Fredag den 14. juli

EU i dagens aviser

14. juli 2017

Fredagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Derfor koster forsvaret af Europa spidsen af en jetjager
Jyllands-Posten skriver, at EU-landene vil arbejde tættere sammen om udvikling og indkøb af våben. Det skal ske via en milliardfond for udveksling af forsvarsteknologi og fælles indkøb af militært udstyr. “I Europa har vi 178 typer våbensystemer. USA har 30. Vi har 17 forskellige typer kampvogne. USA har én. Vi bruger halvdelen af det, som USA bruger på forsvaret, men vi er 50 procent mindre effektive, så der er plads til forbedringer,” lød det således fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, efter det seneste topmøde i Bruxelles. Ifølge Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier, er pengene i den nye fond dog “pebernødder”, skriver Jyllands-Posten. “Det skal ses i et meget langt perspektiv, 50-100 år, og er også et svar på de signaler, der kommer fra USA om, at USA måske en dag trækker sig tilbage,” siger Breitenbauch. Weekendavisen bringer et interview med professor og politolog ved Københavns Universitet, Ole Wæver, som argumenterer for, at verden i dag står med “nul supermagt plus 6, 7 eller 8 stormagter plus deres regioner”. “Den bedste opsummering af verden i dag er, at det er en verden uden en supermagt. Der er ingen magter i dag, der føler, at det er deres verden. At de per definition er ansvarlige og har et 'stake' i alt. Sådan en har vi ikke - og der er heller ikke nogen, der vil det. Der er intet, der tyder på, at Kina har en ambition om at dominere hele verden, og USA vil i dag hellere være fri. De griber ikke ind i Ukraine, fordi det ligger, hvor det ligger, og de griber ikke ind i Syrien, fordi de har brændt fingrene i Irak. Der er den kontinuitet mellem præsident Obama og Trump, at begge forsøger at spille en stor rolle, men på et lavere budget,” forklarer Ole Wæver til Weekendavisen. Samme avis bringer en kommentar af journalist og forfatter Ulrik Høy, der mener, at betydningen af det militære samarbejde til enhver tid trumfer klimaaftaler: “Det vigtigste er til enhver tid det militære samarbejde, villigheden til at stå sammen, til at ofre noget, med den gejst og den kampånd, der skal til. Findes den i Europa? Ja, i visse lande. I Ungarn, Polen, Slovakiet, i de tre baltiske lande, hvis frihed og selvstændighed beror på USA. Uden USA's militære styrke og vilje til at bruge den er disse lande fortabte, og det øvrige Europa overladt til en uvis skæbne. På Putins nåde. Eller hans efterfølgeres. At gøre ‘klimaet’ til det afgørende er en overspringshandling af dimensioner. En fornægtelse af virkeligheden. En livsløgn,” skriver Høy.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12-13; Weekendavisen, s. 2, 10;

Udvidelse: Ukraines europæiske drømme splitter EU-lande
Berlingske skriver, at Ukraines medlemsskab af EU og NATO har lange udsigter og i praksis er forhindret af den russiske støtte til separatister i den østlige del af Ukraine. Ifølge avisen var der ellers meget at fejre, da EU og Ukraine torsdag holdt topmøde i Kiev, hvor EU’s rådsformand, Donald Tusk, overrakte den netop underskrevne ratificering af associeringsaftalen om frihandel og tættere politiske bånd mellem EU og Ukraine. EU-landene er dog stadig delte i spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine en dag bør blive medlem af EU, og ifølge Jyllands-Posten var formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, bekymret over landets problemer med korruption. “I de seneste tre år har vi set mere fremskridt end de seneste 20 år med ukrainske uafhængighed. Jeg er glad for at bevidne denne fælles succes. Men indsatsen for at bekæmpe korruption er ikke tilfredsstillende, og mere arbejde skal gøres,” sagde Juncker og understregede, at EU vil støtte Ukraine i kampen.
Kilder: Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 10;

Andre EU-historier: Prioriterede

Det digitale indre marked: Giganter gør Danmark til Europas digitale knudepunkt
Weekendavisen skriver, at Google, Facebook og Apples placering af datacentre i Danmark skyldes nye EU-regler, der betyder, at europæernes private data skal beskyttes bedre. Når reglerne træder i kraft i 2018, må it-giganterne således ikke længere opbevare EU-borgeres private data i lande uden for EU. Derfor skal centrene i Danmark stå for at sende data rundt i Europa, skriver Weekendavisen. Berlingske beretter, at nye søkabler til datatrafikken mellem USA og Europa er bevis på den stadig vigtigere rolle, som Danmark er ved at få som europæisk knudepunkt. “Danmark er i den grad på vej til at blive et digitalt knudepunkt for Europa - det land, hvor trafikken kommer ind, og hvor den har sin oprindelse, inden den går ud i Europa. Det giver os en enorm mulighed,” forklarer Christian Holm Christensen, administrerende direktør i den danske internetgigant GlobalConnect.
Kilde: Weekendavisen, s. 4; Berlingske, s. 4-5;

Migration: Det kyniske spil
BT skriver, at en årsrapport fra den italienske kystvagt Guardia Costiera viser, at koncentrationen af redningsmissioner af flygtninge og migranter siden 2012 har flyttet sig fra italiensk farvand syd for øen Lampedusa til i 2016 at foregå i nærheden af Libyens farvand. Frontex siger til BT, at situationen i Middelhavet har udviklet sig til “en ond cirkel”: “Menneskesmuglerne ved, at redningsbådene - ikke kun ngoernes, men også EU’s skibe - er derude, så smuglerne øger deres fortjeneste ved at sætte flere mennesker på bådene. På samme type fartøj, hvor vi førhen så 90 personer, ser vi nu 150 eller 180 personer,” siger talskvinde for Frontex Ewa Moncure.
Kilde: BT, s. 16-17;

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Domstol går på listefødder i burkasag
Berlingske skriver, at to nye domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager om et forbud mod at sløre ansigtet offentligt i Belgien tegner et billede af en international institution, der i højere grad trækker følehornene til sig og overlader lovgivning i højspændte politiske diskussioner til det enkelte land. “Domstolen laver en afvejning af individets interesser over for statens interesser og finder altså, at statens interesse i dette spørgsmål er vigtigst,” siger ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt Liisberg. Hun fortæller til Berlingske, at en lignende tendens har været at finde ved EU-Domstolen, der konkluderede, at det var i orden at fyre medarbejdere, hvis de bar tørklæde på arbejde: “Begge domstole har valgt at være tilbageholdende i dommene. Hele kernen i de her domme er tilbageholdenhed. Domstolene vil ikke blande sig for meget i de her spørgsmål, fordi de er så højspændte,” siger Maria Ventegodt Liisberg.
Kilde: Berlingske: s. 15;

Klima: Madspilds-aktivist gør Esben Lunde selskab i globalt samarbejde
Altinget skriver torsdag, at Danmark har fået to medlemmer af den globale madspilds-koalition Champions 12.3. Således er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, EU Platform on Food Losses and Food Waste, Selina Juul, trådt ind i samarbejdet, hvor hun gør miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) selskab. Koalitionen udgøres af i alt 38 medlemmer. Blandt de resterende medlemmer er EU-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis.
Kilde: Altinget, torsdag;

Interne anliggender: Den polske regering samler lovgivende, dømmende og udøvende magt under sig
Weekendavisen skriver, at det polske parlament Sejm onsdag har vedtaget en lov, der bringer domstolene under regeringens kontrol, samt en anden lov, der udskifter alle siddende medlemmer af Det Nationale Retsråd, der i henhold til forfatningen har til opgave at sikre dommernes og domstolenes uafhængighed, med nye kandidater udpeget af regeringen. Lovændringerne betyder, at regeringen og justitsminister Zbigniew Ziobro de facto har samlet den lovgivende, dømmende og udøvende magt under sig, og oppositionen i Polen afventer nu med spænding en reaktion fra EU.
Kilde: Weekendavisen, s. 7;

Arbejdsmarkedspolitik: Slut med tjek af ansøgers Facebook
Børsen skriver, at virksomheder, som screener ansøgeres Facebook eller Instagram-profiler, inden de beslutter, hvorvidt de vil ansætte dem, muligvis bryder EU-lovgivningen. Retningslinjer udgivet af EU's såkaldte Artikel 29-arbejdsgruppe, som arbejder med databeskyttelse, foreskriver nemlig, at virksomheder fremover skal have et juridisk og jobrelevant grundlag for at screene på sociale medier. Selvom arbejdsgruppen ikke selv laver love, har den stor indflydelse. Således skal jobansøgere fremover informeres, inden de indsender en ansøgning, hvis selskabet har i sinde at tjekke deres sociale medier.
Kilde: Børsen, s. 18;

Retlige anliggender: Iillegalt salg af kulturskatte skal bremses
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen foreslår, at EU-landene skal have fælles regler for at forhindre illegal handel i Europa med kulturværdier, der kommer fra lande uden for EU. Målet er stoppe en af de kilder, der er med til at skaffe penge til terror, og har baggrund i Islamisk Stats (IS) indtog i 2015 den syriske oldtidsby Palmyra, hvor IS ifølge FN har tjent mange penge på at plyndre, smugle og sælge kulturgenstande. Reglerne skal efter planen gælde fra 2019.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10;

Retlige anliggender: Ungarn skal rette ind, ellers venter domstol
Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at EU-Kommissionen truer Ungarn med at trække landet i EU-Domstolen på grund af landets nye uddannelseslov. EU-Kommissionen skriver i en begrundet udtalelse, der er skridtet før et sagsanlæg, at Ungarn har én måned til at reagere. Ifølge EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, indskrænker Ungarns nye uddannelseslov europæiske og ikke-europæiske universiteter, og strider mod akademisk frihed og retten til at drive forretning. Loven betragtes af mange som premierminister Viktor Orbans angreb på den liberale rigmand G. Soros, der har grundlagt et universitet i Ungarn.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 6;

Klima: Europas sidste urskov er blevet en kampplads
Politiken og Berlingske skriver, at Bialowiezaskoven i Polen, der er på FN's liste over verdensarv, i over et år har været genstand for en bitter strid mellem landets konservative regering og grupper af forskere og miljøforkæmpere, der protesterer mod omfattende skovhugst i Europas sidste urskov. Ifølge de polske myndigheder beskytter træfældningen skoven mod voldsomme skadedyrsangreb fra barkbiller, og skovhugst er samtidig en vigtig kilde til arbejdspladser for de lokale indbyggere. Aktivisterne og diverse miljøorganisationer får opbakning fra EU, der har advaret den polske regering om, at den vil blive stillet for EU-domstolen for brud på de europæiske regler om miljøbeskyttelse, hvis den ikke indstiller skovhugsten.
Kilde: Politiken, s. 5; Berlingske, s. 6;

Finansielle anliggender: Italiensk bankredning øger svensk skepsis
Jyllands-Posten skriver, at Sverige, der p.t. står uden for EU's bankunion, ifølge den svenske regering vil analysere, om det er mere fordelagtigt at gå med i bankunionen, med alt hvad det indebærer af fælles tilsyn og en fælles pengekasse til at rekonstruere banker, eller om det er bedre at stå på egne ben. Ifølge den svenske finansmarkedsminister, Per Bolund, taler den seneste bankredning i Italien, hvor skatteyderne kommer til at betale, imod svensk deltagelse i bankunionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9;

Institutionelle anliggender: Macron og Merkel vil kickstarte EU's motor
Information skriver, at den europæiske alliance mellem Paris og Berlin er tilbage efter et til tider anspændt forhold under Macrons forgænger, François Hollande. Det vidnede stemningen ved torsdagens fransk-tyske ministermøde om. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mener således, at EU bør samarbejde mere inden for områder som forsvar, sikkerhed og migration, og at landene i eurozonen skal have fælles finansminister, parlament og budget. Til det sagde Tysklands forbundskansler, Angela Merkel: “Jeg har intet imod et budget for eurozonen, og vi kan godt tale om at få en europæisk finansminister.”
Kilde: Information, s. 11;

Migration: Radikale: S må give sig fuldt ud til EU
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Sofie Carsten Nielsen, udlændingeordfører i Radikale Venstre. I indlægget argumenterer Sofie Carsten Nielsen for, at Socialdemokraternes EU-ordfører Peter Hummelgaards forslag om massiv Marshall-støtte til de nordafrikanske lande til gengæld for EU-støttede flygtningecentre, hvorfra flygtninge kan søge asyl i EU, er urealistisk: “Idéen om EU-finansierede flygtningelejre i Nordafrika kræver både opbakning fra EU-landene og aftaler fra de nordafrikanske lande. Det kan tage både 5, 10 og 15 år. På kort sigt er den bedste løsning, at vi opretter fælles asylcentre på EU's jord, så EU kan sikre en ligelig fordeling af flygtninge og fælles tilbagesendelse af hver og en, der ikke har krav på asyl,” skriver Sofie Carsten Nielsen.
Kilde: Altinget, fredag