Fredag den 12. juni

Tophistorier

EU anbefaler gradvis åbning af ydre grænser
Flere af dagens aviser skriver om den nyeste udmelding fra EU-Kommissionen. Europas ydre grænser bør delvist og gradvist åbnes efter den 30. juni, sådan lyder det fra EU-Kommissionen i anbefalinger til de 26 Schengen-lande. ”Internationale rejser har stor betydning for turismen og for virksomheder og for, at familie og venner kan mødes,” meddelte EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, i en skriftlig udtalelse torsdag. Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen samtidig siger, at landene i grænsesamarbejdet Schengen bør hæve restriktioner ved de indre grænser allerede fra den 15. juni. EU-Kommissionen mener dog ikke, at man er parat til at åbne grænserne mod alle tredjelande fra den 1. juli. Ifølge kommissæren skyldes de nye anbefalingerne, at de nuværende anbefalinger for de eksterne grænser ville udløbe den 15. juni. EU-Kommissionen lægger i anbefalingerne vægt på, at ophævelsen af restriktioner mod tredjelande bør ske koordineret. Den danske politik kommer ifølge Kristeligt Dagblad nu under et internationalt tryk efter udmeldingen fra Kommissionen om, at alle indre grænser åbnes den 15. juni, mens de ydre grænser gradvis åbnes fra den 1. juli. Mange EU-lande er allerede med på den vej, men Danmark har indtil videre fastholdt sine indrejseforbud og fraråder rejser til andre lande end Tyskland, Norge og Island helt frem til og med den 31. august. Meget taler for, at det kan blive svært at opretholde skriver Kristelig Dagblad. Børsen skriver ligeledes, at Danmark ser ud til at stå mere og mere isoleret med sin beslutning om, at de danske grænser kun åbnes for rejsende fra begrænsede lande frem til slutningen af august. Grænsekontrol er EU-landenes eget ansvar, og da coronakrisen eskalerede i marts, blev der lukket grænser uden koordination. Ylva Johansson oplyser, at alle lande nu har indset, at der er brug for en fælles tilgang: “Alle forstår, at hvis et enkelt land åbner grænserne på en måde, der ikke er koordineret, så er der en enorm risiko for nye interne grænserestriktioner. Som Schengen-land har man ansvar både for sine egne og de fælles grænser.” Hen over sommeren kan flere lande løbende føjes til listen, og man kan evt. kan genindføre rejserestriktioner, hvis smitterisikoen i et land udvikler sig i negativ retning. Ylva Johansson forventer, at det bliver “vanskeligt” at nå til enighed om den fælles liste – men tror på, at der vil være bred opbakning til idéen. “Vi er i en god situation, hvor pandemien aftager i alle medlemslande. Det går bedre og bedre, og landenes situation minder mere og mere om hinanden,” siger Ylva Johansson til Børsen og fortsætter: “Vi har også fået en rapport fra ECDC (EU’s center for forebyggelse og sundhedskontrol, red.), som konkluderer, at intern grænsekontrol ikke er et effektivt redskab til at håndtere pandemien på nuværende tidspunkt. Og vi er i en situation, hvor sikkerhedstiltag og fysisk afstand er på plads i alle lande.” Hovedprioriteten for EU og medlemslandene vil ifølge kommissæren stadig være borgernes sundhed. “Vi foreslår en række tiltag og kriterier, som beskytter sundheden, men samtidig tillader europæerne at se deres kære og også tillader borgerne at komme på arbejde på tværs af grænserne i flere og flere lande,” lyder det fra Ylva Johansson.
Jyllands-Posten, s. 14; B.T., s 4; Ekstra Bladet, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 1; Børsen, s. 25 (12.06.2020)

Prioritede historier

Danmark i EU-forhandlinger
Kristeligt Dagblad skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingets spørgetime i tirsdags åbnede for debatten om den gigantiske hjælpepakke til coronaramte lande, som er på vej i EU-regi - og ikke mindst finansieringen af den. Regeringen har sammen med enkelte andre EU-lande i den såkaldte sparebande kæmpet for, at hele pakken skulle gives som lån og ikke som en egentlig støtte. EU-Kommissionen har foreslået, at 500 milliarder euro skal gives som direkte støtte til hårdt ramte og økonomisk svagt stillede lande som Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og østeuropæiske lande. Derudover skal der være en lånepulje, som landene kan låne til de fordelagtige renter, som EU har adgang til. Regeringen ønsker, at hele puljen skal være til låns, og Mette Frederiksen argumenterede for at hvis Danmark skulle ende med en regning for pakken på mellem tre og fem milliarder kroner årligt, vil der kun være to veje frem: højere skatter eller mindre velfærd. Børsen skriver, at finansminister Nicolai Wammen (S) mener, at selvom hjælpepakkerne har holdt hånden under den økonomiske andedam, kan vi alligevel blive ramt af et halesvirp fra coronakrisen, fordi de udenlandske økonomier er i knæ. Wammen foreslår derfor, at staten via en selvstændig fond skal kunne skyde statslig kapital ind i kriseramte virksomheder. Tilbage i april foreslog EU-kommissær Margrethe Vestager, at EU-lande kunne skyde kapital ind i kriseramte virksomheder for at undgå f.eks. kinesiske opkøb. “Der er en bekymring for det, man kan kalde bølge 2, ikke nødvendigvis i sygdomsmæssig forstand, men at nogle af de virksomheder, som må- ske ikke er blevet ramt så hårdt af covid-19’s økonomiske slag i første runde – det kunne være eksportvirksomheder, det kunne være produktionsvirksomheder – måske bliver ramt på et senere tidspunkt,” udtaler Wammen til Børsen. Regeringen søsætter derfor nu dens eget bud på en milliardfond, som kan holde hånden under de danske eksportvirksomheder. Wammen mener, at det vil være med til at sende et signal om, at man fra statens side vil tage et medansvar, og at det ikke alene skal være private investorer og pensionskasser, der skal stå med det samfundsansvar. I Jyllands-Posten kritiserer Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen statsminister Mette Frederiksens tilgang til forhandlingerne om EU-budgettet og at det kan svække danske interesser. Torsdag sagde Ellemann til Jyllands-Posten, at Venstre kun vil give mandat til de fortsatte forhandlinger, hvis regeringen anviser finansiering til den ekstraregning, som et større EU-budget vil udløse for Danmark. Regeringen har længe udelukket et budget på mere end 1 procent af EU's bni, men tidligere på ugen foreslog den, at Danmark skal acceptere et budget ”så tæt som muligt” på 1.050 millioner euro, hvilket svarer til omkring 1 procent. Politiken skriver ligeledes, at EU-Kommissionen den 27. maj præsenterede et revideret udkast til et nyt flerårigt budget, MFF. Kommissionen foreslår, at landene forpligter sig til at betale 1.100 milliarder euro. Kommissionens EU-budget vil ifølge Finansministeriet øge Danmarks udgifter med 6,7 milliarder kroner. I en nyhedsanalyse i Politiken skriver journalist Elisabet Svane blandt andet: ”Mandag begyndte regeringen at bløde op på kravene og kan nu leve med et lidt større EU-budget og samtidig leve med, at en del af genopretningspakken bliver givet som bidrag, ikke lån, til de lande, der er hårdest ramt af coronakrisen. Den opblødning var Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, tilfreds med, men torsdag sagde han - som sin formand - at ”hvis ikke vi får indrømmelser, får de ikke noget mandat”. […] I dokumenterne bløder finansminister Nicolai Wammen (S) op, til gengæld skruer statsminister Mette Frederiksen (S) selv op for retorikken. Det gjorde hun tirsdag i Folketingets spørgetid, hvor hun sagde, at Danmark skal betale 7 milliarder kroner ekstra om året, hvis EU-Kommissionens forslag til budget og genopretningspakke bliver vedtaget. Tallet er overdrevet af to omgange. Hendes eget Finansministerium siger 'kun' 6,7 milliarder, og flere fremtrædende eksperter bestrider, at tallet er så højt. Samtidig ålede statsministeren oppositionen og bad dem fortælle, hvor pengene skulle komme fra. Man måtte forstå, at hun helst selv var forblevet på sparevejen.”

Anne Sofie Allarp, cand.jur., journalist og forfatter skriver i en kommentar i Berlingske ligeledes om planen efter corona og om der overhovedet er en plan: ”’Jeg er glødende tilhænger af det europæiske samarbejde.’ Det var svært ikke at spærre øjnene op, da den mest EU-skeptiske statsminister i danmarkshistorien i tirsdags i Folketinget erklærede sin kærlighed til EU. Der fulgte dog et hastigt ”men”. Mette Frederiksen er også nordjyde, mindede hun om, og derfor havde hun et principielt problem med de næsten syv milliarder kr. ekstra, som Europa-Kommissionen foreslår, at Danmark årligt skal betale til EU i forbindelse med budgetlægningen for årene 2021-27. For hvor skal pengene komme fra? Er det velfærden, klimaeteller vores egen genopretning efter coronakrisen, spurgte statsministeren retorisk. Skal danskerne betale mere i skat, eller skal vi, der har en af Europas højeste pensionsaldre, arbejde længere? De fleste ville trods alt nok protestere imod at se medlemskabet af den europæiske union som et nulsumsspil, men det var alligevel gode spørgsmål.”
Børsen, s. 20; Berlingske, s. 23; Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12 (12.06.2020)

Det digitale indre marked

Myndighederne sløser med den digitale sikkerhed. Vi er nødt til at være bedre rustet
John Michael Foley, tidligere medlem af den Nationale Operative Stab, nu direktør i it-sikkerhedsfirmaet Copits og Søren Matz, Msc Cybercriminologi skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: ”Digital teknologi og infrastruktur er kritisk og det bindemiddel, der får det hele til at hænge sammen, også når kriser og katastrofer rammer. Al kritisk infrastruktur i sektorerne, herunderenergi, transport, finans, transport, vand, sundhed, kommunikation, medier, databehandling eller -lagring, luftog rumfart, forsvar, valgrelateret eller finansiel infrastruktur, er dybt afhængig af, at it- og telekommunikationen virker optimalt hele tiden. […] En revision af kriseberedskabet må nødvendigvis afgøre, hvilke offentlige-private ressourcer, der skal opretholdes indenfor og på tværs af landets grænser. I Danmark har vi i modsætning til andre lande, vi normalt sammenligner os med, ikke fundet ud af, hvad der forstås ved samfundsvigtig og kritisk infrastruktur, eller hvad det er for en størrelse. Der er peget på et antal sektorer, men ikke indkredset og prioriteret, hvad der er vigtigst i en krisesituation. Det arbejde haster nu mere end nogensinde. Efter sigende er arbejdet langt om længe igangsat, men det er ikke tilstrækkeligt at definere begrebet. Der skal meget mere til, herunder dybdeborende analytisk grundarbejde, som de lande, vi normalt sammenligner os med, for længe siden har gennemført. Danmark har desværre alt for længe været fodslæbende og undladt at gøre sit hjemmearbejde, til trods for at EU og andre for mere end 8 år siden opfordrede og henstillede til, at myndighederne tog fat.”
Jyllands-Posten, s 28 (12.06.2020)

Finansielle anliggender

Landene kæmper om at have den svageste valuta
Europa og USA har siden finanskrisen kæmpet med at få gang i væksten. Jyllands-Posten skriver, at ingen steder har den været prangende, men at væksten altid har været højere på den anden side af Atlanten. Det samme har renten, da Europa sænkede sin rente til negativt territorium for år tilbage. De tre store økonomier USA, Europa og Kina er dog alle blevet ramt hårdt af coronakrisen, og nedlukningen har slået væksten i minus. Renten er nu stort set nul i alle OECD-lande. Men med en rente i bund breder bekymringerne sig om, hvorvidt landene overhovedet vil hæve renten igen. Det kan nemlig på flere måder være en fordel at have en svag valuta i kampen for at få økonomisk vækst. Det land, der har den svageste valuta, har en konkurrencefordel på det globale marked. Virksomhederne kan bedre sælge deres varer, og dermed øge produktion og beskæftigelse. Den Europæiske Centralbank, ECB, smed i sidste uge et nyt trumfkort på bordet og lancerede et større opkøbsprogram end ventet. Banken hævede grænsen for det såkaldte Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP) med 600 milliarder euro, så loftet nu lyder på 1.350 milliarder euro. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er også allerede godt i gang med at pumpe milliarder ud i systemet. Det samme gør sig gældende i den britiske, japanske og canadiske centralbank, som er ude i nye opkøbsprogrammer.
Jyllands-Posten, s. 12 (12.06.2020)

Handel

EU kan nedlægge veto mod aftale
Børsen skriver, at EU kan nedlægge veto mod en handelsaftale med Storbritannien på grund af manglende sikkerhedsforanstaltninger. Det viser en lækket rapport, som The Guardian har fået indsigt i. I et beslutningsforslag, der skal til afstemning fredag, opfordres den britiske regering til at genoverveje sin position i forhold til forhandlingerne og det fremgår, at lige konkurrencevilkår er nødvendige, for at EU vil nå til enighed med Storbritannien om en handelsaftale. Statsstøtte er et af de emner hvor EU og Storbritannien er uenige. “Vi kan ikke acceptere nogen sidestillinger med EU-lovgivning, EU-koncepter eller betingelser om intern monitorering og håndhævelse, der er upassende for en fri handelsaftale,” har David Frost, der er Storbritanniens chefforhandler, ifølge The Guardian udtalt.
Børsen, s. 20 (12.06.2020)

Stillestående Brexit-forhandlinger bekymrer Gade og Helveg
Ifølge Altinget begynder det at spidse til, hvis EU og Storbritannien skal nå at få en handelsaftale inden årets udgang. Det kan få store konsekvenser for især de danske fiskere, der benytter sig af britiske farvande, hvis EU og Storbritannien ikke når frem til en aftale inden deadline. Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre udtaler overfor Altinget, at han er meget bekymret og at det kan blive en katastrofe ,hvis der ikke opnås enighed snarest. Radikales EU-Parlamentariker Morten Helveg Petersen er enig. ”Det er virkelig alvorligt, og jeg tror også, man skal huske på, hvor omfangsrigt det er,” siger Helveg Petersen med henvisning til det omfattende forhandlingsarbejde, der ligger forud for en aftale. De to politikere er også enige om, at hvis vi skulle stå uden en aftale, når året er omme, og tiden er rendt ud, så er det i London og ikke i Bruxelles, at man skal pege fingre. ”Hvis vi ender med no deal, så er det ikke EU’s skyld, så er det, fordi briterne ikke vil have en aftale,” siger Gade. Den britiske ambassadør i Danmark, Dominic Schroeder, fastslår, at Storbritannien og EU meget vel kan stå overfor en ny klippeskrænt om et halvt års tid, hvis det ikke lykkes for de to at blive enige om en frihandelsaftale for det kan ikke komme på tale, at den nuværende overgangsperiode bliver forlænget. ”Det er nødt til at nå sin afslutning, og det vil det 31. december,” udtalte Schroeder blandt andet på Altingets sommermøde i torsdags. I sidste uge sluttede den sidste planlagte forhandlingsrunde mellem EU og Storbritannien frugtesløst. Men premierminister Boris Johnson kom kort tid efter med nyt bud på, hvordan der kan nås en aftale. Han åbner nemlig for, at der kan indføres kvoter og told på udvalgte handelsvarer.
Altinget (12.06.2020)

Institutionelle anliggender

EU-Parlamentet er udenrigspolitisk umodent
Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet (R) skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: ”Er Europa-Parlamentet modent nok til at være med til at definere europæisk udenrigspolitik? Desværre må jeg svare nej. I 2013 blev Israel, EU-Kommissionen og EU's medlemslande enige om en bilateral luftfartsaftale. En sådan aftale skal godkendes af EU-medlemslandene og Europa-Parlamentet. Når aftalen sættes på parlamentets junidagsorden i dag, vil det blive tolket som en blåstempling af Israels regerings politik på Vestbredden. Modsat kunne vi med en udsættelse af godkendelsen have understreget, at et uddybet EU-Israelsamarbejde er betinget af overholdelse af menneske- og folkeret. […] Gennem årtier har Europa støttet en tostatsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, hvor både Israel og Palæstina eksisterer side om side. Samtidig har bosættelsesbevægelserne i Israel modarbejdet en tostatsløsning. Hvis ikke vi i EU begynder at sætte handling bag vores ord og skåltaler, er ordene meningsløse. […] På linje med Trump-planen vil Israels nye koalitionsregering begynde med at annektere dele af Vestbredden fra 1. juli 2020. Det vil være dødelig for udsigterne til israelsk-palæstinensisk fred og give grønt lys for at annektere andre landes territorier, som Rusland har gjort i Ukraine og Georgien. Europa-Parlamentet har både et mandat og en forpligtelse til at sikre, at respekten for menneske- og folkeret tænkes aktivt ind i EU's politik. Vi gør dette løbende og har tidligere gjort det i relation til situationen i Israel og Palæstina. Lige nu er dette mere vigtigt end nogensinde.”
Politiken, s. 7 (12.06.2020)

Snigende føderalisering
Forfatter og kommentator Asle Toje skriver i en kommentar i Weekendavisen blandt andet: ”Mens mange europæere har kæmpet sig gennem den aktuelle pandemi, har ambitiøse politikere af alle afskygninger behandlet katastrofen som en stor mulighed, en lejlighed til at implementere deres politiske dagsordener i stor målestok. EUer ingen undtagelse. EU-kommissionen har således foreslået en bistandspakke på 750 milliarder euro svarende til cirka fem procent af EU's samlede BNI, og hensigten er at hjælpe EU ud på den anden side af coronapandemien. Pengene skal findes ved at optage fælles lån på internationale pengemarkeder. […] Men står der ikke i EU-traktatens §125, at »en medlemsstat hæfter ikke for en anden medlemsstats gældsforpligtelser«? Jo, men euroen nødvendiggør den slags overførsler, som §125 ellers udelukker. Konstruktionsfejlen skyldes, at man har en fælles valuta uden en fælles finanspolitik eller samme type økonomi. Det er problematisk, når pengenes værdi bliver skabt det ene sted, men brugt et andet. EU har også en kattelem. I EU-traktatens §122 står der, at Rådet kan indføre et kollektivt ansvar ved »naturkatastrofer eller usædvanlige hændelser«. Coronakrisen er klassificeret som en sådan hændelse, og vupti bliver EU en velfærdsstat i gigantisk målestok, hvor velstand omfordeles. Det er i hvert fald tanken. Der er utilfredshed fra flere sider. […] Desuden er tilslutningen til EU i frit fald, især i Italien. Unionen har ikke brug for opinionen, men Brexit afslørede, hvor farligt det er at ignorere den folkelige tilslutning. Et sidste aspekt er, at Merkels forestående tilbagetræden betyder, at hun kan tage en stor, kontroversiel beslutning på sin kappe uden at risikere ikke at blive genvalgt. Planen vil kræve enstemmig støtte fra alle 27 EU-lande. Især i de fire ædruelige småstater kan det blive svært at forklare vælgerne, hvorfor de skal betale mere, når de i forvejen betaler så meget. Nya Wermlands-Tidningen, Sveriges store regionalavis, skrev på lederplads den 9. maj 2020: ”Det er et rent ud sagt anstødeligt og frækt forslag, som EU-kommissionen her fremlægger. Det pakkes ind i smukke ord om solidaritet, men det betyder i realiteten ikke andet, end at den, der bærer sig fornuftigt ad, skal betale for den, der ikke gør det.” Af denne grund frister EU-kommissionen medlemsstaterne med, at gildet i stedet kan betales med nye »grønne« skatter i EU-regi. Den ene mands krisehåndtering er den andens kup. Kommissionen har længe fået mundvand ved tanken om at kunne beskatte medlemslandene. Med en sådan magt kan union blive til føderation.”
Weekendavisen, s. 9 (12.06.2020)

Interne anliggender

Thulesen søger tilbage til rødderne i ny DF-kampagne rettet mod S
Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen skriver i en analyse, at DF i et forsøg på at genvinde støtten fra vælgerne skærper de gamle mærkesager og søger tilbage til partiets rødder. Larsen skriver blandt andet: ”Budskabet er ikke til at tage fejl af i den kampagne, som Kristian Thulesen Dahl og DF har sat i gang. ”Vil Socialdemokratiet virkelig give pengegaver til Sydeuropa?” lyder overskriften i annoncen fra DF, som selv giver svaret: ”I Dansk Folkeparti vil vi ud af EU og bruge pengene på danske familier.” […] Med annoncerne gør Thulesen det klart, at hans melding om en mere kritisk tilgang til EU er alvorligt ment. Han skærper nu tonen over for Mette Frederiksen og EU åå et tidspunkt, hvor den franske præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Angela Merkel, ønsker at sende en gigantisk økonomisk hjælpepakke til især Sydeuropa. Mens Macron, Merkel og topøkonomer ser planen som et middel til at redde de sydeuropæiske økonomier og stimulereeuropæisk økonomi efter coronakrisen, ser Thulesen og DF-ledelsen anderledes på det. De mener, at EU vil få endnu mere magt, og de vil ikke forære penge til sydeuropæiske lande, som efter deres mening har handlet uansvarligt i årevis i modsætning til for eksempel Danmark, som har gennemført reform på reform for at fremtidssikre dansk økonomi og skabe et råderum. […] ”Mere end 5.500 mia. kr. foreslår EU-kommissionen, at EU låner - og hovedparten skal så gives til Sydeuropa uden krav om tilbagebetaling. Men hvordan kan vi bede danskerne knokle - også med en højere og højere pensionsalder - og betale høje skatter for at sikre en god samfundsøkonomi? For så at se at lande, der ikke holder styr på deres økonomi, blot skal have foræret beløb i den størrelsesorden?” spurgte Kristian Thulesen Dahl. Han tog også afstand fra, at Europa-Kommissionen vil forhøje Danmarks kontingent til EU. […] Det sled på DF at være en del af det dysfunktionelle borgerlige samarbejde i Lars Løkke Rasmussens sidste regeringsperiode. Og i dag frygter Thulesen, at Jakob Ellemann-Jensen vil trække V tættere på EU, modsætte sig stramninger af udlændingepolitikken og følge en mere liberal økonomisk politik, som vil have større appel til de Radikale end til DF. Til den anden side vil Thulesen angribe Mette Frederiksen for, at hun set med DFs øjne foregiver at ville føre en stram udlændingepolitik, mens hun i praksis svigter sine valgløfter og åbner for lempelser.”
Berlingske, s. 14 (12.06.2020)

Klima

Naturens og menneskers sundhed hænger uløseligt sammen
I et debatindlæg på Altinget skriver Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden blandt andet: ”Virkeligheden bliver ikke den samme på den anden side af covid-19. I den vestlige verden forsøger regeringer allerede at afgøre, hvordan en genstart af deres respektive økonomier skal se ud for at modvirke en langsigtet recession, mens vi endnu ikke kender omfanget af krisens konsekvenser i udviklingslandene. Men allerede nu har covid-19 gjort det fuldstændig klart, at menneskers sundhed og naturens tilstand hænger uløseligt sammen, og det giver anledning til at gentænke gængs praksis. […] Naturen giver os mennesker alt fra fødevarer, rent vand og byggematerialer til medicin, klimatilpasning og bestøvning af afgrøder. Ved at beskytte og genetablere naturens økosystemer sikrer vi ikke bare de værdier og ydelser, vi lægger faktisk også fundamentet til demokrati, vækst, jobs, uddannelse og retfærdighed på lang sigt. Samme konklusion når EU-Kommissionen også frem til i sin helt nye biodiversitetsstrategi for 2030. Over halvdelen af det globale BNP afhænger i forvejen af naturen og de tjenester, den leverer, hvorfor kommissionen peger på investeringer i naturbeskyttelse og restaurering som afgørende for Europas økonomiske opsving efter covid-19-krisen. Fremtidens udviklingspolitik skal sikre, at vækst sker i pagt med naturen, for det er faktisk muligt både at beskytte naturen og få dens ressourcer til at vokse til fordel for både naturen og mennesker. Vi kan beskytte savanne og skov, så naturen kan holde på regnvandet og dermed undgå både tørke og oversvømmelser, der fører til konflikter og migrationskrise. Eller vi kan beskytte havnaturen og samtidig fiske mere.”
Altinget (12.06.2020)

Tysk EU-parlamentariker til Danmark: Drop indenrigspolitikken og kom ind i klimakampen
Rasmus Andresen, der er tysk medlem af Europa-Parlamentet og en del af det danske mindretal i Slesvig-Holsten, mener ikke, at EU kan løse klimakrisen, hvis ikke medlemslandene er villige til at sikre et større budget til at finansiere den grønne omstilling. "Nogle gange undrer jeg mig over den danske debat, hvis jeg skal være helt ærlig," sagde Andresen blandt andet, da han torsdag gæstede Altingets Sommermøde. "Vi har brug for, at den danske regering og Folketinget presser EU mere på den grønne dagsorden. Men i stedet har man valgt at fokusere på en indenrigspolitisk debat om, hvor mange penge Danmark skal betale til EU-budgettet,” lød det fra Rasmus Andresen, som skød skarpt mod de danske spareplaner.
Altinget (12.06.2020)

Konkurrence

EU planlægger konkurrencesag
EU planlægger formelt at anlægge en konkurrencesag mod amerikanske Amazon over e-handelsgigantens behandling af tredjepartssælgere. I næsten to år har EU-Kommissionen set nærmere på forholdene omkring Amazons ageren som både markedsplatform og sælger af egne produkter. Det var sidste år fremme i medierne, at Amazon skulle have optimeret sin søgemekanisme, så den ikke kun viste de mest relevante produkter og de bedst sælgende produkter, men også de produkter, som er mest profitable for Amazon.
Børsen, s. 28 (12.06.2020)

Sikkerhedspolitik

Libysk mareridt
Politikens leder skriver følgende: ”Nato, EU og Den Arabiske Liga skulle skamme sig. Libyen bløder på niende år, og hverken den arabiske verden eller den europæiske, som begge er fedtet ind i borgerkrigen, er parat til at tage ansvar for at stoppe krigen. En tragedie for libyerne. En skamplet på Den Arabiske Liga og en lige så utålelig skamplet på EU's ambitioner om en fælles udenrigspolitik og Nato's iboende forpligtelse til en fælles sikkerhedspolitik. […]. Ligaen fungerer ikke. Det bliver ikke just bedre af, at EU er splittet med Italien på den FN-anerkendte regerings side og Grækenland, Cypern og til dels Frankrig bag oprøreren Haftar. Hvor bliver en europæisk politik af? Glem det. Og hvad gør Nato, som - med dansk hjælp - spillede en central rolle i fjernelsen af Moamar Gaddafis diktatur i 2011? Ikke noget af betydning. Nato-lande 'tog ansvar' for revolutionen i Libyen, men viser sig i dag ansvarsløse. Ét Nato-medlem, Tyrkiet, har engageret sig militært på den FN-anerkendte regerings side, men kører et soloprojekt uanset sine partnere. Pinagtigt. USA's Trump kan man intet forvente af. Og Putins Ruslandspiller på begge heste, militært på Haftar, politisk lidt på begge parter. Hvad så? Så ligner det ikke bare kaos. Det er et regulært mareridt for libyerne - og for Nato, EU og den arabiske verden: en total og vanærende fiasko.”
Politiken, s. 1 (12.06.2020)

Stormagterne kommer
Heini í Skorini, ph.d. i international politik og adjunkt ved Det Færøske Universitet skriver i en kommentar i Weekendavisen blandt andet: ”For første gang i 35 år sejlede tre amerikanske krigsskibe plus et støtteskib i maj i år ind i Barentshavet øst for Norge og nærmede sig den russiske kyst og den russiske nordflåde baseret i byen Murmansk. De amerikanske destroyeres opsigtsvækkende besøg var kun én af mange begivenheder, som illustrerer det intensiverede amerikanske engagement i Arktis. Sidste år vedtog det amerikanske forsvarsministerium en ny og langt mere offensiv arktisk strategi, som slår fast med syvtommersøm, at Kina og Rusland betragtes som stormagtsrivaler i det arktiske område. Ganske vist blev Donald Trumps nonchalante ønske om at købe Grønland afvist af statsminister Mette Frederiksen sidste år, men med et nyt amerikansk konsulat i Nuuk, økonomiske hjælpepakker til Grønland og flere officielle ambassadørbesøg på Færøerne har det amerikanske engagement inden for rigsfællesskabets grænser nået helt nye højder. Ruslands militære optrapning i det arktiske område og Kinas stigende engagement både i Grønland og på Færøerne betyder, at stormagtsrivaliseringen i området er gået ind i en ny fase. […] Og udfordringen for Danmark er simpel. På den ene side vokser presset fra Washington, og på den anden side skal man holde sammen på et rigsfællesskab med tre lande, hvis økonomiske og politiske interesser stritter i forskellige retninger. Uden Grønlands og Færøernes medlemskab af rigsfællesskabet ville Danmark ikke være en arktisk stat, og uden Grønlands og Færøernes placering ville Danmark miste den status og strategiske betydning, som Danmark nyder i NATO-regi både i dag og historisk. Den stigende stormagtsrivalisering udstiller rigsfællesskabets indbyggede modsætninger.”
Weekendavisen, s. 4 (12.06.2020)

Sundhed

EU-parlamentarikere strides om europæisk pandemiberedskab
Der var stor uenighed om, hvordan EU bedst ruster sig til en ny sundhedskrise, da tre EU-parlamentarikere tørnede sammen til debat ved Altinget Sommermøde i torsdags. Venstres medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard er stråsikker på, at EU kommer i mål med at opbygge et fælles svar på den slags sundhedskriser, som coronavirussen har kastet verden ud i. Mens Morten Løkkegaard mener, at det er dybt problematisk, at EU lige nu har et bedre beredskab for smittefarlige sygdomme blandt dyr end blandt mennesker, tror Dansk Folkepartis Peter Kofod dog ikke at forslagene, der lige nu behandles i Bruxelles, vil nytte noget. ”Jeg mener ikke, at der er noget af det, der er lagt frem i Parlamentet i forhold til sundhedspolitikken, som kommer til at redde os eller stille Europa bedre i fremtiden,” lyder det fra Kofod som mener, at Unionen vil gøre mere skade på sig selv ved at oprette fælles lagre end ved at lade være. Marianne Vind fra Socialdemokratiet udtaler til Altingets møde at hun mener at der skal være nogle lagre i Europa men hun vil dog heller ikke støtte, at det er EU-værket, der skal fordele indholdet fra sådanne lagre, hvis der opstår mangel.
Altinget (12.06.2020)

Udenrigspolitik

EU i klemme i Kina-politikken
I en analyse i Weekendavisens udlandsredaktør skriver Ole Nyeng blandt andet: ”Jens Stoltenberg, NATOs generalsekretær, opfordrede mandag i en opsigtsvækkende tale alliancen til at tage udfordringen fra Kina alvorligt. Kinas opstigning ændrer fundamentalt den globale magtbalance (...), mangedobler truslerne mod vores åbne samfund og individuelle frihedsrettigheder og forstærker kampen om vores værdier og måder at leve på,« sagde Stoltenberg til et web-seminar arrangeret af to tænketanke, The Atlantic Council og German Marshall Fund. […] Den norske generalsekretær tilføjede dog også, måske for at glatte lidt ud, at NATO ikke ser Kina som en ny fjende eller en modstander. Alligevel er det første gang, at en NATO-leder så klart peger på den stigende strategiske trussel fra Kina og opfordrer til, at NATO skal forholde sig til den, hvis den vestlige forsvarsalliance skal bevare sin relevans. […] I sidste uge meddelte USAs præsident Trump uden varsel, at cirka en fjerdedel af de udstationerede amerikanske styrker i Tyskland, 9500 soldater, vil blive trukket tilbage over tre måneder. En del af dem vil blive overført til Polen og tjener således stadig alliancen, men beskeden var ikke til at misforstå i Berlin, hvor kansler Merkel få dage forinden havde vakt Trumps vrede ved at aflyse sin deltagelse i det planlagte G7-topmøde for vestlige ledere i juni i Washington. Sammen signalerer de to udviklinger et nærmest totalt sammenbrud i relationerne mellem USA og Europas største magt, i alt fald på topplan. Såvel Merkel som andre europæiske topledere er holdt op med at nære illusioner om, at de ved at opføre sig på en bestemt måde kan øve indflydelse på Trump. Det eneste spørgsmål, man stiller sig i europæiske hovedstæder, er: Vil han blive genvalgt til november? Og den amerikanske regering har nedskaleret det i forvejen ikke høje engagement i Europa. USA diplomatiske repræsentation i Berlin varetages nu af en chargé d'affaires, ikke en ambassadør, og den amerikanske ambassadør i Belgien dækker nu også EU. […] Udfordringen fra Kina går ikke helt hen over hovedet på europæerne. EU-Kommissionen har advaret mod, at statsejede kinesiske firmaer kan gå på strandhugst og opkøbe kapitaltrængende europæiske selskaber, og coronakrisen har mindet europæiske virksomheder om, hvor farligt det er at lade en for stor del af produktionen foregå i Kina. Et øget fokus på sikkerhed har skærpet europæernes modvilje mod at lade Kina levere kritisk infrastruktur, som for eksempel Huaweis 5G-netværk. Men stadig er Europas holdning til Kina ambivalent.”
Weekendavisen, s. 10 (12.06.2020)

Imperiet, hvor solen aldrig går ned
Weekendavisen skriver, at den britiske premierminister Boris Johnson med egne ord har varslet ”en af de største ændringer i britisk historie” af landets visumsystem med et tilbud til op mod tre millioner Hongkong-borgere om arbejds- og opholdstilladelser som vil være første skridt på vejen til fremtidigt statsborgerskab. Tilbuddet vil ifølge Johnson træde i kraft, hvis Kina gør alvor af at påtvinge Hongkong en række kontroversielle sikkerhedslove, der vil indskrænke ytringsfriheden i enklaven. Ifølge The Telegraphs Matthew Lynn er krisen i Hongkong en oplagt anledning til at vise, at regeringen står fast på sin Global Britain-vision. Lynn påpeger desuden, at Hongkong-kineserne har fantastiske forbindelser på tværs af Asien, fordi byen altid har været et finansielt og kommercielt centrum. Det vil derfor give mening for Storbritannien, der er hjemsted for Europas finanscenter The City of London, at blive ”bindeleddet mellem det hurtigst-voksende Asien og et rigt, men stagnerende Europa”. Kina - der er Storbritanniens tredjestørste eksportmarked - har advaret briterne imod at blande sig i Hongkong og Kinas interne affærer og har varslet gengældelse. Men når Boris Johnson alligevel har valgt at lægge pres på det kommunistiske regime, hænger det ifølge professor Tim Bale efter alt at dømme sammen med, at han mener, at det er vigtigere at sikre sig en frihandelsaftale med USA efter Brexit.
Weekendavisen, s. 11 (12.06.2020)

Israels bosættere er uenige om annekteringer
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil begynde annekteringerne af de israelske bosættelser og dele af Jordandalen i juli. En stor gruppe bosættere frygter dog, at det vil føre til en palæstinensisk stat i henhold til Trumps fredsplan. Det skriver Kristeligt Dagblad. Den palæstinensiske premierminister, Mohammad Shtayyeh oplyser, at både palæstinensernes drøm om en stat og to-stats-løsningen bliver torpederet, hvis Israel ensidigt annekterer. ”For første gang har man i EU diskuteret muligheden for sanktioner imod Israel, fordi vi bad dem om det,” sagde han. Shtayyeh oplyser, at han er klar over, hvor svært det er for EU at blive enige om en klar politik over for Israel-Palæstina. Men han tror på, at det vil lykkes, fordi Israel kun vil være forbundet til de områder, Israel annekterer, med en landevej. Samt at Trump-planen forbyder disse 17 bosættelser at bygge sig større - undtagen i højden.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (12.06.2020)

Økonomi

Når ordningerne stopper, ser vi krisens styrke
Thomas Thygesen, cand.polit., cheføkonom skriver i en økonomisk kommentar i Børsen blandt andet: ”I Danmark er 200.000 sendt hjem med statsstøtte. I USA er der op imod 20 millioner i det samme limbo. Indtil videre får de “midlertidigt ledige” forhøjede dagpenge og beholder deres sygesikring. Først når ordningerne udløber, vil det vise sig, om de får deres job tilbage, eller om de i virkeligheden bare er permanent ledige – og meget fattigere. De fleste af disse ordninger er sat til at udløbe henover sommeren. Om et par måneder kan vi således enten opdage, at krisen i virkeligheden ikke var så slem, eller at det er en rigtig krise, som får varige konsekvenser. […] I Danmark har regeringen allerede forlænget perioden med økonomisk plaster på såret til efter sommerferien, men vi har også et stærkt udgangspunkt med en meget lav statsgæld og en stærk politisk stabilitet. Det er mere usikkert om landene i euroområdet eller USA kan gøre det, med mindre de får hjælp fra deres centralbanker og finder et fælles politisk fodslag. Der er positive politiske signaler i Europa, hvor EU i sidste øjeblik har indset, at unionen må hjælpe sine svageste medlemmer med finanspolitisk støtte. Situationen er mere uklar i USA, hvor præsidentvalget i november ikke gør det nemt at samarbejde hen over midten, og covid-19 stadig lurer i baggrunden. Det er meget muligt, at vi skal forbi valgdagen, før en mere langsigtet politisk strategi kommer på plads, og til den tid er det nok for sent.”
Børsen, s. 4 (12.06.2020)