Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. februar 2021Repræsentationen i Danmark

Fredag den 12. februar

Tophistorier

Fejl begået, lektier lært
Flere af dagens aviser bringer artikler og indlæg om den europæiske vaccinepolitik og sætter blandt andet fokus på EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens håndtering af vaccinestrategien. I Weekendavisen kan man læse, at det ser ud til, at Ursula von der Leyen har redet stormen af efter den voldsomme kritik af EU's vaccinestrategi. Hun er blevet kritiseret for at være for egenrådig og for at træffe de væsentligste beslutninger sammen med sin lille inderkreds, som nogle gange kun består af stabschef Björn Seibert og kommunikationschef Jens-Alexander Flosdorff. Andre har sagt, at hun er en politisk letvægter, der aldrig har været regeringschef, og derfor mangler den politiske tyngde. Kritikken af hende kulminerede efter et par uger med panikhandlinger fremkaldt af, at vaccineproducenten AstraZeneca kun var i stand til at levere 40 procent af de vaccinedoser, den kontraktligt skulle have forpligtet sig til. Under EU-Parlamentets debat i Bruxelles var der skarp kritik af von der Leyen fra blandt andre Jörg Meuthen, formand for det tyske højreparti Alternative für Deutschland, og franske Manon Aubry fra venstrefløjsgruppen GUE/NGL. Det store flertal af europaparlamentarikere valgte dog at tilslutte sig von der Leyens egen version - at der er blevet begået fejl, men at de er blevet rettet. Nu skal der ses fremad. Målet er stadig det samme: 70 procent af EU's befolkning skal være færdigvaccineret ved udgangen af sommeren, det vil sige ultimo september. På et webseminar for journalister forud for debatten blev von der Leyens linje bakket fuldstændig op af Pascal Canfin, medlem af den liberale gruppe Forny Europa og formand for Europa-Parlamentets miljø- og sundhedsudvalg. "Hele forskellen på Storbritanniens og EU’s håndtering beror på nogle politiske valg. Briterne har valgt at godkende vaccinerne ved en nødprocedure, EU besluttede at følge de sædvanlige grundige procedurer. Storbritannien har valgt at fritage selskaberne for ansvar, hvis deres produkter fejler, i EU vil vi kunne stille producenterne til ansvar. Briterne har vedtaget at vente med at give den anden injektion for at kunne give den første til flere. Vi har valgt at følge selskabernes anvisninger og give doserne med tre-fire ugers mellemrum. Storbritannien har heller ikke lagt doser til side, så man er sikre på at kunne færdigvaccinere hele befolkningen, EU har sikret to doser til alle. Briterne har taget alle disse risici, fordi de befandt sig i en katastrofal situation, det gjorde vi ikke i så høj grad," sagde Canfin. Hovedproblemet er nu, at der skal skaffes flere vacciner. For godt nok har EU underskrevet købsaftaler for i alt 2,3 milliarder doser vacciner, men de fleste kommer mod slutningen af halvåret eller endnu senere. Ungarn har allerede gået enegang blandt EU-landene og har skrevet kontrakt med russerne om levering af to millioner doser Sputnik V-vaccine i løbet af de næste tre måneder - uden at vaccinen er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

I Ekstra Bladet kan man læse, at SF's medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken mener, at patenter på vacciner bør sættes ud af kraft, så det bliver muligt for flere selskaber at producere. "Vil industrien ikke være med, skal EU støtte denne suspension. Alt andet er både sundhedsmæssigt, økonomisk og moralsk helt på Månen," udtaler Auken ifølge Ekstra Bladet.

I Weekendavisen kan man læse en analyse skrevet af Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Den fokuserer på den krise, som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen står over for. I analysen kan man blandt andet læse: "En krise udstiller, hvad en leder kan; så man kan godt få ondt af formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. For hun er ikke god i en krise. [...] EU-Kommissionens håndtering af indkøb, godkendelse og fordeling af coronavacciner har igen placeret von der Leyen i midten af en krise, hvor hun atter en gang står med ansvaret for, at der er blevet ramt ved siden af. Måske er det ikke et tilfælde. [...] At Merkel uddelegerede indkøb af coronavacciner til EU-Kommissionen, kan være et udtryk for, at kansleren indså, at vaccinen var en tabersag. Tyske BioNTech er ganske vist ansvarlig for den første vaccine, men produktionen står amerikanske Pfizer for. Ligesom amerikanske Moderna står for den anden vaccine. Det eneste europæiske konsortium i vaccinernes top-tre er AstraZeneca, men dets vaccine er sponseret af den britiske regering og udviklet i Oxford. Når hverken Tyskland eller andre EU-lande kunne påvirke vaccineudviklingen, så var det måske bedst at overlade ansvaret til Bruxelles? [...] Derfor kan man godt få ondt af kommissionsformand Ursula von der Leyen, som nu står helt alene med ansvaret for en forudset fiasko. EU-Kommissionens sidste forsvar er at trække nationalismekortet: Det kan være, at Kommissionens prioriteter i forhandlingerne med medicinalfirmaerne var forkerte, men i det mindst undgik man 'vaccinenationalisme'. Dette forsvar demonstrerer, at Kommissionen stadig ikke har forstået problemet. [...] EU-Kommissionen er offer for sin selvforståelse som en organisation, der støber fundamentet for fred i Europa ved at sikre enighed om fælles løsninger, som først viser deres egentlige værd på langt sigt. Ursula von der Leyen er stakkels, fordi hun ikke havde forudsætningerne for at hive Kommissionens embedsmænd ud af denne sindsstemning og få dem til at forstå, at hurtigt indkøb, godkendelse og fordeling af vacciner var Kommissionens vigtigste opgave i dette årti."

Weekendavisen bringer et debatindlæg af ph.d. Lars Bo Pedersen. Han skriver blandt andet: "Fra Weekendavisen over Politiken til Information besynges den europæiske vaccinationspolitiks fallit. Der bedrives kommissions-bashing og spilles højtidelig nationalviolin med Boris Johnson som forbillede. [...] Men kast et blik på proportionerne: Selv hvis vi kunne fordele tilgængelige doser ligeligt efter befolkningstal i EU plus England og Israel, ville antallet af givne doser i EU per 5. februar kun stige fra 3,7 til 6,5 doser per 100 indbyggere ifølge Ourworldindata.org. Ved denne regionalt mere retfærdige fordeling ville vi blot have fordelt 2,8 doser mere per 100 indbyggere. Bedre, men ikke noget afgørende gennembrud. [...] For det andet ville det europæiske fællesprojekt synke ned i en tilstand af total opløsning, hvis hvert land kæmpede for sine nationale doser. Selve idéen om EU er båret af en solidaritet, som skal forhindre alles kamp mod alle. En situation, hvor de rigeste og største nationale aktører formodentlig ville sætte sig på en uforholdsmæssig stor del af vaccinekagen. Igen synes EU at have handlet fornuftigt, afbalanceret og fremsynet."
Weekendavisen, s. 9, 12; Ekstra Bladet, s. 2 (12.02.2021)

Prioriterede historier

Vaccinekapløbet skygger for EU's historiske genopretningsfond
Dagens Børsen bringer to debatindlæg, der handler om EU's genopretningsfond og økonomien i Europa. Det første indlæg er skrevet af Lykke Friis, som er direktør i tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Vaccineøkonomi er for længst blevet en ny disciplin, hvor der regnes intenst på sammenhængen mellem vaccineudrulning og landes muligheder for at komme hurtigere ud af den økonomiske krise. Men hvornår vi får vaccinerne er ikke alene om at afgøre, hvornår Europa igen kommer på fode økonomisk. Sidste år brugte EU-landene adskillige topmøder på at blive enige om en historisk stor genopretningsfond på 750 milliarder euro. Formålet med fonden var at give ikke mindst de svageste EU-lande en stor håndsrækning til at genopbygge deres økonomier. [...] Mens alle har fokus på vaccinerne, er der en risiko for, at de nationale planer ikke lever op til den oprindelige hensigt. Paradoksalt nok er en af 'synderne' faktisk Tyskland, der i første omgang har udarbejdet en plan, hvor størstedelen af pengene skal bruges til at lukke finansieringshuller i allerede vedtagne beslutninger. [...] Medmindre den tyske plan justeres kraftigt, vil det svække EU's samlede muligheder for at stille reformkrav til bl.a. Sydeuropa. Lige så problematisk er det, at midlerne risikerer at blive forsinket og dermed ikke kan hjælpe landene, når de har allermest brug for dem. Her og nu er det kun seks lande, der har godkendt den nye ordning om, at EU kan optage fælles gæld."

I et andet debatindlæg i Børsen, skrevet af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, kan man blandt andet læse: "I fredags brystede Morten Løkkegaard i Børsen sig af at have de magiske makroøkonomiske løsninger, som skal redde EU's økonomi. Her fremhævede han sit eget forslag i parlamentet om at styrke EU's indre marked for services. Nok er der potentiale i serviceydelser på sigt, men strategien ligner mest en langsigtet strukturreform snarere end krisepolitik. Det er alt for snævert, og Løkkegaard anerkender slet ikke den omfattende hjælp, som vores økonomi har brug for nu. [...] Når mennesker fyres, og virksomheder drejer nøglen om, bør staten bruge ekstra mange penge for at stimulere efterspørgslen og undgå recession. Derfor må vi gøre op med den myte, Løkkegaard puster til, når han skriver, at vi skal finde “muligheder, som ikke kræver ekstra penge” og “uden at skabe gæld”. Den offentlige gæld må gerne strække sig i kriser, så pengene kan komme ud at arbejde. Likviditet er lige netop det, EU har brug for nu. [...] Selvfølgelig er offentlig gæld ikke et mål i sig selv, og nogle lande i EU skal på sigt lave en politik for at reducere deres gæld, fordi den fortsat er for høj. Men vi skal først og fremmest have gang i økonomien igen og undgå massearbejdsløshed, for ellers risikerer vi en recession, hvor bnp skrumper, og gælden dermed bliver endnu større relativt."
Børsen, s. 47 (12.02.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Han, hun og videnskaben
Weekendavisen bringer en artikel om, hvor stor en rolle køn spiller i videnskabelige studier. Sabra Klein, immunolog og lektor ved Johns Hopkins University, mener, at covid-19-pandemien kan blive dét, som endelig for alvor åbner mainstreamforskningens øjne for betydningen af køn. Tidligt talte man om, at flere mænd så ud til at blive ramt alvorligt af den nye sygdom, og i dag siger statistikken, at der dør omkring 70 procent flere mænd end kvinder, selvom lige så mange eller flere kvinder inficeres. Hvis man omvendt ser på de foreløbige data for langtidseffekter, det, man også er begyndt at kalde post-covid-19-syndrom, rammer det oftere kvinder. Selvom kvinder oftere har et lettere sygdomsforløb. "Årsagerne er ikke kendt. Men det er formentlig en blanding af kønsforskelle på flere niveauer. Dels er der forskel på fordelingen af underliggende sygdomme, dels er der faktisk ganske betydelige forskelle i selve immunsystemet og dermed i reaktionen på både infektion og vacciner. Hvis vi virkelig skal forstå sygdommen og bekæmpe den optimalt, må den viden inkorporeres i al covid-19-forskning," siger Klein. I november 2020 indførte EU-Kommissionen en pligt til at redegøre for, hvordan man inkorporerer køn som variabel i sin forskning, når man søger bevillinger fra det store Horizon Europe-program. De nationale forskningsråd i Canada og USA har siden henholdsvis 2010 og 2016 bedt om lignende - omend frivillige - redegørelser.
Weekendavisen, s. 8-9 (12.02.2021)

Det digitale indre marked

Staten skal forstærke indsatsen mod it-kriminalitet
I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af administrerende direktør i 7N A/S, Jeppe Hedaa. Han skriver blandt andet: "Regeringen mangler indsigt i digital sikkerhed, og der afsættes alt for få ressourcer til at afsløre digital kriminalitet. [...] I den gode nation bliver kriminalitet forebygget, afsløret, retsforfulgt og straffet. Det skal selvfølgelig også gælde digital kriminalitet, og her halter samarbejdet gevaldigt, når det gælder forebyggelse herhjemme. [...] Tilbage står private individer og virksomheder med problemerne, og man skal selv slås mod hele underverdenen. Det er ikke i orden, og regeringen og EU bør derfor starte med som minimum at tidoble budgetterne og samtidigt sætte sig ind i området, så man ved lige så meget om digital kriminalitet, som man gør om anden kriminalitet."
Jyllands-Posten, s. 20 (12.02.2021)

Institutionelle anliggender

De multinationale virksomheders gemte penge
I et debatindlæg i Børsen skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) blandt andet: "Gennem EU har vi en gylden mulighed for at gøre en indsats mod virksomheder, der gemmer penge i skattely. [...] Det kræver en international indsats, og lige nu har vi en mulighed for at gøre en vigtig forskel gennem EU. Helt aktuelt er der et udkast til en aftale på bordet, der vil sikre offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for store, multinationale selskaber. [...] Helt konkret er forslaget, at de store multinationale selskaber med aktiviteter i EU skal offentliggøre oplysninger om blandt andet omsætning, overskud, og hvor meget virksomheden har betalt i skat i lande, hvor virksomheden har aktiviteter. [...] Heldigvis lader der nu til at være et flertal blandt landene, og sagen skal drøftes på et møde blandt EU's erhvervsministre senere denne måned. Her vil erhvervsministeren - som hidtil - presse på for hurtig vedtagelse af forslaget. Nogle vil udlægge det her som en klapjagt på store firmaer. De sædvanlige slagne linjer om jantelov og misundelsesbeskatning. Men det handler om værdier, tillid og et fælles ansvar, og det er ikke en ny diskussion. Det var det heller ikke, da udenrigsministeren kæmpede kampen i spidsen for Europa-Parlamentets særlige skattesnydsudvalg. Den kamp tager vi med ind i regeringskontorerne. For faktum er, at virksomheder ikke kun leverer varer til os. De nyder også godt af vores fællesskaber. Derfor skal de selvfølgelig betale den skat, som fællesskabet har besluttet er rimeligt - og være åbne om deres forretninger. I EU-regi drejer det sig endda om at få adgang til det indre marked, og her er det endnu vigtigere, at der ikke er mulighed for at udnytte huller i lovgivningen."
Børsen, s. 46-47 (12.02.2021)

Hvad blev der af Italiens højrenationale oprør?
Berlingske bringer en artikel om den politiske situation i Italien, hvor Mario Draghi højst sandsynligt er på vej til at blive ny premierminister. Lederen af det højrenationale parti Lega, Matteo Salvini, har udtalt, at "Lega vil deltage i den tidligere europæiske centralbankchefs regering uden betingelser, fordi landets ve og vel for øjeblikket er vigtigere end personlige og partimæssige interesser." "Jeg tror ikke, at hverken Salvini eller Le Pen er sprunget ud som EU-tilhængere. De har bare forstået, at euroskepsis i hvert fald for øjeblikket ikke gavner deres chancer for at erobre magten, fordi spillereglerne især i løbet af det seneste års tid er radikalt forandret," siger den italienske historiker Steven Forti og fortsætter: "De europæiske regeringer har indtil nu forhindret pandemiens sociale bombe i at eksplodere med subventioner. Men hvis arbejdsløshed og social nød for alvor breder sig i løbet af året, vil det være fristende for de højrenationale partier at stille sig i spidsen for vreden og frustrationen."
Berlingske, s. 19 (12.02.2021)

Min ungdoms aktivisme var ensporet og unuanceret, men jeg savner passionen
I en kronik i Information skriver Stefan Katic, kommunikationskonsulent og redaktør på Information, blandt andet: "Aktivismen fyldte meget i 80'erne, og vi var sikre på, vi havde fundet sandheden om alt fra EU og NATO til atomkraft. Vi tog fejl i pænt mange sager, men i dag savner jeg alligevel passionen fra dengang, når vi sidder i forstaden og diskuterer hjemmelavet pesto. [...] I tiden op til Storbritanniens farvel til EU kunne vi på tv gense jubelscenerne fra 2016, hvor afstemningsresultatet blev kendt, og briterne gik amok i glæde over nu at kunne bestemme alting selv. Idioter, tænkte jeg, da jeg så klippet. [...] Men hov, kammerat, du var da selv imod EU engang? Ja, ja, men vi var imod hele pakken. Imod EU, imod NATO, imod atomkraft og i hvert fald imod undervisningsminister Bertel Haarder, som vi var bundsure på i de år. I dag ringer vækkeuret højlydt for mig. Med briternes Brexit står det klart, at kun én ting er værre end at være med i EU: at være uden for EU. Samtidig er verden anno 2021 uden for NATO ikke noget trygt sted for Danmark at være. Og så er der en klimakrise, som betyder, at jeg nok ikke afviser atomkraft helt så skråsikkert som dengang. Godt ingen lyttede til os i 1980."
Information, s. 12-13 (12.02.2021)

Interne anliggender

Draghis år
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Morten Beiter, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Efter årtiers slagsmål ser det endelig ud til, at der med Mario Draghi som kommende regeringsleder har indfundet sig en voksen i italiensk politik. Den nye kastanjerager er hverken til højre eller venstre, men ligeud. Uvidenhed og arrogance er med ham erstattet af dannelse og venlighed. Men én mand gør det næppe. [...] Og hvem er han så, den nye kastanjerager? Når man pløjer de mange portrætter igennem, som i de seneste dage har været bragt i italienske medier, er det slående, hvor lidt italienerne egentlig kender Mario Draghi. Altså ud over hans professionelle historik, som tæller en stilling som universitetslektor, professor, departementschef i det italienske finansministerium og en chefstilling i investeringsbanken Goldman Sachs, hvorfra han i 2005 blev hentet ind som ny italiensk nationalbankdirektør, da hans forgænger måtte gå af på grund af en finansskandale. Men personen Mario Draghi, og ikke mindst den nu snart nybagte politiker Draghi, foreligger endnu kun som skitse. Han har ingen profil på sociale medier og foretrækker et tilbagetrukket familieliv frem for det eksponerede romerske selskabsliv. Det forlyder, at han i et enkelt tilfælde har optrådt på internettet, men med en anonym profil, og det var for at spille et uskyldigt parti skak. [...] Lige nu kommer det til at handle om genopretningsplan, EU-milliarder, vaccineprogram, at få børnene tilbage i skolerne og redde så mange arbejdspladser som muligt, når forbuddet mod fyringer udløber i slutningen af marts. Og dernæst en styrkelse af hospitalssektoren, en skattereform, som skal gøre op med italienernes store lyst til at snyde i skat og skiftende regeringers trang til at forlade dem for deres synder. Lige nu ligger en retsreform fra den tidligere regering og ulmer og kan eksplodere når som helst."
Weekendavisen, s. 14 (12.02.2021)

Nu slukkes signalet for Ungarns sidste store regeringskritiske radiostation
Politiken skriver, at radiostationen Klubradio har klaget til EU-Kommissionen over, at Ungarns regering fratager radioen sin sendelicens. Dermed henvises et af de sidste større uafhængige medier i Ungarn til en tilværelse på internettet, mens ministerpræsident Viktor Orban yderligere styrker sit greb om EU-landets medielandskab. "Vi er et af meget få medier, der er kritiske. Derfor er vi hadet af magten, og den magt kan gøre hvad som helst i vores land," siger Klubradios administrerende direktør, Andras Arato. Ifølge Europarådets menneskeretskommissær, Dunja Mijatovic, er Klubradio offer for medielovgivningen. Klubradio sendte allerede i 2016 og i 2018 klager til EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.
Politiken, s. 12 (12.02.2021)

Klima

En giftig buket
Nina Cedergreen, professor i miljøtoksikologi på Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg i Weekendavisen blandt andet: "En smuk rose med perfekte blade får man kun ved at bruge rigeligt med svampe- og insektmidler. Og der er ingen regulering af pesticidmængden i afskårne blomster. [...] Afskårne blomster er en kæmpe industri. Alene i Europa omsætter vi for mere end 100 milliarder kroner, hvoraf størstedelen er produceret uden for Europa i lande i Afrika, Syd- og Mellemamerika, i Indien og i Israel. Det betyder, at der er særlige krav til yderligere behandling med svampe- og insektmidler, så man undgår at overføre sygdomme og skadedyr mellem lande og kontinenter. Sidst, men ikke mindst har vi i Europa ingen regulering, der sætter grænser for, hvor mange pesticider og pesticidrester det er tilladt at finde i og på blomster. Hverken blomster produceret inden for eller uden for EU. [...] Der er stadig masser af plads til forbedring, også på fødevareområdet. Men på importerede afskårne blomster er der ingen regulering overhovedet. Det kunne vi godt starte med at rykke på! En omsætning på over 100 milliarder kroner i EU alene er ikke et lille marked, og producenterne vil være nødt til at oppe sig, hvis vi stiller krav."
Weekendavisen, s. 10 (12.02.2021)

Europas ærtebælte
Claus Meyer, tv-kok, kogebogsforfatter og virksomhedsejer, og Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og stifter af Kølster Malt & Øl, skriver i en analyse i Weekendavisen blandt andet: "Det kræver en enormt omfattende og målrettet strategi, hvis vi succesfuldt skal omstille fødevareproduktionen fra at være funderet i gårsdagens markedsforhold, opretholdt af EUs gældende tilskudspolitik, til at kunne udvikle markedsbetingelser, hvor naturgeografien og hensynet til kommende generationers muligheder for at leve godt på Jorden bliver styrende. Udviklingen åbner for et landbrug præget af en større mangfoldighed af afgrøder, også til konsum, hvor landskaberne veksler mellem dyrkede marker med hegn og med dyr, der græsser i dele af terrænet, hvor trævækst og mindre skove med lysninger danner grundlag for et nyt landskab med et rigt naturindhold. [...] Vi tror på, at alvoren i klimaforandringerne, havforureningen og arternes masseuddøen kan samle unge og gamle på tværs af by og land om skabelsen af en ny saftspændt, guldmærket, mere lokal, meget grønnere, totalt sanselig og ikke mindst langtidsholdbar madkultur. Velbekomme!"
Weekendavisen, s. 4 (12.02.2021)

Nu bliver din bærbare lyd også bæredygtig
Børsen skriver, at Bang & Olufsen har lanceret en ny højtaler, der skal markere starten på en bæredygtig omstilling for den danske elektronikvirksomhed. "Vi ser fra vores egen research og andre studier, at det at have et mere velovervejet forbrug rykker rigtigt meget lige nu. Det er i særdeleshed blevet vigtigt for de nye generationer, men faktisk er det også blevet noget, man tænker over i vores generation," siger Mads Kogsgaard Hansen, global manager for product circularity i Bang & Olufsen. Også hos politikerne i EU, har man udtrykt bekymring om den brug og smid væk-kultur, der hidtil har domineret vores forbrug af elektronikprodukter. Og ser man på tallene, forstår man bekymringen. En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der skal undersøge elektronikforbruget i Europa, viser, at der hvert år i gennemsnit kommer 20,6 kg ny elektronik på markedet for hver eneste borger i unionen, og at hvert produkt i gennemsnit har en livscyklus, der er mindst 2, 3 år kortere end den designede eller ønskede levetid, inden produktet ender i skraldespanden eller på lossepladsen.
Børsen, s. 10-11 (12.02.2021)

“Vi har store planer i Europa”
Børsen skriver, at den største kinesiske bilproducent SAIG Motors vil være det største mærke for biler med ny energi i Europa. Avisen har talt med deres topchef Matt Lei om, hvordan det skal ske. Han forklarer, at det ville være svært og nærmest umuligt at trænge ind på det europæiske marked for konventionelle biler mod konkurrenter, der har været her i 125 år. MG Motors, som er en del af SAIG Motors, fokuserer derfor på ny teknologi og har investeret i batteridrevne drivliner, plugin-hybrider og brint siden 2005. Efter Paris-aftalen i 2015 og EU's plan om at gøre Europa CO2-neutralt i 2050 besluttede ejeren SAIG Motors, Kinas største bilproducent, at trænge ind på det europæiske marked. MG lancerede deres første model i Norge for nøjagtig et år siden, og har siden da solgt 4000 biler. "Det nordiske marked er centralt for os. I Danmark har vi en god lokal partner og er optimistiske. I januar lancerede vi plugin-hybriden EHS, som der er fin ordretilgang til, og lige nu ser vi på at lancere MG i Sverige midt på året," siger Matt Lei til Børsen.
Børsen, s. 8 (12.02.2021)

Retlige anliggender

Nytter retssagen mod en 100-årig tidligere KZ-vagt?
Adam Holm, historiker og freelancejournalist, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Ved at anklage en 100-årig mand slår det officielle Tyskland fast, at fortidens grusomheder har en nutidig relevans. Herhjemme har vi en tendens til at affærdige historiens mørke kapitler. [...] Om han selv trykkede på en aftrækker, ved vi ikke. Han kan også have bevogtet fangerne, før de blev dræbt, men det ændrer ikke på anklagen om, at han deltog i grusomhederne 'wissentlich und willentlich'; medvidende og velvilligt. [...] Nylige undersøgelser i både USA og Tyskland vidner om, at forbløffende mange yngre amerikanere stort set intet ved om Holocaust, mens én ud af fem tyskere mener, at der bliver undervist for meget i nazismens forbrydelser. Det er en urovækkende tendens, som ikke bliver mindre ubehagelig i lyset af de senere års veldokumenterede fremvækst i antijødiske ytringer og handlinger. En opsigtsvækkende EU-rapport fra december 2018 viste sort på hvidt, at antisemitisme udgør den største trussel imod de jødiske menigheders sikkerhed i Europa - selvsamme kontinent, hvor gaskamre og krematorieovne blev brugt i anvendelse af en antihumanistisk ideologi for to generationer siden."
Berlingske, s. 27 (12.02.2021)

Sikkerhedspolitik

Danskernes tillid til USA er alvorligt svækket
I Berlingske kan man læse, at europæerne, ifølge en ny rapport udarbejdet af Council on Foreign Relations, ikke stoler på, at USA's præsident Biden kan vende skuden, så USA igen bliver verdens ledende land. Dels mener de europæere, der bliver spurgt, at USA's tidsalder er overstået, og at Kina inden for ti år overhaler USA som den førende magt. Dels at USA absolut ikke skal forvente, at europæerne støtter USA i en konflikt med Kina. Europæerne vil holdes udenfor - især danskerne. 66 procent af de 1.037 danskere, der er blevet spurgt i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, siger, at vi ikke altid skal regne med, at USA kommer europæerne til hjælp, men selv skal klare en konfliktsituation. Denne manglende tiltro til USA er generelt for befolkningerne i de lande, der er blevet spurgt.
Berlingske, s. 13 (12.02.2021)

Sundhed

Digitalt coronapas er rettidig omhu
Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Man skal være mere end almindelig optimistisk, som Anne Sofie Allarp er det i sin kommentar i fredags om coronapasset, for at mene, at det er spild af gode skattekroner, at regeringen i samarbejde med erhvervslivet nu går i gang med at udvikle et digitalt coronapas. [...] Lad Danmark gå forrest med eksemplets magt. Vi kan ikke vente på, at alt omkring smitte og vaccinernes effektivitet bliver afklaret, vi skal gøre os klar til flere scenarier i fremtiden. Og Danmark skal være med til at vise vejen for de internationale organisationer EU, FN og WHO, som gerne skulle bidrage til og blåstemple en international coronapas-løsning."
Berlingske, s. 31 (12.02.2021)

Udenrigspolitik

USA rammer hæren i Myanmar på pengepungen
USA's præsident Joe Biden vil efter militærkuppet i Myanmar indefryse landets militærs aktiver som straf. Han har underskrevet et præsidentielt dekret og går på den måde uden om den amerikanske Kongres og sanktionerne kan derfor træde i kraft med det samme. "Jeg har godkendt et nyt dekret, der gør det muligt for os straks at sanktionere de militære ledere bag kuppet, deres forretningsinteresser og deres nærmeste familie. Vi vil også indføre strenge eksportbegrænsninger. Vi indefryser de aktiver i USA, der er til gavn for regeringen i Myanmar, mens vi opretholder vores støtte til sundhedsvæsenet, civilsamfundsgrupper og andre formål, der hjælper folket direkte," siger præsidenten. EU meldte i sidste uge, at det også overvejede nye sanktioner mod militærstyret. Det er dog ikke sket endnu.
Berlingske, s. 10 (12.02.2021)

Detaljer

Publikationsdato
12. februar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark