Fredag den 13. oktober

EU i dagens aviser

Fredag den 13. oktober 2017

Dagens EU-tophistorier

Klima: Lilleholt får fleksibilitet for landbrug i ny klimaaftale
De europæiske klimaministre mødes i dag, fredag, til møde i Luxembourg, og det har flere aviser haft fokus på. Børsen bringer en artikel, hvor klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) udtrykker optimisme med hensyn til mødet. "Det, der ligger på bordet nu, er godt for Danmark, det er godt for klimaet," siger han. Både Børsen og Politiken beskriver klimamål med en reduktion på 39 procent i CO2 udledningen. På Altinget kan man læse et debatindlæg af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, hvor hun håber på en fremsynet og ægte målrettet regulering af landbrugets kvælstofs udledning, som hun mener kan give meget store gevinster for miljøet. Men udgangspunktet for beslutningerne kan være mindre korrekt, mener Povl Fritzner, formand for Østlige Øers Landboforeninger, som påpeger, at den rapport COWI har indberettet til EU om Danmarks grundvandsdata, ikke er foretaget i overensstemmelse med EU's vejledning, og dermed giver den et forkert billede af grundvandet i Danmark. Men som det fremgår af Informations kronik i dag, så er det ikke kun landbruget, som kræver fokus, transport-erhvervet udleder også for meget CO2, og ifølge avisen steg udledningen sidste år. På Altinget kan man ligeledes læse, at Økologisk Landsforening efterlyser, at pengene fra EU's landbrugsstøtteordninger bruges til at passe på jorden, i stedet for at presse den.
Kilder: Børsen, s. 26; Altinget; Information, s. 14-15; Politiken, s. 5

Udenrigspolitik: Labour: Storbritannien kan ikke forlade EU uden en aftale
Flere store aviser kigger i dag på Brexit, og i Information kan man blandt andet læse, at den britiske regering har afsat penge til at forberede landet på exit fra EU uden en aftale. Men det er ikke noget som modtages positivt hos Labour, fortæller Brexit-ordfører, Keir Starmer. Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører fra Dansk Folkeparti, hvor han fortæller, at EU lægger op til større fleksibilitet over for Storbritannien i forhandlingerne. Men som Weekendavisen sammenfatter forhandlingerne, så er det en deal / no deal situation, når forhandlingerne genoptages i næste uge. I Politiken kan man læse, at en konsekvens af Brexit nu er, at det Londonbaserede EU Ungdomsorkester flytter til Italien. Et orkester, som EU-præsident Jean-Claude Juncker har kaldt den bedst mulige ambassadør for EU.
Kilder: Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 32; Politiken, s. 2; Weekendavisen, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Troels Lund: Jeg er ked af det på virksomhedernes vegne
Børsen bringer i dag flere artikler om EU's udstationeringsdirektiv. Det er til forhandling den 23. oktober, og som det fremgår af avisen, så skal Danmark ikke vente mere end en maksperiode på 24 måneder, ikke mindst set i lyset af, at flere lande kæmper for 12 måneder. Som det ligeledes fremgår af Børsen, så presser det blandt andet ingeniørvirksomheden Niras, som har kontor i Belgien, og de støttes af Dansk Arbejdsgiverforening, som mener, Danmark har svigtet. Men som avisen fortæller, så har mange lande, der tidligere sendte borgere til udlandet for at arbejde, oplevet vækst og dermed har de mindre interesse i, at deres borgere er væk hjemmefra i længere tid. Derfor kæmper de for en maksperiode på 12 måneder.
Kilde: Børsen, s. 2,22; 23

Andre EU-historier

Naboskabspolitik: Dansk Vejafgift i problemer: Østrig tager det tyske forbillede til EU-Domstolen
Berlingske bringer i dag en artikel om Østrig, som trækker Tyskland for EU-Domstolen for deres opkrævning af vejafgift fra andre EU-borgere. Tyskland har, som Danmark, planlagt at indføre en vejafgift for turister, der benytter sig af vejnettet. Med det nye søgsmål, så er Danmarks planer også i fare. Den tyske vejafgift er en ren udlændingeafgift, hvor alle andre end tyskere skal betale. Det er diskriminerende og ikke foreneligt med EU-retten. ”Det er uacceptabelt, og derfor klager vi nu over afgiften til EU-Domstolen,” sagde den østrigske transportminister, Jörg Leichtfried, på et pressemøde torsdag.
Kilde: Berlingske, s. 6

Socialpolitik: Nordiske arbejdsgivere advarer imod EU's forslag til sociale rettigheder
På altinget kan man i dag læse, at de nordiske arbejdsgivere advarer EU-Kommissionen mod et forslag om sociale rettigheder. De mener ikke EU har noget at gøre med de nordiske landes arbejdsmarkedspolitik. "Der har EU ikke noget at gøre. Det er aftaler, man laver på nationalt plan, og det reguleres med stor succes og med gode resultater af arbejdsmarkedets parter. Det er ikke noget, som EU skal blande sig i," siger Christiane Mi lbeck-Winberg, der er Dansk Arbejdsgiverforenings europapolitiske chef. Man kan desuden i Berlingske i dag læse debatindlæg af Jørn Sanne-Wander, statskundskabsstuderende og landsbestyrelsesmedlem hos Europæisk Ungdom, hvor han undrer sig over, at de danske partier ikke gør det til en stor sag at få tilført EU en social søjle. En social union, som ifølge Sanne-Wander, skal sikre minimums standarder for velfærd og arbejdsvilkår, herunder børnepenge, SU, timeløn og kontanthjælp.
Kilde: Altinget; Berlingske, s, 39

Udvidelse: Kort nyt – politik
Børsen bringer i dag en kort notits om statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) kommende møde i næste uge, hvor forholdet til Tyrkiet blandt andet skal diskuteres. Statsministeren mener ikke, der er så meget at snakke om på det område. "Det er ikke på nogen måder realistisk at se Tyrkiet som et EU-land. Erdogan har selv lukket den dør og jeg synes lige så godt, at man kan drage konsekvensen af det,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 22

Handel: Spis lige lidt brød til
Ifølge Børsen i dag, så vækker det begejstring hos Copenhagen Economics, at EU's frihandelsaftale med Japan snart falder på plads, for det betyder en stigning af den danske eksport med 70 procent, har de regnet sig frem til. Men som avisen skriver, så er fremtiden ikke helt så sikker, for det tager blandt andet ti år, før aftalen er fuldt implementeret. Dernæst er Japan også nervøs for, om aftalen betyder, at landet oversvømmes af billigere europæiske varer, så detaljer er ikke på plads. Men som det fremgår af Jyllands-Posten, så har Danmark allerede nu gang i eksporttiltag til landet og fremhæver blandt andet et lille pudefirma, Fossflakes, som har stor succes på markedet.
Kilder: Børsen, s. 29; Jyllands-Posten, s. 16-17

Finansielle anliggender: Punktum for et årti med ekstreme renter
Børsen bringer i dag et debatindlæg af Thomas Harr, ph.d., global analysechef i Danske Bank, hvor han kigger på den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitik for den nærmeste fremtid. Han spår, at ECB gradvist vil ændre pengepolitikken og at det vil få direkte konsekvenser for Danmark, som i et årti har haft ekstremt lave renter. Han forudser dog, at det vil ske i et langsomt tempo, da markederne har det med at reagere voldsomt på store ændringer.
Kilde: Børsen, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Danmark løslader rumænere. Norge har udleveret hele 17
Hjemsendelse af kriminelle rumænere synes at være et problem for Danmark, fremgår det af dagens udgave af Ekstra Bladet. Hvor Norge og Storbritannien allerede har sendt henholdsvis 17 og 120 tilbage til Rumænien, så mangler justitsminister Søren Pape (K) garanti fra de rumænske myndigheder på, at cellerne i de rumænske fængsler er store nok. Højesteret har nemlig vurderet, at de er for små ifølge Menneskerettighedskonventionen. ”Hvis vi ikke kan få den garanti, så må vi se på, hvad det angiveligt er for en aftale, som Norge og Storbritannien har. Jeg er klar til at gøre hvad som helst, så vi får det her ordnet,” siger Søren Pape.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 18

Udenrigspolitik: Nord Stream 2: Gas kan forsone Rusland og Vesten
Den russiske gasledning Nord Stream 2 møder stadig politisk modstand, og ifølge Information i dag, så mener Sebastian Sass, leder af Nord Stream 2s repræsentation i EU, at det er politisk motiveret, når man vil gøre gasledningen til et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Han mener, det er påfaldende, at Nord Stream 1 blev godkendt og en helt identisk ansøgning om Nord Stream 2 pludseligt skal modtages anderledes. Han ser det som et resultat af krigen i Ukraine og Syrien, der har bragt forholdet til Rusland på nulpunktet og dermed skygger for mulighederne i et projekt med gode intentioner.
Kilde: Information, s. 8-9

Naboskabspolitik: Østrig frigør sig fra rollen som Tysklands lillebror
Kristeligt Dagblad bringer i dag et interview med chefredaktør Christian Rainer, nyhedsmagasinet Profil, hvor de kigger på søndagens nyvalg i Østrig, og den politiske fremtid. "Hvor sandsynligt det er, at Kurz vil skabe sin egen vej mellem Merkel og Orbán, afhænger af hvorvidt Østrig føler sig trængt op i et hjørne. Under flygtningekrisen følte Kurz, at Merkel valgte forkert og at EU ikke reagerede på problemerne, mens 100.000 flygtninge strandede i Østrig. Hvis han igen får indtryk af, at Østrig lades i stikken, kan det ske, at han søger sine egne løsninger på problemerne, og disse løsninger er ikke nødvendigvis de samme som Tysklands. Det er meget muligt, at Østrig er på vej ud af rollen som Tysklands artige lillebror i EU”, siger han. Weekendavisen bringer et portræt af den 31-årige Sebastian Kurz, og hans kometkarriere.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 9; Weekendavisen, s. 10

Sikkerhedspolitik: Ruslands ansvar
I dagens leder i Politiken, kigger avisen på Danmarks retorik i forhold til Rusland og forsvaret. Rusland beder Danmark om at stoppe sin ”uvenlige” retorik, og avisen påpeger, at Rusland selv er skyld i udviklingen. En udvikling som ifølge avisen startede, da Rusland med manglende respekt for Europas grænser annekterede Ukraine, ligesom de selv har anvendt skarp retorik mod flere lande, blandt andet Danmark. Retorik, som har skabt utryghed.
Kilde: Politiken, s. 1

Det digitale indre marked: Offentligt datasjusk skal give bøde
Politiken bringer i dag en artikel om datasikkerhed, og offentlige myndigheders evne til at passe på borgeres personlige data. Justitsminister Søren Pape Poulsen (V) kommer den 25. oktober med nyt forslag til databeskyttelseslov. ”Overholder man ikke reglerne om databeskyttelse, er det en alvorlig sag, som skal have mærkbare konsekvenser. Derfor har regeringen besluttet, at også offentlige myndigheder skal kunne få bøder, hvis de overtræder reglerne”, siger han. En EU-forordning siger, at private firmaer kan straffes med bøder på op til 150 millioner kroner eller fire procent af deres globale omsætning ved groft lovbrud. Men EU-reglerne lader det være op til hvert enkelt medlemsland, hvordan de vil sanktionere myndigheder. Politiken kan desuden berette om syv tilfælde af mangler på efterlevelse af persondataloven ved en stikprøvekontrol i sidste uge af otte statslige myndigheder, foretaget af Datatilsynet.
Kilde: Politiken, s. 1, 4

Naboskabspolitik: Det tyske problem
Weekendavisen bringer i dag et debatindlæg af Christian Foldager, cand.mag. i historie og samfundsfag, hvor han i et tilbageblik på den politiske historie i Tyskland, giver sit bud på fremtiden. ”Tyskerne vedbliver med at kræve det sidste i forsøget på at skabe et tysk Europa. De vil ikke give sydeuropæerne indrømmelser på den økonomiske politik og eurosamarbejdet, før de har implementeret de tyske reformer. Omvendt mener sydeuropæerne ikke, at de kan leve op til tyskernes krav uden først at få en ny økonomisk politik, der kan genskabe væksten i Sydeuropa og mindske de politiske omkostninger ved at gennemføre de tyske reformer, som er voldsomt upopulære i Sydeuropa”, siger han.
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Naboskabspolitik: Ingen hyldest til Catalonien
Weekendavisen kigger i dag på krisen i Spanien og Cataloniens løsrivelse. Separatister har udråbt selvstændigheden, men den anerkendes ikke af blandt andet nabolandet Frankrig. Men heller ikke resten af Europa, finder det interessant at lægge sig imellem den spanske forfatning og separatisterne. EU's rådsformand, Donald Tusk opfordrede tirsdag selvstyrepræsident Carles Puigdemont, til at holde sig inden for den spanske grundlov.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Handel: EU vil give Danmark særstatus for salmonella i kyllingekød
På Altinget kan man i dag læse, at der er udsigt til bedre konkurrencevilkår for de danske slagterier og fjerkræproducenter. Avisen kan fortælle, at EU-Kommissionen har fremsat et forslag til en forordning, som giver Danmark særstatus i relation til forekomsten af salmonella i kyllingekød. Den nye særstatus vil betyde, at kravene bliver skærpet ved indførelse af kød til Danmark, således at de matcher de nationale krav. Danmark har allerede særstatus for konsumæg, og det siden 2012.
Kilde: Altinget