Dagens EU-tophistorie
Institutionelle anliggender: Irsk bagstopper truer May
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. B.T. skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen synes, at det er positivt, at premierminister Theresa May onsdag klarede sig igennem en tillidsafstemning i sin konservative parlamentsgruppe. Det sagde han på vej ind til et EU-topmøde i Bruxelles torsdag, hvor Brexit igen er på stats- og regeringsledernes dagsorden. ”Det betyder, at vi ved, hvem der er den britiske premierminister. Det tror jeg, er godt, fordi det er hende, vi har haft i hele det her forløb. Hun har kæmpet med næb og kløer i en meget vanskelig situation, så det at May fortsætter, betragter jeg som noget rigtigt positivt,” siger statsministeren. Han mener, at de øvrige EU-lande skal forsøge at hjælpe Theresa May, så godt de kan med at få Brexitaftalen igennem i det britiske parlament. Både Lars Løkke Rasmussen, flere premierministre og EU-toppen har udtrykt, at man vil kigge på, om man kan give nogle forsikringer til May og Storbritannien. Det gælder især problematikken om den såkaldte bagstopper, som skal forhindre en hård grænse mellem Irland, der er med i EU, og det britiske Nordirland, når briterne forlader unionen. Børsen fortæller, at May har erkendt, at EU har stillet sig helt og aldeles på Irlands side. EU har derfor stillet en irsk grænseløsning som et ultimativt krav i forhandlingerne og har i mere end et år gjort det klart, at hvis ikke briterne accepterer en grænseløsning som led i aftalen, så bliver der ikke nogen Brexitaftale. Den løsning, May lagde sig fast på i november, indebærer, at Storbritannien skal blive i en toldunion med EU, så længe bagstoppet er i kraft. Det vil godt nok lette samhandlen for erhvervslivet, men det vil også begrænse briternes muligheder for at indgå deres egne handelsaftaler. Frygten på den konservative Brexit-fløj er derfor, at Storbritannien kan ende med at blive fanget i bagstoppet permanent.
Weekendavisen skriver blandt andet, at hovedårsagen til at den konservative højrefløj er voldsomt utilfreds med premierministerens Brexit-aftale, er, at de mener, den vil føre til et alt for tæt afhængighedsforhold til EU og lægge alt for store begrænsninger på, hvad landet vil kunne foretage sig efter Brexit. Især er de utilfredse med den såkaldte bagstopperaftale, der skal forhindre, at der opstår en grænse mellem Nordirland og Irland, hvis de kommende forhandlinger om en frihandelsaftale går i hårdknude. Information skriver, at selvom Theresa May overlevede onsdagens mistillidsafstemning i den konservative parlamentsgruppe, fik hun ikke opbakning til at levere Brexit. Snarere tværtimod. 117 parlamentarikere stemte imod hende, og splittelsen i partiet kan stadig sende May ud af Downing Street, før Brexit er i hus. Information kan også fortælle, at May begik den finte forud for mistillidsafstemningen, at hun lovede at træde tilbage inden næste valg, senest i 2022, hvis parlamentarikerne gav hende opbakning til at bringe Brexit i hus. Det bragte hende sejren, som betyder, at hendes konservative modstandere ikke kan rejse en ny mistillidsafstemning imod hende i et år.
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin analyse af begivenhederne: ”May har fået øget manøvrerum til at gå efter et blødere Brexit i et forsøg på at skrabe et tværpolitisk flertal sammen. […] Ultra Brexittilhængerne i det konservative parti vil råbe og skrige, men de kan ikke længere true med at fjerne hende ved en intern afstemning. De kan nu kun slippe af med May ved en kamikazeløsning, hvor de sammen med oppositionen i Underhuset stemmer for mistillid til regeringen. Den mest omtalte bløde model er Norge-løsningen, hvor briterne kort sagt vil skulle kopiere EU-reglerne til gengæld for uhindret markedsadgang. En af de største fortalere for den model er Labours Stephen Kinnock, fhv. statsministergemal i Danmark.” I Berlingske fortæller Labour- politikeren Stephen Kinnock, at den britiske premierminister har mistet grebet om situationen. Han gør det også klart, at han ikke er imponeret over sin egen Labour-leder, Jeremy Corbyn. Han mener, at den britiske regering er på en meget skadelig kurs, og at eneste farbare vej for Brexit nu er en såkaldt Norge-plus-model. Sammen med den lille gruppe konservative meningsfæller forsøger Kinnock at lægge størst muligt pres på May og samtidig overbevise Corbyn om, at vejen ud af den politiske krise i EU er, at de finder sammen om den løsning, som indebærer mindst risiko for den britiske økonomi og samtidig vil resultere i et brud med EU.
Kilder: Information, s. 10; Berlingske, s. 10; B.T., s. 10; Børsen, s. 32; Jyllands-Posten, s. 15, 24; Weekendavisen, s. 4, 10; Politiken, s. 4
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Institutionelle anliggender: EU er frustreret over Brexit-forløbet
Flere medier skriver om et Europa, der lider under de langstrakte Brexitforhandlinger. B.T.´s lederskribent, skriver blandt andet: ”Briterne har en aftale med EU om at forlade fællesskabet, men foreløbig kan de ikke enes om, hvem der skal lede landets forhandlinger. Therese May hænger på med det yderste af neglene og har allerede lovet at forlade posten inden næste valg. På mange måder er det et Europa i opbrud.” Weekendavisens lederskribent, skriver blandt andet: ”Store kriser finder simultant sted mange steder. […] Hul i magten gik der for lang tid siden i Storbritannien - da vinderne af Brexit-afstemningen én efter én flygtede, så snart de havde gået deres sejrsparade. Resultatet er, at kun premierminister May vil tage et klart ansvar for den møjsommeligt forhandlede aftale med EU. Selv de kræfter, der normalt udgør fundamentet i Westminster, Labour og den ansvarlige del af De Konservative, løber skrigende væk. Resultatet er et gigantisk tomrum, som de hårdt plagede vælgere nu stirrer vantro ned i. Det er, som om politik som sådan er ophørt på de britiske øer. […] Den britiske krise spejles af begivenhederne i Frankrig.”
Berlingske fortæller, at Brexit tager tid fra vigtige problemer i Bruxelles, og det skaber stigende frustration hos flere EU-lande. Der sker trods alt andet i EU. EU har fuld fart på for at løse migrationsproblemerne, handelskrig med USA, hvor man netop har indgået en gigantisk handelsaftale med Japan. I onsdags sagde Europa-Parlamentet ja til den største frihandelsaftale, der nogensinde er indgået. Europa-Kommissionen håber, at EU's eksport vil stige med 13 milliarder euro om året, og Kommissionens formand Jean-Claude Juncker præsenterede aftalen som et forsøg på netop at holde fast i åben, win-win regelbaseret samhandel. Også den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), udtrykte stor glæde over aftalen. ”Alt i alt gør Brexit, at stats- og regeringsledernes sagsmapper bugner med vanskelige EU-opgaver, som gerne skulle løses inden 2019, hvor både Europa-Parlament og Kommissionen skal skiftes ud. Alligevel er det langt fra sidste gang, Brexit kommer til at trække de store overskrifter, ” skriver Lykke Friis, Berlingskes korrespondent i Berlin.
Kilder: Berlingske, s. 8; B.T., s. 4; Weekendavisen, s. 14; B.T. Metro København, s. 23; B.T. Metro Danmark, s. 20
Sikkerhedspolitik: Samuelsen ønsker ikke russisk gasledning i dansk farvand
Jyllands-Posten fortæller, at Ruslands angreb på ukrainske skibe ved Krim-halvøen, landets brud på en traktat om atomnedrustning og Kremls brug af fake news betyder alt sammen, at den danske regering får svært ved at argumentere for at godkende det russiske Nord Stream 2's ansøgning om at føre en gasledning syd om Bornholm. Det siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der ellers hidtil har afvist at koble Ruslands aktiviteter til rørledningen. ”De ting, der bliver hældt i vægtskålen i øjeblikket fra Ruslands side, tæller i den forkerte retning, hvis man gerne vil se en godkendelse af projektet. Det, der foregår, er åbenlyst ikke i danske sikkerhedspolitiske interesser,” siger udenrigsministeren og understreger, at det er vanskeligt at argumentere for at give Nord Stream 2 tilladelse til den ønskede linjeføring for at kunne levere naturgas til Tyskland. Siden Ruslands annektering af Krim har EU haft sanktioner mod navngivne russere. Sanktionerne blev torsdag aften forlænget på EU-topmødet. Jyllands-Posten skriver også, at den amerikanske kongres og Europa-Parlamentet vil have sanktioner mod selskaber, der bygger Nord Stream 2. I tirsdags vedtog Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres en resolution, der erklærer: ” Huset finder at Nord Stream 2 er et drastisk skridt tilbage for europæiskenergisikkerhed og USA's interesser; opfordrer europæiske regeringer til at afvise projektet, og støtter indførelsen af sanktioner mod Nord Stream 2.” Dagen efter vedtog et flertal på 433 mod 105 i Europa-Parlamentet en resolution, der støtter Ukraine og opfodrer til, at Nord Stream 2 bliver bremset, eftersom det er et politisk projekt, der udgør en trussel. mod europæisk energisikkerhed.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 14
Institutionelle anliggender: Hårdt Brexit vil blive en bekostelig affære
Politiken skriver, at det kan blive dyrere for briterne end finanskrisen, hvis de braser ud af EU uden en aftale. Blandt de andre lande vil Irland tabe mest. Hvis det aktuelle politiske kaos i Storbritannien fører til, at briterne forlader EU uden en frihandelsaftale, bliver det dyrt for alle. Dyrest bliver det for briterne selv. De vil opleve en nedtur i økonomien i de kommende år, der kan blive værre end under finanskrisen, viser den seneste prognose fra landets egen nationalbank. ”Det vil blive et stort negativt chok for økonomien,” sagde Jay Carney, som er direktør for Bank of England. Nogle af EU-landene, herunder Danmark, vil også få betragtelige tab i den situation, men de vil være adskillige gange mindre end briternes, vurderer økonomer. Kun Irland vil få problemer i samme størrelsesorden som Storbritannien. ”Ingen lande vil blive glade for et no deal-Brexit, men det vil især ramme Irland. Hele 40 procent af den irske fødevaresektors eksport går til Storbritannien,” siger Eva Rytter Sunesen. Hun er ekspert i international handel hos analysefirmaet Copenhagen Economics, som har lavet en rapport om Brexits konsekvenser for den irske regering.
Kilde: Politiken, s. 4
Klima: Klima er atter på dagsordenen i Europa
Klimatopmødet i Polen er i fuld gang, og flere medier skriver om debatterne. Jyllands-Posten fortæller, at i kampen for at nedbringe klodens klimabelastning presser Danmark på for at gøre mere. Men det skal ske sammen med EU. ”Danmark er blandt de mest ambitiøse lande, og vi er gået sammen med en gruppe lande, hvor bl.a. også Marshalløerne er med, for at påvirke slutdokumentet. Vi presser samtidig på for at få EU til at øge sine ambitioner frem mod 2030, hvor vi allerede har lovet at nedbringe vores udledninger med 40 procent,” siger klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V). Weekendavisen kan dog berette, at Danmark har mødt hård kritik til klimatopmødet. Energiminister Lars Christian Lilleholt har talt stolt om Danmarks vedvarende energiproduktion op til denne uges COP24 i Polen. Men over halvdelen af den vedvarende energi kommer fra forbrænding af biomasse, særligt træpiller og flis. Det er ikke bæredygtigt, lyder kritikken.
I et debatindlæg i Børsen, skriver Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi: ”EU-Kommissionens nye klimastrategihæver ambitionerne. Skal vi nå målene, er elektrificering, dansk viden og teknologi afgørende Så kom EU-Kommissionens længe ventede strategiske vision for, hvordan EU kan blive klimaneutralt i 2050. “A Clean Planet for All” hedder den, bestilt af Det Europæiske Råd tilbage i marts 2018. Her tegnes mulige veje til, hvordan vi i EU i 2050 helt kan have fjernet vores klimafodaftryk. […] Graver man ned i Kommissionens scenarier, så tegner der sig et billede, som Europa længe har drømt om. EU's import af energi kan falde drastisk, hvis Kommissionens vision bliver en realitet. Import af olie og gas reduceres kraftigt i alle Kommissionens scenarier, og særligt i de klimaneutrale scenarier reducerer vi import af fossile brændsler med 70 pct. i 2050. […] Der er nok ikke tvivl om, at der bliver kamp til stregen om målene. Der skal Danmark og ligesindede EU-lande gøre sig gældende. Det støtter vi fra den europæiske elsektors side, hvor vi i enighed i vores fælles europæiske brancheorganisation Eurelectric har fastlagt en klimaneutral kurs: Hele den europæiske elsektor kan være CO2- neutral allerede i 2045. Så regeringen, Folketinget, EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og ikke mindst den europæiske befolkning kan regne med en ambitiøs kurs og support fra elsektorens side.”
Kilder: Weekendavisen, s. 3; Børsen, s. 4; Berlingske, s. 18; Jyllands-Posten, s. 16
Retlige anliggende: EU-domstol gav rederier medhold i Femern-klage
Flere aviser, herunder Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske kan i dag fortælle, at i går torsdag faldt der dom i en sag om statsstøtte til Femern-projektet. EU-Retten giver færgeselskaberne Scandlines og Stena Lines medhold i, at Femern har fået tildelt statsgarantier på et forkert grundlag. Femern-projektet må vinke farvel til de statsgarantier, som den danske stat har spændt ud som et økonomisksikkerhedsnet under tunnelprojektet til 53 mia. kr. I hvert fald i en periode. Jyllands-Posten skriver, at afgørelsen betyder ifølge eksperter, at Femern-selskabet ikke længere må benytte statsgarantierne til at optage ultra billige lån. Det er færgeselskaberne Scandlines og Stena Lines, der har klaget over statsgarantierne til Femern-projektet, som de mener er givet på et forkert grundlag. Det er EU-Retten enig i. Den kommer blandt andet frem til, at EU-Kommissionen ikke har undersøgt sagen grundigt nok, før man godkendte statsstøtten. ”Kommissionen har således begået en retlig fejl og udøvet et åbenbart urigtigt skøn,” oplyser EU-Retten. I Berlingske skriver journalist Peter Suppli Benson, i en kommentar blandt andet: ”Bag sagen i domstolen står jo færgerederiet Scandlines, som gør alt hvad det kan for at forhindre projektet. Det forstår man godt, når man ser på deres nuværende monopol på færgeruten over bæltet. Men for os andre er det skidt nyt, at konkurrencen nu kan blive udskudt.”
Kilder: Berlingske, s. 4, 20; Jyllands-Posten, s. 8-9; Børsen, s. 18; B.T. Metro København, s. 10; B.T. Metro Danmark, s. 10
Andre EU-historier
Interne anliggender: Fransk malaise
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør: ”Europa-Kommissionens seneste vækstprognose for Frankrig har overskriften været fortsat solid vækst på trods af kortsigtede udsving, og internationale organisationer var i efterårets store prognoserunde meget enige om, at fransk økonomi ville vokse med 1,6 procent næste år. Selv før de seneste uroligheder var det nok mere udtryk for ønsketænkning end virkelighed. Nu er det meget langt væk. De seneste ugers uroligheder øger risikoen for et større tilbageslag i fransk økonomi. Dels har optøjerne i sig selv skabt ravage midt i den vigtige julehandel. Paris har været særlig hårdt ramt, og butikkerne klager over et fald i omsætningen. Dertil kommer, at både optøjer og det efterfølgende svar fra præsident Emmanuel Macron øger usikkerheden om rammerne for erhvervslivet i Frankrig. […] Meget tyder derfor på, at fransk økonomi vil sakke yderligere bagud. Det kan skabe yderligere utilfredshed i befolkningen og gøre det endnu vanskeligere at reformere et land, der ellers ville have alle muligheder for at være en global vinder.”
Kilde: Berlingske, s. 11
Interne anliggender: Italien kommer EU i møde
Information skriver, at i et forsøg på at undgå en bøde på adskillige milliarder euro er den stærkt eurokritiske italienske regering omsider bøjet af i sin månedlange budgetstrid med Bruxelles. Onsdag præsenterede premierminister Giuseppe Conte et nyt statsbudget, hvor budgetunderskuddet er reduceret markant. Det var netop et træk, som EU-Kommissionen har krævet, men alligevel blev det italienske forsøg på forsoning torsdag affejet som utilstrækkeligt af EU's økonomikommissær, franske Pierre Moscovici. Reduktionen i budgetunderskuddet er et skridt i den rigtige retning, men er fortsat ikke tilstrækkeligt, sagde kommissæren. EU-Kommissionen har afvist Italiens tidligere udgiftstunge budgetudspil, da det ikke vil reducere Italiens gæld, som eurozonens regler kræver, men i stedet vil skrue markant op for gælden i det allerede stærkt gældsplagede land - en udvikling, der i sidste ende kan true hele eurozonens stabilitet. I et forsøg på at tvinge regeringen i Rom til at ændre sit budget har EU truet med bøder, der kan komme helt op på 0,5 procent af Italiens BNP. EU-Kommissionen har meldt ud, at den nu vil kigge nøjere på det italienske budget og senere - måske i næste uge - komme med en officiel reaktion.
Kilde: Information, s. 9
Økonomi: ECB sænker vækstskøn til Eurozonen
Børsen og Jyllands-Posten skriver om den økonomiske udvikling i Eurozonen. Børsen beretter, at ECB stopper det historisk store pengepolitiske stimuliprogram, hvor centralbanken nu begynder at skrue ned for vækstprognoserne helt frem til 2021. Jyllands-Posten fortæller, at ECB's opkøbsprogram slutter om to uger. I perioder har det været den eneste drivkraft i europæisk økonomi, mener ECB-præsidenten, der på lørdag fejrer euroens 20-års fødselsdag. ”Lad os være ærlige: Vores støtteopkøb af stats- og erhvervsobligationer har været den primære drivkraft bag det økonomiske opsving i Euroland. I nogle perioder endda den eneste drivkraft,” lød det fra Mario Draghi på dagen, da Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) bekræftede, at opkøbsprogrammet slutter med udgangen af den måned. I en opdateret prognose, der blev præsenteret på Styrelsesrådets møde torsdag, har ECB's egne økonomer sænket forventningerne til den økonomiske vækst i Euroland i de kommende år.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 30-31
Arbejdsmarkedspolitik: EU har brug for fælles regler
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Simon H. Galsgaard, administrerende direktør, DSV Road A/S, Thomas Corneliussen, koncerndirektør, Frode Laursen Gruppen og Jesper Gronenberg branchedirektør, SLD – Specialforeningen for Logistik og Distribution: ”Det blev sent, før transportministrene i EU's ministerråd for nylig nåede til enighed om de sociale rettigheder i EU's vejpakke. En pakke, som kommissionen har fremsat for at skabe ensartede regler på tværs af grænserne og sikre fair konkurrencevilkår i den europæiske transportbranche, men som også efter alt at dømme vil indebære øgede transportomkostninger. Forud for enigheden var gået komplicerede forhandlinger mellem EU's medlemslande, splittet mellem øst og vest, mellem tilhængere og modstandere af en liberal markedsadgang. Selv om resultatet er ikke endeligt, for Europa-Parlamentet mangler stadig at gøre sin stilling op, er den bedste nyhed faktisk, at ministrene overhovedet nåede frem til et resultat. Dermed lever vejpakken endnu, og det er godt. For EU har brug for fælles regler for vejgodstransporten, og vel at mærke regler, der kan kontrolleres af myndighederne, håndhæves ensartet og omsættes til praksis uden for store administrative byrder. […] Udstationeringsreglerne bliver indviklede, administrativt tunge og dermed dyre at håndtere for transportvirksomhederne. Og de bliver heller ikke nemme at håndhæve for myndighederne. Stramme regler, som ikke i praksis kan kontrolleres, er intet fremskridt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25
Interne anliggender: Órban strammer atter lovgivningen i Ungarn
Politiken fortæller, at onsdag blev en tumult dag i Ungarns nationalforsamling, da premierminister Viktor Orban fik vedtaget to omstridte lovforslag. Foran parlamentet samledes hundredvis af demonstranter, som protesterede mod især det ene af de to forslag, som kritikere kalder for en slavelov. Protesterne var så voldsomme, at politiet var nødt til at bruge tåregas mod demonstranterne. ”Slaveloven” hæver grænsen for, hvor lang tid en arbejdsgiver kan kræve, at folk arbejder over. Den gamle lovgivning satte et maksimum på 250 overarbejdstimer om året. Med den nye grænse kan arbejdsgivere kræve 400 overarbejdstimer om året - svarende til 50 ottetimers arbejdsdage. Tilmed får virksomheder mulighed for at udsætte betalingen for overarbejdet i op til tre år. Jens Elo Rytter, professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, frygter, at Ungarn er på vej væk fra EU's fundamentale retsprincipper. I september besluttede et flertal i Europa-Parlamentet at stemme for sanktioner mod Ungarn, fordi grænsen mellem den udøvende og dømmende magt de seneste år er blevet udvisket. Ungarns regering har afvist beskyldningerne. Polen, som også er truet af EU-sanktioner, har sagt, at man vil nedlægge veto mod sanktioner mod Ungarn.
Kilde: Politiken, s. 11
Klima: Nordeuropa kan rammes hårdt af oversvømmelser
Politiken fortæller, at Nordeuropa vil blive hårdt ramt, viser en undersøgelse, som EU-Kommissionen netop har udgivet. Rapporten blev fremlagt på en workshop ved klimatopmødet i Polen. EU havde bedt forskere fra blandt andet University of Exeter om at undersøge, hvad konsekvenserne bliver af globale temperaturstigninger på 1,5 grader og 2 grader - runde tal, der nævnes i Parisaftalen og i dag er de mest optimistiske klimamål - og 4 grader. Alle tre tal får stor betydning for Europa, fortalte Richard Betts, der er professor i klimaforandringer ved University of Exeter, som har udviklet modeller, som beskriver udviklingen. ”Hvad vi opdagede ved at køre modellerne, er, at i Nordeuropa bliver risikoen for oversvømmelser fra floderne markant større. I Sydeuropa er der derimod større risiko for tørke og skovbrande,” sagde Richard Betts.
Kilde: Politiken, s. 13
Detaljer
- Publikationsdato
- 14. december 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark