Fredag den 14. juni

Tophistorier

Strid blokerer for handelsaftale med Sydøstasien
Børsen skriver, at EU og Malaysia står over for en truende handelskonflikt, efter at Europa har besluttet at udfase brugen af palmeolie i biobrændsel. EU skal derfor ikke regne med at få en handelsaftale med hverken den sydøstasiatiske blok Asean eller bilateralt med Malaysia, så længe EU-landene fastholder deres udfasning af brug af palmeolie i biobrændsel. Det fastslår Teresa Kok, den malaysiske minister for primærindustri, som omfatter palmeolieproduktionen. EU's forhandlinger med Asean-landene, der tilsammen består af 700 millioner forbrugere, blev godt nok sat på pause i 2009, men i januar var EU og Asean tæt på at indgå et strategisk partnerskab, der ses som næste skridt på vejen mod en handelsaftale. Den sydøstasiatiske blok trak sig dog i sidste øjeblik efter pres fra Indonesien og Malaysia. Ifølge Teresa Kok skete det som en direkte reaktion på striden om palmeolie. “De mener det meget seriøst, og i januar fik de presset Asean-landene til at udvandre fra det strategiske partnerskab. Det var temmelig ydmygende for EU,” siger Hosuk Lee-Makiyama, direktør for tænketanken European Centre for International Political Economy (ECIPE). Han påpeger, at så længe handelsaftaler med Kina eller Indien er urealistiske, er Sydøstasien næste oplagte mål, hvis EU skal videre med frihandelsdagsordenen. Det ville samtidig være afgørende for dialogen mellem EU og Indonesien og Malaysia, hvis forhandlingerne blev genoptaget, mener EU. “Vi afbrød vores handelsforhandlinger med Malaysia for mange år siden. Vi havde håbet, at den nye malaysiske regering ville genstarte dem, men hidtil har de ikke indikeret, at de er villige til at gøre det,” siger EU’s handelskommissær Cecilia Malmström.

I Dansk Industri ærgrer situationen underdirektør Peter Thagesen. “Desværre udgør produktion af palmeolie så stor en økonomisk interesse for Indonesien og Malaysia, at EU's beslutning om at udfase brugen af palmeolie truer med at blokere for handelsaftaler med de to lande. Det er selvfølgelig ærgerligt, da både Indonesien og Malaysia er attraktive vækstmarkeder,” siger han. Den danske eksport til Malaysia var i 2018 begrænset til 3 mia. kroner, men det var især inden for medicin, farma, kemikalier og maskiner, som er blandt de produkter, Malaysia overvejer at ramme. Børsen skriver ligeledes, at EU udfaser brugen af palmeolie af hensyn til naturen. Pamleolieindustrien i Malaysia og Indonesien medfører omfattende skovhugst og er en trussel mod dyrelivet. Ifølge Europa-Parlamentet bliver 46 procent af den palmeolie, EU forbruger, brugt i biobrændsel, og som led i en revision af direktivet for vedvarende energi har EU i maj besluttet, at brugen i biobrændsel skal udfases inden 2030. Malaysia og Indonesien fremhæver, at de gør en stor indsats for at certificere palmeolie som bæredygtigt. Men det har ikke været nok til at stille EU tilfreds, og blandt andet Greenpeace har kritiseret certificeringsordningerne som utilstrækkelige.
Børsen, s. 1, 28-29 (14.06.2019)

Prioritede historier

Trump bekræfter truslen om sanktioner mod Tyskland
Jyllands-Posten beretter, at USA's præsident, Donald Trump, onsdag gentog truslen om sanktioner mod europæiske virksomheder for at blokere den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2. ”Vi er ved at undersøge det,” sagde Trump under et fælles pressemøde med den polske præsident, Andrzej Duda, som var på besøg i Det Hvide Hus onsdag. Dermed fulgte Trump op på meldingen fra sin energiminister, Rick Perry, som i maj sagde, at der i en ikke for fjern fremtid vil komme et lovforslag om sanktioner mod virksomheder, som har med projektet at gøre. Trump advarede Tyskland mod at blive afhængig af den russiske gas. Ellers kan Tyskland ende som et russisk gidsel, lød det i Rosenhaven foran Det Hvide Hus. USA er selv producent af naturgas, som man ønsker at sælge til EU. Endnu er der ikke kommet officielle reaktioner fra regeringen i Berlin. Dog vurderer den tyske politolog Josef Janning, leder af Berlin-afdelingen af tænketanken European Council on Foreign Relations: ”Det opfattes ekstremt kritisk. Det føjer sig til billedet af en regering, der målrettet forsøger at angribe og tvinge Tyskland i defensiven, fordi man vil svække Europa. Det fortolkes sådan, at Trump spidder Tyskland, fordi han vil ramme Europa.” Det sker ud fra en kalkule, fortsætter Janning, hvor Washington har identificeret Tyskland som det bløde punkt, fordi man ved, at der er mange forbehold over for Tyskland i Europa. Polen, der konstant frygter et angreb fra Moskva, er en af de mest indædte modstandere af Nord Stream 2. Og hos den nationalkonservative regering i Warszawa stoler man ikke på, at EU kan hjælpe, hvis først russerne kommer. Derfor satser regeringen på Washington, hvor polske præsident, Andrzej Duda også allerede har været på to officielle besøg.
Jyllands-Posten, s. 10 (14.06.2019)

Boris fører i kapløbet om at blive Storbritanniens nye premierminister
Flere medier skriver om, hvem der skal følge den afgåede britiske premierminister Theresa May. Børsen beretter, at et seks uger langt udskillelsesløb om at erstatte Theresa May som britisk premierminister blev skudt i gang tirsdag. Torsdag eftermiddag afholdt de konservative parlamentsmedlemmer de første afstemninger. Det betød farvel til Andrea Leadsom, Esther McVey og Mark Harper, og dermed er der nu syv kandidater tilbage. Den tidligere borgmester i London og udenrigsminister Boris Johnson er den klare favorit til at tage over efter Theresa May. Boris Johnson har lagt en hård Brexit-linje og lovet partiet, at han vil gennemføre Brexit 31. oktober, uanset om en aftale med EU er på plads eller ej. Han truer også med at undlade at betale Brexit-regningen til EU på 39 milliarder pund, hvis ikke EU tilbyder Storbritannien en ny og bedre aftale. Jyllands-Posten skriver, at Brexit-fortaleren Boris Johnson har fast kurs mod Downing Street 10 efter den første afstemning i opgøret om at blive konservativ partiformand og dermed premierminister efter Theresa May. I en hemmelig afstemning blandt de 313 konservative parlamentsmedlemmer torsdag hentede han 114 stemmer og nød dermed en meget stor sejr over de øvrige kandidater i feltet. Nummer to, udenrigsminister Jeremy Hunt, fik 43 stemmer. Miljø- og fødevareminister Michael Gove, der har været ramt af en sag om dobbeltmoral og indtagelse af kokain, fik 37 stemmer. Derefter fulgte en af de helt hårde typer på EU-fronten, fhv. brexit-minister Dominic Raab, samt den eneste kandidat med asiatisk baggrund, indenrigsminister Sajid Javid. Politiken fortæller, at næste skridt i formandskampen er en ny afstemning mellem de konservative parlamentsmedlemmer. Den afvikles tirsdag i næste uge, og her kræver det 33 stemmer at forblive på stemmesedlen. Hvis alle kandidaterne klarer skæret, bliver den kandidat, der har fået færrest stemmer, elimineret. Processen fortsætter, indtil der kun er to kandidater tilbage, hvorefter det bliver op til de konservative partimedlemmer at vælge deres nye formand og dermed den næste premierminister i Storbritannien.
Politiken, s. 2; Børsen , s. 28; Jyllands-Posten, s. 11 (14.06.2019)

Rygstød til Skat i storopgør
Børsen fortæller, at de danske myndigheder har fået langt bedre kort på hånden i et stort skatteslagsmål med en række multinationale og kapitalfondsejede selskaber. En nylig afgørelse fra EU-Domstolen betyder, at fundamentet under selskabernes argumenter i den årelange strid er begyndt at smuldre. Dermed er Skat kommet et væsentligt skridt tættere på at hente mindst 5 milliarder kroner i rente og udbytteskat hjem. Opgøret handler om overførslen af milliarder af kroner fra danske virksomheder til selskaber i bl.a. skattely. Ifølge selskaberne er overførslerne ifølge reglerne skattefri, mens Skat mener, der skal afregnes rente- og udbytteskat af beløbene. Selskaberne fik sidste år støtte fra EU's generaladvokat, men en længe ventet afgørelse fra EU-Domstolen faldt i februar ud til Skats fordel. Anders Nørgaard Laursen, professor på juridisk institut på Aarhus Universitet, betegner EU-Domstolens afgørelse som “dårligt nyt” for selskaberne. “Hvis man sammenligner med det, man var stillet i udsigt med generaladvokatens forslag, så er det nok blevet vanskeligere for selskaberne at vinde,” siger han. Børsen skriver også, at mediekoncernen Radiometers amerikanske ejer, Danaher, har ført kæmpesummer ud af Danmark. Skat har fordoblet et i forvejen svulmende skattekrav og kræver nu i alt 3,4 mia. kroner af amerikanske Danaher, som ifølge de danske myndigheder gennem mere end ti år har ført milliarder fra Radiometer til udlandet uden at betale den rigtige skat.
Børsen, s. 16 (14.06.2019)

Kina går skarpt i rette med EU
Børsen skriver, at Kina går skarpt i rette med EU for at have fremsat “uansvarlige bemærkninger” om Hong Kong. EU har kritiseret et stærkt omstridt lovforslag, der vil gøre det muligt at sende mistænkte i straffesager i Hong Kong til retsforfølgelse i selve Kina. Hong Kong har et delvist selvstyre, men Beijing synes i stigende grad at overtage styringen af området. “Jeg har sagt mange gange, at sager vedrørende udviklingen i Hong Kong udelukkende er et internt anliggende for Kina. Kina udtrykker den stærkeste utilfredshed og beslutsomme modstand mod de uansvarlige og fejlagtige udtalelser, som EU har fremsat om det nye lovforslag” siger talsmanden for Kinas udenrigsministerium, Geng Shuang.
Børsen, s. 28 (14.06.2019)

EU truer Italien med sag på grund af landets gæld
Berlingske skriver, at flere af eurolandenes finansministre nu kræver, at Italien retter ind og nedbringer landets gæld, ellers er der ingen anden vej end at indlede en proces, der kan føre til voldsomme bøder til det i forvejen gældsplagede land. EU-Kommissionen er klar til dette voldsomme indgreb, hvis ikke Italien kommer med nye data og fakta, fastslår EU’s finanskommissær, Pierre Moscovici. Italiens offentlige gæld var sidste år 132 procent af bruttonationalproduktet, BNP. EUs vækst- og stabilitetspagt sætter grænsen ved 60 procent. Børsen fortæller, at regeringen i Rom igen er på kollisionskurs med kollegerne i EU, efter at vicepremierminister Luigi Di Maio torsdag bekræftede, at store skattelettelser gennemføres i 2020, mens han først senere vil afsløre, hvordan de skal finansieres. Når EU-landenes finansministre torsdag mødes i Luxembourg, er Italiens gæld og budget på programmet, bekræfter eurogruppens formand, Mario Centeno, på vej ind til mødet.
Berlingske, s. 8; Børsen, s. 28 (14.06.2019)

Danmark sagde ja i Paris, men forpligtede sig ikke nok hjemme
Børsen fortæller, at ifølge Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i Synergi og tidligere medlem af Europaparlamentet og vicestatsminister, har Danmark ikke levet op til det, vi forpligtigede os til i Parisaftale fra 2015. “Danmark har sagt ja i Paris, og så har man ikke forpligtet sig nok derhjemme,” siger Bendtsen. Efter to valg til henholdsvis Europa-Parlamentet og Folketinget, hvor klima- og energipolitikken har været i fokus, står verdens politikere nu overfor at skulle levere holdbare løsninger. I Danmark forhandler partierne i rød blok om at danne en ny regering med klimaet og den grønne omstilling i højsæde. Også i Europa, hvor de politiske grupper i Parlamentet er i gang med at konstituere sig, er en løsning på klimaudfordringerne øverst på dagsordenen. Men ifølge Bendt Bendtsen er der for langt mellem tanke og handling især i Danmark.
Børsen, s. 24-25 (14.06.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Nyt EU-kontor i Slovakiet skal bekæmpe snyd
Berlingske skriver, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), hvis formål er fair bevægelse på arbejdsmarkedet i EU, kommer til at ligge i Bratislava i Slovakiet. Det har EU-landenes beskæftigelsesministre besluttet ved en afstemning i Luxembourg. Fire byer var kandidater til at få EU-kontoret. Blandt EU-kontorets opgaver bliver til dels bekæmpelse af snyd og bedrageri på arbejdsmarkedet.
Berlingske, s. 8 (14.06.2019)

Organisationer vil have udenlandsk arbejdskraft
Berlingske fortæller, at Danske Patienter og Ældre Sagen opfordrer politikerne til at lave målrettede rekrutteringskampagner i udlandet, for velfærdssamfundet mangler arbejdskraft. Ældre Sagen mener, at der er behov for et decideret arbejdskraftministerium. I forhold til Brexit går der mange ansatte i det britiske sundhedsvæsen rundt og er usikre på, hvad der skal ske. ”Vi mangler arbejdskraft i både sundhedsvæsenet og ældreplejen,” siger Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup og fortsætter: ”Der er gået alt for lang tid uden handling. Statsministeren bør ansætte en arbejdskraftdirektør eller decideret oprette et arbejdskraftministerium. Ikke et beskæftigelsesministerium, men et arbejdskraftministerium, som skal fokusere benhårdt på rekruttering udefra. For det her bliver en krig om arbejdskraft,” siger han og henviser til, at Norge og Sverige tilsammen også mangler omkring 200.000 mennesker. Efter Brexit-afstemningen har en af de største bekymringer været, hvordan det britiske sundhedsvæsen skal fungere, hvis de mange tusinde EU-borgere, der er ansat i det, forlader Storbritannien. I 2018 var der 9.000 polakker, 7.000 portugisere og 4.000 rumænere ansat i NHS. Dem bliver der nu rift om, og Danmark bør gå benhårdt efter dem, mener Bjarne Hastrup.
Berlingske, s. 16-17 (14.06.2019)

Handel

Huawei søger patent på sin egen Android-software efter USA-forbud
Berlingske beretter, at handelskrigen mellem Kina og USA fortsat ulmer. Huawei har angiveligt i flere år arbejdet med at have en plan B klar, hvis der skulle opstå problemer. Derfor har selskabet udviklet sin egen udgave af Android, der er opensourcesoftware og dermed frit tilgængelig for alle. Nu har Huawei søgt om varemærkebeskyttelse af Hongmeng, som styresystemet hedder, i Canada, Peru, Cambodia, Sydkorea og New Zealand samt i EU, skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til oplysninger fra FNs ophavsretsorganisation, World Intellectual Property Organization (WIPO). Ansøgningerne i Sydkorea og EU kom lige efter offentliggørelsen af det amerikanske forbud. Den amerikanske regering vil nemlig fra 19. august forbyde amerikanske virksomheder at handle med Huawei og en lang række datterselskaber. Amerikanerne henviser til den nationale sikkerhed. Det er i forbindelse med alle teleselskabers forberedelse af den nye 5G-mobilteknologi, at den amerikanske regering har slået til. Der er ikke fremlagt beviser for, at Huawei som frygtet misbruges til fjernspionage af den kinesiske efterretningstjeneste, men USA har truet sine nærmeste allierede med fremover ikke at ville dele efterretningsoplysninger, hvis vital infrastruktur i de enkelte lande bygger på Huawei-udstyr.
Berlingske, s. 14 (14.06.2019)

Institutionelle anliggender

Alliance på højre fløj: Vi ødelægger ikke EU indefra
I Berlingske kan man læse, at EUs nye højrefløjsgruppe hedder Identitet og Demokrati og vil blive ledet af Marco Zanni fra det nationalistiske, italienske parti La Lega, som fik 28 mandater ved EP-valget i maj. Gruppen har desuden repræsentanter fra Frankrigs og Tysklands største EU-kritiske partier samt dansk islæt i form af den nyvalgte Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. På gruppens første officielle pressemøde fortalte Marco Zanni, at selv om gruppen ganske vist er EU-skeptisk, så ønsker den ikke at ødelægge EU. ”Vi mener, at Europa skal bygges på nationalstater. Vi har set, at forsøget på at opbygge en europæisksuperstat langtfra har givet de fordele, der blev lovet af de ledende grupper,” sagde Marco Zanni.
Berlingske, s. 8 (14.06.2019)

Vestager på folkemødet
Ekstra Bladet interviewer Margrethe Vestager, EU´s konkurrencekommissær på Folkemødet. Der er brug for flere kvinder i magtfulde positioner, hvis samfundet skal rykke sig fremad, mener den danske EU-kommissær. Magt kan sagtens bæres af en kvinde i en kjole. Så klart var budskabet fra Margrethe Vestager om et skifte af lederskab i EU, da hun i går gæstede Ekstra Bladet på Folkemødet på Bornholm. Den nuværende konkurrencekommissær er selv i spil til at efterfølge Jean-Claude Juncker i stolen som formand for EU-kommissionen. Og der skal en kvinde til magten i EU, mener den danske politiker. Præsident Trump har på det seneste vist sin irritation over de milliardbøder til amerikanske virksomheder, som Vestager har uddelt på vegne af EU. Men der er netop brug for kvinder med ben i næsen i en mandsdomineret verden, fastslog Vestager, da hun diskuterede kvinder med magt og ligestillingen i 2019 med Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro. ”Det vil være fantastisk, hvis vi kunne få Angela Merkel. Tænk, hvis hun vil være formand. Indtil videre siger hun jo nej, men man kan jo altid drømme om, at hun ændrer mening, lød det fra Vestager om sit bud på den mest oplagte kandidat til formandsskabet for EU.
Ekstra Bladet, s. 8 (14.06.2019)

Interne anliggender

Europas gamle partier må godt dø
Demokratiet er i krise i Europa, konstaterer den tyske Princeton-professor Jan-Werner Müller, i et interview med Emil Rottbøll, udenlandsredaktør, Information. Men det skyldes hverken populister, fake news eller at de gamle partier mister magten. Problemet er mere strukturelt. Han mener, at én måde at give nyt liv til demokratiet på kunne være ved hjælp af tilfældigt udvalgte borgerting og folkeafstemninger, som Information beskæftiger sig med i et særtillæg i dagens avis og på en række arrangementer på Folkemødet på Bornholm. ”Umiddelbart er det en meget plausibel idé,” siger Jan-Werner Müller. I hverken Frankrig eller Storbritannien fik nogen af de gamle magtpartier toppladser ved valget til Europa-Parlamentet. I Tyskland er de også i frit fald. Men at de gamle, traditionelle partier er i frit fald er ikke lig med en demokratisk krise, måske snarere tværtimod, mener Jan-Werner Müller. ”Det er meningen, at demokratiet skal være dynamisk, så partierne, nye og gamle, kan tilpasse sig et samfund i forandring. Så det er ikke automatisk et krisetegn, at partier, der plejede at være magtfulde, ikke er det længere,” siger Jan-Werner Müller.
Information, s. 1, 10, 11 (14.06.2019)

Tjekkiets gader fyldes af protester mod stenrig premierminister
Berlingske skriver, at Tjekkiets premierminister Andrej Babiš, i disse uger får folkets vrede at føle. Det sker efter, at flere undersøgelser om misbrug af EU-midler tegner ildevarslende. 120. 000 borgere gik i sidste uge på gaden i det centrale Prag i protest mod den tjekkiske premierminister, milliardæren Andrej Babiš. Det oplyser i hvert fald arrangørerne af demonstrationerne, mens Babiš selv afviser tallet, idet der ifølge ham snarere har været tale om cirka 70.000 demonstranter. Tallene er vigtige, fordi arrangørerne af protesterne, NGO’en One Million Moments for Democracy, oplyser, at der er tale om de største demonstrationer i landet siden 1989, hvor den såkaldte Fløjsrevolution førte til kommunismens fald. ”I dette år, 30-årsjubilæet for Fløjsrevolutionen, bærer enhver protest stor symbolik,” siger Martin Ehl, der er chefanalytiker på den tjekkiske erhvervsavis Hospodárske Noviny. Protesterne begyndte tilbage i april som følge af flere sager om misbrug af EU-støttemidler, der har klæbet til premierministeren. Siden er de vokset uge for uge. EU-Kommissionen vil kræve op imod 130 millioner kroner tilbagebetalt. I alt er der tre alvorlige sager om muligt misbrug af EU-støttemidler.
Berlingske, s. 22 (14.06.2019)

Konkurrence

Danske virksomheder skal ikke have skatteklø
I Berlingskes Leder kan man i dag blandt andet læse følgende: ”Valgresultatet truer med at medføre et paradigmeskifte i skattepolitikken. For første gang i 18 år er der lagt op til planlagte skattestigninger. Der er stor idérigdom på venstrefløjen med hensyn til, hvilke skatter, der kan hæves. De rige og virksomhederne er i kikkerten som kilder til større skatteindtægter. Det er en farlig tankegang, Danmark har for længst ramt skattemuren. […] En række lande, inklusive Norge, Sverige og Finland, vil sænke selskabsskatteprocenten yderligere. Venstrefløjen og partiet Venstre har reageret med at foreslå, at EU indfører en bundgrænse for selskabsskatteprocenten. Det forslag er et uigennemtænkt brud med princippet om, at skattepolitik er et nationalt anliggende, det er ikke et EU-anliggende. Det er underligt inkonsistent, når partier, der ellers taler for decentralisering i EU, pludselig på et vigtigt område vil centralisere. Uanset hvad, så kræver vedtagelse af forslaget enstemmighed i EUs ministerråd, og enstemmighed er lige så sandsynligt som to mandage i ugen.”
Berlingske, s. 4 (14.06.2019)

Udenrigspolitik

EU fastholder Vestbalkan på pinebænken
Altinget fortæller, at der er lagt i kakkelovnen til lidt af et drama, når EU's Europa- og udenrigsministre tirsdag samles til deres månedlige møde i Luxembourg. I hvert fald hvis man kommer fra Albanien eller Nordmakedonien og har hede drømme om gule stjerner på blå baggrund. Ved mødet skal ministrene beslutte sig for, om det er tid til at åbne op for de såkaldte indtrædelsesforhandlinger med de to Balkan-nationer. En proces, der i sidste ende kan gøre de små kandidatlande til fuldbyrdede medlemmer af Den Europæiske Union. Et egentligt medlemskab har dog lange udsigter, uanset resultatet af forhandlingerne. Spørg bare Montenegro, der har ligget i forhandlinger med EU siden 2012. Serbien har været i gang siden 2013. EU-Kommissionen har ad flere omgange - uden held - anbefalet EU-landene at give grønt lys til at indlede forhandlingerne med de to lande. I 2009 sagde de god for Nordmakedonien. Albanien blev godkendt i 2017. Men EU-lederne har altså holdt de to små Balkan-nationer på pinebænken lige siden, selvom de to lande har taget syvmileskridt, når det kommer til demokratiudvikling og korruptionsbekæmpelse.
Altinget (14.06.2019)