Fredag den 13. juli

Tophistorier

Det lange farvel
Flere aviser skriver om Brexit, som har vist sig at være noget mere besværlig end først antaget. Ifølge planen skal EU's stats- og regeringschefer blive enige om, hvordan skilsmissen med Storbritannien skal forløbe på et topmøde i oktober. Politiken skriver, at da den nye Brexit-minister Dominic Raab torsdag fremlagde sit udspil til, hvordan Storbritannien skal forlade EU, måtte mødet i det britiske Underhus aflyses, fordi politikerne ikke havde fået udspillet på forhånd og nægtede at diskutere det, når de ikke kendte til det. En af de store udfordringer bliver det økonomiske partnerskab med EU, hvor briterne ønsker total frihandelszone mellem Storbritannien og EU. Det er EU knap så interesseret i, da Storbritannien samtidig ønsker at blive frataget alle de forpligtelser, der følger med markedet. I en analyse i Weekendavisen, skriver Mette Rodgers, Europa-korrespondent, blandt andet: ”Den britiske premierminister har to år efter EU-afstemningen endelig truffet en beslutning om, hvilken type Brexit, hun vil gå efter. Som ventet er opsigelser og rygter om mistillidsafstemninger fulgt [...] Hun valgte at lytte til virksomheder og økonomer, der havde advaret om alvorlige konsekvenser for Storbritanniens erhvervsliv og offentlige finanser, hvis ikke landet forblev tæt knyttet til EUs indre marked med dets regler og standarder for varer. [...] Selvom Mays plan i første omgang kun omfatter ”fælles regler” med EU for varer - og ikke tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft - var det nok til at punktere den hårde Brexit-fløjs drøm om total frihed og selvbestemmelse, og inden for få dage havde May mistet sin Brexitminister David Davis, sin udenrigsminister Boris Johnson samt tre lavere rangerende ministre. [...] Selv om EU indtil videre afventer detaljerne i planen og har lovet at studere dem nøje, før man svarer, er det så godt som umuligt at forestille sig, at der vil være appetit på at adskille det indre markeds fire friheder eller acceptere et dybt kompliceret og uafprøvet toldsystem. Der er lang vej igen, før Theresa May kan levere den Brexit, hun har lovet briterne - hvis hun overhovedet overlever.” I en kronik i berlingske skriver Maja Kluger Dionigi, seniorforsker ved Tænketanken EUROPA, blandt andet: “EU-topmødet i oktober er sidste udkald, hvis EU og Storbritannien skal nå at forhandle en aftale om deres fremtidige relation på plads, inden briterne forlader EU 29. marts 2019. [...] Desuden skal en politisk erklæring om rammerne for det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien ligge klar. Ellers kan Europa-Parlamentet, Rådet og Storbritannien ikke nå at ratificere udtrædelsesaftalen. Brexit-forhandlingerne har stået i stampe siden marts måned, hvor Europa-Kommissionen præsenterede et udkast til en udtrædelsesaftale. Den britiske regering accepterede godt 75 procent af indholdet, blandt andet borgernes rettigheder, Storbritanniens finansielle forpligtelser og en overgangsperiode fra briternes formelle EU-udtræden i marts 2019 til udgangen af 2020. [...] EU-borgere i Storbritannien og briter bosat i et EU-land risikerer efter Brexit, at deres rettigheder forsvinder fra den ene dag til den anden. En hård grænse mellem Irland og Nordirland bliver uundgåelig. Det udgør ikke kun et økonomisk problem for den lille irske ø med en dybt integreret økonomi, men også en trussel mod den irske fredsproces. [...] Lige nu stemmer ønsket om at være uden for det indre marked, toldunionen og EU-Domstolen ikke overens med en gnidningsfri grænse mellem Irland og Nordirland. Den teknologi, som den britiske regering mener kan sikre en gnidningsfri grænse, findes simpelthen ikke endnu. Den kan tage år at udvikle,” skriver Maja Kluger Dionigi. BT skriver, at ifølge Theresa Mays interne modstandere, de hårde brexitere, er det nye udspil forræderisk mod det britiske folk. Det står også klart, at Mays plan er, at Storbritannien skal bliver i EU-argenturer for blandt andet lægemidler, kemi og flysikkerhed, der fastsætter regler i en stribe sektorer, og altså ikke kun lægge sig tæt op af EU, når det kommer til frihandel på det indre marked.
Weekendavisen, s. 10; Politiken, s. 4; Berlingske, s. 10, 24-25; BT, s. 13; (13.07.2018)

Småstat i XL
Flere aviser skriver om ugens NATO-topmøde i Bruxelles og om, hvordan alliancen befinder sig i en ny, farefuld situation. Weekendavisen skriver, at det er første gang USA's leder ikke begriber rationalet bag alliancen, som har stået som garant for Vestens sikkerhed i efterkrigstiden, og hvis succes i høj grad skyldes USA. Man skal i EU ikke hæve forsvarsudgifterne for at gøre Trump tilfreds, men for egen sikkerheds skyld. Det kræver både en solid opbakning til EU-initiativer som det nye forsvarssamarbejde PESCO samt NATO-fællesskabet. Trump skældte især ud på Angela Merkel, men også danskerne og de andre europæiske allierede, som ifølge præsidenten øjeblikkeligt skal holde løftet om at bruge to procent af deres BNP på forsvar. “Tyskland er et rigt land. De kunne gøre det i morgen! USA vil ikke finde sig i det her mere," sagde Trump ifølge Altinget. Trump nævnte også et krav om, at hele fire procent af landenes BNP burde gå til forsvar, men det tog flere diplomater og NATO-embedsmænd ikke alvorligt ifølge Altinget. “Ingen tager præsidentens ord om fire procent alvorligt, det er ikke et formelt amerikansk krav. Det er bare handelsmanden Trump, der på en meget banal måde tænker: Hvis jeg beder om fire procent, så kan jeg måske få to," siger en højtstående embedsmand. Aviserne skriver, at topmødet foregik roligere end forventet, og Trump godkendte den omhyggeligt forberedte fælles erklæring fra NATO-topmødet uden de store armbevægelser. På NATO-topmødet gik Trump også ind i den betændte europæiske strid om gasforsyningen fra Rusland, hvilket er en taktik, der både kan svække Angela Merkel og styrke Lars Løkke Rasmussen. Gaslednignen, Nord Stream 2, er især Rusland og Tyskland interesseret i, mens en lang række andre EU-lande frygter, at projektet er en geopolitisk fælde opstillet af Ruslands præsident, Vladimir Putin. “Jeg har hele tiden sagt, at jeg ser på det her projekt med alvorlige øjne. Jeg ser det ikke kun som kun et energiprojekt. Jeg synes, at det projekt har en geopolitisk implikation. Ikke mindst det forhold, at en Nord Stream 2 betyder, at man så at sige kan skære Ukraine af," sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Altinget. Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigsordfører siger i Berlingske: “Europa bliver stadig mere afhængig af naturgas fra Rusland. Dermed har Rusland stor indflydelse på vores energiforsyning. Og så stor en magt kan misbruges.” I en kommentar i Berlingske skrives der blandt andet: “Usikkerhed og uforudsigelighed er Trumps foretrukne kort til at opbygge spænding, som i dagene før NATO-topmødet. Ville Trump presse de allierede til at øge forsvarsudgifterne? Ville han true med at trække 35.000 amerikanske soldater ud af Tyskland? Ville han igen bringe NATOs artikel 5 med den såkaldte musketered i spil? Vil han under det kommende topmøde i Helsinki kaste sig i armene på Vladimir Putin, der arbejder så hårdt for at gøre Rusland til verdens nye slyngelstat?” [...] Han skabte furore, da han fordoblede budgetkravet fra to til fire procent af BNP, men endte alligevel med at skrive under på sluterklæringen. Et af problemerne er, at Trump tror, at NATO-landene er gratister og skylder USA penge. [...] Under valgkampen sagde han, at NATO havde overlevet sig selv, og nu siger han, at NATO er lige så slem som NAFTA, den nordamerikanske frihandelsaftale. Kommentatoren Josh Rogin skriver i The Washington Post, at den svenske statsminister under et besøg i Det Hvide Hus forklarede Trump, at Sverige ikke er medlem af NATO, men indgår partnerskab med NATO fra sag til sag. Det syntes Trump så godt om, at han svarede, at USA skulle overveje den samme model. Trumps rådgivere skyndte sig at forklare, at det var ment i spøg. Intet at sige til, at der var nerver på i NATOs hovedkvarter.”
Weekendavisen, s. 12; Altinget; Berlingske, s. 6, 24-25, 28; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 8 (13.07.2018)

Prioritede historier

Et umage par
Flere aviser skriver om den amerikanske præsident Donald Trumps besøg i Storbritannien, hvor han ønsker at værne om det særlige forhold de to lande har haft til hinanden siden Anden Verdenskrig. Da Storbritannien først meldte ud, at de ønskede sig ud af EU, kvitterede Trump med, hvad han kaldte en ”meget stor og spændende” frihandelsaftale med Storbritannien. Men efter Trump har startet handelsstriden med Europa og Kina, ligger aftalen med Storbritannien nu også i ruiner. “De overså, hvor meget Trump ville sætte ' USA først', og at han truer den bredere globale orden, som de ønsker bevaret, om end med en ny position til Storbritannien inden for den. Trump er en trussel imod sammenholdet i EU, WTO og NATO,” siger Oliver, der er tilknyttet London School of Economics i London og EuropeanUniversity Institute i Firenze, til Weekendavisen. “Jeg tror, at Trumps støtte til Brexit er en hjælp, fordi han har investeret prestige i dens succes. Men jeg vil være meget overrasket, hvis vi efter hans besøg ender med mere end lidt retorik i forhold til en frihandelsaftale,” siger tidligere britiske ambassadør i USA Nigel Sheinwald til Weekendavisen. Han tilføjer: “Personligt kan jeg ikke se, at Brexit kan gøre andet end at reducere Storbritannien internationalt. Det begrænser den rolle som brobygger, som jeg mener er nøglen til Storbritanniens vigtighed som en international spiller, for hvis ikke vi sidder med ved EUs bord længere, vil vi have mindre værdi for vores allierede som USA.” Inden Trump ankom til England, var der varslet store demonstrationer, men det tog præsidenten let på. “Jeg tror, at det kommer til at gå godt. Jeg er meget vellidt i Storbritannien. Jeg tror, at de er enige med mig om indvandring,” sagde Trump inden afrejsen fra Bruxelles ifølge BT. BT beretter desuden, at 77 procent af briterne har et negativt syn på Trump. Jyllands-Posten skriver også, at et stort flertal af briterne ser Trump som sexist, racist og en dårlig præsident. De to lande er tæt forbundet på sikkerhedsområdet, men Trumps tætte forhold til Putin er et problem for May, som har en dyb konflikt med Rusland. Mødet mellem de to lande skal ifølge Jyllands-Posten med Mays ord bruges til at diskutere “et styrket, ambitiøst og fremtidssikret handelspartnerskab”. Håbet med Brexit er en masse gode handelsaftaler, herunder med USA, som EU ikke har en frihandelsaftale med.
Weekendavisen, s. 10; BT, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 16 (13.07.2018)

Her er Trumps blinde øje i handelskrigen
Flere aviser skriver om handelskrigen med Donald Trump. Berlingske og Jyllands-Posten skriver om Trumps blinde øje på handelskrigen, hvor de lægger vægt på, at selvom USA har underskud på varehandlen, så har USA et overskud på handlen med serviceydelser over for både EU, Canada og Kina. Det gælder blandt andet USA's eksport af rejser, transport og forskellige finansielle ydelser. USA har overfor Kina er overskud på 57,6 milliarder dollars i 2017, hvoraf størstedelen kommer fra rejser. Til sammenligning var Kinas overskud på varehandlen med USA på næsten 25 milliarder dollars. Berlingske skriver, at underdirektør i Dansk Industri, DI, Peter Thagesen, påpeger, at fordi netop serviceeksporten fylder mere, forhandlede EU og USA i Transatlantic Trade and Investment Partnership, TTIP, om mere fri handel for også serviceydelser og eksempelvis offentlige udbud, og altså ikke bare varer. Trumps handelskrig begyndte i januar og kan nu blusse op igen, når der kommer nye tal for den kinesiske handelsbalance. Samtidig er USA den eneste region, der i år har givet positive aktiekast. I Europa præges aktiepriserne af politisk usikkerhed. “Alt er bestemt ikke skidt, men det havde godt nok set bedre ud, hvis politikerne havde nedtonet deres handelskrig, så man kunne se et globalt opsving i 2018 og langt ind i 2019, som kunne være med at afbøde den værste effekt af normaliseringen af pengepolitikken,” siger Jacob Pedersen, Sydbanks aktieanalysechef til Berlingske. I et interview med Jyllands-Posten siger Danmarks nye erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), at han ikke håber handelskrigen eskalerer. “Vi gør vores bedste for at stå sammen i EU og få det her ned på jorden. Jeg har meget svært ved at se, at det er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, at Trump har indledt den konflikt. Vi har kontakt med andre europæiske regeringer og taler om, hvad der kan gøres, men det er et slag, der skal vindes ved forhandlingsbordet,” siger Rasmus Jarlov. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Morten Balling, professor emeritus, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, blandt andet. “Trump-administrationen har indført amerikansk importtold på 25 procent på stål og 10 procent på aluminium. Hermed har USA's præsident indledt en handelskrig, som blandt andet rammer Kina, Canada, Mexico og EU.” Børsen fortæller, at EU-Kommissionen i sin sommerrapport skriver, at det på de brede linjer går godt i Danmark i forhold til vækstrater i økonomien, men at handelskrigen kan stikke en kæp i hjulet på udviklingen. “Risici mod udsigterne er ved at samle sig. Som en lille, åben økonomi med en stor shippingsektor vil friktion i verdenshandelen have store, negative konsekvenser for dansk eksport og investering,” skriver EU-Kommissionen i sin rapport ifølge Børsen. Generelt vokser økonomierne i Europa, men EU-Kommissionens sommerrapport stiller skarpt på de farer, der ligger i den nærmeste fremtid. “Selv om nogle af de risici, vi identificerede i sidste rapport, allerede har materialiseret sig, er balancen stadig klart til den negative side. Specielt risiciene, der ikke ligger helt lige for, er øget, specielt dem relateret til eskalerende protektionisme,” skriver EU-Kommissionen.
Berlingske, s. 4-5, 8-9; Jyllands-Posten, s. 4-5, 24; Børsen, s. 4, 12, 14, 17; (13.07.2018)

Administration

Marine Le Pens parti risikerer at gå fallit om få uger
En økonomisk fallit truer Marine Le Pens parti, Rassemblement National, mens indvandrerfjendtlige og populistiske partier stormer frem i Europa. Flere af Rassemblement Nationals medlemmer af EU-Parlamentet er sigtet for at lade deres parlamentariske assistenter arbejde for partiapparatet, og det er ulovligt både ifølge parlamentets regler og Frankrigs lov. Vurderingen fra EU-Parlamentet er, at partiet har bedraget EU-kassen for syv millioner euro i perioden 2009-2017.
Politiken, s. 11 (13.07.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

NKT taber ankesag om kartelbøde
NKT samt ti andre kabelproducenter har tabt en ankesag, som de blev idømt i 2014, da EU-Kommissionen kom frem til, at de 11 kabelproducenter havde ageret som kartel fra 1999 og godt ti ar frem. Ankesagen handler om en kartelbøde på i alt 302 millioner euro. Torsdag opretholdt EU-Domstolen kommissionens bøde, og afviser dermed alle klager og anker, som kabelproducenterne havde forsøgt sig med.
Børsen, s. 6 (13.07.2018)

S: Jens Rohdes stemmeafgivning åbner for social dumping
I et debatindlæg på Altinget skriver Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: “I Europa-Parlamentet havde vi en række afstemninger om den såkaldte vejpakke med nye regler for udstationering, køre-hviletid og cabotage. [... ] Fronterne er i Europa-Parlamentet er trukket hårdt op med Øst- og til dels Sydeuropa på den ene side og Nordvesteuropa på den anden. Afstemningerne gik desværre ikke, som jeg havde håbet på, og nu skal forslagene tilbage til transportudvalget, hvor de igen skal behandles. [...] Jeg blev noget kun overrasket, da jeg gennemgik afstemningsresultaterne. For i én af de helt afgørende afstemninger om udstationering stemte min radikale kollega Jens Rohde som eneste danske medlem ja til, at udstationering først skal gælde for international transport efter ti dage. Det er nærmest det samme som at sige, at reglerne overhovedet ikke skal gælde. Det er en invitation til social dumping, og det betyder, at griske vognmænd ret nemt kan sende deres chauffører rundt i Europa på lave østeuropæiske lønninger.”
Altinget (13.07.2018)

Handel

Singapore - en ren by med fokus på klimaløsninger
Christina Petersen, senioranalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit, skriver i en analyse i Jyllands-Posten blandt andet: “Mens Kina, USA og EU bliver mere og mere involveret i en gensidig handelskrig, træder en frihandelsaftale mellem EU og Singapore snart i kraft. Den skal netop fjerne told og handelsbarrierer, og aftalen indeholder stort potentiale for dansk eksport til den velorganiserede, lille bystat, der har store ambitioner om at blive en af verdens smarteste byer i ren teknologisk forstand.”
Jyllands-Posten, s. 11 (13.07.2018)

Institutionelle anliggender

Habermas: Er vi stadig gode europæere?
Jürgen Habermas, tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori, bringer et essay i Information, hvor han blandt andet skriver: “Vi klarer ikke tidens udfordringer ved at gemme os bag nationale grænser. Især ikke når Europas befolkninger formentlig er mere demokratisk modne, end deres politiske eliter går og tror [...] Det er mit indtryk, at Emmanuel Macrons indtog på Europas scene netop har blotlagt et sådant svagt punkt i selvbilledet for de tyskere, som under eurokrisen klappede sig selv på skulderen og forvissede sig om, at de var de bedste europæere og nu skulle trække alle de andre op af hængedyndet. [...] I lyset af de efterfølgende bank- og statsgældskriser og Europas modstridende nationale krisefortællinger er Tysklands selvbillede som gode europæere i sidste ende blevet stedse mere selvcentreret og har derfor også i stigende grad antaget karakter af mauvaise foi. Den plet, hvorfra råddenskaben breder sig i dette godtroende selvbedrag, er vores mistro til andre landes vilje til at samarbejde - navnlig mistro til de sydeuropæiske lande. [...] Når det gælder eksempelvis asylpolitik, er de europæiske lande i kraft af deres forskellige geografiske beliggenhed ikke i samme grad berørt af migrantstrømme og har heller ikke den samme kapacitet til at tage imod migranter. [...] Den italienske krise er måske sidste mulighed for at reflektere over uanstændigheden i at have en europæisk monetær union, der pålægger et stift kontrolsystem til gavn for dens økonomisk stærkere medlemmer, men ikke søger nogen udligning ved at skabe spillerum og kompetencer for en fælles fleksibel politisk handling på europæisk niveau. [...] Jeg kan ikke begribe, hvorfor den tyske regering tror, at den kan vinde tilslutning hos sine partnere til at finde fælles fodslag i spørgsmål, der er af betydning for alle europæere – flygtningepolitik, udenrigspolitik og handelspolitik - når den samtidig slår hælene i over for det centrale spørgsmål om politisk udvikling af eurozonen.”
Information, s. 1, 10, 11 (13.07.2018)

Valgforbund til EU-valg går på tværs af partigrupper i Bruxelles
Ifølge statskundskabsprofessor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er de færreste klar over, at en stemme på et parti til Europa-Parlamentsvalget næste år via valgforbund kan gå til et andet parti i en helt anden politisk gruppe i Bruxelles. Det danske parti Alternativet vil stille op på et fælleseuropæisk valgprogram, “European Spring”, sammen med en række andre europæiske partier, som blandt andet tæller græske Yanis Varoufakis' nye bevægelse, DiEM25. Varoufakis er en hård kritiker af den europæiske sparepolitik, og European Spring går til valg på gennemgribende ændringer af EU-systemet, som ved første øjekast er langt fra Det Radikale Venstres politik på området. Men alligevel kan en stemme på Alternativet til Europa-Parlamentsvalget ende som en stemme på de Radikale – og omvendt. Det kan ske, da de to partier har indgået et valgforbund. Det samme gælder Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, som ligesom Alternativet og de Radikale er i forskellige politiske grupper på EU-niveau.
Berlingske, s. 14-15 (13.07.2018)

Landbrug

EU-hjælp til tørkeramte landmænd
I hele Europa døjer landmænd med en lang tørkeperiode. I går blev det besluttet i EU's komite for direkte støtte, at landmændene nu får lov at bruge græs og anden biomasse fra brakmarker som foder til deres dyr. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet. EU-Kommissionen skal formelt vedtage afgørelsen, og det forventes, at de ændrede regler får virkning fra 1. august og vil gælde for resten af sæsonen.
Politiken, s. 9 (13.07.2018)

Migration

Støjberg: fremskridt, men lang vej endnu
Når det kommer til unionens fremtidige asylpolitik, er EU's medlemslande enige om, at der er et problem, der skal løses. “Der er lang vej endnu. Det er der ingen tvivl om. Men der er også en bred erkendelse af, at det ikke bliver ved med at gå, som det gør nu," sagde integrationsminister Inger Støjberg (V) ifølge Kristeligt Dagblad, efter et uformelt møde med sine 27 europæiske ministerkolleger i Innsbruck i Østrig. Samtidig bringer Berlingske et udklip fra Kristeligt Dagblad, hvor Cecilia Wikström, EU-Parlamentets chefforhandler for et forslag til en ny fælles flygtningepolitik, skriver om det faktum, at de danske myndigheder sidste år afviste at tilbagetage en asylansøger i 39 procent af tilfældene, selvom et andet land mente, at asylansøgeren var Danmarks ansvar. Cecilia Wikström skrev: “Danmark er ikke værre end andre lande, og eksemplet med Danmark og Sverige viser bare, at Dublin-systemet ikke virker, og at vi er i en kaotisk situation. Derfor vil jeg heller ikke kritisere de danske myndigheder. To lande imellem kan ikke klare det problem med illegal migration, som hele Europa står med.”
Kristeligt Dagblad, s. 2; Berlingske, s. 25 (13.07.2018)

Udenrigspolitik

Donald Trump er en uforudsigelig populist
Lederen i Børsen skriver blandt andet: “Det er svært at finde hoved og hale i den amerikanske præsident Donald Trumps handlinger. Han er her, der og alle vegne. Han fornærmer sine nære allierede i Nato, han svækker vigtige amerikanske samfundsinstitutioner som for eksempel FBI, han gennemfører voldsomme ufinansierede skattelettelser, han forlader Iran-aftalen, han laver en usikker aftale med Nordkoreas diktatur, han flytter USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem og i disse dage åbner han for alvor handelskrigen med Kina og EU. [...] Det har sin egen logik, at USA valgte en populist som præsident, men det er svært at arbejde sammen med en populist, og endnu sværere er det at arbejde sammen med en uforudsigelig populist.”
Børsen, s. 2 (13.07.2018)