Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. september 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 13. sepember

Fredag d. 13. september 2019

Tophistorier

Draghi sænker renten endnu engang
Flere medier skriver i dag, at Den Europæiske Centralbank (ECB), med Mario Draghi i spidsen, har sænket renten til et rekordlavt niveau. Information og B.T. beretter, at ECB i går præsenterede en finanspakke med rentesænkning og opkøb af obligationer, der skal hjælpe væksten på vej i eurozonen. Jyllands-Posten fortæller, at det også fik den danske nationalbank til at sænke sin rente. Kritikken af den førte politik vokser dog støt. ECB følger amerikanske Federal Reserve ind i en ny runde af pengepolitiske lempelser møntet på at presse renterne endnu længere ned og sikre fremgang i økonomien. ECB er presset af en række grimme tal fra områdets største økonomi, Tyskland, og nedjusterede sin vækstprognose til en vækst i euroområdet på 1,1 procent i 2019 og 1,2 procent i 2020. Kun ni måneder efter ECB-præsident Mario Draghi sagde, at man var færdig med at sænke renterne og afsluttede sit seneste opkøbsprogram, sænkede man igen renten til minus 0,5 pct. og startede nye opkøb i obligationsmarkedet.

Børsen skriver i sin analyse af indgrebet: ”Stort set hele arsenalet fra Mario Draghis våbenskab er rullet frem for at skabe vækst og inflation i eurozonen. Men krudtet er ved at være vådt i de pengepolitiske våben. Derfor kræver den snart forhenværende ECB-chef med langt mere ildhu end tidligere, at regeringerne i eurozonen hjælper ham med reform- og finanspolitik. ECB opfyldte torsdag de mest optimistiske forventninger til en stor pengepolitisk pakke, hvor duerne i Styrelsesrådet var i flertal overfor bundesbankchef Jens Weidmann, der angiveligt ikke ville genoptage ECB’s obligationsopkøb. Foruden den ventede rentesænkning med 10 basispunkter til -0,50 procent genoptages obligationsopkøbene med 20 milliarder euro om måneden – men, som en overraskelse, på ubestemt tid. De bliver ved indtil kort før ECB igen hæver renten. Som det måske kraftigste signal, vil ECB ikke begynde at forhøje renten, før inflationen er fast forankret på bankens officielle mål, tæt på, men lige under 2 procent. Tilsammen er det, hvad der generelt beskrives som Mario Draghis sidste store bazooka, før han forlader ECB 31. oktober. Blandt kommentatorerne er der kun begrænset tillid til, at Draghi og ECB opnår, hvad de vil.”

Berlingske skriver, at finansmarkedet blev sendt på en ordentlig rutsjebanetur i går, da ECB leverede sin længe ventede stimuluspakke til, hvad der er blevet kaldt årets vigtigste ECB-møde. Ud over at sænke renten annoncerede ECB samtidig en opkøbspakke på 20 milliarder euro, der indledes 1. november. ”ECB-udmeldingen betyder, at renterne vil forblive lave, og selv hvis økonomien og væksten bliver stærkere, vil centralbanken ikke begynde at hugge bremsen i lige foreløbig. Det giver markedet vished om, at pengepolitikken ikke bliver strammet, og det er selvfølgelig godt for risikable aktiver og aktier,” siger Christian Schulz, økonom hos den amerikanske storbank Citigroup. De seneste år har aktier verden over været båret oppe af støtte fra centralbankerne gennem rekordlave renter og store opkøbsprogrammer. Selv i perioder med lavere vækst og geopolitisk ballade som Brexit og handelskrigen mellem USA og Kina har aktier ramt rekorder på forventningen om, at centralbankerne vil levere en redningsplanke. Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, skriver i sin kommentar til ECB´s finanspakke: ”Man er jo dum, hvis man sparer op. Og dum, hvis man ikke skruer op for gælden. Det er italieneren Mario Draghis besked til Europa.” Han skriver også ECB ikke kan være tilfreds med modtagelsen af finanspakken på markederne: ”Det er isoleret set en enorm pakke, men modtagelsen i de finansielle markeder var lunken. Var det alt? Selv euroen vendte rundt og blev en anelse styrket over for dollaren. Det var absolut ikke meningen, selv om ECB forsværger, at de forsøger at manipulere valutaen svagere. ECB kunne engang flytte markeder og redde lande. I dag kan evnen til at flytte noget som helst ligge på et meget lille sted.”

Berlingske skriver også, at i går besluttede Nationalbanken at sænke renten yderligere fra minus 0,65 til minus 0,75 procent, hvilket blev modtaget med ærgrelse i bankernes brancheorganisation, Finans Danmark. ”Bankerne sælger allerede til under indkøbspris, når det gælder indlån. Nu bliver gabet endnu større, og det vil isoleret set sætte bankernes indtjening under pres,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark. Han understreger, at det er op til de enkelte banker at finde ud af, om de vil indføre negative renter for private kunder. ”Det lave rentemiljø ser ud til at fortsætte i lang tid endnu. Derfor har vi i dag besluttet at følge Nationalbankens rentesats på erhvervssiden og sænke indlånsrenten for vores erhvervskunder,” siger Bjørn Bøje Jensen, der er bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea Danmark. Ifølge Mads Thinggaard, der er bankanalytiker i ABG Sundal Collier, øger Nationalbankens rentesænkelse også sandsynligheden for, at bankerne sender regningen for negative renter videre til privatkunderne. ”En yderligere sænkning af renten vil sandsynligvis øge udrulningen af negative renter for private indlån; grænserne for opkrævning kan blive lavere og satsen højere, mens flere banker sandsynligvis vil søge at få dækket en smule af deres omkostninger på de private indlån,” siger Mads Thinggaard.

Berlingske beretter ligeledes, at de danske boligejere kan feste videre på de rekordlave renter, som de allerede i ugevis har haft glæde af. Da Den Europæiske Centralbank, ECB, i går satte renten ned til det laveste niveau nogensinde, var det et signal, at de ekstremt lave renter vil fortsætte i lang tid fremover. Jyllands-Posten skriver, at ECB, skabte torsdag bølgegang på obligationsmarkedet med en ny pakke med pengepolitiske lempelser. ”En rentenedsættelse, der var mindre end ventet, og månedlige opkøb, der ligeledes var lavere end forudset, blev til dels opvejet af en styrket renteprognose og den åbne tilgang til, hvornår de kvantitative lempelser slutter,” siger obligationschef i Goldman Sachs Andrew Wilson. Både herhjemme og i resten af Europa steg aktiekurserne, efter at ECB sænkede renten, annoncerede et nyt tilbagekøbsprogram for obligationer og lovede at holde renten på det nuværende lave niveau eller endnu lavere, indtil inflationen er kommet tilstrækkelig tæt på målsætningen om en prisstigningstakt på lige under 2 procent.

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Over hele Europa siver den politiske magt ud af de nationale parlamenter. Den flyder ud til regeringer, præsidenter og ministerråd; magtfulde finansministerier, volatile obligationsmarkeder og lukkede centralbanker. Et af de steder, magten i Europa har samlet sig, er hos Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, ECB. Da ECB i 2011 nægtede at fortsætte sine opkøb af italienske statsobligationer, fordi Silvio Berlusconi ikke ville indføre de reformer, ECB krævede, måtte Berlusconi gå af. Han blev erstattet af en teknokrat. Og der kom først styr på eurokrisen, da ECB-chef Mario Draghi i 2012 sagde de nu så berømte ord: ”ECB er klar til at gøre, hvad det end kræver for at bevare euroen.” Kun ECB havde styrken til at sikre Europas økonomi. Torsdag sad ’Super Mario’ i Frankurt og tog sin måske sidste store beslutning, inden han den 1. november takker af og sandsynligvis overdrager sin post til franske Christine Lagarde: ECB sænker renten og genindfører sit storstilede opkøbsprogram, kaldet kvantitativ lempelse, hvor ECB trykker penge og opkøber statsgæld fra udvalgte lande. Det skal nu fortsætte »så længe det er nødvendigt«, sagde Draghi. De allerede historisk lave renter faldt over hele Europa. Håbet er, at det kan skubbe gang i Europas svage økonomi. […] Vi lever i en underlig verden: lave renter, lav produktivitet, lav vækst og lav inflation. Ingen forstår helt, hvad der foregår. Men det er ikke et argument for at sidde på hænderne. Draghi har gjort det rigtige, og Lagarde siger det rigtige. Den politiske magt er ikke væk, den har bare flyttet sig. Vi kan stadig forandre verden, skabe vækst og grøn omstilling, men det kræver, at vi tør handle på de nye præmisser. Europa har brug for en aktiv centralbank.”
Børsen, s. 1, 26; Berlingske, s. 1, 8-9, 9, 10, 15; B.T., s. 15; Information, s. 3, 16; Jyllands-Posten, s. 1, 12, 24 (13.09.2019)

Prioritede historier

Hvad er regningen for Google-skatten, Vestager?
Information og B.T. Metro skriver begge, at Google er torsdag gået med til at betale en kæmpebøde og ubetalte skatter i Frankrig til sammenlagt næsten en milliard euro. Det nøjagtige beløb i danske kroner er 7,2 milliarder. Det oplyser den amerikanske techgigant. Det sker som led i et forlig. Den franske anklagemyndighed oplyste kort forinden, at Google er gået med til at betale en halv milliard euro i bøde for at afslutte en fire år lang undersøgelse.
Google har sit europæiske hovedkvarter i den irske hovedstad, Dublin. De franske efterforskere har søgt at efterprøve, om Google har undladt at betale skyldige skatter i Frankrig. Det har selskabet gjort ved ikke at deklarere sine aktiviteter i landet. Google betaler meget lidt i skatter rundtom i EU-landene, fordi det registrerer alle sine europæiske salgsindtægter i Irland. Berlingskes lederskribent skriver blandt andet: ”Margrethe Vestager overhaler på målfoto tidl. finansminister og EU-kommissær Henning Christophersen som den mest magtfulde dansker i EU gennem tiderne. […] Vestager er som digital superkommissær med sikkerhed klar til igen at svinge pisken over Google og Facebook. Der er grund til at kvittere for, at der nu både i EU og USA er fokus på at regulere techgiganterne. Om vi skal juble over planerne om en digital EU-skat - Google-skatten - eller en global aftale om techskatter er mere tvivlsomt. ”Det er jo ikke sjovt at opdage, at éns sygehus ikke fungerer, mens Facebook overhovedet ikke betaler skat i Europa,” sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i juli, da han erklærede, at den danske regering nu støtter ideen om en techskat, hvis der ikke findes en model for beskatning af techgiganterne i OECD. […] Forestiller Vestager eller Kofod sig virkelig, at USA i tilfælde af et kollaps i forhandlingerne om digital skat uden kamp vil vinke farvel til selskabsprovenu, fordi europæerne ønsker sig en Google-skat? Glem det. Danmark må være indstillet på, at USA svarer igen ved at bede blandt andet Novo Nordisk betale mere i skat af sin amerikanske omsætning. Debatten om digital skat handler dybest set om fordelingen af skatteprovenu mellem landene, som analyser fra Copenhagen Economics peger på.”
Politiken fortæller, at amerikanske politikere og anklagere har meldt sig ind i forsøget på at få USA's techgiganter under kontrol. Anklagernes skridt udstiller nemlig, at EU og den danske EU-kommissær Margrethe Vestager ikke længere står alene i armlægningen med den lille gruppe af amerikanske techgiganter, der i løbet af få år har løbet alt fra vores skattesystemer til vores privatliv, arbejdsmarked og fri markedskonkurrence over ende. Opgøret har for alvor bredt sig til USA. Såvel den amerikanske kongres som USA's justitsministerium har lige nu gang i undersøgelser af techgiganterne, og så sent som i juli idømte, de amerikanske konkurrencemyndigheder Facebook en bøde på cirka 34 milliarder kroner for at krænke folks privatliv.
Information, s. 3; B.T. Metro, s. 14; Politiken, s. 6; Berlingske, s. 2 (13.09.2019)

Erdogan vil sende en million syrere hjem
Berlingske skriver, at Tyrkiet, der i otte år har taget imod millioner af syriske flygtninge, nu har skiftet kurs og i de seneste uger tvunget tusindvis af flygtninge til at forlade landets største byer. De bliver sendt til grænsen mod Syrien med hvide busser og politibiler. Præsident Recep Tayyip Erdogan skubber nemlig på for at føre en radikal plan ud i livet; han vil genbosætte flygtningene i de syriske områder, der er kontrolleret af kurdiske og amerikanske soldater på den anden side af grænsen. Hvis det ikke lykkes, truer han i stedet med at sende strømmen af syriske flygtninge mod Europa. ”Vores mål er at genbosætte mindst en million af vores syriske brødre og søstre, der opholder sig i vores land, i denne sikre zone,” forklarede Erdogan til lederne af sit parti, AKP, torsdag i Ankara. Ingen af de andre stormagter, der kæmper i Syrien, har erklæret sig enige i Erdogans idé, men nu forlanger han omgående adgang til territoriet og truer med at indtage det selv, hvis han ikke får lov. Hvis dét ikke kan lade sig gøre, vil han åbne portene, forklarede han. Siden dengang har EU givet 45,3 milliarder kroner til Tyrkiet for at hjælpe med at kontrollere migrantpresset. Men Tyrkiet, der på den tid har givet ophold til 3,6 millioner syrere, siger, at flygtningeproblemet nu er vokset ud af kontrol. Jyllands-Posten bringer historien om håbløsheden blandt flygtningene ombord på det tyske NGO-skib Alan Kurdi, der er opkaldt efter den treårige syriske dreng af samme navn, som druknede i Middelhavet den 2. september 2015. Jyllands-Posten fortæller også, at den 23. september mødes repræsentanter for Malta, Italien, Tyskland, Frankrig, EU's formandsland Finland og EU-Kommissionen på Malta for endnu en gang at lede efter en løsning på, hvordan de migranter, der reddes på Middelhavet, kan blive fordelt blandt EU-landene.
Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 12 (13.09.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Problemet gælder jo i hele EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mogens Therkelsen, direktør i H. P. Therkelsen A/S: ”Af JP den 10. september fremgik det klart, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ønsker en lovgivning omkring lønforhold til udenlandske chauffører. Det er så vidt vides første gang, at en arbejdsgiverorganisation direkte opfordrer til lovindgreb omkring løn og overenskomster. Ingen skal være i tvivl om, at det er også min holdning, at der skal være ordnede forhold over for såvel dansk som udenlandsk arbejdskraft, men at der skal lovgives, det er uhørt. […] Jeg er helt med på, at der er forhold, ikke kun i Danmark, men i hele EU, som der bør rettes op på, hvad angår udenlandsk arbejdskraft. Det klarer Danmark ikke alene. Det burde DA kunne gå til EU med og på EU-plan få udarbejdet en international aftale om løn og arbejdsmæssige forhold, specielt arbejdskraften fra tredjelande. Det er ikke kun i Danmark, der har været forhold, som er fuldstændig uacceptable. Der gælder også mange andre EU-lande, og derfor bør det været et EU-anliggende. Såfremt Danmark kun indfører lovgivning, vil det medføre, at der bliver yderligere mangel på transportenheder i Danmark til at udføre internationale transporter. Min opfordring til DA er, at man gør sit politiske arbejde i EU for at få klare regler for personer, der specielt kommer fra tredjelande.”
Jyllands-Posten, s. 18 (13.09.2019)

Det digitale indre marked

Europas mest wired politiker: Silicon Valley skal lære at elske retsstaten
Altinget bringer et interview med Marietje Schaake. Efter ti år i EU-Parlamentet har hun valgt ikke at genopstille til parlamentsvalget i maj og svarer blandt andet på spørgsmålet om, hvad bliver det næste store digitale slagsmål i EU? "Direktivet om elektronisk handel bliver en kæmpe kamp. Det indeholder spillereglerne for den digitale økonomi, og i nuværende form er platformene, techselskaberne, ikke ansvarlige for de varer, der udveksles på dem. Tag for eksempel eBay. Undtagelsen betyder, at de ikke har ansvar for, hvorvidt en cykel, der bliver solgt, rent faktisk er stjålet. Men undtagelsen er under pres, fordi det samme princip dækker andre platforme som Twitter, Facebook, Google og så videre,” forklarer hun. Det frustrerer hende, at EU-Parlamentet tackler en sag ad gangen: copyright, databeskyttelse, cybersikkerhed, online handel og så videre. Når det gælder det større perspektiv - "hvad er den europæiske vej", som hun udtrykker det - ja, så mangler der ifølge Marietje Schaake en sammenhængende vision.
Altinget (13.09.2019)

Grundlæggende rettigheder

EU-Kommissionen tager politisk lederskab for ligestilling
Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, skriver: ”I EU-traktatens artikel 2 er de europæiske grundværdier oplistet. Ikke en, men to gange, er ligestilling nævnt. Både som Unionens værdi, men også som en del af medlemslandenes fælles værdigrundlag. Det har en lang historie bag sig - siden 1957, hvor det i traktaten blev fastslået, at mænd og kvinder skal have lige løn, og op gennem tiden, hvor EU-Domstolen gang på gang har fastslået, at der skal gælde lige vilkår for mænd og kvinder. Danmark har således gennem pres fra EU givet bedre vilkår for kvinder siden 1973, herunder de første regler om ligeløn. Men det er ikke gjort med ligeløn. Ligestilling handler om mere end løn og arbejdsvilkår. Det handler også om, at kvinder på lige fod med mænd kan gøre karriere og blive valgt til offentlige tillidshverv. […] Den nye kommission, som Ursula von der Leyen præsenterede i denne uge, har også fokus på dette vigtige område. Von der Leyen har, for første gang, udnævnt en kommission i kønsmæssig balance. Samtidig har hun udnævnt en kommissær for ligestilling, som skal sikre lige muligheder for mænd og kvinder, men også sikre inklusion og lede kampen mod diskrimination. Ursula von der Leyen har også udtalt, at hun ønsker kvoter for kvinder i bestyrelser, således at man kan opnå mere balanceret ledelse af europæiske virksomheder til glæde både for medarbejdere og bundlinjen. Og endelig har hun sagt, at hun vil gennemføre fuldstændig ligestilling i Kommissionen. […] Det handler kort sagt om at "walk the talk". Og det har både Jean-Claude Juncker og Ursula von der Leyen vist vilje og evne til.”
Altinget (13.09.2019)

Klima

EU-budgettet skal prioritere klima og fælles løsninger, ikke Fort Europa
I et debatindlæg på Altinget, skriver Rasmus Nordqvist (Å), EU-ordfører: ”Man plejer altid at sige, at man skal følge pengene, når motiver skal optrævles og forstås. Derfor er budgetter i essensen også politiske. Lige nu er et af de helt store på bordet og ved at blive færdigforhandlet - nemlig budgettet Multiannual Financial Framework for 2021 til 2027 i EU. Det har været en lang proces, for det er store politiske beslutninger, der skal træffes. Vi står i EU over for store udfordringer, som kræver politisk prioritering og viljestyrke. Og bestemt også penge. To-do-listen tæller både klimakrisen, digitale angreb på demokratiet og en voldsom ungdomsarbejdsløshed, ligesom vi skal finde løsninger på social dumping, vi skal samarbejde om en stærkere og grønnere infrastruktur, og vi skal hjælpe udviklingslande, der presses ud i situationer, hvor mennesker er nødsaget til at forlade deres hjem. […] Desværre får de nationale snæversyn i alt for høj grad lov til at styre diskussionen om budgettet. For eksempel siger vi her fra dansk side, at forskningsmidler skal gå til de allerbedste forskere, hvilket jo giver god mening. […] Det er et godt eksempel på, hvordan vi slås om fælles midler med det nationale perspektiv i førersædet i stedet for at se samlet på, hvordan vi kan styrke forskningen, så den bliver den allerbedste, men samtidig foregår i hele Europa.”
Altinget (13.09.2019)

Eksperter i kor til verdens ledere: Klimaapartheid truer
Information skriver, at hele tre nye rapporter advarer om truslen mod den globale stabilitet, hvis ikke klima- og miljøkrisen kommer øverst på dagsordenen. Stats- og regeringscheferne sættes under stigende pres op til FN's krisemøde om klimaet den 23. september. Eksperterne noterer indledningsvis, at der er gjort en række fremskridt frem mod FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling med deadline i 2030. Specielt på fire områder går udviklingen direkte den forkerte vej, nemlig væk fra verdensmålene, understreges det: den stigende ulighed, klimaændringer, tab af biodiversitet samt de stigende mængder affald fra menneskets aktiviteter, som overstiger kapaciteten til at håndtere det. ”Man kan ikke håndtere omstillingen af energisystemet ved bare at bede en energiminister om at fikse det. Der er brug for så fundamentale ændringer i samfundet, at man er nødt til at involvere sin skatteminister, sin finansminister, sin energiminister, sin landbrugsminister osv. Det går på tværs af alt,” siger den danske erhvervsleder i et interview med EU-mediet Euractiv.com.
Information, s. 6-7 (13.09.2019)

Vi skal aflive myten om teknologiforskrækkede økologer
I et debatindlæg på Altinget, skriver Kirsten Lund Jensen Økologichef, Landbrug & Fødevarer Økologi: ”I Landbrug & Fødevarers økologisektion lægger vi stor vægt på, at der skal være gode udviklingsmuligheder i alle ender af segmentet. Mangfoldighed er ikke noget, vi skal afvikle. Tværtimod er det noget, vi skal udvikle. Og det skal vi have for øje, når vi tænker i udvikling af nye løsninger. […] De økologiske landmænd og virksomheder i Danmark har jo længe bevist, at de ikke har berøringsangst over for nye teknologier, hvis ellers de kan forsvare brugen i relation til de økologiske principper. […] Vi er også stolte af, at de spilleregler, vi følger, er udviklet med henblik på at skabe en bæredygtig landbrugsproduktion. EU's økologiforordning definerer økologisk produktion som et samlet system for landbrugsdrift og fødevareproduktion, der kombinerer bedste praksis på miljø- og klimaområdet, en høj grad af biodiversitet, bevarelse af naturressourcer og anvendelse af høje dyrevelfærdsstandarder og høje produktionsstandarder i overensstemmelse med stadig flere forbrugeres efterspørgsel efter produkter, der produceres ved anvendelse af naturlige stoffer og processer.”
Altinget (13.09.2019)

Udenrigspolitik

Netanyahu får heftig kritik - vil annektere stor luns af Vestbredden
I sin analyse af den politiske situation i Israel, skriver Politiken blandt andet: ”Den israelske regeringsleder får den arabiske verden imod sig, fordi han lover sine vælgere at annektere næsten en fjerdedel af Vestbredden. Fred Nu-bevægelsen kalder det en vision om israelsk apartheid. […] Saudi-Arabien vil hasteindkalde de 57 medlemmer af Den Islamiske Konference Organisation til en kollektiv fordømmelse af den israelske leders udspil. Med sit varsel om annektering af Jordandalen lægger Netanyahu demonstrativt afstand til palæstinensiske krav om en ny stat på Vestbredden ved siden af Israel. Hvis han får magt på tirsdag, er det hans agt straks at lade Israel annektere 22,3 procent af Vestbredden, hvor palæstinenserne ellers satser på at få en stat. Ideen om en ny stat støttes af FN's flertal, inklusive den arabiske verden, EU, Rusland og Kina.”
Politiken, s. 2 (13.09.2019)

Detaljer

Publikationsdato
13. september 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark