Fredag den 12. januar

Dagens EU-tophistorier

Hårdt Brexit kan koste en halv million britiske job
Flere dagblade skriver i dag om Storbritanniens mulige omkostninger ved Brexit. Børsen, Berlingske, BT, Jyllands-Posten og Metro-Xpress skriver, at en ny rapport fra uafhængige analytikere ved Cambridge Econometrics, der blev offentliggjort torsdag, forudsiger, at hvis der ikke bliver indgået en aftale om Brexit mellem EU og Storbritannien, kan det koste 482.000 britiske job og 47 milliarder pund i tabte investeringer. Analysen er bestilt af Londons borgmester Sadiq Khan. Børsen skriver yderligere, at Sadiq Khan mener, at briterne har ret til at kende de økonomiske konsekvenser for Brexit. Han beskyldte samtidig regeringen for at være uforberedte på, hvordan Brexit kan ramme den britiske økonomi. Jyllands-Posten skriver, at de fleste britiske bankjob bliver i Storbritannien efter Brexit. Fordi det kun er op mod 5.000 bankjob, der kan ende med at forlade landet, vil London stadig kunne fortsætte sin position som Europas ubetingede største finanscentrum. Finanssektoren i London, kendt som "City", hvor Jeremy Browne er Citys EU-ansvarlige, mener, at bankerne gerne vil undgå for mange forstyrrelser, og at udflytningerne i forbindelse med Brexit ”for en hel del af dem kan ende med at være en smule mindre dramatisk.” I en kommentar i Weekendavisen, skriver Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for DF, cand.jur: ”Som i de fleste andre medier får man også her indtryk af, at briternes farvel til EU har haft fatale konsekvenser. Men er det sandt? Pundet blev svækket, ja; men det har stimuleret økonomien og ført til den laveste arbejdsløshed i over 40 år. De udenlandske investeringer derimod er uforandrede, ligesom aktiekurserne har stabiliseret sig. Ingen kender jo indholdet af Brexit; derfor burde man afholde sig fra spådomme. Et er dog sikkert: Brexit har været en kærkommen lejlighed for EU til at vende lyset mod noget andet end unionens interne problemer. Men hvad nu, efter at skilsmissen er fuldbyrdet? Storbritannien har gennem historien vist sig i stand til at overvinde krige, recessioner, kriser og nederlag. Men hver gang har landet rejst sig. Never give in!” Berlingske skriver, at Nigel Farage, det var leder af United Kingdom Independence Party i et britisk debatprogram endnu engang åbnede op for at høre det britiske folks holdning til medlemskabet af EU. ”Så måske, kun måske. Jeg er ved at nå frem til det synspunkt, at vi måske burde have endnu en afstemning om EU-medlemskabet. Jeg tror, en anden afstemning ville lægge spørgsmålet i graven for en generation,” sagde Farage i programmet. Theresa Mays talsmand var dog hurtigt ude og sige: ”Vi vil ikke afholde en anden folkeafstemning.”
Kilder: Børsen, s.22; Berlingske, s. 16; BT, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12, 17; MetroXpress, s. 3; Weekendavisen, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: EU og Iran opfordrer USA til at fastholde atomaftale
EU's udenrigschef, Federica Mogherini, sagde i går efter et møde med den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif , at atomaftalen med Iran virker. Det skriver MetroXpress. Børsen og Jyllands-Posten citerer ydermere Federica Mogherini: ”Aftalen virker. Den leverer på sit vigtigste mål, hvilket er at holde styr på det iranske atomprogram og holde det under tæt overvågning. Vi forventer, at alle parter vil fortsætte med fuldt ud at implementere aftalen," siger Federica Mogherini. Mødet holdes umiddelbart inden, at USA's præsident, Donald Trump, fredag ventes at tage stilling til, om USA vil bevare aftalen. En aftale som Trump har kritiseret voldsomt.
Kilder: Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 7; MetroXpress, s. 10

Finansielle anliggende: EU strammer grebet om kryptovaIuta
Kernen i skærpelsen af EU's hvidvaskningsregler, som EU-landene og Europa-Parlamentet forhandlede på plads lige før jul, er, at handlen med kryptovalutaer skal underlægges de samme krav som banker, når det kommer til at holde styr på, hvem kunderne er, og hvilke handler de foretager. Det skriver Berlingske. De nye regler forventes implementeret ved udgangen af 2019. Baggrunden for de nye EU-regler er, at EU-landene frygter, at terrorgrupper og økonomisk kriminelle kan bruge kryptobørserne til at overføre penge under en vis anonymitet, fordi kryptobørserne i dag - i modsætning til banker - ikke er forpligtede til at identificere og underrette om mistænkelige transaktioner. I aftalen mellem EU-landene og Europa-Parlamentet hedder det: ”I bekæmpelsen af hvidvask og finansiering af terrorisme skal de relevante myndigheder være i stand til at overvåge brugen af virtuelle valutaer.” Og det kan meget vel vise sig blot at være det første skridt. For i aftalen hedder det videre, at EU-Kommissionen efter to år skal vurdere, om det er nødvendigt med yderligere tiltag. Jurist Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør for rådgivningsfirmaet RevisorJura og rådgiver om hvidvasklovgivning, er dog kritisk over for den kommende lovgivning og siger: ”Intentionerne er sikkert gode nok, og dem kan man kun have forståelse for. Der er behov for at gå kryptovaluta efter i kortene og se, hvad de bliver brugt til. Kryptovaluta er nemlig et fantastisk middel, hvis man er kriminel. Men denne lovgivning er det forkerte værktøj, der tager udgangspunkt i hvidvasklovgivningens forældede forståelse af det finansielle system med banker som omdrejningspunkt for transaktioner. Kriminelle og terrorister vil stadig kunne finde veje, så bekæmpelsen kræver andre tiltag. Kryptovaluta kræver ikke en finansiel infrastruktur, så man er nødt til at tænke lovgivningen helt forfra.” Den endelige afstemning i Europa-Parlamentet om den skærpede hvidvasklovgivning er planlagt til parlamentets samling i april.
Kilde: Berlingske s. 6-7

Andre EU-historier

Klima: Danske plastambitioner i venteposition
Affald er for alvor kommet til tops på den politiske dagsorden i Europa. Og mens drastiske reguleringer af plastområdet er på vej i flere europæiske lande, er de danske politikere afventende. Det skriver Berlingske. Premierminister Theresa May sagde torsdag på et pressemøde i London: ”Vi ser med rædsel tilbage på noget af den skade, som miljøet har lidt i fortiden, og vi undrer os over, hvordan nogen som helst har kunnet tro, at det var en god idé at dumpe giftige, ubehandlede kemikalier i floder.” Med den nye plan vil regeringen nu tilskynde britiske supermarkeder til at indføre plastikfri butikshylder med varer uden plastik eller anden indpakning. I onsdags signalerede den tyske EU-Kommisær, Günther Oettinger, at Kommissionen i den nære fremtid vil indføre en europæisk skat på plastik.
Kilde: Berlingske, s. 14-15

Interne anliggender: Tæt tjekkisk præsidentvalg tegner to veje for Østeuropa
I den kommende weekend skal tjekkerne til præsidentvalg. Og denne gang kan de vælge mellem en bralrende EU-skeptisk elitekritiker og en intellektuel EU-venlig professor. Det skriver Information. Valget bliver en strømpil for de interne konflikter Visegrád-landene står over for i deres forsøg på at trække EU mod øst. Peter Bugge, lektor i tjekkisk politik på Aarhus Universitet mener, at det er et valg mellem to modpoler. Bugge siger: ”Zeman er stærkt polariserende og nærmest programmatisk politisk ukorrekt, ja til tider direkte uforskammet - i sin egen udlægning taler han det politiske parnas og eliterne midt imod. Drahoš er en klassisk professortype: kultiveret og med en afdæmpet retorik.” Kristeligt Dagblad skriver, at den nuværende statschef, Milos Zeman, står til at vinde første runde.
Kilder: Information, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 7

Finansielle anliggender: ECB-referat skubbede renter i vejret
Jyllands-Posten skriver, at der i stigende grad bliver lagt i ovnen til en stramning af pengepolitikken hos Den Europæiske Centralbank (ECB) senere i år, og udsigten skubbede torsdag renterne mod det højeste niveau i fem måneder. ECB skriver i referatet: ”Ordene vedrørende forskellige dimensioner af den pengepolitiske position og fremadrettede forventninger kan blive genovervejet tidligt i det kommende år. I særlig grad øges vigtigheden af de fremtidige forventninger, efterhånden som der er sket fremskridt mod en vedvarende justering af inflationen.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Arbejdsmarkedspolitik: 3F bakker op om importeret arbejdskraft
3F mener, at arbejdsgivernes advarsler om mangel på arbejdskraft har intet på sig. Det skriver Jyllands-Posten. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har bebudet, at regeringen i løbet af foråret vil fremlægge forslag om at lempe reglerne for at hente udenlandsk arbejdskraft. Men der er det danske arbejdsmarked slet ikke, mener Per Christensen, 3F-formand. Han lader sig heller ikke overbevise af tal for, at færre østeuropæere nu søger mod Danmark, at en række EU-lande melder om problemer med at rekruttere arbejdskraft eller af, at den polske ambassadør i Danmark i efteråret meddelte, at Polen nu vil have polakkerne hjem fra Danmark og det øvrige Vesteuropa for at arbejde.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Migration: Grækenland gruer for tyrkisk vrede i sag om afhoppere
Når det kommer til flygtningekrisen, er Grækenland – og EU yderst afhængig af Tyrkiets hjælp. Det skriver Jyllands-Posten. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har flere gange truet med at bryde flygtningeaftalen med EU og lade flere flygtninge og migranter flygte over Det Ægæiske Hav til Grækenland. I sidste uge sagde Spyros Galinos, borgmester på Lesbos: ”Frygten for at se en massiv strøm af illegale migranter lurer. Det er en frygt, som vi altid har med Tyrkiet. Må Gud forbyde, at migrantstrømninger bliver brugt til politisk afpresning.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Udvidelse: Bulgarien vil sætte fart på EUs udvidelse
Den bulgarske regering, som har EUs roterende formandskab det næste halve år, mener, at de seneste års udvidelsestræthed i EU skal afløses af handlingsplaner, som skal bringe seks lande på Vestbalkan ind i unionen. Det skriver Politiken. Regeringschef Bojko Borisov, sagde på et møde med journalister fra hele EU i Sofia før formandskabets officielle åbningsceremoni torsdag aften: ”Borgerne på Vestbalkan skal vide, at EU tænker på dem.” og fortsatte: ”Vi kan ikke optage dem nu. De er ikke klar, men vi er nødt til at tilbyde dem et perspektiv. Hvad deres startpunkt er, hvad der sker om 2 år og om 5 år, hvad de konkret skal gøre for at blive EU-medlem.” Jyllands-Posten skriver, at selvom der er mange år til EUs næste udvidelse, vil Europas fokus de kommende måneder stige på det vestlige Balkan. I en ny strategi fra EU-Kommissionen, der ventes vedtaget i februar, og som EU Observer refererede tidligere på ugen, står der: ”Med stærk politisk vilje, gennemførelsen af reelle reformer og holdbare løsninger på stridigheder med nabolandene bør Montenegro og Serbien være klar til medlemskab i 2025.” Men EUs medlemslande står da heller ikke i kø for at få Balkan-landene med. Sporene fra de seneste udvidelser skræmmer.
Kilde: Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Tortur af udviste sudanere skaber politisk kaos i Belgien
Sudanere, der er udvist af Belgien, er angiveligt blevet udsat for tortur efter hjemkomsten. Hvis det kan bevises, er det en overtrædelse af EU's menneskerettigshedskonvention. Det har medført at den belgiske minister for asyl og immigration er endt i politisk stormvejr. Den belgiske regeringsleder, Charles Michel, har afvist at afskedige ministeren, men har dog tilbudt EU-Kommissionen og FN at deltage i den uafhængige undersøgelse, som ventes afsluttet i slutningen af januar.
Kilde: Politiken, s. 12

Klima: Danmark kan få svært ved at fjerne beskyttelsen af naturområder
Den danske regering vil ophæve naturbeskyttelsen af et område på størrelse med Langeland. Men vurderingen fra to af Danmarks førende eksperter i EU og miljøret, juraprofessorerne Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet og Peter Pagh fra Københavns Universitet, er, at regeringen vil få meget svært ved at få EU-Kommissionen til at godkende sin plan om at ophæve beskyttelsen af 8 procent af de danske Natura 2000-områder.
Kilde: Politiken, s. 10

Interne anliggender: Tyskland ved skillevejen
En kommende tysk stor koalition skal finde en ny balance mellem værdier og (egen) interesser i global og europæisk politik. Fra Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, lyder det i Der Spiegel: ”Troen på, at vi altid kun skal holde os til værdierne for at være på den sikre side, er forkert.” Sigmar Gabriel pointerede også, at den magtfjerne attitude i EU længe havde gjaldt især hans eget land, Tyskland. SPDs formand, Martin Schulz, svor efter valgnederlaget i september, at han ikke ville indgå i en ny ”stor koalition” med Merkel, men nu er socialdemokraterne alligevel dukket op ved forhandlingsbordet. En af SPDs væsentligste grunde til at række hånden ud til Merkel er, at det nu gælder om at sikre EU's fremtid. Der skal tages ”et skridt fremad mod en ny form for europæisk samarbejde,” udtrykker Sigmar Gabriel i Der Spiegel.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Konkurrence: Daxit
I en kommentar i Weekendavisen, skriver Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten, et modsvar til sidste uges ledende artikel, hvor Enhedslisten og deres EU-kritik får med krabasken. Han skriver: ”Vi er ganske rigtigt fundamentalt kritiske over for hele EU-konstruktionen og bliver ikke benovede, når EU laver en liste over skattelylande (men tilfældigvis undlader at nævne EU-lande, som er blandt de største skattefuskere). […] Den danske regering skal øjeblikkeligt indlede forhandlinger med EU om en ny og løsere dansk tilknytning til unionen. Målet med forhandlingen er at sikre, at Danmark - og andre EU-lande, som ønsker det samme - har den ubetingede ret til at bekæmpe social dumping og til at gå foran med højere standarder, når det gælder områder som eksempelvis fødevaresikkerhed, forbrugerrettigheder, dyrevelfærd og sociale rettigheder.”
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: Regeringen frygter EU-liberalisering af buskørsel
Udenlandske busfirmaer, der tager brødet ud af munden på de offentlige trafikselskaber og trækker tæppet væk under den kollektive bustrafik uden for de større byer. Det kan blive en af konsekvenserne af et forslag fra Europa-Kommissionen, der blev diskuteret i Folketingets transportudvalg torsdag. Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) siger: ”Jeg mener, at man skal passe meget på med at liberalisere yderligere, før der opstår en situation med ens lønniveau i hele Europa.”
Kilde: Altinget

Migration: Mure kan ikke holde desperate mennesker ude
I et interview på Altinget, siger David Miliband, tidligere britisk udenrigsminister og nuværende chef for International Rescue Committee: "De europæiske lande er en del af globaliseringen, og mange europæere føler sig som globaliseringens ofre. Min pointe er, at vi kan generobre kontrollen med globaliseringen. Flygtningespørgsmålet er et godt eksempel på, hvordan fejlagtig og decideret manglende håndtering af det globale system hverken er i samklang med vores interesser eller vores værdier.”
Kilde: Altinget