Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. maj 2021Repræsentationen i Danmark

Fredag den 14. maj

Tophistorier

Vestager totalt ydmyget efter Amazonfrifindelse
Amazon har vundet en appel hos EU-Domstolen om betaling af omkring 250 millioner euro i skat i Luxembourg, skriver flere aviser torsdag og fredag. Onsdag oplyste EU-Domstolen i en pressemeddelelse, at den annullerer en afgørelse fra EU-Kommissionen. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, havde krævet, at Amazon efterbetalte omkring 250 millioner euro i skat, men EU-Domstolen mener ikke, at Luxembourg, som huser Amazons europæiske hovedkvarter, har givet firmaet ulovlige skattefordele. Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager har indledt en række større sager, hvor skattesagen mod Amazon er en af dem. Efter nederlaget kritiserer EU-Parlamentets største gruppe (EPP) Vestager og kalder dommen en 'ydmygelse' og et 'stort slag' imod den danske kommissær. EPP mener, at Margrethe Vestager prioriterer retorik frem for grundig jura. ”Kommissæren for konkurrence vil nogle gange gøre klogt i at holde sig fra fængende politiske overskrifter og i stedet forberede sine sager bedre, så de holder i retten,” siger Markus Ferber, EPP-talsmand for økonomi, i en skriftlig udtalelse ifølge Ekstra Bladet og Politiken.

Politiken torsdag og Børsen fredag skriver, at EU-domstolen kom med en anden afgørelse, som Vestager også står bag. Her mener EU-Domstolen det samme som EU-Kommissionen, at Luxembourg gav det franske selskab Engie en skatteaftale, der betød, at selskabet slap for billigt i skat og derfor er Luxembourg nu påbudt at opkræve 120 millioner euro i skat fra Engie. I en skriftlig udtalelse meddelte Vestager, at EU-kommissionen vil studere afgørelsen om Amazon nøje og overveje videre skridt. ”EU-kommissionen benytter alle de værktøjer, som den har til rådighed, for at bekæmpe urimelige skatteordninger,” siger hun og minder om, at der i øjeblikket arbejdes via OECD på en international aftale om selskabsskat. Børsen skriver fredag, at de to EU-domme betyder, at Margrethe Vestagers succesrate i kampen mod de helt store multinationale virksomheder fortsat er blandet. På vegne af EU-Kommissionen har hun tidligere tabt lignende sager mod de store amerikanske virksomheder Apple og Starbucks, mens EU-Domstolens første instans gav hende medhold i en skattesag mod bilproducenten Fiat.
Ekstra Bladet, torsdag, s. 14, 32; B.T, torsdag, s. 8; Politiken, torsdag, s. 7; Børsen, fredag, s. 26 (14.05.2021)

EU-Kommissionen skruer op for optimismen
I sin økonomiske forårsprognose konstaterer EU-Kommissionen at genopretningen efter coronakrisen er i gang, skriver flere aviser torsdag og fredag. ”Skyggen fra covid-19 over Europas økonomi begynder at forsvinde,” siger EU-økonomikommissær Paolo Gentiloni på et pressemøde. I den samlede økonomi for de 27 medlemslande forventes der nu en fremgang på 4,2 procent i år, hvilket er 0.5 procent højere end i forrige prognose. Fra Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), lyder det i en skriftlig udtalelse: ”EU's genopretningsfond vil i de kommende år sætte fart på investeringerne i klima og digitalisering. Det vil give danske virksomheder muligheder for at øge eksporten i de kommende år. Genopretningsfonden kan løfte dansk eksport med 11 milliarder kroner om året over de næste 5-6 år.” I EU valgte man at suspendere de fælles budgetregler, da krisen ville medføre, at medlemslandene ikke kunne overholde dem. ”Baseret på denne prognose bør suspenderingen fortsætte i 2022,” siger Gentiloni. Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank glæder sig over den nye prognose fra Bruxelles. ”Når det går godt i Europa, smitter det positivt af på Danmark. Næsten halvdelen af vores eksport går til EU-lande, hvor mere end 350.000 danske arbejdspladser er knyttet til. Som region er det med længder vores største samhandelsområde. Til sammenligning beskæftiger eksporten til USA omkring 90.000 arbejdspladser,” siger Jeppe Juul Borre ifølge Berlingske fredag.

Børsen skriver fredag, at EU-lederne har aftalt, at mindst 37 procent af EU's kæmpestore fælles genopretningsfond på 750 mia. euro skal gå til klimaomstilling og mindst 20 procent til digitalisering. Et notat fra Finansministeriet, viser, at de i alt 15 investeringsplaner, som indtil videre er indsendt til Kommissionen, holder målene og mange har endda sat målene endnu højere. Når det gælder klimaomstilling vil 12 ud af 15 lande bruge mindst 40 procent af deres andel af krisefonden på formålet og i alt lægger over halvdelen af landene op til at bruge mindst 25 procent på digitale investeringer. “Det er rigtigt mange milliarder, som nu skal investeres grønt og digitalt, og det er områder, hvor danske virksomheder er med allerlængst fremme,” lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S).
B.T., torsdag s. 15; Berlingske, fredag, s. 9; Børsen, fredag, s. 30, 32 (14.05.2021)

Prioriterede historier

Landmænd har malket kassen
I en rapport fra Rigsrevisionen, som netop er blevet offentliggjort, konkluderes der, at igennem flere år har en stribe landmænd hevet millioner i støtte fra EU's landbrugskasse, skriver flere aviser torsdag og fredag. Statsrevisorerne udtrykker skarp kritik af Landbrugsstyrelsens manglende kontrol med EU-støtte, hvor landmænd, ved hjælp af CVR-karruseller og opsplitning af bedrifter, har kunnet hæve millioner. Den praksis har fået EU-Kommissionen til at underkende dansk administration af området, hvilket nu kan medføre et krav om tilbagebetaling af støtte. ”Den utilstrækkelige kontrol medfører risiko for, at nogle landbrugere uberettiget har fået tilskud, og at Danmark skal tilbagebetale EU-tilskud som følge af underkendelser fra EU-Kommissionen,” skriver Statsrevisorerne. Statsrevisorerne finder det særligt kritisabelt, at den daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i 2018 godkendte det administrationsgrundlag, som har ført til den manglende kontrol. Ministeriet havde gjort ham opmærksom på, at man muligvis omgik EU's regler. ”Alligevel godkender ministeren sagen. Det er kritisabelt, at man overhovedet lægger sagen op til ham. Og det er også kritisabelt, at han vælger bare at lade sagen køre,” siger Klaus Frandsen (R), næstformand for Statsrevisorerne, ifølge Jyllands-Posten. Esben Lunde Larsen forlod dansk politik i sommeren 2018 og arbejder i dag hos den internationale tænketank World Ressources Institute i Washington D.C. B.T. har forsøgt at få en kommentar fra ham, men han er ikke vendt tilbage.
B.T., torsdag, s. 6; Jyllands-Posten, torsdag, s. 4; Børsen, fredag, s. 30 (14.05.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Globalisering er godt – men der skal trækkes en grænse for grovheder
Børsen skriver blandt andet i sin leder fredag: ”I denne uge begyndte retssagen mod Kurt Beier Transport A/S, der i 2018 vakte opsigt for udnyttelse af chauffører fra Sri Lanka og Filippinerne. Nøglepersoner fra vognmandsselskabet står bl.a. tiltalt for åger af “særligt grov beskaffenhed". […] Danske arbejdspladser og løn- og arbejdsvilkår fremtidssikres ikke ved at gardere sig imod konkurrence eller arbejdskraft udefra. Men det er nødvendigt at trække en grænse, hvis grovhederne går for vidt. Det var derfor helt på sin plads, at dele af erhvervslivet og politikerne reagerede skarpt, da Kurt Beier-sagen ramte medierne tilbage i 2018. Både af hensyn til de berørte udlændinge, til andre firmaer og til befolkningens syn på globaliseringen og EU. Som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i en tale til EU-Parlamentet, arbejdede chaufførerne under forfærdelige forhold - “tilsyneladende under påskud af den frie bevægelighed.” Og påpegede at “historier som denne skader EU's image. […] I disse uger, hvor EU's fremtid diskuteres, er der grund til at glæde sig over, at det lykkedes efter flere års forhandlinger at vedtage en vejpakke i 2020. Den er kaldt en af de største ændringer af EU-lovgivning om vejtransport nogensinde og rummer bl.a. bestemmelser om arbejdsmiljø, indgreb mod skuffeselskaber og tiltag, der skal sikre, at chauffører som hovedregel skal omfattes af det pågældende lands lønniveau på området. Lovpakken rulles ud over de kommende år og skal bidrage til ensartede regler og fair konkurrence.”
Børsen, fredag, s. 52 (14.05.2021)

Institutionelle anliggender

Boris Johnson kan skimte lys fra bunden af dybt coronahul
I en analyse torsdag skriver Berlingskes økonomisk redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: ”Storbritannien blev hårdt ramt af vinterens nedlukning, og økonomien fastholder en klar bundplacering blandt de store industrilande. Allerede med de første skridt i genåbningen i marts gik det dog fremad, og tiden er nu præget af genåbningseufori. Senere på året vender hverdagen dog tilbage og dermed også de fundamentale udfordringer, der kun er blevet større med coronatiden. […] Britiske virksomheder har i forvejen været tilbageholdende siden Brexit-afstemningen, fordi de samlede rammeforhold for økonomien har været uafklarede. Nu er der en smal handelsaftale på varer, men handel er ikke så nemt som tidligere, hvilket paradoksalt nok betyder, at mange britiske virksomheder i stedet i investerer i EU, fordi dette gør den grænseoverskridende handel lettere. De samlede erhvervsinvesteringer ligger i Storbritannien en femtedel lavere end i begyndelsen af 2017, mens de i Frankrig er vokset med otte procent. Det er en ganske ekstrem forskel, der klart giver euroområdet en stor konkurrencefordel. […] I det længere løb er det fortsat den enorme ændring af økonomiens rammevilkår gennem Brexit, der bestemmer vækstmulighederne. Der skal nok være mange, der vil investere i det britiske hjemmemarked, men hvad med produktion til eksport?”
Berlingske, torsdag, s. 19 (14.05.2021)

EU skal ikke bestemme over dansk velfærd
I Jyllands-Posten fredag kan man læse et debatindlæg af Søren Gade, MEP (V) og blogger. Han skriver blandt andet: "EU er først og fremmest et projekt, der samler nationer og borgere i Europa om demokrati og fælles frihedsværdier. EU startede som et handelssamarbejde, skabt på ryggen af Anden Verdenskrig. Tanken var, at samhandel skaber fred og samarbejde. Det er lykkedes. I Danmark er vi blevet rige på grund af EU - ikke på trods. [...] Jeg er af den overbevisning, at EU i fremtiden fortsat skal rumme handelssamarbejdet. Men EU skal også kunne løfte de ting, vi alene ikke kan løse - som f.eks. vor tids største grænseoverskridende udfordring - nemlig klimaforandringerne. Danmark er på mange måder et foregangsland inden for grøn omstilling. Men vi kan ikke stå alene. EU skal gå forrest i den grønne omstilling og skubbe resten af verden til at føre en effektiv klima- og miljøpolitik med mindre luftforurening, mere grøn transport og grøn energi. Et andet ansvar, EU har, er at sikre en stærk ydre grænse, der forhindrer ulovlig migration og styrker indsatsen mod terror. [...] Når det så er sagt, så er der også grænser for, hvad EU-samarbejdet skal rumme. Tag f.eks. socialpolitik og beskæftigelsespolitik. Det er et nationalt ansvar og på ingen måde EU's opgave. EU skal ikke udvikle sig til en social union, hvor vi risikerer at skulle dele danske velfærdsydelser ud til højre og venstre. [...] Som jeg ser det, skal fremtidens EU-samarbejde sikre fælles fodslag om klimaforandringerne, en stærk ydre grænse, fred og tryghed, økonomiske muligheder og arbejdspladser. Områder, hvor Danmark ikke kan stå alene. Jeg mener, at EU skal holde fokus på det, den er sat i verden for, så vi ikke ender i et føderalt Europa."
Jyllands-Posten, fredag, s. 28 (14.05.2021)

Konference forsinker en ny dansk europapolitisk aftale
I 2019 lovede regeringen lovede en ny politisk aftale om EU, men ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod sker det først om år, da han vil afvente Konferencen om Europas Fremtid, en folkehøring i alle EU-lande om borgernes syn på unionen, før han vil lave en ny dansk aftale. ”Konferencen handler om at få et Europa, der er borgernært, og som afspejler borgernes prioriteter. Derfor synes jeg, det vil være rigtig godt, hvis vi lytter til det og bruger det som grundlag for at lave en dansk europapolitisk aftale,” siger Jeppe Kofod ifølge Jyllands-Posten. Udsættelsen møder kritik i Folketinget og Jeppe Kofod forstår godt, at nogle synes, det går lidt langsomt. ”Men hvis vi skal tage borgerne alvorligt, så synes jeg også, vi skal have konferencen om fremtidens Europa først. Og så er det rigtig vigtigt, at det, som borgerne melder tilbage, bliver taget med ind i diskussionen om den danske europapolitiske aftale. Det vil være underligt, hvis vi lavede en aftale midt under en konference om fremtidens Europa, som måske på europæisk plan når frem til noget helt andet, end der så står i vores danske aftale. Hvad er den så værd?” siger Kofod. Flere partier er utilfredse med udsættelsen og Venstre frygter, at sagen nu kan komme til at gå helt ind i 2023. ”Det er bare ikke i orden. Regeringen putter EU-politikken ned i en syltekrukke. Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke vil høre på det, der kommer ud af EU-konferencen. Men vi behøver ikke at vente,” siger EU-ordfører Kim Valentin og fortsætter: ”Regeringen er nok den mest fjendtligt indstillede over for EU, vi har set i mange år. Løsningen er nærmere det modsatte, når man tænker på, hvor meget Danmark har ud af EU. Danmark skal være offensiv og ikke defensiv og uambitiøs, som regeringen er.”
Jyllands-Posten, torsdag, s. 13 (14.05.2021)

Pressefrihed truet: Statsstyret firma ejer 20 af 24 regionalaviser
Mediekspert Adam Szynol, der er assisterende professor på institut for journalistik og social kommunikation på universitet i Wroclaw i Polen, mener, at Polens regering ”bruger en damptromle til at mase de demokratiske medier flade, skriver Politiken torsdag. ”Det er et mønster, der er brugt i lande, som bevæger sig i retning af diktatur eller allerede er diktaturer. Helt ærligt, giv mig et eksempel på, at statsstyrede selskaber overtager medier. Det sker ikke i noget modent demokrati,” siger Adam Szynol. I december 2020 købte det statskontrollerede polske oliefirma Orlen 20 af landets 24 regionale aviser samt 150 lokale ugeaviser og omkring 500 nyhedshjemmesider. Adam Szynol mener også, at det spiller en stor rolle, at det ikke får nogen konsekvenser selvom resten af Europa kritiserer indskrænkningen af demokratiet i Polen og Ungarn. I marts kritiserede Europarådets menneskeretskommissær, Dunja Mijatovic, at mediepluralismen og ytringsfriheden i Ungarn er blevet eroderet. ”De observerer, hvad EU's reaktion er, også imod Orban, og hvis han kan gøre det, siger de: Hvorfor så ikke os?” mener Adam Szynol. Politiken har i en mail til premierminister Mateusz Morawieckis ministerium spurgt, om Orlens ejerskab af lokalmedierne er et udtryk for, at regeringen ønsker større kontrol over pressen, samt hvilken forretningsinteresse et olieselskab har i at købe lokale aviser, men ministeriet har ikke besvaret avisens henvendelse.

Politiken bringer et interview med Polens tidligere højesteretspræsident Malgorzata Gersdorf. I interviewet fortæller hun om et polsk retssystem i kaos og en underminering af demokratiet her midt i Den Europæiske Union. ”Vi er ved at blive en autoritær stat. Jeg ved ikke, om det her er enden på vejen,” siger hun. Da Malgorzata Gersdorf forlod højesteret for godt et år siden, var hun ellers optimist. EU-Domstolen havde underkendt flere af de polske retsorganer, som regeringen havde oprettet, eller taget kontrol over. Men de polske myndigheder ignorerede stort set alle afgørelserne fra Luxembourg og derudover er disciplinærkammeret ikke bare begyndt at høre sager, men har ved flere lejligheder fjernet dommeres immunitet, så de kan straffes, forklarer hun og advarer samtidig om, at for EU-landene og for EU-Kommissionen bliver tidsvinduet for at bremse Polens udvikling stadig mindre. ”EU ved selv bedst, hvad de kan gøre, men fra et juridisk perspektiv i Polen tager det alt for lang tid,” siger hun. Hendes håb er, at EU vil presse på for at omgøre eller ”neutralisere” forandringer af det særlige råd, der udpeger dommere, og af disciplinærkammeret under højesteret. ”Fordi de handler så langsomt i kommissionen og i EU som sådan, mens vores forfatningsdomstol handler meget hurtigt og simpelthen siger, at vi ikke behøver at overholde EU-retten, så kan det blive for sent for EU-Kommissionen at gøre noget. Det er en stor trussel,” siger Malgorzata Gersdorf og fortsætter: ”Min kamp tilbage i 2018 har øget bevidstheden og har afgjort sænket tempoet i forandringerne. Måske kan vi stadig vinde, når vi får en afgørelse fra EU-Domstolen.”
Politiken, torsdag, s. 8 (14.05.2021)

Skadeligt EU-forslag kan koste Danmark dyrt
Børsen bringer fredag en kronik af Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring & Pension. Han skriver blandt andet: ”I disse måneder arbejder EU-myndighederne på et udspil, som kan få store negative konsekvenser for Danmark og ikke mindst de danske pensionsopsparere. Overraskende nok er det ikke noget, der endnu har tiltrukket sig stor politisk opmærksomhed. Men det bør det. Baggrunden er, at EU-myndighederne er i gang med en vurdering - og voldsom stramning - af de europæiske solvensregler. […] Essensen af de ændringer, som den europæiske tilsynsmyndighed (Eiopa) arbejder på, er, at selskaberne skal tvinges til at holde mere kapital og samtidig pålægges yderligere krav om rapportering oveni de omfattende rapporteringsregler, der findes allerede. Ifølge Eiopa selv skulle regelændringerne være økonomisk neutrale for sektoren og de danske pensionsopsparere, men det er mildest talt falsk varebetegnelse. […] EU-Kommissionens kommende udspil risikerer med andre ord at stå i vejen for en hurtig genopretning af dansk økonomi og kan koste arbejdspladser og vækst. Bundlinjen er, at stramningen vil koste opsparerne, selskaberne, statskassen og den grønne omstilling dyrt. […] I F & P foreslår vi, at Danmark beder EU-Kommissionen om at afdække alle omkostninger for den danske pensionssektor ved forslagene. Det gælder også forslagenes effekter på afkast- og investeringsmuligheder. På den baggrund bør EU-Kommissionen sikre, at det samlede forslag til ændringer reelt også bliver omkostningsneutralt.”
Børsen, fredag, s. 50-51 (14.05.2021)

Vi hepper på Skotland. Hvad med Catalonien
I Signatur i Politiken torsdag skriver korrespondent Erik Jensen blandt andet: ”I London protesterer Boris Johnson, men Europa sender mentale klap på skulderen i retning af Skotland og konstaterer som denne avis i gårsdagens ledere: ”Her i EU har vi ingen interesse i at fremme britisk splittelse. Men vi har al interesse i at forsikre Skotland om, at det er velkommen i EU og selv må bestemme sin skæbne”. Da den spanske højesteret i 2019 idømte tidligere ministre og ledere af fredelige græsrodsbevægelser fængselsstraffe på op til 13 år for at arrangere den ulovlige folkeafstemning, talte en leder med overskriften 'Spansk inkvisition' imod alle tanker om løsrivelse: ”At afholde en ulovlig folkeafstemming i Catalonien var uklogt, ulovligt og uansvarligt. Catalonien er ikke undertrykt og har ikke juridisk krav på selvstændighed. Men at et politisk stunt, som folkeafstemningen var, skal straffes så voldsomt, er både stødende og bekymrende”. Men er Skotland da undertrykt med langt vægtigere juridiske krav på selvstændighed? Næppe. Men vi har sympati for det, der ligner en befrielseskamp fra Boris Johnsons Brexit-ramte England, mens vi vender ryggen til de catalonske forsøg på selvstændighed, der afskrives som slet og ret nationalisme. […] Jeg er hverken skotte eller cataloner. Derfor er det hverken mig eller dig, der skal vurdere, om de to folk har ret til selvstændighed, og hvor mange procent, der skal gå ind for det ved en afstemning. Det skal de selv. Både dem mod nord og dem mod syd på Europas vestflanke. Det er svært at se rimeligheden i at gøre forskel.”
Politiken, torsdag, s. 7 (14.05.2021)

Interne anliggender

Regeringen underminerer Danmarks omdømme
Jyllands-Posten bringer fredag et debatindlæg af Jørgen Huno Rasmussen, professionelt bestyrelsesmedlem København. Han skriver blandt andet: "Udenrigspolitisk ser vi de stigende trusler fra et Rusland med forgiftede oppositions-politikere og et Kina med millioner i opdragelseslejre. Her har vi i Nordeuropa udelukkende EU til at beskytte os, og hvad gør regeringen så for at styrke dette samarbejde til gavn for Danmark? Intet. Tværtimod er den danske regering som del af den såkaldte ”sparebande” medskyldig i, at et visionært EU-budget til forskning og oprustning på klimaindsats og digital omstilling blev beskåret, så vi svækkes i kampen mod klima og Kina. Alle anerkender, at EU er årsagen til, at vi som den første europæiske generation i historien ikke har været i krig, men det er symptomatisk, at Mette Frederiksen er den første statsminister i nyere tid, der har holdt nytårstale uden at nævne EU én eneste gang. [... ] Linjen er senest bekræftet på corona-dagsordenen med et stunt af en rejse til Israel, der i modsætning til mange af vore EU-partnere ikke har nogen vaccineproduktion og derfor heller ikke kan bidrage til vore vaccinationer. [...] Engang troede det danske socialdemokrati på international solidaritet. I denne sag står det totalt isoleret, idet samtlige øvrige europæiske socialdemokrater i EU-Parlamentet stemte for at hjemtage de europæiske Syrien-krigeres børn og disses mødre. Hvis hele verden mener det modsatte af en selv, kan der være grund til at overveje, om det kunne være de andre, der havde ret?"
Jyllands-Posten, fredag, s. 28 (14.05.2021)

Uro i S: Er de borgerlige hardlinere ved at få ret?
Berlingske bringer torsdag en analyse af politisk kommentator Bent Winther. Han skriver blandt andet: ”Danske børn i Syrien og hjemsendelse af flygtninge har skabt uro i rød blok og usædvanlige protester fra S-baglandet. Og det har fået blå blok til at genoplive troen på, at udlændingestramninger fortsat kan bruges til at vinde valg. […] De to strategiske skolers forskellighed kom til udtryk under tirsdagens partilederrunde i Folketinget. Her har hver partileder mulighed for at stille spørgsmål til statsministeren, og det bliver naturligvis udnyttet til først og fremmest at lufte egne strategiske mærkesager. […] Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, ville, da det blev hendes tur, så vide, om statsministeren ville sørge for, at alle kriminelle udlændinge bliver udvist - også dem fra andre EU-lande. Hun henviste blandt andet til en sag om en grov voldtægt af en 14-årig pige. Til det svarede Mette Frederiksen, at hun ikke vil melde Danmark ud af EU. ”Men det, at vi har fri bevægelighed i EU, skal ikke bruges til at begå kriminalitet. Derfor skal vi på europæisk plan se på, om ikke vi kan få strammet de her regler. Meningen med opholdsdirektivet har aldrig været, at det skal bruges på at voldtage,” lød det fra statsministeren. Selvom Thulesen og Vermund trak og trak i tovet, så fulgte Mette Frederiksen med, så langt hun kunne inden for Grundlovens og EU-reglernes begrænsninger.”
Berlingske, torsdag, s. 10 (14.05.2021)

Klima

Danmark vil bremse nye gasledninger i EU - men planlægger selv en ledning
Jyllands-Posten skriver fredag, at regeringen planlægger en gasledning til 800 millioner kroner, samtidigt med de ikke går ind for, at EU skal støtte gasinvesteringer. Derfor bliver regeringen nu kritiseret af støttepartier og en klimaorganisation for at tone grønt flag i udlandet, mens den bygger sort herhjemme. "Jeg vil gerne rose tilkendegivelsen på EU-plan. Det er det helt rigtige skridt. Men hvis man har et princip om, at man ikke skal lave investeringer på EU-niveau, må det samme princip jo gælde på nationalt niveau," siger Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace. Jyllands-Posten har forsøgt at få et interview med klima- og energiminister Dan Jørgensen (S). Han besvarer kritikken i et skriftligt svar: "Vi er initiativtagere på budskabet til EU, fordi vi mener, at fossil energi hører fortiden til. Det viser vi herhjemme ved at stoppe olie- og gasproduktionen i Nordsøen, bygge verdens første to energiøer og investere i fremtidens grønne brændstoffer - for eksempel Power-to-X. Samme ambitiøse tilgang vil vi gerne fremme i EU," skriver han.
Jyllands-Posten, fredag, s. 4 (14.05.2021)

EU’s grønne regulering bliver en gamechanger
Jyllands-Posten bringer fredag et debatindlæg af Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem og tidl. direktør i Danske Bank. Hun skriver blandt andet: ”Ny fælles målestok for bæredygtighed får betydning for alle virksomheder og deres adgang til grøn finansiering. […] Også EU har stort fokus på den finansielle sektors rolle i den grønne omstilling. Og netop EU's bæredygtige regulering af finanssektoren vil blive en reel ”game changer ” i sektorens arbejde med bæredygtighed. For ganske nylig lancerede EU-Kommissionen eksempelvis en ny fælles målestok for bæredygtige aktiviteter. […] Den såkaldte EU-taksonomi klassificerer, hvad der kan defineres som en ”grøn” aktivitet. Dermed får europæisk erhvervsliv for første gang et fælles grønt sprog og en definition af bæredygtighed på tværs af landegrænser. Taksonomien bliver helt afgørende, når investorerne fremover skal udvælge sig grønne virksomheder, og når finanssektoren skal udvikle grønne investeringsprodukter. […] EU-taksonomien forholder sig i sin nuværende form til, hvilke investeringer der bidrager til et bedre klima og lavere CO2-udledning. Finans Danmark har peget på, at EU-taksonomien bør bredes ud til at dække bæredygtighed mere bredt - og at den samme målestok bør udbredes til at gælde for udlån.”
Jyllands-Posten, fredag, s. 13 (14.05.2021)

Merkels nye klimalov er panik før lukketid - og en kæmpe succes for klimaet
I en analyse i Information fredag skriver Mathias Sonne, Europakorrespondent, blandt andet: "Det, som for tiden foregår i tysk politik, er i høj grad det sidste. For en god måneds tid siden havde det virket komplet usandsynligt. Men i onsdags blev det lovfæstet: I kølvandet på EU's øgede klimamål har Europas største industrination, Tyskland, skruet stærkt op for sine klimamål, så landet nu vil reducere sit CO2-udslip i 2030 med 65 procent og være helt klimaneutralt allerede i 2045. [...] Som kansler gennem 16 år har Merkel godt nok skubbet klimaagendaen fremad i en lang række internationale sammenhænge. Men på sin tyske hjemmebane ser hendes indsats ikke prangende ud. Kun i kraft af coronakrisen har Tyskland lige akkurat levet op til målet om en CO2-reduktion på 40 procent i 2020 i forhold til 1990. Det er på trods af, at Tyskland fik en stor reduktion 'forærende', da den østtyske industri blev nedlagt efter genforeningen. Især udbygningen af vindkraften halter. Den tyske kulkraft får derimod lov til at løbe til 2038. Og i årevis har Merkels regering stået på klimabremsen i Bruxelles. [...] Kristian Ruby fra Eurelectric er også optimistisk. Han mener, at det vil påvirke hele den europæiske debat og bidrage til det internationale momentum, når EU's største land og verdens fjerde største økonomi fremrykker sin plan om klimaneutralitet med fem år.”
Information, fredag, s. 8-9 (14.05.2021)

Regeringens måde at opgøre ’grønne’ bilers CO2-udslip på bliver kaldt useriøst og helt sort
På baggrund af nyt ministersvar, som skatteminister Morten Bødskov har sendt til Folketinget, vurderer eksperter, at regeringen bruger misvisende tal til at opgøre CO2-udledningen fra pluginhybridbiler. Det skriver Information fredag. Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og ekspert i grøn transport, mener, at ministeriet markant undervurderer klimabelastningen fra bilerne, der både kan køre på el og brændstof, og som fra 2026 ikke længere anses for at være grønne af EU. ”Det her er på ingen måde seriøse tal. Reelt vil udledningerne være markant højere, end ministeriet antager,” siger han. På baggrund af et større analysearbejde har EU-Kommissionen desuden for nyligt besluttet, at pluginhybridbilerne fra 2026 ikke længere anses for at være grønne af EU, netop fordi de stadig udleder CO2 og det mener Jeppe Juul, at regeringen burde have orienteret sig om.
Information, fredag, s. 4-5 (14.05.2021)

Konkurrence

Kollerup angriber: EU-forslag ”Det kan svække konkurrenceevnen”
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er hård i sin kritik af det varslede forslag om bæredygtig selskabsledelse fra EU-Kommissionen. Han frygter, at en indførelse af forslaget vil svække den europæiske konkurrenceevne. Det skriver Berlingske i dag. ”Der skal ikke herske tvivl om, at vi i regeringen arbejder for en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet både inden for og uden for landets grænser. Men selvom der i titlen til forslaget fra Kommissionen indgår ordet »bæredygtig«, har jeg svært ved at se, hvordan det hænger sammen med indholdet, hvor der lægges op til at diktere, hvordan virksomheders ledelser skal lede og fordele arbejdet.” Simon Kollerup (S) mener, at forslaget kan smitte af på investors vilje til at investere i europæiske virksomheder. ”Set fra min stol skal vi ikke tage magten fra virksomheder og aktionærer, der har orden i penalhuset. Og det kan svække konkurrenceevnen, hvis forslaget smitter af på investorernes vilje til at investere i europæiske virksomheder, ” skriver han. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger, at man fra dansk side arbejder på, at forslaget skal splittes op i to. ”I regeringen mener vi, at Kommissionen bør prioritere den del af initiativet, der handler om lovpligtig due diligence. Det vil betyde, at virksomheder sammen med deres leverandører, interessenter og medarbejdere skal undersøge værdikæder og handle på negativ indvirkning på for eksempel klima, miljø og menneskerettigheder. Den del af forslaget vil bidrage positivt til virksomhedernes bæredygtighed og til ansvarlig virksomhedsadfærd - uden at gå ind og regulere direkte i, hvordan en virksomhed skal styres indefra.” Christian Wigand, EU-kommissionens talsperson for Justice, Equality and Rule of Law, opfordrer til, at man venter med at fælde dom over forslaget, indtil den endelige version foreligger. ”Der er ingen, der endnu ved, hvordan det endelige forslag kommer til at se ud. Vi er ved at analysere al den feedback, som er kommet i høringsprocessen, og det vil alt sammen indgå i overvejelserne i udarbejdelsen af det endelige forslag.
Berlingske, fredag, s. 8 (14.05.2021)

Naboskabspolitik

Problemerne vokser i forholdet mellem EU og Schweitz
Berlingske skriver fredag, at tiltagende EU-modstand i Schweitz truer vedtagelsen af en aftale mellem Schweitz og EU, som har til formål at samle og erstatte mere end 120 bilaterale aftaler. Schweizerne har det især svært med aftalens krav om brug af statsstøtte, fri bevægelighed for EU-borgere og EU-borgeres adgang til velfærdsydelser. Bliver aftalen ikke til noget kan det blandt andet få konsekvenser for Schweizisk deltagelse i EU’s forskningsprogram Horizon, ligesom mange af de bilaterale aftaler, som den nye aftale skulle samle og erstatte, er faretruende nær udløbsdato. I EU mener man, at man allerede har strakt sig langt for at få aftale i hus, og at det nu er tid til at lægge pres på Schweizerne. En unavngivet EU-diplomat udtaler i artiklen, at: ”Schweitz skal mærke, hvad forskellen på en fuld aftale og de her delvise aftaler er. De skal mærke, at det gør ondt.”
Berlingske, fredag, s.16 (14.05.2021)

Sikkerhedspolitik

Ingen orker længere palæstinensernes tid
I en analyse i Berlingske fredag skriver Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent, blandt andet: ”Hvem gider at involvere sig i den israelsk-palæstinensiske konflikt? Tilsyneladende ingen. Derfor er den alvorlige konfrontation, der er i gang i Israel og de besatte områder, ekstra kritisk. For hvis det hele sprænger i luften, så kommer konflikten i centrum igen, og hverken Vesten eller de arabiske lande er i virkeligheden rustet til at styre denne gamle konflikt, der på mange måder har fået lov til at leve sit eget skjulte liv. [...] EU og de arabiske lande står stadig fast på samtlige fredsforhandlingers slutmål for alle andre end israelerne - en tostatsløsning med et delt Jerusalem. En fredsslutning med den østlige del som Palæstinas hovedstad og den vestlige del som Israels med en drøm om at kunne dele de hellige steder på en fornuftig måde. Men det er et fatamorgana, for disse fredsplaner ligger så langt væk fra realiteternes verden, at selv benhårde arabiske lande har opgivet tanken. [...] Så alt i alt står USA temmelig uforberedt på den her situation, og i virkeligheden kan kun få personer stoppe den. En af dem er Netanyahu. Men det er langt fra sikkert, at han har tænkt sig at standse en konfrontation, selvom konflikten har bredt sig til de større byer i Israel, hvor lokale palæstinensere også er på gaderne for at protestere.”
Berlingske; fredag, s. 15 (14.05.2021)

Sundhed

Den russiske Sputnikvaccine klarer kravet i EU-laboratorium
Berlingske skriver fredag, at Slovakiet, efter positive resultater i et uafhængigt ungarsk laboratorium, nu erklærer sig parate til at tage den russiske Sputnikvaccine i brug. Nyheden blev offentliggjort af den slovakiske vicepremierminister, Igor Matovic, på Facebook. I Facebook-opslaget siger Igor Matovic videre, at: ”Efter de fremragende Sputnik V-resultater på et OMCL-certificeret laboratorium i Ungarn og efter tre måneder med alskens former for obstruktion, kan vaccinationerne med Sputnik V begynde i Slovakiet inden for få dage.”Slovakiet er hårdt ramt af covid-epidemiens tredje bølge, og der har været politisk pres for at tage den russiske vaccine i brug, selvom vaccinen endnu ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). I nabolandet Ungarn er Sputnikvaccinen blevet nødgodkendt, og 1,4 millioner borgere er foreløbigt blevet vaccineret med den russiske vaccine.
Berlingske, s. 18 (14.05.2021)

Nu må du rejse
Fra 1. maj blev der åbnet for, at færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra gule og orange EU-og Schengenlande kan rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation, skriver B.T. torsdag. Lige nu forhandler EU-landene om det fælles europæiske coronapas, der skal give adgang til rejser og målet er at have passet klar 26. juni. Men der er flere barrierer, blandt andet halter mange lande efter og har ikke implementeret et coronapas endnu. Derudover er der et krav fra EU-Parlamentet om at gøre det billigt eller helt gratis at få foretaget en test i medlemslandene, hvilket er en udfordring i et EU med et frit marked. Alligevel lød der optimistiske toner fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun lørdag var i Portugal for at drøfte EU-passet: ”Jeg føler mig ret forsikret efter diskussionerne, for alle landene har en interesse i det.”
B.T., torsdag, s. 10 (14.05.2021)

Vaccinerne ruller nu hurtigt ud i EU og Danmark er ikke længere duks
Vaccineudrulningen i EU fik en træg start, men nu går det så godt, at 70 procent kan være vaccineret til sommer, skriver Politiken fredag. EU's erklærede mål har været at kunne vaccinere mindst 70 procent af befolkningen til juli og det ser ganske realistisk ud, vurderer den danske økonom Jacob F. Kierkegaard, senior fellow ved tænketanken Peterson Institute For International Economics i Bruxelles. ”Der skal gå mange uforudsete ting galt, hvis ikke man skal nå det mål. Man er oppe på at bruge 90-95 procent af de vacciner, der er modtaget. Det går faktisk slet ikke så ringe, som det hedder på godt jysk,” siger Jacob F. Kirkegaard og fortsætter: ”Jeg tror heller ikke, vi kommer til at se problemer i EU. Det er historien om hunden, der gøede, men ikke bed. Nu får vi også til sommer et coronapas i EU, som kan give adgang til barer og til flyafgange. Så får man et incitament, der er til at tage og føle på.”
Politiken, fredag, s. 4 (14.05.2021)

Udenrigspolitik

Stop Israels ulovlige kolonisering
I Information leder fredag kan man blandt andet læse: "Uanset hvordan stridighederne vendes og drejes - og spinmaskinen kører med den eskalering, der nu har kostet sammenlagt næsten 100 dødsofre - så er stridighedernes bundlinje Israels ulovlige bosættelsespolitik og etniske udrensningspolitik. Konfliktens aktuelle kerne er den 'stille deportation' af palæstinensere i Jerusalem, som Israel har praktiseret gennem årtier med systematisk fratagelse af arabiske beboeres ret til ophold i deres egen by, og som senest er eksponeret ved en israelsk domstols udsættelse af palæstinensiske familier fra deres boliger i Sheikh Jarrahnabolaget. [...] Konturerne af en ny krig tegner sig, men næppe en ny intifada, der alt andet lige vil kræve opbakning i Ramallah. Også Israels yderste højre har interesse i en tredje intifada, der vil blokere den begyndende israelskarabiske indflydelse i Knesset. Internt i Israel er krisen kulmineret i gadekampe mellem jøder og arabere i byer med større israelsk-arabisk islæt som Haifa, Jaffa, Lod og Nazareth. Men mest iøjnefaldende er fraværet af reel international interesse i den asymmetriske konflikt. Ganske vist har USA's præsident, Joe Biden, talt i telefon med fungerende premierminister Benjamin Netanyahu med forsikring om USA's støtte til det 'israelsk selvforsvar'. Og ganske vist har Biden sendt en viceudenrigsminister til regionen, men den grumme realitet er, at Washington ikke gider balladen. [...] Måske vil diplomatiet trods alt dæmpe krigshandlingerne for en stund, men det essentielle problem vil ikke gå væk, nemlig at det internationale samfund - forstået som FN's Sikkerhedsråd, EU og USA - ikke kan samles om at tackle konfliktens kerne: Den snart 54 år lange besættelse og annektering af palæstinensiske områder, der har medført etnisk udrensning i strid med international lov og ret, og som er særlig synlig i Jerusalem og i klynger af jødiske bosættelser, der har ændret demografien på Vestbredden. Alle internationale forsøg på at finde en fredsløsning er mødt med Israels øredøvende tavshed."
Information, fredag, s. 16 (14.05.2021)

Økonomi

Ingen har gjort mere for at skade Ruslands økonomi end Putin
I en kronik i Berlingske fredag, skriver Anders Åslund, ekspert i russiske og østeuropæisk økonomi, at, Putin alene er ansvarlig for Ruslands usunde økonomiske politik og vestlige sanktioner. Selv påstår Putin, ifølge Anders Åslund, at landets økonomiske kvaler skyldes kræfter udefra, blandt andet de globale oliepriser. Men det er Anders Åslund ikke enig i.Han skriver blandt andet: “Selvom Rusland så sent som i 2009 havde et højere BNP pr. indbygger (målt i forhold til købekraft) end Kroatien, Polen og Tyrkiet, har alle disse lande siden overhalet Rusland. Russerne er nu chokerede over at opdage, at de står dårligere end rumænerne og tyrkerne. Blandt EU-landene er kun Bulgarien stadig fattigere end Rusland. [...] Med sin nære beliggenhed til EU’s fællesmarked kunne Rusland have oplevet en højere vækst, hvis landet havde fulgt en sund økonomisk politik. I stedet har Rusland fuldstændig spildt landets rige menneskelige kapital gennem korrupt nepotisme og systematisk af-institutionalisering. Putins politisering af domstolene og ordensmagten har fjernet alt, hvad der kunne ligne en retsstat - det, der er forudsætningen for private investeringer og erhvervsudvikling.”
Berlingske, fredag, s. 28-29 (14.05.2021)

Detaljer

Publikationsdato
14. maj 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark