Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. december 2017Repræsentationen i Danmark

Fredag den 15. december

EU i dagens aviser

Fredag den 15. december 2017

EU-tophistorier

Mays seneste ydmygelse kan føre til blødere skilsmisse fra EU
Politiken skriver, at den britiske premierminister Theresa Mays regering onsdag aften kom i mindretal, da 11 af hendes konservative partifæller sammen med oppositionen stemte for, at parlamentet skal godkende Brexit-aftalen, når den er forhandlet færdig med EU. Ifølge Oliver Patel, der er leder af det Europæiske Institut på University College London, øger Mays nederlag i parlamentet sandsynligheden for et såkaldt blødt Brexit, hvor Storbritannien i stort omfang bevarer adgang til EU’s markeder mod til gengæld at følge EU-regler. “Flertallet i parlamentet går ind for et blødt Brexit. Det gør et blødt Brexit mere realistisk,” siger Oliver Patel. Berlingske skriver, at forhandlingerne indtil nu har været en sag mellem den britiske regering og EU’s forhandlere i Bruxelles, men at onsdagens afstemning har gjort det britiske parlament til part i Brexit-forhandlingerne. Information kalder i sin leder afstemningen “et klart signal om, at der er et flertal i parlamentet imod en hård og økonomisk skadelig Brexit”, og skriver, at den britiske regering fremover er tvunget til at lytte til parlamentet, når den formulerer sin forhandlingsposition. “Theresa May har ikke længere en blankocheck til at fortolke Brexit, som det passer hende. Det vil gøre livet sværere for hende, men det er en god ting for det britiske demokrati og for landets fremtid,” konkluderer Information. Den britiske befolkning lader fortsat til at være splittet angående Brexit. Det skriver Politiken. En opsamling på det seneste halve års målinger fra det store britiske analyseinstitut NatCen viser således, at 52-53 procent af vælgerne i dag ville stemme for at blive i EU, hvilket kun er to procentpoint højere end på valgdagen sidste år, hvor meningsmålingerne også viste et flertal for at blive i EU. Dermed er det langt fra sikkert, at en ny folkeafstemning vil resultere i et andet flertal end sidste år, lyder konklusionen fra NatCen. Børsen skriver, at første fase i forhandlingerne om den britiske exit fra EU bliver afsluttet fredag på et topmøde i Bruxelles. “Jeg er ikke i tvivl om, at den virkelige test af vores sammenhold bliver anden fase i Brexit-forhandlingerne,” siger EU-præsident Donald Tusk. Anden fase af forhandlingerne gælder betingelserne for exit, en overgangsordning og rammerne for fremtidens forhold, der efter planen skal omfatte en frihandelsaftale.
Kilder: Politiken, s. 6; Berlingske, s. 13; Information, s. 2; Børsen, s. 28

Fordeling af flygtninge udløser rabalderdebat
Berlingske skriver, at EU er splittet i spørgsmålet om en ny kvoteordning for medlemslandenes modtagelse af flygtninge. Særligt Tyskland og Sverige er tilhængere af en ny kvoteordning, der skal sikre en fordeling af flygtninge mellem EU-landene, når man tager hul på at reformere EU’s asyllovgivning, mens flere lande i Østeuropa er imod. EU præsident, Donald Tusk, opfordrer nu til at lægge den løsning på is. “Sagen om de tvungne kvoter har vist sig at være særdeles splittende, og tilgangen har vist sig at være ineffektiv,” skrev Tusk således i et brev få dage før topmødet i Bruxelles. Ifølge Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Polen bør det være op til de enkelte nationale regeringer at beslutte deres egen udlændingepolitik. De fire landes stats- og regeringsledere har i øvrigt forpligtet sig til at finansiere et projekt, der beskytter EU’s ydre grænser ved Libyen, med en kvart milliard kroner. “Det her er et tegn på, at vi har fundet noget, vi godt kan samarbejde om,” sagde Ungarns premierminister, Viktor Orban, ved topmødet. Politiken skriver, at Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder med Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet i kvotesagen. “Jeg synes, Tusk har givet sådan en rimelig ædruelig analyse af, hvor vi er henne i den her sag,” siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til Tusks brev. Politiken bringer et interview med Paul Collier, der er professor i økonomi og politik ved Oxford universitet og en af skaberne af den såkaldte Jordan-model, hvor EU i samarbejde med Jordan forsøger at skabe jobs til de mange syrere, der er flygtet til nabolandet. “Her kommer hjernen ind i billedet. Nabolandene bør gøre det, de er bedst til, og vi skal gøre det, vi er bedst til. De er tættest på, både geografisk og kulturelt, men til gengæld har de ikke penge og jobs. Men det har vi,” siger Collier blandt andet.
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Politiken, s. 6, 11

Andre EU-historier: Prioriterede

Konkurrence: Internettets giganter udfordrer privatlivet
Kristeligt Dagblad skriver, at EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager opfordrer brugere af sociale medier til at tænke mere over, hvilke personlige oplysninger de er nødt til at afgive for at få adgang til tjenesterne. Hun peger på, at, at en ny databeskyttelseslov træder i kraft den 1. maj næste år, som kan beskytte borgerne bedre. “I dag synes en ud af fire europæere, de er i kontrol over, hvad der foregår på nettet. De fleste mennesker føler sig magtesløse over for den digitale verden. Alligevel sætter de et lille kryds under vilkårene for en social nettjeneste, de gerne vil bruge på computeren eller telefonen,” siger Margrethe Vestager, som også er bekymret for de sociale mediers indflydelse på demokratiet: “Demokratiet i sig selv risikerer at blive privatiseret. Hele idéen med demokrati er, at man er i det offentlige rum. Man kan sige, hvad man vil, og man kan blive modsagt, fordi andre også kan sige, hvad de vil. Det er i sig selv et problem, hvis debatten privatiseres på den måde,” siger Margrethe Vestager til Kristeligt Dagblad. Samme avis skriver i sin Leder: “Som den danske EU-kommissær Margrethe Vestager fastslår i et interview i dagens avis, truer sociale medier, som Facebook, demokratiet, fordi de monopoliserer information, bidrager til at udbrede misinformation og fake news og fastholder folk i lukkede universer, hvor man får understøttet sine egne synspunkter.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 2, 10

Økonomi: ECB løfter vækstprognose markant - men vil stadig holde renten rekordlav
Jyllands-Posten, BT og Berlingske skriver, at Mario Draghi, præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), på torsdagens pressemøde, fortalte, at den europæiske økonomi ikke har set bedre ud i lang tid. Alligevel ønsker Draghi ikke at ændre bankens politik, da der endnu ikke er tegn på, at inflationen bevæger sig opad mod bankens målsætning på omtrent 2 procent. “Nyhederne fra vækstsiden er meget positive. Men selvom væksten er steget mere end ventet, har nyhederne fra inflationssiden været afdæmpede. Derfor er der hverken ændringer i ordlyd eller intentioner i vores politik,” sagde Draghi ved pressemødet. “Den nuværende pengepolitik med negative renter og opkøb af obligationer for nye penge er designet til en økonomi i dyb krise. Det er europæisk økonomi ikke længere. Derfor bør ECB efter vores vurdering snart flytte foden fra speederen til bremsen og begynde at rulle de seneste års ekstremt lempelige politik tilbage,” siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; BT, s. 12; Berlingske, s. 11

Andre EU-historier

Klima: Danmark er i storpolitisk klemme om Nord Stream 2
Børsen bringer et debatindlæg af Jørgen D. Siemonsen, direktør og cand.polit. Han skriver blandt andet: “Energieksperter skønner, at op til 40 procent af EU’s gasforbrug om få år vil kunne dækkes af import fra Rusland, dersom Nord Stream 2 og andre rørledningsprojekter bliver en realitet. På den baggrund forstår man måske bedre Tillersons klare advarsel mod Nord Stream 2-projektet og udsigterne til Tysklands og EU’s øgede afhængighed af russiske energiforsyninger fremover. […] Det bliver spændende at se, hvorledes Lars Løkke Rasmussen i den kommende tid vil takle Gazproms ansøgning om etablering af Nord Stream 2.”
Kilde: Børsen, s. 2

Det digitale indre marked: Macron sender dansk erhvervsliv ud i mørket
Børsen skriver, at flere danske erhvervsorganisationer mener, at de danske EU-forbehold sætter Danmark på sidelinjen i afgørende momenter og hæmmer erhvervslivets interesser. “Tiden er løbet fra de forbehold, vi definerede for 25 år siden. Den direkte konsekvens er, at det i stigende grad er vanskeligere at agere som varetager af danske interesser,” siger Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI. Et område, hvor Danmark risikerer at være på sidelinjen, er på spørgsmålet om cybersikkerhed, vurderer Kasper Ernest, der er EU-chef i Dansk Erhverv. “De her angreb koster jo på bundlinjen. Det har vi set med nogle af de angreb, der har ramt danske virksomheder, og det er en af de konkrete risici, vi ser i de kommende år,” siger Kasper Ernest.
Kilde: Børsen, s. 29

Finansielle anliggender: Når fantasien ikke rækker til at se dansk fremtid i EU
Hakon Redder, udenrigsredaktør, skriver i en analyse i Børsen, at det er problematisk, at Danmark ikke er med i EU’s fælles valuta, euroen: “Vi klamrer os med en pragmatisk fastkursaftale med det snævre bånd på plus/minus 2,25 procent til euro, men er sat udenfor enhver indflydelse i Frankfurt, hvor pengepolitikken bestemmes. Det står stadig åbent, om regeringen vil have Danmark med i bankunionen. Det er ikke nogen folkesag. Nervøsiteten for at skulle hjælpe en græsk eller italiensk bank er alt for stor. Dansk deltagelse i en dybere, solidarisk valutaunion forudsætter betragtelig fantasi.”
Kilde: Børsen, s. 29

Konkurrence: EU er opbygget som en bananrepublik
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg om skatteunddragelse i EU: “I programmet ’Aflyttet’ med Anders Kjærulff (Radio24syv 5/12) blev det klarlagt, at EU-Parlamentet har optrevlet og afsløret den omfattende strøm af sorte penge, der kanaliseres i skattely fra EU, og at bagmanden for ulovlighederne er EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, som er arkitekten bag de økonomiske transaktioner, der på ulovlig vis bliver sendt ud til fordækte lande via Luxembourg. Udover at pengene går fra diverse landes velfærd, som kunne være anvendt til børn, skoler, studerende, hospitaler og ældre, er det skræmmende, at EU-Kommissionen nægter at stoppe Jean-Claude Junckers amoralske forretninger ved at efterkomme de folkevalgte i EU-Parlamentets ønsker.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Udenrigspolitik: EU normaliserer forholdet til Thailand
Jyllands-Posten skriver, at EU på et udenrigsministermøde i Bruxelles forleden besluttede at normalisere alle politiske relationer til Thailand. Den Europæiske Union afbrød alle politiske kontakter inklusive officielle besøg efter militærkuppet i 2014, og samtidig suspenderede EU underskrivelsen af en venskabs- og samarbejdsaftale, som stod til at blive realiseret samt forhandlingerne om en frihandelsaftale, som vil blive genoptaget snarligt. Til gengæld forventer EU, at valget i slutningen af 2018 gennemføres som planlagt.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Forsvarsforbehold kan koste danske job
Jyllands-Posten skriver, at Danmark er afskåret fra at deltage i EU’s nye forsvarssamarbejde på grund af forsvarsforbeholdet, og at den danske forsvarsindustri derfor risikerer at gå glip af milliardinvesteringer og job. Pesco begynder med 17 konkrete projekter om udvikling af blandt andet militærkøretøjer, undervandsdroner og artilleri. Projekterne skal blandt andet finansieres af en ny, europæisk forsvarsfond, der efter planen kan uddele 500 millioner euro årligt. I princippet er fonden også åben for danske virksomheder, men fonden vil give højere støtte til Pesco-projekter, hvilket stiller danske virksomheder dårligt, når våbenproducenterne skal vælge partnere.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 16

Konkurrence: Lufthavn mistænkes for at favorisere SAS og bryde EU-regler
Jyllands-Posten skriver, at flyselskabet Sun-Air mistænker Aarhus Lufthavn for at anvende EU-godkendte støttemidler til at favorisere SAS. “Vi finder det påfaldende, at Aarhus Lufthavn favoriserer SAS kort efter EU-godkendelsen af de kommunale tilskud. Vi vil vide, om midlerne bliver brugt til at støtte SAS på ruter, som vi allerede flyver. Det vil være konkurrenceforvridende og i strid med EU-reglerne,” siger Kristoffer Sundberg, administrende direktør i Sun-Air. Hvis ikke Sun-Air får adgang til “alle relevante oplysninger om samarbejde mellem Aarhus Lufthavn A/S og SAS”, vil selskabet rette en formel henvendelse til EU-Kommissionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Landbrug: Fem år mere
Weekendavisen bringer en analyse af EU’s godkendelse af sprøjtegiften Glyphosat: “For at opnå godkendelse til fortsat brug i EU skal der være kvalificeret flertal i den såkaldte ’Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder’. Et kvalificeret flertal skal repræsentere 55 procent af EU-landene og 65 procent af befolkningen i EU. Længe var der stemning for at forbyde stoffet, men til sidst lykkedes det den 27. november at tilvejebringe det nødvendige flertal for en forlængelse af godkendelsen. Ikke i 15 år, som agroindustrien ønskede, men i foreløbig fem år, indtil slutningen af 2022. Der forlyder ikke noget om, hvilke ’argumenter ’der skulle til at overbevise de tvivlende. Under alle omstændigheder bliver det interessant at følge udviklingen i den næste håndfuld år,” skrives der blandt andet.
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Interne anliggender: Tiden er løbet fra Angela Merkels ledelsesstil
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Stefan Kornelius, udlandsredaktør på Süddeutsche Zeitung og forfatter til en Merkel-biografi, om tysk politik. Han siger blandt andet: “Det betyder stilstand i Europa. Det betyder usikkerhed og træghed. På et tidspunkt, hvor verden drejer hurtigere rundt end nogensinde før, og Europa burde udstråle stabilitet, oplever vi en handlingslammet tysk politik. Det er en ny situation, og på den politiske scene i Berlin bliver man mere og mere nervøs, fordi presset udefra stiger. For eksempel har briterne brug for hurtige fremskridt i Brexit-forhandlingerne, og det er ikke muligt uden Tyskland.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Klima: Energieffektivitet bør spille markant rolle i energiforlig
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Jarby og Søren Dyck-Madsen, energi- og klimamedarbejdere, Det Økologiske Råd, som blandt andet skriver: “Siden blev energispareordningen udviklet, så ‘den danske model’ dannede model for energisparekravet i EU’s direktiv for Energieffektivitet, som blev vedtaget i 2012 og løber frem til og med 2020. Modellen baserer sig på frivillige aftaler med energiselskaber i fire energiarter: El, gas, fyringsolie og fjernvarme. Det Økologiske Råd er enig med ministeren og mange aktører om, at tiden er kommet til en ny model for energibesparelser. Der er stadig mange omkostningseffektive energibesparelser, som på grund af forskellige barrierer ikke gennemføres uden en form for støtte. Og der er krav på 1,5 procent besparelser i slutenergiforbruget om året i EU’s Direktiv for Energieffektivitet.”
Kilde: Altinget

Klima: Øget plastforurening kalder på handling nu
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: “Når både EU-Kommissionen og regeringen kommer med deres plaststrategier i starten af det nye år, er det en indikator for, at der er brug for handling overfor de hastigt voksende problemer med plast i miljøet. Igangsættelsen af disse strategier bliver noget af det allervigtigste på miljøområdet i 2018, og indsatsen kommer til at strække sig mange årtier ud i fremtiden. I Dansk Erhverv er vi enige i, at udfordringerne med plast kræver handling her og nu. Vi håber derfor, at strategierne for et mere plastfrit miljø og hav vil indebære en prioritering af ressourcerne således, at indsatsen opnår størst effekt.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Digitalt indre marked kan sætte global standard
Altinget skriver, at en af ambitionerne med det EU’s digitale indre marked er at gøre data til den femte frihed på linje med arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital. “Hvis vi skal have en dataøkonomi og have virksomheder, der leverer cloud-tjenester, er det afgørende, at man ikke er nødt til at etablere datacentre i hvert enkelt medlemsland. Det skaber et fragmenteret marked," siger Peder Søgaard-Pedersen, som er fagleder for det digitale indre marked og telepolitik i Dansk Industri. Han fortsætter: “Fordi det europæiske marked fylder så meget, er der god chance for, at de fælles europæiske regler vil komme til at sætte en global standard for digital økonomi. Der betyder de retningslinjer, som vi er ved at etablere, utroligt meget,” siger Peder Søgaard-Pedersen.
Kilde: Altinget

Klima: Det kan hurtigt blive følsomt, når EU skal bygge fælles energimarked
Altinget skriver, at EU’s energiministre mødes på mandag skal behandle flere tunge forslag fra EU-Kommissionen: 1. Hvordan skal EU sørge for at nå sine mål? 2. Hvordan skal den vedvarende energi vokse? 3. Hvordan skal et mere fælles energimarked gavne EU-borgerne? 4. Hvordan skal producenter have det på et fælles energimarked? Den danske regerings ambition om at løfte EU’s overordnede mål for grøn energi forventes at nyde bred opbakning i Folketinget, selvom en række oppositionspartier muligvis vil kræve, at der arbejdes for et endnu højere mål for andelen af vedvarende energi i EU.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
15. december 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark