Fredag den 14. september

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Jean-Claude Juncker har gjort det så let at hade sig, at man må elske ham for det
I anledning af Jean-Claude Junckers State of The Union-tale i denne uge bringer Information et portræt af den afgående formand for EU-Kommissionen. “Juncker er dygtig. Han har endda knækket kurven over antallet af nye EU-love, der hvert år strømmer ud af Bruxelles. Men han vil også blive husket for sine fejltagelser: At han undervurderede de europæiske bankers rolle i finanskrisen. At han i 2015 pressede et kvotesystem for flygtninge igennem, før EU's ydre grænser var sikret. At han ikke gik hårdere til Viktor Orbán. At Brexit skete på hans vagt,” skriver avisen blandt andet. Også Kristeligt Dagblads lederskribent kommenterer på Junckers tale: “Han hyldede den fædrelandskærlighed og patriotisme, der ikke er vendt mod andre, og han advarede, som godt er, mod overdreven nationalisme. Han fremlagde planer for at styrke bevogtningen af EU's ydre grænser med yderligere 10.000 mand. Han foreslog en plan for, hvordan migranter, der ikke har ret til at opholde sig i Europa, sendes hurtigere hjem end i dag. Og han fremlagde omridset af en investeringsplan for at styrke økonomien i Afrika, så tilskyndelsen til at flygte til Europa bliver mindre. I det hele taget rummede talen en vilje til at gå på kompromis, som han selv fremhævede som noget helt nødvendigt. Men Europa må gå på to ben, det nationale og det fælles, og talen rummede i særlig grad en besindelse på, hvorfor det europæiske samarbejde er så vigtigt,” skriver Kristeligt Dagblad blandt andet.
Kilder: Information, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 8

Institutionelle anliggender: Orbáns illiberale stat er i modvind

Weekendavisen skriver, at den ungarske regeringschef Viktor Orbán stjal billedet fra EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker i Strassbourg i denne uge, hvor han forsøgte at forhindre, at Europa-Parlamentet vedtog en resolution, som igangsætter en såkaldt artikel 7-procedure, der kan ende med, at Ungarn mister stemmeretten i EU. “Tidligere var det Sovjetunionens kommissærer, der fortalte os, hvordan vi skulle indrette det ungarske samfund. Nu er det Den Europæiske Union, der taler til os på samme måde. Men vi havde valg i Ungarn for fem måneder siden. Dér afgjorde det ungarske folk, hvordan landet skal styres,” sagde Orbán blandt andet, men lige meget hjalp det: Resultatet blev, at EU-parlamentet med et godt stykke over det krævede to tredjedeles flertal - 448 stemmer for, 197 imod og 48, der afstod fra at stemme - vedtog resolutionen. Kristeligt Dagblad skriver, at den ungarske regering efterfølgende har reageret skarpt på onsdagens afstemning. Således har regeringstalsmand Zoltan Kovacs kaldt afstemningsresultatet for “svindel” og lovet, at Ungarn vil anfægte afstemningsreglerne helt til EU-Domstolen, mens udenrigsminister Peter Szijjarto betegner afstemningen som en “hævn fra pro-migrations-politikere”. Ifølge Andras Kadar, formand for den ungarske Helsinki-komité, er det dog på høje tid, at EU griber ind: “Siden han kom til magten i 2010, har Viktor Orban systematisk udhulet retsstaten og afskaffet de vægte og modvægte, der kan kontrollere regeringen,” siger han. Politikens lederskribent er enig: “Et konstruktivt, vedvarende pres på Orban bør minde ham om EU’s værdi for Ungarns økonomiske udvikling - og minde ham om de politiske og retlige forudsætninger, der knytter sig til medlemskabet,” skriver Politiken.
Kilder: Weekendavisen, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 1

Økonomi: Italien står foran gældskrise

Børsen skriver, at når ECB’s rente om sandsynligvis ét år begynder at stige, vil det ifølge flere bankøkonomer indlede en gældskrise i Italien, der vil være en trussel mod euroen. “Når låneomkostninger endelig begynder at stige, så er Italiens hvedebrødsdage forbi,” skriver professor Michael J. Boskin, Stanford University således i en artikel for World Economic Forum og henviser til, at “kun på grund af ultralave renter, har Italien været i stand til at holde sit budgetunderskud på under 3 procent af bnp.” Landets budget for 2019 vil dog holde sig indenfor rammen på de 3 procent. “Den italienske regering vil sidst i september godkende en opdatering af sine makroøkonomiske og finanspolitiske prognoser, hvor man vil fastsætte underskuddet for 2019 på tæt på 2 procent af bnp,” skriver således Dr. Loredana Maria Federico, cheføkonom for Italien i landets største bank, Unicredit. Dermed lader de to sejrende politikere fra forårets parlamentsvalg, Luigi Di Maio, Femstjernebevægelsen, og Matteo Salvini, Liga, til at havde droppet deres planer om at opfylde deres potentielt meget kostbare valgløfter om borgerløn og en lav, flad skat i 2019. “Under alle omstændigheder er Italiens statsgæld så høj, at man i Rom mere end de fleste eurolande frygter ECB’s normalisering af pengepolitikken. For nærværende er renten -0,45 procent. Positive renter vil indlysende forværre landets budgetsituation. Sker det i kombination med, at koalitionsregeringen med Liga og Femstjernebevægelsen, investorernes største frygt-scenarie inden valget, begynder at spille med de populistiske muskler, er det en giftig cocktail,” konkluderer Børsen i en analyse.
Kilde: Børsen, s. 24-25

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: ECB nedjusterer forventninger for euroland
Flere medier skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) efter et rentemøde i bankens hovedsæde i Frankfurt torsdag som ventet fastholder renten uændret. Det var ventet, at ECB holdt renten i ro, da banken allerede har lovet, at renten tidligst bliver sat op efter næste sommer. Børsen skriver, at ECB samtidig gentog forventningen om at afslutte sit tilbagekøbsprogram med udgangen af december. Mario Draghi, chef for ECB, fortalte, at inflationen i eurozonen fortsætter med at bevæge sig mod målet på 2,0 procent, men at der stadig er behov for pengepolitisk stimulans for at støtte op om inflationsudviklingen. Jyllands-Posten skriver, at det økonomiske opsving i Europa ifølge ECB er ved at tabe momentum. “I forhold til den foregående prognose, der kom i juni, er realvæksten for 2018 og 2019 blevet nedjusteret; primært på grund af en lavere international efterspørgsel,” udtalte ECB-præsident Mario Draghi.
Kilder: Berlingske, s. 2; BT, s. 6; Børsen, s. 29, 32; Jyllands-Posten, s. 1, 18, 28

Det digitale indre marked: EU-Parlamentet stemmer for stærkere ophavsretsbeskyttelse

Information skriver, at EU-Parlamentet har stemt for at indføre markante ændringer af de digitale ophavsrettigheder i Europa. Ændringerne omfatter en stærkere digital copyrightbeskyttelse af tekst samt et “upload-filter”, der betyder, at store billed- og streamingtjenester som YouTube og Instagram selv skal hæfte for, at indholdet på deres platforme ikke bryder gældende ophavsrettigheder. Forslagene vækker kritik hos blandt andre Thomas Noppen, der er formand for den danske ‘Prauda - foreningen af uafhængige internetmedier’. “Vi er i princippet for en beskatning af de store tjenester på europæisk plan, men de nuværende løsninger er hovsa-løsninger, som rammer flere, end de gavner,” siger han. De afsluttende forhandlinger påbegynder nu i EU’s ministerråd, og herefter skal der udarbejdes et kompromis med EU-Kommissionen, før forslaget endeligt kan vedtages i foråret 2019.
Kilde: Information, s. 5

Migration: Ny bølge af flygtninge fra Idlib kan gemme på terrorister
Jyllands-Posten skriver, at store flygtningestrømme ventes at sætte sig i bevægelse, når det syriske regimes angreb på den syriske by Idlib for alvor går i gang. Mange af flygtningene forventes at søge mod Europa, og der er frygt for, at der er terrorister iblandt dem: “Det er den letteste måde at få sluset terrorister ind i Europa på. Efterretningstjenesterne har godt styr på det meste, men når flygtningene ankommer med båd over Middelhavet eller løber storm mod et hegn i Ceuta-enklaven i Marokko, så er meget kaos. Det kan ikke kontrolleres til bunds,” siger Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET. FN’s særlige Syrien-udsending, Staffan de Mistura, vurderer, at der befinder sig 10.000 terrorister og jihadister i Idlib, mens tallet ifølge den amerikanske general Joseph Dunford er op mod 30.000. EU har været under massiv kritik for ikke at beskyttede de ydre grænser godt nok, og i sin store tale i Europa-Parlamentet tirsdag varslede kommissionsformand Jean-Claude Juncker da også indsættelse af 10.000 ekstra grænsebetjente til grænseagenturet Frontex’ beskyttelse af EU’s ydre grænser.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Andre EU-historier

Interne anliggender: Knivdrab og jagt i Chemnitz er blevet til potentiel bombe i Berlin
Jyllands-Posten skriver, at knivdrabet på en 35-årig familiefar i den tyske by Chemnitz har rippet op i konflikten mellem Tysklands kansler, Angela Merkel, og hendes indenrigsminister, Horst Seehofer, som står for vidt forskellige linjer i asylspørgsmålet. Merkel vil løse problemerne via EU, mens Seehofer står for en strammerlinje.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Finansielle anliggender: Finanskrisen
Jyllands-Postens leder handler i dag om finanskrisen i 2008: “I EU er medlemslandenes statsbudgetter nu under supervision fra EU-Kommissionen med mulighed for sanktioner, ligesom der er etableret institutioner til at føre tilsyn med såvel systemisk vigtige banker som finansindustrien i det hele taget. Endvidere er der affødt af statsgældskrisen etableret en fælles ‘redningsfond’, der kan træde til, hvis et EU-land ikke længere kan benytte de finansielle markeder. Omvendt er uligheden vokset, og selv om centralbankerne har pumpet billioner af kroner ind i økonomien, er inflationen de fleste steder kronisk lav. I Europa er renten fremdeles nul eller negativ, og en pengepolitisk normalisering synes at have meget lange udsigter,” skriver avisen blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Institutionelle anliggender: Irer blæser til kamp mod EU
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Hermann Kelly, som for en uge siden formelt lancerede partiet Irexit Freedom to Prosper i Dublin. Det EU-kritiske partis mål er i første omgang at tage kampen op om de 11 irske pladser ved næste års valg til Europa-Parlamentet og derefter stille op ved næste irske valg. “Det er vigtigt at slå fast, at hvis du vil være et selvstændigt, uafhængigt demokratisk land, så kan du ikke samtidig være med i EU. I EU er vi med i en union, hvor vi sidder med mindre en én procent af stemmerne,” fastslår Hermann Kelly, der med det nye parti vil kæmpe for at få indflydelsen tilbage til Irland.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Sikkerhedspolitik: Merkels og Macrons liberale idealer bliver overhalet af virkeligheden
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Kasper Støvring, sognepræst og journalist. Han skriver blandt andet: “Efter Trumps valgsejr er Merkel ofte blevet udråbt som den frie verdens nye leder. Selvom det er udtryk for en fatal svækkelse af dømmekraften, er det et faktum, at Merkel er Europas mest betydningsfulde leder. Sammen med Macrons Frankrig udgør Merkels Tyskland en liberal akse, hvis konsekvenser for sikkerheden man kan læse om i den seneste årsrapport udgivet af den europæiske efterretningstjeneste Europol: I 2017 mistede 68 uskyldige mennesker livet i terrorangreb i EU (844 blev såret). Stort set alle var ofre for jihadisme. Antallet af jihadistiske terrorangreb steg fra 13 i 2016 til 33 i 2017. 705 jihadister blev arresteret i 2017. Til sammenligning blev der arresteret 36 venstreradikale og 20 højreradikale.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Institutionelle anliggender: Bock udløser bal i den borgerlige
Politiken og Kristeligt Dagblad skriver, at alle partier foruden Dansk Folkeparti har deres kandidater klar til valget til Europa-Parlamentet. Senest har kulturminister Mette Bock (LA) onsdag annonceret sit kandidatur. Politiken skriver i en analyse: “LA har ført en europapolitisk slingrekurs fra den høje EU-begejstring i Ny Alliance-dagene over en mere nølende holdning til direkte at anbefale et nej til retsforbehold- afstemningen. Nu er partiet svunget tilbage og er igen glødende tilhænger - Trump, Putin og Brexit har overbevist om behovet for et stærkt Europa.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3, 8; Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: Helveg anklages for at være for rund og blød
Politiken skriver, at Karen Melchior (R), der forud for partiets landsmøde i weekenden går efter at vippe Morten Helveg Petersen (R) af pinden som spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet, mener, at Morten Helveg Petersen taler for lidt om konkret politik. “Det, jeg savner fra ham, det er noget energi om de her konkrete løsninger, som man kan gå ud med i en valgkamp. Det er ikke, fordi han ikke har leveret et stort arbejde i parlamentet, det er bare ikke nok, når vi skal vinde et valg,” siger hun. Samme avis bringer en kronik af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, der blandt andet skriver: “Jeg er ikke jubeleuropæer. Så er det sagt. Faktisk har jeg i mine nu fire år i Europa-Parlamentet endnu til gode at møde en eneste jubeleuropæer, som dag efter dag sætter liv og lemmer på spil i et ukritisk forsvar for EU. Jeg hverken kan eller vil forsvare de åbenlyse fejl og mangler, der er i EU, som det ser ud i dag. Når man arbejder inden for murene i Bruxelles og Strasbourg, ser man dem hver dag, som var det igennem et forstørrelsesglas. Desværre har kritikken af Den Europæiske Union alt for længe været overladt til skeptikere og modstandere af fællesskabet.”
Kilde: Politiken, s. 4, 5; Altinget

Det digitale indre marked: Tommy Ahlers varsler indgreb mod techgiganter
Politiken skriver, at undervisnings- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) arbejder på en stribe initiativer, der skal regulere techindustrien. “Jeg tror ikke på, at vi kan løse det her med noget uddannelse og et par kronikker. Vi er nødt til at se på den konkrete lovgivning og tage en debat om, hvilke krav vi skal stille til virksomhederne; hvad kan vi tillade, og hvad vil vi ikke være med til. Det skal også gælde for udenlandske virksomheder, der agerer i Danmark og Europa. Og det kan godt være, at noget af det skal gennemføres i EU,” siger Ahlers blandt andet.
Kilde: Politiken, s. 12

Institutionelle anliggender: Nu er det måske snart slut med at pille ved tiden
Weekendavisen skriver, at mange europæere er trætte af at stille uret frem og tilbage, og at EU-Kommissionen derfor har et forslag på trapperne om at droppe tidsskiftene. En måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, viser, at 48 procent af danskerne gerne vil afskaffe skiftene mellem sommer- og vintertid, mens 38 procent vil bevare dem.
Kilde: Weekendavisen, s. 4

Udenrigspolitik: Diplomatisk afskrækkelse
Weekendavisen skriver, at den britiske premierminister Theresa May har lovet at arbejde for nye sanktioner mod Rusland i EU på grund af attentatforsøget på Sergei Skripal og hans datter Julia i Salisbury, England, i marts. Det er dog langtfra sikkert, at der kan findes flertal for nye sanktioner blandt unionens medlemmer, hvor flere lande tværtimod har udtrykt ønske om at hæve de sanktioner, der blev indført efter Ruslands annektering af Krim i 2014.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Interne anliggender: Kammerat Corbyn
Weekendavisen bringer et portræt af Labour-leder Jeremy Corbyn, som er favorit til at blive briternes næste premierminister. Som ung var Corbyn modstander af Storbritanniens medlemskab af NATO og det, der udviklede sig til at blive EU, men som leder af Labour har han dog affundet sig med visse kompromiser: Partiets officielle holdning op til Brexit-afstemningen var således at blive i EU, og i partiets manifest fra 2017 støtter man NATO.
Kilde: Weekendavisen, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Vintertid
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Angela Guski, translatør og lektor, cand.ling.merc. et cand.mag. Hun skriver blandt andet: “I årevis har Europas politikere været passive og opgivende, ude af stand til at konfrontere den globale trussel mod demokratiet, der også er repræsenteret lige hér. Næsten ubærligt symbolsk har det været, at EUs kommissionsformand har slingret rundt med et åbenlyst alkoholproblem, mens resten af Unionens politikere har taget det ene slag efter det andet fra samarbejdets kritikere. Nu handler Kommissionen og Parlamentet endelig på to vigtige symbolske områder: ved at foreslå en styrke på 10.000 mand, der skal sikre EUs grænser. Og ved at stemme for en proces mod Ungarn for brud på EUs grundlæggende værdier. Initiativerne kræver, at regeringerne følger op: ved at bruge det kommende EU-budget for at skabe maksimalt pres på Ungarn og Polen. Og ved at gøre EU mere handlekraftigt på de områder, medlemslandene ikke selv kan løfte.”
Kilde: Weekendavisen, s. 14-15

Klima: EU-borgere er for dårligt beskyttede mod luftforurening
Altinget skriver, at Den Europæiske Revisionsret i en rapport kritiserer EU’s indsats mod luftforurening, der hvert år slår 400.000 europæere ihjel. “Selv om Kommissionen har anlagt sag mod mange medlemsstater og fået medhold, fortsætter medlemsstaterne med hyppigt at overskride grænseværdierne,” lyder det i rapporten. “Takket være en samlet indsats fra EU og de nationale, regionale og lokale myndigheder er luftkvaliteten forbedret de seneste årtier. Men mange byer er fortsat plaget af faretruende høje niveauer af luftforurening,” siger en talsmand for EU-Kommissionen, der tager kritikken til efterretning.
Kilde: Altinget

Klima: Dyrere CO2-kvoter er en rigtig god nyhed for klimaet og økonomien
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Hauch, vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Kraka. Han skriver blandt andet: “Inden for EU kan man blandt andet inkludere transportsektoren, således at benzinselskaberne skal købe kvoter svarende til deres benzinsalg. Selskabernes forøgede omkostninger vil sætte sig i benzinprisen og dermed tilskynde bilisterne til at vælge grønnere transportløsninger. Ligeledes vil andre virksomheder kunne omfattes, så omkostningsminimering sikres på tværs af brancher. Og hvis man tillader lande uden for EU at træde ind i kvotemarkedet, kan omkostningerne ved at nå klimamålene minimeres for en endnu større landegruppe. De ekstra lande må dog forpligte sig til lige så ambitiøse klimamål som EU-landene, da det ellers kan føre til kraftigt faldende kvotepriser og dermed atter en begrænset grøn omstilling.”
Kilde: Altinget

Klima: EU skal lægge pres på resten af verden til COP24
Altinget skriver, at regeringen ifølge energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil lægge pres på resten af verden for at komme op i gear i den grønne omstilling. Lilleholt mener, at det samlede reduktionsbidrag i Parisaftalen langtfra er tilstrækkeligt, og derfor arbejder regeringen for, at EU sender et klart signal til resten af verden under COP24 i december.
Kilde: Altinget

Økonomi: Juncker ønsker euro som reservevaluta
Børsen skriver, at EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker ønsker at gøre euro til en global reservevaluta på linje med dollar som en del af EU's indsats for at reducere den økonomiske afhængighed af USA.
Kilde: Børsen, s. 24

Institutionelle anliggender: Prisen på Brexit - hvad er egentlig op og ned?
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Hove Ravn, adjunkt ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: “Bundlinjen synes således klar: Brexit vil gøre briterne fattigere, og effekten er allerede sat ind. Flere studier har vist, at effekten rammer bredt på tværs af befolknings- og indkomstgrupper. Det er dog vigtigt at bemærke, at britiske husholdninger ikke bliver fattigere i absolutte termer. Velstandstabet er opgjort relativt til et scenarie, hvor Storbritannien var forblevet i EU. Med andre ord: Den fremtidige økonomiske vækst bliver lavere, end den kunne have været. Den slags hypotetiske velstandstab er imidlertid svære at gøre håndgribelige for de fleste vælgere. Der er derfor nok udsigt til, at britiske politikere uanfægtet vil fortsætte med at debattere, hvorvidt Brexit er en god forretning.”
Kilde: Altinget

Klima: Nej til naturbeskyttelse i Kattegat
Altinget skriver, at den danske regering og fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) siger nej til et svensk ønske om at begrænse fiskeriet kraftigt i fire områder i Kattegat. Områderne ligger i svensk territorialfarvand og er allerede i dag anerkendt som såkaldte Natura 2000-områder, men da danske kuttere jævnligt fisker i områderne, har Danmark ifølge EU-ret krav på at gøre indsigelser over for Sverige. Det samme har Tyskland, og de tre lande skal derfor nå til enighed, for at EU kan behandle sagen.
Kilde: Altinget