flytte udviklingsmidler fra Asien til Afrika. Det udviklingspolitiske engagement i fattige asiatiske lande er uhyre vigtigt, og de faktiske beløb er meget beskedne til sammenligning med bistanden til Afrika, men har stor betydning for Danmarks bredere engagement i Asien. [...] Det forekommer som en kortsigtet beslutning, der ikke flugter med en ny udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på værdier som demokrati, menneskerettigheder, lighed og med blandt andet klimakamp som et særligt fokusområde. [... ] Asien er og bliver verdens økonomiske væksthus, og med sine kæmpestore befolkninger er det en region, som Danmark bør være engageret i. [...] Hvis ikke Danmark og EU sidder med ved bordet i Myanmar - såvel som i resten af regionen - så tager andre og ikke mindst Kina over. Her er Myanmar på mange måder ved en skillevej, hvor landet skal vælge mellem Kina eller en anden mere grøn og demokratisk retning. Kina har omfattende interesser i Myanmar, politisk, strategisk og økonomisk."
Altinget (11.09.2020)

Europæerne har spændt ben for sig selv i parløb med Kina
Jyllands-Posten skriver, at de seneste års europæiske Kina-strategier får intern kritik få dage før mandagens topmøde med Kinas præsident Xi Jinping. Kritikken kommer fra Den Europæiske Revisionsret, der har analyseret, hvilke risici - og muligheder - Kinas investeringer skaber for EU. "Hvis der skal svares effektivt på Kinas strategi i Europa, vil det kræve, at medlemslandene handler sammen som en union i stedet for hver for sig," siger medlem af revisionsretten Annemie Turtelboom, der er ansvarlig for analysen. Analysen fremhæver, at EU-landene "ofte handler bilateralt over for Kina i overensstemmelse med deres egne nationale interesser." Eksempelvis indgik 15 af EU's 27 lande fra 2015-2019 hver især deres egen nationale samarbejdsaftale om blandt andet investeringer med Kina. Selv om EU-landene siden 1974 har været enige om at informere hinanden om den slags aftaler, blev EU-Kommissionen ikke informeret om nogen af de 15 aftaler. Mange EU-lande har baseret samarbejdet på forventninger om massive investeringer fra Kina. "Vi har virkelig haft det problem, at det var meget nemt for Kina at gennembore EU med specifikke bånd til udvalgte medlemslande. Vi har været meget delt om Kina. Men det seneste år har vi arbejdet målrettet på en mere fælles tilgang. Det gjorde vi klart over for kineserne på et topmøde før sommer, og det kommer vi til at gøre igen på mandag," siger en unavngiven centralt placeret EU-kilde og tilføjer: "Vi ønsker en investeringsaftale med Kina, og vi er klar til at engagere os med Kina. Vi følger ikke USA's tilgang og tager afstand. Men vi kræver lige konkurrence, og vi vil forsvare vores værdier."
Jyllands-Posten, s. 16 (11.09.2020)

Gasfelter skaber sprængfarlig konflikt i Middelhavet
I B.T.'s leder kan man i dag blandt andet læse følgende: "Desperate kvinder, mænd og børn forsøger at krydse Middelhavet for at sejle til det forjættede Europa, men de er alle i overhængende livsfare. [...] Billederne er bragt til danske tv-seere af TV 2's korrespondent Rasmus Tantholdt og hans fotograf. Det har han gjort utallige gange fra en konfliktzone, hvor han optager billeder af menneskelige lidelser. [...] Debatten er rejst på de sociale medier, og politikeren Karen Melchior fra De Radikale er ikke i tvivl. 'Hvorfor skal Rasmus rende verden rundt efter krig, kugler og død' skriver Karen Melchior og 'Og jeg vil mene, at man godt kan formidle personligt, uden at mediet sender den samme krigsreporter verden rundt i årevis'. Det er ikke hvemsomhelst, der skriver dette. Karen Melchior er medlem af Europa-Parlamentet, og det er forbløffende, at en radikal politiker er så ligeglad med at blive konfronteret med virkeligheden. [... ] Det er billeder fra virkelighedens slagmark, ofte blodige og ubehagelige, der tvinger politikere til at handle. Billeder kan forandre historiens gang. Ikke altid, men billeder er altid afgørende for opfattelsen af en konflikt. I øjeblikket vælter der billeder ind over os fra store demonstrationer i Hviderusland. Vi kender nu landet, og politikere i Danmark og EU bryder lige nu deres hjerne med, hvordan de skal forholde sig til situationen."
B.T., s. 2 (11.09.2020)

Jeppe på Asiatisk Plads
Weekendavisen bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Dansk udenrigspolitik er værst, når analysen foretages på basis af værdier, og vi måler vores værd ud fra vores størrelse. [...] Udenrigsminister Jeppe Kofod kan således vælge mellem to meget forskellige udenrigspolitiske traditioner i sit parti, når han går i gang med den udenrigspolitiske strategi, der ifølge ministeren skal være formet af socialdemokratiske værdier. [...] Desværre kan man frygte, at Jeppe Kofod i løbet af sine ti år i Europa Parlamentet blev smittet af EUs tro på, at Unionens værdier i sig selv er et udenrigspolitisk instrument. Denne tro på værdimagt lider i disse år det ene nederlag efter det andet. Det ville være en tragedie, hvis Danmark begik den samme fejl."
Weekendavisen, s. 10 (11.09.2020)

Putins nervegift kan koste tysk opbakning til gasledning
Berlingske skriver, at medlemmer af Angela Merkels regering i Tyskland truer med at spænde ben for den gigantiske russiske gasledning, der løber tæt forbi Bornholm. Det gør de på grund af mistanke om, at den 44-årige russiske oppositionspolitiker, Aleksej Navalnyj, er blevet forgiftet med nervegiften Novitjok. En nervegift, som er fundet årsag til dødsfald blandt fjender og kritikere af Vladimir Putin. Giftanslaget mod Navalnyj har allerede forpestet resterne af det spinkle partnerskab, der fortsat består mellem den russiske præsident og Tysklands kansler, Angela Merkel. De seneste døgn har Merkels regering således trukket et kort, der i tysk politik længe blev regnet for utænkeligt: En trussel om at blokere eller forsinke byggeriet af den over 1.200 kilometer lange, russiske rørledning ved navn Nord Stream 2. Tyskland har dog hidtil - trods kritik fra flere nabolande og USA - stået fast på, at den milliarddyre Nord Stream-rørledning er et erhvervsmæssigt projekt, der skal holdes adskilt fra den udenrigspolitiske strid. Der er tale om et nybrud i Tysklands forhold til Rusland, mener Sarah Pagung, der er forsker ved Tysk Selskab for Udenrigspolitik (DGAP) i Berlin. "Jeg tror stadig, at regeringen ville have foretrukket at holde Nord Stream 2 ude af diskussionen om Navalnyj, men det forekommer stadig mere umuligt," siger hun.
Berlingske, s. 16 (11.09.2020)

Vi må tilslutte os sanktioner mod Hviderusland
I et debatindlæg i Politiken af Stine Bosse og Jens-Kristian Lütken, henholdsvis formand og næstformand i Europabevægelsen, kan man blandt andet læse: "I Politiken 3. september gjorde udenrigsminister Jeppe Kofod det klart, at han mener, at EU handler for langsomt i forhold til Hviderusland. Det er vi helt enige i, og derfor bør Danmark tilslutte sig de målrettede baltiske sanktioner, som allerede er igangsat over for Lukasjenko og hans inderkreds. Og intet er til hinder for, at Danmark tilslutter sig de sanktioner øjeblikkeligt. På den måde sender vi et utvetydigt signal til Hviderusland om, at vi ikke accepterer valgfusk, politivold og hetz mod journalister på europæisk grund. [...] Hver søndag ser vi flere hundredetusinde demonstranter i gaderne i hovedstaden Minsk og talrige andre hviderussiske byer. Diktaturet er presset, men han har ikke travlt. Lukasjenko kører en udmagringskamp mod demonstranterne. De strejkende arbejdere har gejsten. Men de har travlt. For de bliver ramt på pengepungen og privatøkonomien af Lukasjenko lige nu. Det er derfor, at det ville være mest optimalt, hvis alle EU-lande indførte sanktioner mod Hviderusland nu. Både rejserestriktioner og indefrysning af de midler, der rammer den hviderussiske elite, der bakker op om Lukasjenko. For det gør livet surt for regimets topfolk, men det rammer ikke de strejkende. På den måde lægger EU til presset på Lukasjenko."
Politiken, s. 7 (11.09.2020)