Fredag den 14. august

Tophistorier

Kaos i Hviderusland: To døde, hundrede sårede og tusinde tilbageholdte
Flere af dagens aviser skriver om præsidentvalget i Hviderusland, og om den uro, der er opstået i kølvandet på præsident Lukasjenkos genvalg. Både oppositionen og vestlige iagttagere vurderer, at der er tale om valgsvindel. Jyllands-Posten skriver, at EU nu vil drøfte sanktioner mod Hviderusland, efter to personer er døde, hundredvis er sårede, og politiet har tilbageholdt tusindvis af demonstranter. Danmark har ikke en ambassade i Hviderusland, men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtaler i en email-kommentar, at "vi taler om et europæisk land. Her har EU en særlig forpligtelse til at reagere klart, skarpt og hurtigt." Han vil derfor arbejde på, at EU sætter ind med "målrettede sanktioner mod dem, der er ansvarlige for valgfusk og for den politivold, vi har set over for fredelige demonstranter, oppositionspolitikere og pressen." EU's udenrigsministre skal på fredag drøfte, hvordan EU skal forholde sig til situationen i Hviderusland og om der skal indføres sanktioner mod regimet. I Tyskland er der et ønske om at indføre sanktioner, men Ungarn og Polen har på forhånd meldt ud, at man foretrækker dialog. Derfor er der ikke stor sandsynlighed for, at EU-landene kan nå til enighed, hvilket kræves, hvis man vil indføre sanktioner. "Det er det geopolitiske dilemma for EU. På den ene side ønsker EU at bringe Hviderusland tættere på Vesten, og så går det ikke at indføre nye sanktioner. På den anden side hævder EU, at den er en fredsmagt, der står for demokrati, retsstaten og menneskerettigheder, og så kan man ikke bare passivt set til, mens den slags finder sted i et naboland," siger Gerhard Mangott, professor i internationale relationer ved universitetet i Innsbruck om situationen.

Kristeligt Dagblad skriver, at Vestens løftede pegefingre og de seneste dages voldsomme demonstrationer ikke vælter "Europas sidste diktator", men at Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko går en svær fremtid i møde. "Regimet vil gøre, hvad der skal gøres, for at kvæle protesterne, og Aleksandr Lukasjenko kommer ikke til at træde tilbage. Det er simpelthen ikke realistisk, så længe han har en så veltrænet, velbetalt og brutal politistyrke i ryggen. Det er ikke urealistisk, at politiet var forberedt på at skulle håndtere en reaktion som denne, og meget tyder på, at de, der bliver tilbageholdt, bliver behandlet forfærdeligt og muligvis tortureret," siger Arkady Moshes, Hviderusland-ekspert og leder af et forskningsprogram om østeuropæiske forhold på Finlands Institut for Internationale Studier. Det hviderussiske regimes ageren de seneste dage har affødt trusler om sanktioner fra både EU og USA. Arkady Moshes mener ikke, at det vil få nogen betydning for Lukasjenko ageren. "Vestens advarsler rager ikke Aleksandr Lukasjenko. Han har aldrig givet indrømmelser på initiativ fra Vesten, som han betragter som underlegen og svag. Samtidig ved han, at der ikke er økonomiske goder ved at lytte til EU, så længe han har Rusland i ryggen. Vesten har hverken pisk eller gulerod i værktøjskassen, men EU bliver ikke desto mindre nødt til at tage sin rolle alvorligt," siger han.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Vi vidste godt, at Aleksandr Lukasjenko var en diktator, men det er alligevel rystende at følge strømmen af billeder, der siver ud af Hviderusland lige nu. [...] Diktatoren har i forvejen kørt økonomien i sænk og ignoreret coronavirussen, så det er ikke underligt, at hviderusserne er vrede. Regimet har svaret med vold. [...] Fredag mødes EU's udenrigsministre så til ekstraordinært møde for at diskutere situationen. Spørgsmålet er, hvad vi - Europa - skal gøre? EU har generelt svært ved at håndtere diktatorer. Vi har ofte brug for folk som Erdogan i Tyrkiet og al-Sisi i Egypten til at kontrollere tilstrømningen af migranter, og derfor taler vi diplomatisk til dem. [...] Det er lidt lettere med Hviderusland. Landet er godt nok geopolitisk vigtigt som barriere mellem Rusland og EU, og man kan frygte, hvad russerne gør, hvis Lukasjenko en dag falder. Det er mindre omkostningsfuldt at fordømme Lukasjenko. Og det bør vi gøre, selv om det samtidig udstiller vores manglende kritik i forhold til Kina. [...] EU har allerede sanktioner mod Hviderusland, men de blev slækket i 2016. Vi bør genindføre og udvide de målrettede sanktioner mod enkeltpersoner og firmaer omkring Lukasjenko, så de får indefrosset aktiver og afskæres fra indrejse i EU. Den slags vil dog altid være mere symbolsk end effektfuldt. Hviderusland har ikke en stor sfære af oligarker som i Rusland. Vi kan ikke sidde i Bruxelles og omstyrte regimet. Men vi skal gøre noget."
Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 2 (14.08.2020)

Prioritede historier

Forsvarsforbeholdet har været dømt ude igen og igen. Alligevel overlever det
Politiken bringer i dag artikler om det danske forsvarsforbehold, og hvordan skiftende regeringer har forsøgt at få det sløjfet. Nu vil et flertal i Folketinget have regeringen til at gøre et nyt forsøg. I 2011 skrev S-R-SF-regeringen i sit grundlag, at forbeholden "begrænser Danmarks muligheder for at føre en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik." Regeringen ville derfor søge forsvarsforbeholdet afskaffet ved en folkeafstemning. Både Nicolai Wammen (S) og Martin Lidegaard (R) forsøgte i årene efter at indkalde til forhandlinger om en ny europapolitisk aftale, men i begge omgange forgæves. Nu bekræfter udenrigsminister Jeppe kofod (S), at det stadig er regeringens ambition at lave en ny europapolitisk aftale i denne valgperiode. Til den tid kan han blive mødt af krav om, at aftalen skal indeholde en formulering om, at forsvarsforbeholdet afskaffes. Efter den kolde krig agerede USA hele verdens politibetjent, men siden er Kina og flere andre stormagter for alvor begyndt at gøre sig gældende. I den verdensorden har også EU en mulighed for at gøre sig gældende. Frem til udgangen af 2019 har Danmark i 27 sager aktiveret forsvarsforbeholdet. Det viser en udredning fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der udkom sidste år. "Fordi vi har forbeholdet, er der forskellige sammenhænge, hvor vi ikke bliver inviteret med. Det betyder, at vi mister indflydelse på udviklingen," siger Cecilie Banke, seniorforsker i europæisk politisk historie ved DIIS. Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen er enig. "Danmark er et lille land i en verden i opbrud, og der er EU- og NATO-medlemskaberne tilsammen Danmarks stærkeste forsikring, der giver os sikkerhed og indflydelse på verdens gang. Vi ser, at lande som Kina, Rusland og Tyrkiet bliver mere selvhævdende, samtidig med at USA trækker sig fra det internationale samarbejde. Derfor bør vi også være fuldt med i EU's forsvarssamarbejde, da det er på tide, at Europa kan tage et større ansvar for sin egen sikkerhed, og det skal Danmark naturligvis medvirke til," siger han. Også De Konservatives leder Søren Pape Poulsen ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet. "Danmarks størrelse gør, at vi er dybt afhænge af internationalt forsvarssamarbejde. Her er Nato nu engang den vigtigste aktør, men når vi flere gange har oplevet, at USA som vores vigtigste allierede sætter naturlige spørgsmålstegn ved omfanget af deres engagement i Nato, så giver det ekstra meget mening, at vi også i EU har et supplement," siger han.

Politiken har talt med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om forsvarsforbeholdet. Ifølge ham nytter det ikke noget at skrive ind i en europapolitisk aftale, at forsvarsforbeholdet skal afskaffes. "Det er jo en debat, der er gammel, og jeg har til dato ikke hørt nogen, der kunne formulere kort, klart og kontant, hvorfor det er tvingende nødvendigt lige her og nu at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det må være en forudsætning, at man kan det, hvis vi skal ud og spørge danskerne i en folkeafstemning," siger han og fortsætter: "Det, jeg kigger på, er ikke så meget fordelene. Det er mere, om det begrænser os i vores udenrigs- og sikkerhedspolitik, og der må jeg sige, at nej, Danmark er aktive på alle de platforme, som jeg nævnte før. Så det holder os ikke tilbage. Vores mål er at få en europapolitisk aftale i den her valgperiode, men det er vigtigt at sige, at vi også har aftalt, at vi skal have en konference om fremtidens Europa, der løber her fra efteråret forhåbentlig. Og jeg har selv taget initiativ til at starte nogle dialogmøder med danskerne."

De partier i Folketinget, der ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet, er Venstre, Konservative, Radikale, Socialdemokratiet og SF. Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er imod en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.
Politiken, s 1, 4 (14.08.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Ordførere frygter fald i forskningspenge: "Det er tudetosset"
Efter sommerferien er det Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalgs opgave at uddele penge til forskning og innovation. Normalt foregår det uden den store dramatik, men i år er der spændinger mellem forhandlerne. Grunden til spændingerne er, at den økonomiske udvikling er hårdt ramt af coronakrisen, og penge til forskning og innovation følger den økonomiske udvikling. Ifølge Finansministeriets seneste udgave af Økonomisk Redegørelse fra maj, skriver ministeriet, at det forventer et BNP-fald på 5,25 procent. "Det er et stort problem, fordi det vil føre til en nedskæring i forskningsmidlerne. Det dummeste man kan gøre lige nu er at skære i niveauet af forskning," siger Stinus Lindgreen fra Radikale. Katarina Ammitzbøll, uddannelses- og forskningsordfører for Konservative, mener, at der skal ryddes op i opgørelsesmetoden af budgettet. Hun peger på, at en del af de forskningsmidler, der regnes med, er brugt på blandt andet huslejebetaling, og at danske forskeres hjemtag fra EU bliver regnet ind i budgettet. Sidstnævnte betyder, at et større hjemtag fra EU betyder færre offentlige bevillinger. "Vi skal være sikre på, at pengene kommer den rigtige vej. Vi synes, at forskningsmidler skal gå til forskning, ikke til husleje. Vi skal have skabt større incitament til at søge EU-midler, i stedet for at modregne, det er jo helt galt," siger hun til Altinget. Det vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke være med til. "Jeg kan endelig oplyse, at regeringen ikke overvejer at ændre opgørelsesmetoden ved ikke at medregne EU-midler," skriver hun i et svar til uddannelses- og forskningsordfører for Venstre, Ulla Tørnæs.
Altinget (14.08.2020)

Institutionelle anliggender

Et nyt Europa
Jens Rohde, EU-ordfører for Radikale Venstre og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Vi har brug for en ny traktat for EU, der kan løse de mange problemer, nationalstaterne ikke formår at løse. Sommerens aftale om en genopretningsfond og et nyt budget i EU bør anspore til en helt ny Europa-aftale mellem Folketingets partier i dette efterår. Europa har behov for en EU-konference med deltagelse af ngo'er, Europa-Parlamentet, stats- og regeringschefer samt de europæiske arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Målet bør være en ny traktat, der gør op med de nuværende systemfejl i det europæiske fællesskab. Systemfejl, der gennem mere end ti år har ført til, at EU har beskæftiget sig med sig selv og været tvunget ud i den ene brandslukning efter den anden. [...] Det er på tide at diskutere konkrete bud på et nyt perspektiv på det europæiske fællesskab. Et perspektiv, der tager borgeren alvorligt som europæer og ikke blot som dansker, tysker, polak et cetera. [...] Fri bevægelighed kræver en stærk politisk overbygning. Ellers ender vi i en situation, hvor det eneste velorganiserede i Europa bliver de kriminelle, finansmarkederne og tech-giganter, der ikke betaler skat i Europa. [...] Skattespekulation er den største trussel mod danske arbejdspladser, investeringer og velfærd. Holland, Irland og Luxembourg må ikke kunne fortsætte som transitlande for skatteunddragelse eller for den sags skyld være værter for virksomheder, der underminerer arbejdstagernes rettigheder. [...] Det sidste område, der bliver plads til i disse spalter, er Europas udenrigspolitiske rolle. Verden har ændret sig drastisk de senere år, og der er behov for, at EU bliver i stand til at definere og forsvare sine interesser på den store scene. [...] Hvorvidt Europa skulle være en enhed eller delt, er aldrig afgjort af reflekterede diskussioner, men af simpel vold og magt. Kun opbygningen af det europæiske fællesskab har ændret på dette forhold."
Weekendavisen, s. 15 (14.08.2020)

Konkurrence

Tabt sag i Rusland giver Apple nye ridser i lakken
Politiken skriver, at det i Rusland er blevet afgjort, at Apple har overtrådt den russiske konkurrencelov og skal tilbagerulle en række begrænsninger, som de har opsat for appudviklere. Apple har udnyttet sin dominerende position på markedet over for selvstændige appudviklere bag apps, der skal hjælpe forældre med at holde øje med deres børns mobilforbrug. Apple krævede i 2018, at selvstændige appudviklere, der udvikler forældrekontrolapps, skulle fjerne en række nøglefunktioner fra deres apps, som ifølge flere af udviklerne forringede deres apps markant. Det krav kom i slipstrømmen af, at Apple selv lancerede sit bud på en forældrekontrolapp. Derfor indgav russiske Kaspersky, som står bag en forældrekontrolsapp, en klage til landets antimonopolstyrelse. Afgørelsen kommer kort tid efter EU-Kommissionen i juni påbegyndte en undersøgelse af Apples gebyr på 30 procent, når en kunde køber en tjeneste gennem en app. Selv om sagen i Rusland ikke handler om det samme som sagen i EU, er det dog det samme problem, der bekymrede russerne, som nu bekymrer den europæiske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. "Vi er nødt til at sikre os, at Apples regler ikke fordrejer konkurrencen på markeder, hvor Apple konkurrerer med andre appudviklere," sagde kommissæren i en pressemeddelelse i juni.
Politiken, s. 9 (14.08.2020)

Migration

Førende udviklingsøkonom: Europa håndterede flygtningekrisen på den værst tænkelige måde
Kristeligt Dagblad bringer en artikel om, hvordan EU ifølge udviklingsøkonom og professor på Oxford University, Paul Collier, har håndteret flygtningekrisen helt forkert. Collier mener, at de gode humanistiske fyrtårne fra 2015 - Tyskland og Sverige især - ikke var de gode. De var det akkurat modsatte. Intellektuelt dovne. Styret af følelser frem for fornuft. Naive og fejlkalkulerede i en sådan grad, at deres politik har gjort millioner af menneskers liv langt værre, end de kunne have været. "Folk druknede. Vi fristede mennesker til at risikere deres liv under flugten. Og vi fristede nøjagtigt de mennesker, der mindst havde brug for beskyttelse. Alle de mennesker, der kom til Europa, var i sikkerhed - de fleste kom fra Tyrkiet, som er et sikkert tredjeland. Grundlæggende øgede intet af bevægelsen mod Europa deres sikkerhed, men reducerede den, fordi mange skulle på en meget en farlig rejse med båd over havet, siger han og fortsætter: "Europa missede hele pointen under flygtningekrisen. Vi belønnede de kriminelle bander, der håndterede den uregelmæssige og farlige migration, og det var mest af alt unge mænd med penge og en form for uddannelse, der tog risikoen og satte kurs mod Europa. Jeg kunne ikke have forestillet mig en værre håndtering." I dag, fem år efter flygtningekrisen, er Collier stadig i gang med at råbe Europa op. EU-Kommissionens nye migrationsudspil, der præsenteres til efteråret, bliver en afgørende tryktest af missionen. "Ingen af de ansvarlige politikere ønsker selvfølgelig at indrømme, at Europa begik en stor fejl. Men det gjorde vi. Vi levede ikke op til vores moralske ansvar," siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (14.08.2020)

Sikkerhedspolitik

Rabalderstrædet
I Weekendavisen kan man læse en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og tidligere leder af Dansk Institut for Militære Studier (DIMS). Han skriver blandt andet: "Mandag den 10. august vinkede forsvarsministeren farvel til Iver Huitfeldt, da fregatten lagde fra kaj i Korsør med kurs mod Hormuzstrædet. [...] Efter landmilitære indsatser i Irak og Afghanistan har Danmark fået en forkærlighed for at sende fly og skibe på kortere missioner. Disse missioner bliver suppleret af kortere indsættelser af specialstyrker og trænere. [...] At sende et skib for at beskytte skibsfarten giver god mening for en skibsfartsnation. Så spørgsmålet var i virkeligheden, hvem den danske fregat skulle samarbejde med i området. En britisk-amerikansk ledet flådestyrke patruljerer også i Hormuz, men den danske regering valgte at indgå i den franske operation, som har deltagelse af en række EU-lande. [... ] At Danmark således deltager i en europæisk mission, vil måske komme bag på dem, som husker, at vi stadig har forsvarsforbehold, men på trods af, hvad man kunne forledes til at tro, så er det en fransk mission og ikke en EU-mission. Præsident Macron kan fremstå som en slags æresformand for Europa-Kommissionen, men som han har vist på sin charmeoffensiv i Beirut, er udenrigspolitikken noget, som han mener skal ledes fra Paris snarere end Bruxelles."
Weekendavisen, s. 9 (14.08.2020)

Sundhed

Høje smittetal lukker for rejser til endnu to lande - Belgien og Malta
Jyllands-Posten og B.T. skriver, at Udenrigsministeriet nu fraråder rejser til Belgien og Malta. Udover Belgien og Malta fraråder ministeriet rejser til Andorra, Bulgarien, Luxembourg, Rumænien og Spanien. Ifølge Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, vil de seneste rejsevejledninger dog ikke sætte danske interesser i skyggen i EU. I hvert fald ikke lige med det samme. "Vi har jo vores EU-repræsentation og EU-ambassadør til stede i Bruxelles til at varetage danske interesser, og selv om det i øjeblikket frarådes at rejse til Belgien, vil mange møder kunne foregå virtuelt. På lidt længere sigt kan det, at man ikke kan mødes fysisk, gå ud over de relationer, som er grundlag for et godt samarbejde, ligesom Danmarks ministre og embedsmænd kan gå glip af informationer og konkret indflydelse på sagerne i forhold til de lande, som ikke har de samme rejserestriktioner og derfor godt kan møde fysisk op i Bruxelles. Det skriver Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 4; B.T., s. 9 (14.08.2020)

Udenrigspolitik

Xi Jinpings drøm
I Weekendavisens leder kan man i dag blandt andet læse: "De kinesiske ledere har en drøm. Det sagde Xi Jinping, allerede da han tiltrådte som Kommunistpartiets generalsekretær og præsident i 2013. Drømmen blev pakket ind i erklæringer om bæredygtig vækst, bekæmpelse af korruption og ulighed og partiets formål: at hjælpe alle kinesere med at søge lykken. [...] Kinesiske systemkritikere og religiøse minoriteter ved udmærket, hvad Xi Jinping drømmer om, og de har gjort det længe: om at befæste og udvide statens kontrol med befolkningen. Nu ved Hongkongs borgere det også - at nedkæmpe enhver fantasi om, at demokratisk frihed kan eksistere i det område, Kina kontrollerer. [...] I Vesten har vi længe diskuteret, om Kina blot er en rival eller en regulær fjende. Kinas fremfærd viser, at det ikke giver mening at skelne. Kina har en klar strategi, der udfordrer, ja, konfronterer de mest grundlæggende demokratiske værdier allevegne. Men hvad er Vestens strategi? USA og EU kan ikke enes. EU kan ikke enes indbyrdes. EU fremstår svagt, pinligt, ynkværdigt svagt. USA synes at have forstået udfordringen, men Trump begår den store fejl at ville bekæmpe Kina unilateralt, alene, oftest usammenhængende."
Weekendavisen, s. 14 (14.08.2020)