Fredag den 12. oktober

Tophistorier

“Det kan ende med vold, hvis der kommer en ny afstemning om Brexit”
Berlingske rapporterer fra London, hvor avisen undersøger, hvorfor briterne har det så ambivalent med “Europa”, og hvorfor nationen stadig er så splittet over Brexit to år efter afstemningen. I over ti år lå andelen af briter, der svarede, at “EU er et af de vigtigste spørgsmål, som landet står over for” stabilt lavt på cirka fem procent, mens andelen nu ifølge målefolkene hos Ipsos MORI er over 50 procent. “Det er, som om alle nationens konflikter og brudflader har taget bo i Brexit,” skriver avisens udsendte. Politiken bringer historien om, at Danmark mister en allieret, når Storbritannien formelt forlader EU næste år, og at Brexit dermed forstærker Danmarks behov for at opdyrke alliancer med andre europæiske lande. Avisen har talt med Poul Skytte Christoffersen, som var Danmarks EU-ambassadør i Bruxelles fra 1995 til 2003 og i dag er tilknyttet tænketanken Europa. Han mener, at Danmark bør tage ved lære af Holland. “Vi skal tænke over, at hollændernes betydning i EU er markant. Hollænderne ligner os og briterne meget og har samme holdning til frihandel og det indre marked, men de har markant bedre netværk blandt de andre EU-lande end danskerne. Det kan Danmark lære af,” siger Poul Skytte Christoffersen. Han mener, at Danmark bør styrke EU-repræsentationen og deltage i flere ministerrådsmøder. Josef Janning fra tænketanken European Centre for Foreign Relations, ECFR, er enig: “Efter 29. marts kan Danmark ikke længere gemme sig bag Storbritannien. Det vil sige, at den danske EU-politik er nødt til at beslutte sig for, hvad EU er for Danmark,” siger han. Børsen bringer en kommentar af Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom, Arbejdernes Landsbank. Hun skriver blandt andet: “På mødet i næste uge har May fået til opgave at præsentere et nyt forslag til en løsning på det irske grænsespørgsmål, der er spiselig for EU og efterfølgende det britiske parlament. Der afholdes desuden et topmøde i november og et i midt december, der vurderes at være allersidste mulighed for at indgå en endelig aftale. Findes der ikke en løsning på den irske udfordring, falder hele skilsmisseaftalen til jorden, og konsekvensen bliver et såkaldt hårdt Brexit, der vil give britisk økonomi en gedigen mavepuster og give dønninger i hele EU.” Altinget bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard og Thomas Søby, henholdsvis EU-chef og cheføkonom i Dansk Metal. De skriver blandt andet: Når et hårdt Brexit formentlig nærmer sig de kommende måneder, må vi ikke lade os forføre af danske politikere, som ønsker et dansk exit fra EU. Tværtimod tyder danskernes klare opbakning til EU og globalisering i bredeste forstand på, at Brexit-skibet opfattes som en synkende skude, hvis kurs ikke er værd at følge. Så hellere blive liggende i sikker havn.”
Berlingske, s. 8-9; Politiken, s. 8; Børsen, s. 4; Altinget (12.10.2018)

Prioritede historier

Arkitekten bag stor flygtningeaftale skyder dansk prestigeprojekt ned
Jyllands-Posten skriver, at den anerkendte flygtningeekspert Gerald Knaus, som er arkitekten bag den store EU-Tyrkiet-flygtningeaftale, der blev indgået i 2016, mener, at danske politikere burde koncentrere sig mere om at hjælpe Grækenland og få aftalen med Tyrkiet til at virke, før man begynder at fokusere på andre aftaler som det dansk-østrigske forslag, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterede i sidste uge. Han hæfter sig ved, at det i EU-Kommissionens seneste rapport, som stammer tilbage fra marts, fremgår, at “hastigheden af tilbagesendelser til Tyrkiet fra de græske øer forbliver meget langsom”, med henvisning til at der kun er lidt over 2.000 migranter, som er blevet sendt tilbage, siden aftalen trådte i kraft i 2016. “Hvis vi ikke kan få gang i tilbagesendelserne med Tyrkiet, er hele idéen med det dansk-østrigske forslag om ‘safe havens’, en illusion,” siger Gerald Knaus, som i denne uge gæstede Danmark, blandt andet som hovedtaler ved en konference i Røde Kors i København. Gerald Knaus mener, at EU-Kommissionen fokuserer for meget på, hvad han kalder “falske løsninger”, som for eksempel en ny aftale om Dublin-forordningen samt kommissionens forslag om en fælles styrke af 10.000 grænsevagter. “Kommissionen laver for mange forslag, som falder ved siden af, og som ikke er troværdige, ikke mulige at implementere, og som ikke løser problemerne,” lyder det fra Gerald Knaus. BT Metro og Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen i går bekræftede, at Østrigs regering har orienteret om, at landet forlænger kontrollen ved sine grænser mod Ungarn og Slovenien med yderligere et halvt år. Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Europæerne har krav på andet og mere end luftkasteller og varm luft. De har krav på, at hundredtusinder af indvandrere, som de aldrig har inviteret, bliver hjemsendt under velordnede og humane former. De har krav på, at EU sætter tommelskruerne på over for de lande, som nægter at tage imod deres egne statsborgere. Hvis EU ikke i det mindste bidrager til at løse den opgave - ja, hvis EU endda lægger sig hindrende i vejen - så ender EU med selv at blive et luftkastel.”
Jyllands-Posten, s. 1, 16, 18; BT Metro Danmark, s. 10; Altinget (12.10.2018)

Administration

Ekspert om fiskerirapport: “Kritikken er meget alvorlig”
Berlingske skriver, at en rapport fra Rigsrevisionen om de danske myndigheders forvaltning af EU-tilskud til fiskeriet konkluderer, at danske fiskere har fået EU-tilskud i strid med loven, at ansøgere er blevet forskelsbehandlet, og at der i flere tilfælde er klare indikationer på stråmandsvirksomhed og svig. “Der tegner sig et billede af en administration, der gentagne gange har handlet i strid med de regler, der gælder for tilskud. En ulovlig administration,” siger professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Steen Bønsing. Sagen skal nu undersøges af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), der undersøger mulig svindel med EU-midler, korruption og tjenesteforseelser.
Berlingske, s. 18 (12.10.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU vil hjælpe nye virksomheder
Børsen skriver, at EU’s medlemslande torsdag er blevet enige om nye regler foreslået af EU-Kommissionen, der skal sørge for, at levedygtige virksomheder ikke går ned i svære tider, og at konkursramte entreprenører gives en ekstra chance for succes. Ifølge EU-Kommissionen overlever 50 procent af virksomhederne i EU ikke de første fem år, og entreprenører og virksomheder i finansielle problemer skal derfor kunne søge hjælp på et tidligt stadie, så de ikke går ned. Kommissionen vurderer, at de nye regler vil kunne skabe tre millioner job på tværs af EU.
Børsen, s. 24 (12.10.2018)

Det digitale indre marked

Digital skat møder modstand
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionens udspil om beskatning af de store tech-selskaber med en afgift på 3 procent af selskabernes omsætning har mødt betydelig modstand i medlemslandene. Et fortroligt juridisk notat til EU-Kommissionen viser samtidig, at afgiften rent juridisk bliver svær at gennemføre i EU-systemet.
Jyllands-Posten, s. 10 (12.10.2018)

Finansielle anliggender

Danske Bank har brug for en europæisk livline
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Søren Linding, virksomhedsredaktør. Han skriver blandt andet: “Det er nu, at de danske politikere fra højre til venstre er enige om at sende et stærkt signal til omverdenen om, at hvidvaskskandalen i Danske Bank er uacceptabel, og at der skal tages endda markante skridt for at undgå en gentagelse. Men det er næppe nok. De amerikanske myndigheders store milliardbøder til europæiske finanskoncerner viser med al tydelighed en skævvredet konkurrence, hvor EU ikke kan gøre andet end at opruste sin egen overnationale koordineret indsats mod hvidvask. Hvad Margrethe Vestager og EU-Kommissionen har gjort for lige konkurrence, skal et nyt fælles tilsynsorgan gøre for bekæmpelse af hvidvask. Det er naivt at tro, at Danmark og Danske Bank kan klare det selv.”
Jyllands-Posten, s. 24 (12.10.2018)

Institutionelle anliggender

EU indkalder faktatjek-journalister til værnepligt i kampen mod falske nyheder
Altinget skriver, at frygten for, hvilken betydning falske nyheder kan få for det kommende europaparlamentsvalg i 2019, har vokset sig stor i hjerterne på de europæiske institutioner i Bruxelles. “Vi er under angreb. Vi er under angreb fra Rusland. Fra USA. Ja, vi er under angreb fra mere eller mindre 15 lande,” sagde Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, således da han åbnede en to dages konference for europæiske faktatjek-medier. Parlamentet havde I anledning af konferencen inviteret faktatjek-journalister fra alle egne af Europa til at diskutere falske nyheder. Konferencen kommer i kølvandet på et adfærdskodeks udarbejdet af EU-Kommissionen, som består af nogle retningslinjer, techgiganter som Google og Facebook selv kan bestemme, om de vil følge. EU’s digitale kommissær, Mariya Gabriel, beskriver kodekset som et vigtigt skidt “imod at kunne takle det stadigt mere presserende problem, som truer europæernes tillid til den demokratiske process og EU-institutionerne”.
Altinget (12.10.2018)

Fanden i kloster
Weekendavisen citerer De Radikales medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde: “Der er ingen foruden danske medlemmer af Europa-Parlamentet, som drømmer om at beskæftige sig med de danske forbehold. Ingen interesserer sig for dem. De er alene et dansk anliggende. Parlamentet er heller ikke stedet, hvor man diskuterer, om Danmark skal være med i EU eller ej. I hvert fald ikke, før vi ved en folkeafstemning måtte have truffet beslutning om at træde ud. At gå til parlamentsvalg på budskaber om danske forbehold eller Daxit er det rene nonsens. Det vil på ingen måde blive temaer, som Parlamentet arbejder med i de kommende fem år.”
Weekendavisen, s. 2 (12.10.2018)

Interne anliggender

Jupiter blandt de dødelige
Weekendavisen skriver, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron er tvunget til at vælge mellem at bremse sit reformtempo eller fortsætte ufortrødent og miste al opbakning. Det er ikke et let valgt, da begge dele kan blive ødelæggende for hans politiske projekt. Den senere tid har budt på en række ministerafgange, og en regeringsrokade har indtil videre ladet vente på sig i næsten to uger.
Weekendavisen, s. 12 (12.10.2018)

Klima

Hvornår opdager DF, at plastikforurening er en alvorlig trussel?
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: “Da Parlamentet i september i år stemte om EU’s Plastikstrategi, var der tre bemærkelsesværdige danske stemmer imod rapporten: Dohrmann, Messerschmidt og Vistisen. Resten af de danske medlemmer af Parlamentet stemte sammen med 589 andre medlemmer af Europa-Parlamentet for opfordringer til forbud imod tilsat mikroplast, kriterier til bionedbrydeligt plastik, mere genanvendelse af plastik, reduceret moms på genanvendt plastik og meget andet. Dansk Folkeparti var en del af et minimalt mindretal på blot 25 plastikelskere der stemte imod positionen.”
Altinget (12.10.2018)

Mere plast i låget er knald i låget
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen. Han skriver blandt andet: “Onsdag i denne uge bakkede Europa-Parlamentets miljøudvalg op om et forslag fra Europa-Kommissionen, som indeholder mange udmærkede krav om både at genanvende plast og begrænse unødig brug af plast. Det er helt i tråd med danske bryggeriers og tapperiers målsætning om, at de i 2025 bruger plastflasker, der er fremstillet af mindst 50 procent genanvendt plast, hvilket er en fordobling i forhold til i dag. Men der er en gevaldig miljøskadelig svipser blandt forslagene. Kommissionen foreslår nemlig, at drikkevareflasker af plast skal have låg, der bliver siddende på flaskerne, når flaskerne er åbnede. Hensigten er øjensynligt at sikre, at låget sidder på flaskerne, når forbrugerne indleverer dem til genanvendelse. Men det gør lågene allerede. For langt de fleste forbrugere sætter låget på igen efter brug.”
Altinget (12.10.2018)

Regeringen “tryller” med klimaregnskabet
Berlingske skriver, at kritikken hagler ned over regeringen efter fremlæggelsen af dens omfattende klimaudspil. Næsten 80 procent af de konkrete CO2-reduktioner, som er lagt frem i klimaudspillet, viser sig nemlig i bedste fald at være usikre og i værste fald varm luft. Hele 80 procent af reduktionerne kommer nemlig fra annullering af CO2-kvoter samt i kraft af nogle uhyre usikre beregninger af CO2-optaget i landbruget - et optag, som langt de fleste andre EU-lande tilmed ikke kan benytte sig af. “Selv om man i Danmark forsøger at beregne optaget så reelt som muligt, er der meget store metodeusikkerheder, og der burde være en ensartet metode internationalt. Det, som EU-Kommissionen frygter på det her område, er da også, at det let kan blive elastik i metermål,” siger Jørgen E. Olesen, klimaprofessor, Aarhus Universitet.
Berlingske, s. 24-25 (12.10.2018)

Migration

Den herskende klasses kollaps
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Bent Jensen, historiker, dr.phil. Han skriver blandt andet: “I Europa traf den mest indflydelsesrige politiker, Angela Merkel, den uansvarlige beslutning at lade hvem som helst strømme ukontrolleret ind i Tyskland og dermed i EU-medlemslandene, efter at EU-kommissionen lige så ansvarsløst havde afskaffet de indre grænser i EU uden først at sørge for en effektiv kontrol med de ydre grænser. Merkels beslutning var chokerende og ville i et normalt land med ansvarlige politikere have kostet hende det politiske liv. Men tyske, danske og andre europæiske politikere beundrer og opvarter hende og den lige så katastrofale formand for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, der fuld som en allike klovner rundt på den europæiske storpolitiske scene.”
Weekendavisen, s. 14 (12.10.2018)

Sikkerhedspolitik

Forbehold udfordrer dansk gevinst af forsvarsfond
Altinget skriver, at erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) ved en høring på Christiansborg tirsdag i Folketingets forsvarsudvalg om forsvarsfonden fastslog, at EU’s nye 86 milliarder kroner store forsvarsfond ikke vil karambolere med det danske forsvarsforbehold, da den er et industripolitisk initiativ, og at danske forsvarsvirksomheder og universiteter dermed uden videre burde kunne deltage på lige fod med virksomheder og universiteter i andre EU-lande. Ved høringen blev det dog fra flere sider påpeget, at tingene ikke nødvendigvis er så ligetil, når danske virksomheder og universiteter skal være med i multinationale konsortier, der søger om tilskud fra fonden. “Der løber en rød tråd fra EU’s forsvarsplanlægningsproces - hvor landene sætter sig sammen og snakker om, hvad det er for kapaciteter man mangler - indover forskningsprojekterne og videre ud til udviklingsprojekterne. Når vi ikke sidder med der, hvor kapacitetsbehovene diskuteres, så er det også svært at få danske prioriteter på banen,” sagde Frank Bill, direktør for Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD).
Altinget (12.10.2018)

Udenrigspolitik

Er Orban og Putin godt i gang med at flå Ukraine i stykker?
Politiken bringer en analyse af Michael Jarlner, international redaktør. Han skriver blandt andet: “Kunne man forestille sig, at Ukraine bliver flået i stykker? At det lykkes for Vladimir Putin at drive en kile ind mellem EU, NATO og Ukraine ved hjælp af Ungarns nationalistiske leder, Viktor Orban, der i Putin ser et lukrativt alternativ til det EU, der truer med at smide ham ud for dårlig opførsel? […] Mod øst er der Rusland: Putins genopstandne stormagt, der fører skygge- og marionetkrig i den østlige del af Ukraine, og som for blot fire år siden annekterede den ukrainske halvø Krim. Mod vest er der Ungarn: Et opsætsigt EU-land, der under nationalisten Viktor Orban puster stadig kraftigere til en etnisk strid i det sydvestlige Ukraine, hvor der er et stort ungarsk mindretal.”
Politiken, s. 2 (12.10.2018)