Fredag den 13. november

Tophistorier

Udsigt til normalitet i Vesten efter vaccinegennembrud - men næppe i de fattigste lande
Mandag blev det offentliggjort, at firmaerne Pfizer og BioNTech tilsammen har udviklet en vaccine imod coranavirus, der virker på over 90 procent af alle, skriver flere aviser. De to firmaer Pfizer og BioNTech er fra henholdsvis USA og Tyskland, dog blev nyheden modtaget som en amerikansk opfindelse, skriver Weekendavisen. Det blev forbigået, at tyskerne har andel i opfindelsen, og at den tyske stat og den Europæiske Investeringsbank har hjulpet med finansieringen. EU-Kommissionen og Pfizer er lige nu i gang med forhandlinger om leverance af 300 millioner doser vaccine, hvilket vil kunne dække omkring 40 procent af EU's befolkning. USA, Storbritannien, Japan og Canada har også sikret sig mange millioner doser vaccine. Ifølge ekspertvurderinger åbner gennembruddet for tilbagevenden til normalitet i samfundet i løbet af 2021, skriver Information. Vaccinerne vil dog blive ulige fordelt, da Vesten allerede står forrest i vaccinekøen, mens udviklingslandene må vente. "Når det gælder ligelig fordeling, så er der også mange ubekendte. Vil EU kræve, at Pfizer leverer til WHO? Vi ved det ikke, men der er udsigt til betragtelige forskydninger også geopolitisk. Indien og Kina producerer i dag ca. 50 procent af verdens vacciner. De vil kunne stille krav, hvis de skal masseproducere til os," lyder det fra professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet.
Information, s. 10-11; Børsen, s. 4; Weekendavisen, s. 9 (13.11.2020)

Prioritede historier

Kina bryder aftale om Hongkong
Kristeligt Dagblad skriver, at fire prodemokratiske medlemmer af Hongkongs parlament blev smidt ud i onsdags. Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, mener, at Kina har forbrudt sig mod den bilaterale aftale om Hongkongs rettigheder, som landet indgik med Storbritannien i 1997. "Kina har igen brudt sine løfter og undermineret Hongkongs høje grad af selvstændighed," sagde Raab i en erklæring i går. EU kræver, at Kina med det samme omgør de regler, som gjorde det muligt at ekskludere parlamentsmedlemmerne. "Den seneste vilkårlige beslutning fra Beijing underminerer yderligere Hongkongs selvstændighed betydeligt," lyder det fra Josep Borrell, udenrigspolitisk chef for EU, i en erklæring på vegne af EU.I et debatindlæg i Berlingske skriver Viggo Fischer, tidligere medlem af Folketinget for de Konservative, blandt andet: "Udelukkelse af fire medlemmer af Hongkongs lokalparlament ved en beslutning truffet i et udvalg i Beijing viser det kommunistiske Kinas utroværdighed. [...] Så snart den nye amerikanske præsident er på plads, bør EU og USA i fællesskab gøre det klart for Kina, at krænkelsen af Hongkongs parlament i strid med den britiskkinesiske aftale bør høre op. Danmark bør arbejde for en sådan fælles europæisk-amerikansk indsats til støtte for de helt igennem legale kræfter i Hongkong."
Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 31 (13.11.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Regeringen vil sænke stigende SU-udgifter til udenlandske studerende, men det kræver armlægning med EU
Trods et politisk vedtaget udgiftsloft på 449 millioner kroner om året og selvom man regner med færre udenlandske studerende grundet covid-19, forventer Uddannelses- og Forskningsministeriet at SU-udgifterne til studerende fra EU-lande vil stige til 620 millioner kroner om året i 2023. Det skriver Altinget. Inden længe skal SU-forligskredsen mødes og drøfte løsninger, der kan bringe udgifterne ned under loftet på 449 millioner kroner. Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Institut på Statskundskab på Københavns Universitet, skal politikerne være klar til at tage et sværdslag med EU-systemet. I EU er den grundlæggende regel nemlig, at så snart en EU-borger kan betegnes som såkaldt vandrende arbejdstager, skal det land, hvor den pågældende opholder sig, ligestille EU-borgeren med andre borgere i landet. Dette gælder også i forhold til velfærdsydelser. Det bliver derfor vanskeligt for Danmark at begrænse SU-udgifterne til studerende, der har opnået status af vandrende arbejdstagere. "Det kræver villighed til at tage den kamp. Vi har for eksempel set Østrig, hvor det er lykkedes at vinde over EU-Kommissionen i en lignende sag," siger professoren. Hun peger på, at Danmark ikke har en stor tradition for at udfordre EU på den slags sager. Danmark skal kunne løfte bevisbyrden og vise, at SU-udgifterne til EU-studerende er så store, at det udgør en trussel for systemet som helhed. Derudover skal Danmark vise, at det indgreb, der bliver lavet, er proportionalt med truslen. "Hvis man for eksempel indfører et optjeningsprincip med et bestemt antal år man skal have boet i DK for at få SU, så vil det opfattes som indirekte diskrimination, og det er i udgangspunktet imod EU-retten. Men hvis man fra dansk side kan vise at et sådant princip er nødvendig for at sikre den danske SU i sin helhed, er EU systemet måske mere lydhør," siger Dorte Sindbjerg Martinsen.
Altinget (13.11.2020)

Det digitale indre marked

Forsker: Cyberstrategi skal indtænke stormagtsrivalisering og samarbejde
Altinget bringer et debatindlæg af Tobias Liebetrau, postdoc, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, der blandt andet skriver: "Udvikling og implementering af digitale teknologier og infrastrukturer står i centrum for en tiltagende stormagtsrivalisering mellem USA og Kina. [...] De sidste par år har diskussionerne om Huawei og udrulning af 5G-nettet samt den amerikansk-kinesiske handelskrig vist, hvordan den omsiggribende digitalisering gør det stadigt vanskeligere at adskille erhvervs- og industripolitik fra sikkerhedspolitik og omvendt. På samtlige klodens kontinenter diskuterer de politiske ledere derfor digital suverænitet og teknologisk autonomi. Lignende overvejsler glimrer imidlertid ved deres fravær i kommissoriet for den kommende nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed. [...] Hverken Danmark eller EU kan vende det blinde øje til den accelererende geopolitiske og geoøkonomiske konkurrence. Danmark og EU skal kunne forstå og navigere i en verden, hvor digitalisering og stormagtsrivalisering er knyttet sammen. Her er det centralt at forstå og forholde sig til de logikker, som Kina og USA agerer ud fra. Den ubehagelige kendsgerning er, at disse udgør en risiko for den regelbaserede internationale orden. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har gjort klart, at fortsat digitalisering er et gennemgående og højt prioriteret område for hele Kommissionen. Et område, der ikke kan adskilles fra cybersikkerhed og teknologisk suverænitet. Chefen for EU's udenrigsanliggender, Josep Borell, har ligeledes understreget, at 'vi lever i en verden, hvor indbyrdes afhængighed bliver mere og mere konfliktfuld, og hvor blød magt er et våben: handel, teknologi, data og information er nu instrumenter i politisk konkurrence'. Den kommende cyber- og informationssikkerhedsstrategi kan bidrage med alternativer til at lade sig fange ind i de geopolitiske tråde, som spinnes i Washington og Beijing. Danmark og EU kan modvirke en genopretning af stormagtspolitikkens sort-hvide nulsumslogik på det digitale område. Det starter med en grundig kortlægning af vores eget handlerum og mulige alliancer på vejen mod en regelbaseret digitalisering."
Altinget (13.11.2020)

OS2: Midler til digital omstilling bør fokusere på open source-løsninger
I et debatindlæg i Altinget skriver Rasmus Frey, sekretariatschef, OS2 - Offentligt Digitaliseringsfællesskab, blandt andet: "De Radikales teknologiordfører, Ruben Kidde, har foreslået at oprette en omstillingsfond på 300 millioner, hvorfra offentlige myndigheder kan søge midler til at udvikle nye it-løsninger. Med digitalisering tæt på hjertet glæder det mig, når en teknologiordfører ønsker, at Danmark (fortsat) skal være digitalt foregangsland. Men måske er noget vigtigt blevet nedprioriteret i processen. [...] De løsninger, som Ruben Kidde omtaler, er nyudviklede løsninger. Her er det nemt at stille krav om at resultatet offentliggøres på open source-licenser og det er juridisk muligt jævnfør open source-notatet, som er udarbejdet for OS2 af Kammeradvokaten. Større løsninger kan risikere kun at tiltrække større it-leverandører, mens løsninger af mindre karakter også kan åbne buddet op for små og mellemstore leverandører. [... ] Vi kunne lære fra EU-Kommissionen, som i midten af oktober har offentliggjort deres politik omkring open source. En politik, hvor Kommissionen forpligtiger sig til at bruge open source i alle områder, hvor det er strategisk. Eller for eksempel Tyskland, hvor kommuner som München stiller krav om, at alt nyudviklet software fra slutningen af 2021 skal være open source. Det er altså gjort ude i verden og kan også gøres i Danmark."
Altinget (13.11.2020)

Handel

Bundlinjen: Biden får svært ved at indfri valgløfter
Politiken bringer en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, der blandt andet skriver: "En stærk grøn profil i den økonomiske politik, der skal løfte USA ud af coronakrisen. En tilbagevenden til det regelbaserede internationale samarbejde og en tilbagerulning af Trumps handelsrestriktioner. Et tættere samarbejde mellem USA og EU og en præsident, som søger samarbejde i stedet for konflikt. Det er nogle af de vigtigste forventninger, som danske virksomheder har til Joe Biden, når han afløser Donald Trump. [...] Udgangspunktet er ikke dårligt. Danske virksomheder har klaret sig flot på det amerikanske marked i Donald Trumps fire år i Det hvide Hus. [...] Joe Biden har ikke konkret lovet at rulle Trumps straftold på - især kinesiske - varer tilbage, men han har sagt, at han ikke ønsker at bruge told og sanktioner fremover. Det er en god nyhed for EU, for Donald Trump lagde op til flere konfrontationer. Det er ikke i samme grad en god nyhed for Kina, for her vil Joe Biden videreføre Donald Trumps hårde linje med støtte fra EU. [...] Bundlinjen er, at Joe Biden med en splittet Kongres får svært ved at gennemføre alle sine ambitioner. Men dansk eksport har muligheder for at gøre det endnu bedre, hvis Biden får gennemslagskraft."
Politiken, s. 11 (13.11.2020)

Institutionelle anliggender

Boris, Biden og Brexit
I dagene efter det amerikanske valg var der i den britiske regering usikkerhed om, hvad premierminister Boris Johnsons gode forhold til Donald Trump samt Joe Bidens kritik af Brexit ville betyde for relationen mellem de to lande. Det skriver Weekendavisen. Tirsdag kunne den britiske administration i Downing Street så ånde lettet op, da Johnson som den første europæiske leder modtog et opkald fra den kommende amerikanske præsident. Det opfattes som et signal om, at Biden anser Storbritannien som en væsentlig del af den vestlige alliance, og han ønsker at styrke forholdet. Under telefonsamtalen blev Brexit dog ikke diskuteret. Biden har tidligere udtalt, at han modsat Donald Trump er modstander af Brexit, som han mener svækker EU. I september kritiserede Biden Johnsons regering for at fremsætte den såkaldte Indre Marked-lov, der bryder skilsmisseaftalen med EU, og som Biden mener kan true Langfredagsfredsaftalen i Nordirland og er i strid med international lov. Weekendavisen skriver, at med Storbritannien uden for EU, har Biden ikke noget andet valg end at opbygge et tæt forhold til Frankrig, Tyskland og andre EU-lande.
Weekendavisen, s. 13 (13.11.2020)

Junglebedrag
For nylig fulgte regeringen i Brasilien otte europæiske ambassadører på en guidet tur rundt i Amazonas, skriver Weekendavisen. Formålet var, at give de inviterede et bedre indblik i verdens største regnskov. Flere NGOer mener, at der derimod var tale om et propagandatiltag med det ene formål at forsikre omverdenen om, at alt er i den skønneste orden, selv om det modsatte er tilfældet. Turen fokuserede udelukkende på de nordligste dele af Amazonas omkring storbyen Manaus, hvor regnskoven er beskyttet. Charmeoffensiven skal ses i lyset af, at flere europæiske lande i en kritik af præsident Jair Bolsonaros linje har tøvet med at ratificere en handelsaftale mellem EU og Mercosur, som er den regionale handelsblok bestående af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Det brasilianske miljøministerium afviser al kritik.
Weekendavisen, s. 2 (13.11.2020)

Mig og Joe
En række af EUs regeringer hilser Joe Bidens valgsejr i USA velkommen, skriver Weekendavisen. Flere europæiske politikere og ambassadører har lagt ældre billeder ud på de sociale medier, hvor de er sammen med den kommende præsident ved et politisk møde. Frankrigs præsident Macron kan dog ikke deltage i denne "Mig & Joe"-leg. Ifølge The Economist har Macron aldrig mødt Biden. Dette gælder dog ikke for den tyske kansler, Angela Merkel, som ofte har mødt Biden. I en kommentar til valget af Joe Biden og Kamala Harris lød det fra Merkel, at hun "glædede sig til at lære Harris at kende". Hun gav desuden et løfte: "Amerika vil med rette kunne kræve af Europa, at vi bestræber os på i højere grad at varetage vores egen sikkerhed. Europæerne er for længe siden slået ind på denne vej".
Weekendavisen, s. 9 (13.11.2020)

Interne anliggender

Lusede liberaldemokrater
Flere aviser skriver om Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, i forbindelse med hans 40 års fødselsdag og udgivelsen af hans bog "Farvel til folkestyret - Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre - og hvad vi kan gøre ved det". Bogen indeholder Messerschmidts kritik af EU, "der ødelægger folkestyret og Danmarks frihed". Ifølge Weekendavisen er bogens primære fokus Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der i en række domme har gjort livet svært for de folkevalgte politikere, særligt på udlændingeområdet, hvor domstolen flere gange har underkendt nationale udvisningsdomme med henvisning til artikler i konventionen. Messerschmidt blev i 2009 valgt til Europa-Parlamentet, hvor han sad frem til 2019. Dengang blev han en del af et syndigt rod med midler fra EU, da han og DF havde brugt penge fra det EU-skeptiske parti Meld og fonden Feld på aktiviteter, som ikke vedrørte europapolitik, hvilket er i strid med reglerne. Dansk Folkeparti har efterfølgende betalt penge tilbage til EU.
Weekendavisen, s. 6; Børsen, s. 46; Jyllands-Posten, s. 29 (13.11.2020)

Patriarkens efterår
Polens vicepremierminister og formand for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (med det polske akronym PiS), Jarosław Kaczyński, er en af de mest bemærkelsesværdige figurer i europæisk politik i dag, skriver Weekendavisen. Kaczyński har meldt ud, at han ikke vil være leder af PiS til næste valg. Favoritten til at efterfølge ham er den nuværende premierminister Mateusz Morawiecki, der er pragmatiker frem for ideolog og den mand, Polen sender til Bruxelles, når der skal mægles i det ofte stormfulde forhold til EU.
Weekendavisen, s. 12 (13.11.2020)

Klima

Os, der tæller makreller
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Frederik Strykowski Rose Bjare, specialestuderende, DTU Aqua, studentermedhjælper hos Grønlands Naturinstitut og Teunis Jansen, seniorforsker, Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua, blandt andet: "Hvert år bliver havets stimer af makreller og sild målt, vejet og ført til protokols for at give så præcist et svar som muligt på det svimlende spørgsmål: Hvor mange fisk er der i havet? [...] og hvor mange af disse kan fanges uden at sætte bestandene over styr? Svaret på dét spørgsmål er netop udkommet i en over tusind sider lang rapport, som Grønland, EU, Norge, Island, Rusland og Storbritannien hvert år får udarbejdet af den Internationale Havforskningskommission (ICES) med hovedsæde på H.C. Andersens Boulevard i København. Og svaret er: 27 milliarder makreller, 32 milliarder sild og 61 milliarder blåhvilling for blot at nævne et par af arterne. [...] På verdensplan estimerer FNs fødevareorganisation FAO, at det går den gale vej, og at andelen af sunde fiskebestande er faldet fra 90 til 66 procent over de seneste 30 år. I Europa har en større politisk vilje til at følge rådgivningen i de senere år ført til markante fremskridt for flere store bestande. [...] Om den politiske vilje og magt vil vise sig stærk nok til at genopbygge de mange overudnyttede fiskebestande, er endnu for tidligt at sige. I en udgivelse fra Det Europæiske Miljøagentur fra sidste år fandt man en dårlig tilstand for mindst 40 procent af de bestande, man havde viden nok til at lave vurderingen for."
Weekendavisen, s. 7 (13.11.2020)

Konkurrence

Held og lykke
Margrethe Vestager, EUs konkurrencekommissær, meddelte tirsdag i denne uge, at EU-Kommissionen er klar til at indlede en konkurrencesag mod Amazon, der beskyldes for at misbruge sin dominerende position på markedet for e-handel, hvor den amerikanske gigant er førende i Frankrig og Tyskland. Det skriver Berlingske. Ifølge Vestager har Amazon en særlig dobbeltrolle, hvor data kan benyttes på konkurrenceforvridende vis. Amazon udbyder en platform, hvor andre forhandlere kan sælge varer, men samtidig sælger Amazon egne produkter på denne platform.
Berlingske, s. 16 (13.11.2020)

Kultur

Bazar
Grundet et år med COVID-19 og streaminggiganternes kamp om det franske marked er størstedelen af Frankrigs biografer lukningstruet, skriver Weekendavisen. Den franske kulturminister, Roselyne Bachelot, udtrykte i sidste uge et håb om, at de store streamingtjenester snart kan blive tvunget til at dele ud af goderne. Et nyligt direktiv fra EU åbner nemlig for, at medlemslandene kan pålægge digitale medietjenester en skat, der skal geninvesteres i den nationale filmbranche.
Weekendavisen, s. 2 (13.11.2020)

Migration

Nødråb om migranter fra De Kanariske Øer
En større og større andel migranter kommer med skibe fra Afrika til Gran Canaria. Indehaverne af feriehoteller på De Kanariske Øer mener, at der nu må gøres noget. Det skriver Berlingske og B.T. Alene i år er der kommet flere end 15.400 migranter til øerne, hvilket er over seks gange flere end i 2019. "Vi har udvist stor solidaritet. Vi har foretrukket at hjælpe på en humanitær måde og undgå de dramaer, vi har set andre steder i Europa. Men nu må vi finde andre løsninger," udtaler Tom Smulders, talsmand og næstformand for FEHT, en sammenslutning af hotelejere på øerne. Mange af migranterne lever under nødtørftige forhold i havneområder, mens andre er blevet indlogeret på hoteller og i feriecentre. Ifølge Reuters siger Tom Smulders, at op til ti feriekomplekser i de næste måneder fortsat kan huse migranter, men efterfølgende må den spanske regering og EU finde andre løsninger. "Vi kan ikke afsætte flere turistkomplekser til det her. Vi kan ikke blive modtagelsescenter for hele Europa," siger han og foreslår militærkaserner som en løsning. Lokale medier på øerne citerer talsmænd fra menneskeretsgrupperne Amnesty International og Human Rights Watch (HRW) for at sige, at myndighederne deporterer migranter uden at give dem juridisk hjælp. Påstanden bliver afvist af det spanske indenrigsministerium.
Berlingske, s. 12; B.T., s. 14 (13.11.2020)

Retlige anliggender

En statslig konsulentkæmpe rejser sig - og møder modstand
Staten, med finansminister Nicolai Wammen som iværksætter, går i clinch med de store konsulentselskaber, skriver Jyllands-Posten. Regeringen har ambitioner om, at nedbringe det offentliges forbrug af konsulenter med 3 mia. kr. om året frem mod 2025, og i stedet bruge pengene på velfærd. Ifølge Wammen skal det offentlige selv skal overtage opgaverne. "Regeringen har i den forbindelse besluttet at igangsætte fællesstatslige løsninger, som skal styrke statens muligheder for fremadrettet i højere grad selv at løse opgaver relateret til analyse, rekruttering og juridisk bistand og dermed reducere afhængigheden af eksterne konsulenthuse," skrev finansministeren i et svar i Folketinget i juni. Regeringen har planer om, at skrue betydeligt op for det offentliges egne juridiske kompetencer, og man er desuden ved at etablere centre og samle eksperter, der skal bistå med den rådgivning, som ministerier, styrelser og andre offentlige instanser har købt hos eksterne. Regeringens ambitioner betyder, at private rådgivere og konsulenter mister store indtægtskilder. Interesseorganisationen Dansk Industri mener, at staten er på vej ud på et juridisk skråplan, og at staten udøver unfair konkurrence ved at udkonkurrere private aktører. DI ønsker, at EU sætter nogle juridiske hegnspæle, og indbringer nu i første omgang det nye rådgivningscenter for indkøb for EU-Kommissionen. "Det er fair nok, hvis man i staten ansætter 100 folk, og man så giver gratis rådgivningsbistand til statslige styrelser. Men i stedet går man ind og laver en reel indtægtsdækkende virksomhed, og så giver man de enheder - med statens penge i ryggen - mulighed for at gå ud og konkurrere på et marked, der er konkurrenceudsat," lyder det fra underdirektør i DI Kim Haggren. EU-Kommissionen skal nu vurdere, om det overhovedet er en sag, man vil beskæftige sig med.
Jyllands-Posten, s. 1, 6, 7 (13.11.2020)

Sundhed

EU-agentur vil ikke aflive raske mink
EU's sundhedsagentur ECDC anbefaler, at coronavirus i mink skal håndteres med test, forebyggelse, kontrol og aflivning af syge dyr, skriver Børsen. I anbefalingen nævnes der ikke noget om aflivning af raske dyr. Der bliver dog beskrevet en risiko for, at en spredning af muteret coronavirus kan reducere effektiviteten af de vacciner, som i øjeblikket er under udvikling, og at et reservoir af virus i mink kan give risiko for nye mutationer i fremtiden. Ifølge ECDC er der "brug for flere undersøgelser af disse mutationers natur og deres implikationer”. Samtidig opfordrer ECDC til, at de europæiske lande indfører en række tiltag for minkfarme og deres ansatte og lokalsamfund, blandt andet tests og genetiske studier af virus sammen med forebyggelse og kontrol af ansatte og besøgende. Derudover bør dyrene testes, og der bør tages skridt for at forhindre smitte fra dyr til mennesker, bl.a. ved at aflive smittede dyr og destruere skind fra smittede farme.
Børsen, s. 26-27 (13.11.2020)

Peter Piot er verdens måske førende virusjager
Den belgiske forsker, Peter Piot, står midt i kampen mod covid-19. EU, inklusiv kommissionsformand Ursula von der Leyen, har siden i sommers indsat ham som hele EUs særlige rådgiver, når det gælder bekæmpelsen og håndteringen af covid-19. "Vi kan håbe, at virussen stopper - som ved et mirakel - men dette er dog usandsynligt. Vi kan også lade 70 procent af befolkningerne få smitten og dermed skabe flokimmunitet, men ud fra et etisk synspunkt er dette ikke noget, vi kan tillade, fordi det kan ske på bekostning af millioner af døde. Og så kan vi lukke samfundene ned, hvilket vil skubbe mange ud i fattigdom. For mig er lyset for enden af tunnellen, at vi får en vaccine. Jeg tror, at vi vil have en vaccine ved udgangen af året," sagde Piot i slutningen af oktober på en pressekonference, som blev holdt i EU-kommissionen.
Berlingske, s. 20 (13.11.2020)

Udenrigspolitik

DIIS-forsker: Her er de store forskelle på Biden og Trumps tilgang til Mellemøsten
Lars Erslev Andersen, seniorforsker, DIIS, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet : "Skønt Donald Trump på nogle områder fortsatte forgængeren Barack Obamas mellemøstpolitik som for eksempel klar uvilje mod at starte nye store krige i regionen og prioritere at trække amerikanske kamptropper hjem, har han på afgørende punkter ændret USA's rolle i Mellemøsten. Efter en oversigt over Trumps mellemøstpolitik, vil jeg give et bud på, hvad vi kan forvente os af Joe Biden i Mellemøsten. [...] Iran, som, de fleste forventer, vil være Bidens højeste prioritet i sin mellemøstpolitik. Biden var selv med til, i det mindste på sidelinjen, at få atomaftalen med Iran forhandlet igennem i 2015, og Trumps beslutning om at trække USA ud af aftalen er blevet mødt med stærk kritik både i USA og internationalt. Umiddelbart vil Bidens højeste prioritet i mellemøstpolitikken derfor være at få USA tilbage i aftalen, men det bliver svært: USA kan ikke bare komme rendende og sige, at det var en fejl, at USA trak sig ud, og at de nu gerne vil være med igen. Det vil Iran, Irans magtfulde venner i Rusland og Kina lige så lidt synes om, som Bidens egen opposition vil være med til det. [...] Biden bliver nød til at få hjælp fra sine allierede i EU, især Frankrigs Macron og Tysklands Merkel. Iran og forsøget på at klinke skårene efter Trump kan således indirekte være anledning til, at EU og USA igen varmes op efter fire års nedkøling. Men selvom EU tager imod Bidens udstrakte hånd og sætter kursen mod forhandlinger med Iran, bliver det yderst vanskeligt at få den gamle atomaftale på sporet igen. Som præsident kommer Biden til at sande, at Mellemøsten er et ekstraordinært bøvlet sted, hvor konflikter meget let antændes, men vanskeligt slukkes."
Altinget (13.11.2020)

Ruslands drivkraft
Da den nyvalgte amerikanske præsident, Joe Biden, for få uger siden blev bedt om at nævne det land, som udgjorde den største trussel mod USA, fastslog Biden: "Lige nu er det Rusland." Det skriver Weekendavisen. I forvejen har USA presset Rusland med diverse sanktioner, så man kan forestille sig, at hans ord gør de russiske magthavere bekymrede. Men ifølge den britisk baserede russiske professor i internationale forhold ved det walisiske Cardiff University, Sergej Radtjenko, er man i Kreml glad for Bidens udsagn. I et interview med Weekendavisen siger Radtjenko blandt andet: "Det er meget centralt for Rusland at stræbe efter at blive anerkendt som stormagt, og i den forbindelse er det ikke afgørende vigtigt for den russiske ledelse, om de bliver anerkendt som partnere eller som modstandere. Bidens påstand om, at Rusland er USAs største trussel, passer perfekt ind i Vladimir Putins narrativ. " Tilbage i 1990erne var Rusland ludfattigt og tæt på at falde fra hinanden, men for de russiske politikere og almindelige russere var det alligevel naturligt, at Rusland fortsat skulle være med til at bestemme verdens udvikling. USA og seks andre store industrinationer udvidede G7 til G8 for at gøre Rusland medlem af den eksklusive klub, og Rusland var ligeledes et af de få lande, der sad ved forhandlingsbordet, da USA og Europa hjalp parterne i den jugoslaviske borgerkrig til at indgå fredsaftale i 1995. "Men i virkeligheden var russernes rolle i disse forhandlinger stort set begrænset til påvirkning af deres historiske allierede, serberne. [...] Der var heller ingen af disse europæiske lande, der overhovedet var bekymrede for Ruslands stormagtsambitioner." Ifølge Radtjenko har Rusland tidligere leget med tanken om, at Rusland selv kunne blive medlem af NATO, men den russiske tilnærmelse blev høfligt afvist af de førende vestlige lande. Rusland fik ikke tilladelse til at melde sig ind i NATO eller til at forhindre Polen og andre tidligere medlemmer af Warszawapagten i at blive medlemmer. I et par årtier måtte Moskva ligeledes finde sig i, at USA og dets allierede havde eneret til at gennemføre kontroversielle militærpolitiske aktioner, hvilket passede dårligt med fortællingen om, at Rusland var verdens næststærkeste land. "Det blev klart, at Rusland ikke ville blive anerkendt som USAs magtfulde partner, og derfor ønskede Rusland og den russiske elite i stedet at blive anerkendt som USAs hovedmodstander. [...] Nu er Vesten blevet overbevist om, at Rusland spiller en stor rolle i Mellemøsten, at Rusland sikkert har gang i nogle taktiske træk i Afrika, og at Rusland forsøger at undergrave det amerikanske demokrati. Vesten har rigtignok anerkendt Rusland som en seriøs modstander og er endda begyndt at overdrive Ruslands og Putins betydning. Rusland har dermed opnået sit mål, men hvad kan det så bruges til? [...] Det kan i hvert fald ikke bruges til at løse nogen af de indenrigspolitiske problemer i Rusland og heller ikke til at forbedre levevilkårene for hverken russiske pensionister eller arbejdere."
Weekendavisen, s. 8 (13.11.2020)