Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. februar 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 15. februar

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Sikkerhedskonference i München
Årets sikkerhedskonference i München (MSC) verdens største konference for international sikkerhedspolitik, fokuserer på, at verden tilsyneladende bevæger sig i en mere protektionistisk retning, uden at nogen viser globalt lederskab. Information skriver, at fremmødet vil være rekordstort med en historisk stor kinesisk og amerikansk delegation samt 35 statsledere og 80 udenrigs- og forsvarsministre fra hele verden. USA deltager med blandt andet vicepræsident Mike Pence, udenrigsminister Mike Pompeo og forkvinden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. Angela Merkels ord vil der blive lyttet grundigt til i år, hvor der især er fokus på Europas klemte position i stormagterne USA, Rusland og Kinas stadig mere rå økonomiske og militære spil. I konferencens optaktsrapport pointeres de dystre analyser af en multilateral verdensorden i opløsning. Et særligt fokus er på handelskonflikten mellem Kina og USA, der med reference til ”1930'ernes destruktive protektionisme” regnes som en af de største risici for verdensøkonomien og verdensfreden. denne “nye æra af kamp mellem supermagterne” er EU's snart 27 lande “særligt dårligt forberedt på denne konkurrence mellem supermagterne. Den øgede usikkerhed om USA's fremtidige rolle har ført til en fornyet diskussion om Europas strategiske selvstændighed”, slår rapporten fast om det, der betegnes som et “Europa uden en sikkerhedspolitisk plan B”. en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, om sikkerhedskonference i München. Han skriver: “I dag åbner den internationale sikkerhedskonference i München, som ikke blot er den vigtigste af sin art i Europa, men som sammen med det årlige verdensøkonomiske forum, WEF, i januar udgør de største elitekonferencer i Europa og af samme grund også kaldes sikkerhedspolitikkens Davos. […] I år - på den 55. konference - er det gennemgående tema sundhedstilstanden for den regelbaserede verdensorden med tre fokusområder: En ny stormagtskonkurrence med våbenkapløb, det transatlantiske samarbejde og sammenhængskraften i EU. […] Sikkerhedskonferencen er i denne weekend verdensscenen for international politik og derfor stedet, hvor politiske ledere leverer budskaber til en global offentlighed. Vladimir Putinholdt her i 2007 sin berømte München-tale, hvor den russiske leder satte en streg i sandet for det, Rusland opfatter som vestlig dominans i verdensordenen - en tale, der i uhyggelig grad forklarer Ruslands geopolitiske adfærd lige siden. USA's nu forhenværende forsvarsminister Jim Mattis holdt sidste år en tale, der for en tid beroligede europæerne omkring USA's troskab mod de transatlantiske bånd og Natos musketered trods Trumps aktive underminering af selvsamme - den uro er ikke bragt til ophør endnu. Den britiske premierminister, Theresa May, var der også sidste år og talte for at holde sig inde i de vestlige kredse trods Brexitog er lovligt undskyldt i år. Én, der ikke er undskyldt, er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron - han har gjort nye visioner for et stærkere EU til et hovedpunkt i sit præsidentskab og talte så sent som i november sidste år for en fælles europæisk hær.” Politiken skriver at lederen af den internationale sikkerhedskonference, Wolfgang Ischinger er fokuseret og kampklar til konferencen. De seks største trusler mod verdensordenen er ifølge Ischinger: Cyber, Østersøen, Arktis, INF, Ukraine og Migration. ”Sikkerhedskonferencen i år bliver den vigtigste i de år, jeg har ledet den. For ti år siden sad jeg i en relativt fredelig verden og spurgte mig selv, med hvilke temaer jeg dog skulle kunne lokke amerikanske senatorer til München. Nu har vi flere kriser, end vi på nogen måde kan nå at behandle på en weekend”, siger Wolfgang Ischinger. Europa er et af hovedtemaerne i år på konferencen i München. Europa i opløsning med Brexit, og under pres fra det dårlige forhold til Donald Trumps USA og Putins Rusland samt under pres fra afrikanske migranter og i klemme i handelskrige mellem især Kina og USA. ”Det handler om at undersøge, hvordan Europa kan stå fast og forhindre, at verdensordenen domineres af den stærkes ret. Der er virkelig brug for, at EU optræder samlet i denne situation, ellers bliver vi ikke taget alvorligt,” lyder det fra Wolfgang Ischinger. Et af de mange alvorlige emner i den kommende tid er ifølge Wolfgang Ischinger Brexit. ”Brexit kommer, måske på en kaotisk og hård måde. Derfor kan vi ikke diskutere udenrigspolitik med Storbritannien lige nu. Men der er flere store spørgsmål at forholde sig til. Sammenligningerne med lande som Schweiz, Canada eller Norge finder jeg helt urealistiske. Storbritannien er medlem af FN's Sikkerhedsråd, og det er et tidligere EU-land. Derfor må vi rent sikkerhedspolitisk til at tænke grundigt over, hvordan vi som europæere kan sikre os efter Brexit, for briterne har en stor viden og militær power, vi ikke kan undvære. Hvis det ikke lykkes, er jeg bange for, at Europa virkelig kan falde fra hinanden,” siger Ischinger.
Kilder: Information, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 9

Andre EU-historier: prioriterede emner

Det digitale indre marked: Copyright-lovgivning nærmer sig målstregen
Efter mere end to års arbejde er en ny europæisk copyright-lovgivning tæt på målstregen. Onsdag aften indgik forhandlere fra Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet en aftale om den endelige tekst, som nu kommer til afstemning. Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentets retsudvalg har været med til at forhandle aftalen på plads og han mener, at det er et stort skridt i retning af at gøre op med, at internetplatforme som Google, Facebook og YouTube ”snylter på andres arbejde.” Information skriver at den endelige tekst forventes at ligge klar næste uge. Derefter skal der stemmes om forslaget i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Bliver det vedtaget, vil de enkelte EU-lande herefter skulle lave national lovgivning, der implementerer direktivet, før de nye regler træder i kraft. Aftalen betyder, at onlineplatforme som Google News og Youtube fremover bliver ansvarlige for det indhold, de formidler, hvilket vil gøre det nemmere for indehaverne af ophavsretten som musikere, kunstnere, journalister og udgiverselskaberne at opkræve betaling. Det skriver Jyllands-Posten. Som det er i dag, tjener internetgiganterne på at videreformidle indholdet, i mange tilfælde uden at dele overskuddet med dem, der har skabt indholdet. Den endelige godkendelse træffes midt i april, hvor et flertal i Europa-Parlamentet og de 28 EU-lande skal stemme for. Landene har så to år til at indarbejde de nye ophavsretsregler i deres nationale lovgivning, skriver Berlingske. Journalist Johan Moe Fejerskov skriver i en nyhedsanalyse i Politiken at ”Trods massiv modstand fra aktivister, civile organisationer og særligt Google faldt en historisk stor europæisk reform af ophavsretten på internettet sent onsdag på plads. Den skal tvinge de største sociale medier og andre digitale tjenester til at betale flere penge til blandt andet musikere og medier. Reformen har været undervejs siden 2016, og den har været omgærdet af en brutal politisk kamp. Nu er forhandlerne i EU nået frem til en aftale, som kun mangler en formel godkendelse. […] Det er brugerne, der lægger musik, film og andre kulturprodukter op på YouTube, Facebook, Vimeo og lignende tjenester. Og det er i princippet brugerne, der har ansvaret for, at kunstneres ophavsret ikke bliver krænket. Platformene skal først reagere og fjerne materiale, hvis de bliver gjort opmærksom på, at der ligger ulovlige sager hos dem. De er med andre ord i sikker havn. Sådan har det været siden 2001, men det er det, som EU nu laver om på. Reglerne blev i sin tid indført for at gøre det nemmere for virksomheder at vokse sig store på nettet uden at risikere monstrøse sagsanlæg. Man besluttede, at digitale tjenester skal forstås som tekniske mellemmænd, der på lige fod med postvæsenet eller teleselskaber ikke er direkte ansvarlige for det indhold, som brugerne deler gennem dem. Det bliver de nu.”
Kilder: Berlingske, s. 2; Information, s, 7; Jyllands-Posten, s. 2, 11; Politiken, s. 3

Konkurrence: Vestagers milliardbøder underkendt
I torsdags valgte EU-Domstolen at annullere de bøder for skjult statsstøtte, som EU-Kommissionen med den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i spidsen ellers havde tildelt selskaberne. “Kommissionen afgjorde ukorrekt, at det belgiske system om multinationale selskabers overskud udgjorde statsstøtte,” konstaterer domstolen. Det skriver Børsen. Berlingske skriver at det ikke vides om afgørelsen i EU-Domstolen i Luxembourg vil påvirke andre tilsvarende sager, men beslutningen kan i sidste ende få store konsekvenser for EU-Kommissionens andre tiltag mod det, der ses som skjult statsstøtte for derved at sikre, at virksomhederne flytter til netop dette land. Ifølge Jyllands-Posten havde bøderne en samlet værdi af 700 millioner euro. Blandt selskaberne er olieselskabet BP, industrigiganten Atlas Copco, kemikalieproducenten BASF og Magnetrol. Det var Magnetrol, der havde indbragt klagen over EU-Kommissionens afgørelse til EU-Domstolen. Igennem længere tid har EU-Kommissionen jagtet store internationale selskaber i et forsøg på at få dem til at betale skat. Kommissionen har påbudt en række europæiske lande at inddrive manglende skattebetaling fra flere multinationale selskaber. Kommissionen mener, at landene har givet de multinationale selskaber gunstige skatteforhold i et forsøg på at tiltrække eller fastholde dem.
Kilde: Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 5; Børsen, s. 20

Institutionelle anliggender: Endnu et nederlag i Underhuset
Torsdag aften var Theresa May ikke engang til stede i Underhuset, da et flertal på 303 mod 258 af de britiske politikere afviste at give premierministeren selv en symbolsk opbakning til Brexit-forhandlingerne med EU. Med halvanden måned igen til Brexit-datoen blev det understreget, at ingen har kontrol over situationen. Berlingske skriver, at efter at være blevet nedstemt endnu en gang i Underhuset kan det blive vanskeligt at overbevise EUs Brexit-forhandlere om, at Theresa May har et egentligt mandat at forhandle ud fra. Og Bruxelles vil således være endnu mere modvillig over for at give hende indrømmelser, lød analysen fra britiske kommentatorer torsdag aften. Den konservative EU-tilhænger og medlem af Underhuset Nick Boles tweetede lige efter det ydmygende nederlag sin bekymring: ”Måske, kun måske, vil tiøren nu falde for premierministeren og hendes indpisker i partiet, så de forstår, at de mest uforsonlige ønsker et nodeal Brexit og vil gøre alt for at opnå det. Ansvarlige parlamentsmedlemmer fra alle partier må finde sammen den 27. og 28. marts og stoppe dem.” Labour-lederen, Jeremy Corbyn, udtalte efter afstemningen: ”Aftenens afstemning viste, at der ikke er noget flertal for premierministerens kurs, mens hendes regering endnu en gang led et nederlag. Regeringen kan ikke bare fortsat ignorere parlamentet og fortsætte i den samme plovfure frem mod 29. marts.” Han kritiserede også at Theresa May ikke at vise sig i Underhuset under afstemningen. Derimod udsendte Theresa May en erklæring, hvor hun anklagede Jeremy Corbyn for ”endnu en gang at sætte sit partis interesser foran nationens interesser.” May meddelte ligeledes, at hun vil fortsætte som hidtil og forsøge at få ”juridisk bindende” indrømmelser fra EU. Generelt stiger presset på den britiske premierminister, for at udskyde Brexit, der efter planen sker den 29. marts. May har dog endnu ikke det britiske parlaments tilslutning til en skilsmisseaftale med EU, og derfor truer udsigten for et forventet kaotisk no deal-brud om 43 dage. Det skriver Jyllands-Posten. Indtil videre har May afvist forlængelse, men ændrer det sig, er det meget sandsynligt, at Storbritannien også skal afholde valg til Europa-Parlamentet, selv om landet stadig vil være på vej ud af samarbejdet få måneder senere. Europa-Parlamentets talsmand og generaldirektør for kommunikation, Jaume Duch Guillo oplyser, at parlamentet fortsat arbejder på den faste antagelse, at Brexit gennemføres efter planen. Men ændrer det sig, lurer et valg for briterne, ligesom resten af EU stemmer den 23.-26. maj. Jyllands-Posten skriver at, i en utraditionel og direkte appel til Theresa May bad 40 tidligere britiske ambassadører hende torsdag om at forsinke Brexit, fordi der ikke er tid til at få styr på det fremtidige forhold inden den 29. marts. Labours Brexittalsmand, Keir Starmer, udtalte til BBC, at en ”fælles indsats” vil tvinge May til at forsinke Brexit, hvis landet er på vej mod et no deal-brud i marts.
Kilder: Berlingske, s. 15; Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Irland efter finanskrisen
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Brie skriver i en analyse at Irland har gennemført et hårdt reformprogram efter finanskrisen og samtidig fået vendt økonomien med hastigt faldende ledighed og statsgæld og stigende boligpriser. Men det økonomiske fundament er mere skrøbeligt, end væksttallene tilsiger. ”De økonomiske udsigter er domineret af forholdet til Storbritannien. Alt andet end en fuld britisk deltagelse i en toldunion vil være en barriere for irsk eksport - ikke bare direkte til Storbritannien, men også landtransit via Storbritannien til kontinentet. Der kommer nok flere direkte færgeforbindelser til resten af EU. Landbruget vil blive hårdest ramt, og her ønsker Irland en særlig støtteordning i tilfælde af et hårdt Brexit på samme måde, som de baltiske lande blev hjulpet, efter at Rusland indførte modsanktioner. Det er paradoksalt, at EUs sammenhold i Brexit-forhandlingerne i høj grad handler om solidaritet med Irland. For netop den irske skattepolitik er et af de mest ømtålelige stridspunkter inden for EU. De irske ordninger for virksomhedsbeskatning var drivkraften i den amerikanske skattereform, hvor selskabsskatten blev nedsat fra 35 til 21 pct. - og vil sandsynligvis også spille en hovedrolle i de kommende handelsforhandlinger med Storbritannien. EU og ikke mindst Frankrig har i årevis forsøgt at få Irland til at stramme skattelovgivningen over for virksomhederne. Belært af de irske erfaringer vil man aldrig gå med til en vidtstrakt frihandelsaftale med Storbritannien, uden at landet accepterer et gulv under den effektive selskabsskat. Derfor kan Irlands særlige status også komme under fornyet pres fremover, især hvis man kommer med et ønske om ekstraordinær støtte til landbruget. Irlands store opgave i de kommende år bliver at bygge på succesen fra reformerne efter finanskrisen, at give vækstmodellen flere ben at stå på og at omsætte skatteflytning til mere avanceret aktivitet. Hvis man lykkes med det, så vil Irland befæste sin stilling som en af Europas førende økonomier,” skriver Ulrik Brie blandt andet. Mark Casssidy, chef for økonomi og statistik fra Irlands Centralbank givet i et interview sit bud på hvad Irlands økonomiske styrker og svagheder er : ”Irland er en dynamisk, eksportorienteret økonomi, der er kommet godt igen efter krisen. En af Irlands vigtigste styrker er en højtuddannet, fleksibel arbejdsstyrke. Arbejdsmarkedet er også karakteriseret ved en høj grad af mobilitet - det gælder både internt i landet og ud af landet. Som en lille og meget åben økonomi er Irland sårbar over for en række eksterne risici ud over Brexit. Det gælder forandringer i det globale handelsmønster, beskatning og valutaforhold. På det mere hjemlige plan er der fortsat en høj offentlig og privat gældsætning, og desuden er provenuet fra selskabsskatten uforudsigeligt. Endelig er der risiko for overophedning af økonomien, i takt med at vi nærmer os en situation med fuld beskæftigelse,” udtaler Mark Casssidy som tilføjer: ”Nettoeffekten af Brexit vil være negativ for den irske økonomi. Brexit kan betyde en stigning i de udenlandske investeringer i Irland, som vil styrke beskæftigelsen og produktionen. De kan komme fra flytning af investeringer fra Storbritannien, eller ved at nye investeringer ender i Irland i stedet for i Storbritannien. I den finansielle sektor har der været en stigning i ansøgninger om autorisationer efter Brexit - det gælder banker, forsikringsselskaber, investeringsfonde og andre dele af den finansielle sektor. På dette tidlige tidspunkt er det imidlertid fortsat usikkert at vurdere, hvad effekten bliver for produktion og beskæftigelse. Men på langt sigt kan de øgede udenlandske investeringer hjælpe med til at afbøde nogle af de negative handelsmæssige virkninger af Brexit.”
Kilder: Berlingske, s. 12-13

Finansielle anliggender: Vagthunde i åben strid i hvidvasksag: Nu kræver politikere ansvar placeret
Flere af Folketingets partier mener, at der skal placeres et ansvar for tilsynet i Danske Banks hvidvaskskandale. ”Danske Banks hvidvaskskandale er meget alvorlig i sig selv, men hvis myndighederne er uenige om, hvem der har ansvaret for hvad, er den jo helt gal,” lyder det fra formanden for Folketingets Erhvervsudvalg, Morten Bødskov (S) i Berlingske. Erhvervsminister Rasmus Jarlov, fastslog på et samråd i juni 2018, at hvert enkelt EU-land er ansvarlig for at regulere og føre tilsyn med de aktiviteter, der kan indebære hvidvask, som finder sted på medlemslandes territorium. Det estiske finanstilsyn påpege i januar, at et flertal af de ansvarlige myndigheder i EU-lande håndterer hvidvasktilsynet med udenlandske filialer under et. I så fald ville det være det danske Finanstilsyn, der skulle have tacklet hvidvaskproblemerne i Estland. Men det danske Finanstilsyn har erklæret sig uforstående over for det estiske tilsyns opfattelse. ”Som det fremgår af Finanstilsynets redegørelse, er hvidvasktilsynet i Danske Banks andre udenlandske filialer og datterselskaber ligeledes blevet udført af tilsynsmyndighederne i værtslandet. Finanstilsynet er derfor uforstående over for EFSAs (det estiske finanstilsyn, red.) betragtning om, at ansvarsfordelingen skulle være anderledes i andre lande,” skrev det danske Finanstilsyn i en kommentar.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Klima: 16-årig svensk aktivist skal tale for EU-ledere
Flere medier skriver i dag, at den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg, torsdag i næste uge skal tale ved et seminar i Bruxelles sammen med nogle af EUs mest fremtrædende repræsentanter. B.T. skriver at Thunberg vakte international opsigt i efteråret, hvor hun pjækkede fra skole og gennemførte en klimademonstration i Stockholm, hvilket inspirerede mange skoleelever i Sverige og i mange andre lande til at aktionere for flere og hurtigere indgreb mod klimaforandringerne. Greta Thunberg skal næste torsdag tale ved et heldagsmøde om Eus fremtid i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Hun er på talerlisten sammen med blandt andre EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, EU-Parlamentets formand, Antonio Tajani, og formanden for EU-Kommissionens regionskomité, Karl-Heinz Lambertz.
Kilder: B.T., s. 2; B.T. Metro, s. 4; Berlingske, s. 20

Konkurrence: Widex får ja fra EU til stor fusion
Torsdag morgen oplyste den danske høreapparatvirksomhed Widex og tyske Sivantos, at de har fået EU-Kommissionens godkendelse til en sammenlægning. EU-Kommissionen skal af konkurrencehensyn godkende en fusion i den størrelsesorden. Jyllands-Posten skriver at de to selskaber tilsammen vil skabe en virksomhed med godt 10.000 ansatte og en årlig indtægt i størrelsesordenen 1,7 milliarder euro. Den første fusionsansøgning blev sendt til Bruxelles i begyndelsen af oktober, men kort tid efter trukket tilbage. Selskaberne sendte i januar en ny ansøgning af sted til EU, og det er den, som kommissionen nu har sagt ja til.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Partier og kandidater bør kæmpe for at undgå valgindblanding
Anders Fogh Rasmussen, medformand, NATOs generalsekretær (2009-2014) og Danmarks statsminister (2001-2009) m. fl. skriver i en kommentar i Berlingske følgende: ”Til maj skal 350 millioner europæere til stemmeurnerne, når der er valg til Europa-Parlamentet. Men de 350 millioner stemmeberettigede europæere er med stor sandsynlighed ikke de eneste, der vil have indflydelse på valgresultatet, idet vi ved, at kræfter uden for Europa også vil forsøge at påvirke valget. Eksempelvis har Ruslandsystematisk forsøgt at påvirke de seneste valg. Ifølge en rapport fra det franske udenrigsministerium stammer 80 procent af disinformationsaktiviteterne i Europa fra Rusland. Den Transatlantiske Kommissions nye valgovervågning viser, at mellem 10 og 20 procent af onlinesamtalerne er kunstige - genereret af bots. Europæiske institutioner, nationale regeringer, valgkommissioner og efterretningstjenester har mobiliseret i varierende grad for at imødegå disse trusler. Alligevel er der ikke blevet gjort nok. Lovgivningsvinduet er klappet i og forhindrer EU-institutionerne i at handle, og tilbagestående medlemslande er et svagt led i en kæde, der gør hele EU sårbar. […] Derfor opfordrer vi alle demokratiske partier - både paneuropæiske og nationale - såvel som kandidaterne selv til at forpligte sig til at bekæmpe de fremmede kræfter, der søger at underminere vores demokratier. […] Vi er politikere fra hele Europa og Nordamerika, der spænder over det politiske spektrum. Vi kan have forskellige politiske meninger, men vi har alle en stærk tro på fair play og et frit og åbent demokrati. Ved at underskrive et løfte om at respektere disse forpligtelser vil kandidaterne vise deres vælgere, at det første løfte, de aflægger som borgere, der søger at blive demokratisk valgt, er at forsvare selve demokratiet.” En af underskriverne er Anders Fogh Rasmussen.
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Sikkerhedspolitik: Mike Pence skælder EU ud: I vil styrke Iran
Forholdet til Iran splitter EU og USA. I en tale i Warszawa torsdag beskyldte den amerikanske vicepræsident, Mike Pence USA's gamle allierede for at forsøge at bryde USA's sanktioner mod Iran. For to uger siden oprettede Storbritannien, Frankrig og Tyskland et firma, der skal fungere som en slags byttebørs for at holde liv i handlen med Iran og dermed i den internationale atomaftale med Iran fra 2015, som USA i foråret trak sig ud af. Ifølge Mike Pence fører de dermed an i bestræbelser på at “bryde vores sanktioner” og det vil ”styrke Iran, svække EU og øge afstanden mellem Europa og USA”. Politiken skriver at EU forsøger at holde liv i aftalen fra 2015, der pålægger Iran at stoppe dets atomprogram mod at få adgang til at sælge olie og købe varer på verdensmarkedet.
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: EU hjælp til billige hoteller
EU kræver mere gennemsigtighed hos prisportalerne når flyet og hotellet til ferien skal bestilles. Det skriver både Børsen og Ekstra Bladet. EU-Kommissionen er sammen med medlemslandene og EU-Parlamentet netop blevet enige om en aftale, der i højere grad skal sikre, at forbrugere rent faktisk bliver tilbudt den billigste vare, når de søger efter den på en af de store prisportaler.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 18; Børsen, s. 20

Institutionelle anliggender: EU er et perfekt eksempel på demokratisk overskud
Gorm Harste Dr.scient.pol. lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet mener at den endeløse debat om, at EU lider af et demokratisk underskud, er forfejlet. I en kronik i Information skriver Harste blandt andet: ”Den demokratiske fælde i vore moderne politiske systemer. Med Brexit ser vi dilemmaet i fuldt flor, så man skulle tro, det var løgn. Der stemmes ja eller nej. Mellem et forslag, som er skriftligt formuleret i et omfattende lovgrundlag, om noget, som ingen ved, hvad er, og som kan indlejres i alle mulige utopiske håb eller negativt harcelerende kritikker. […] Den 26. maj skal vi til Europaparlamentsvalg. Det er ikke en folkeafstemning. Det er derfor let at se valget som en overnational forlængelse af nationale valg. De fleste borgere stemmer derfor også på de samme partier, som de gør nationalt og lokalt. Det hedder sig, at EU skulle have et demokratisk underskud. Det kan man jo ikke vide, hvis man ikke også sammenligner med, hvad der så kunne være et demokratisk overskud, og spørger sig selv, om de nationale parlamenter og folkeafstemninger i modsætning hertil og kan forstås som klart demokratiske? Faktisk stammer fortællingen om et demokratisk underskud i EF/ EU fra 1979. Den blev skabt af britiske David Marquand, koordinator for forbindelsen mellem det britiske parlament og EF´s Ministerråd. Han kritiserede, at Storbritannien ikke som Danmark havde et markedsudvalg, der kunne holde de nationale ministre ansvarlige for deres beslutninger i ministerrådet. Egentlig var der altså tale om nationale beslutningsprocedurer. Med demokratisk underskud er der siden hen ment alt muligt fra manglende tilslutning, lave stemmetal, en utilstrækkelig europæisk offentlighed og til det forhold, at EU-Kommissionen længe havde initiativret til beslutningsforslag. Men der er tre alvorlige grunde til, at der også kan tales om et demokratisk overskud i EU. […] EU hviler på magtdeling mellem kommission, ministerråd, EU-Domstolen og parlamentet. Det vinder legitimitet, når det forhandler sig frem til f.eks. to måneders tvungen barselorlov for mænd, så alle 28 medlemslande stilles lige i arbejdsmarkedets konkurrence. Det er derfor det bedste udtryk for demokratisk overskud og civilisation, at politik i EU-Parlamentet er småkedeligt og ikke udleveret til Trump-politisk bøllesnak. Den 26. maj kan vi bevise, at Europa repræsenterer civiliseret samarbejde, og at krig og kamp er lagt bag os.”
Kilde: Information, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Landdistrikter og industrien rammes hårdt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal følgende: ”I 2016 stemte vælgerne i de økonomisk svageste regioner i England massivt for Brexit, mens den britiske overklasse i London ønskede at blive i EU. En pointe, som gentages vidt og bredt i medier og hos eksperter. Pointen kan dog vise sig at være et paradoks. En ny undersøgelse fra University of Birmingham viser nemlig, at de store industriområder i for eksempel det nordlige England kan blive ramt op mod dobbelt så hårdt som London ved et såkaldt hårdt Brexit. Undersøgelsen hamrer dermed en pæl gennem myten om, at EU kun er til gavn for den engelske overklasse. Årsagen skal findes i, at London er global og dermed mindre afhængig af EU, mens industrien i de dårligst stillede regioner er langt mere afhængige af at sælge varer til EU. […] Om 100 dage skal danskerne vælge 14 medlemmer til Europa-Parlamentet. Her er det helt afgørende, at vi husker betydningen af EU for industriens ansatte ude i Produktions-Danmark. 600.000 danske arbejdspladser knytter sig til eksport til EU's indre marked. Den virkelighed kender Metals medlemmer godt. For eksempel viser en undersøgelse hos vores tillidsrepræsentanter på virksomhederne, at kun én ud af 50 mener, at EU's indre marked er negativt for deres arbejdsplads. Debatten frem mod EP-valget vil nok dreje sig om, hvor EU kan gøre mere eller mindre. Her er det vigtigt at stå vagt om, at varer fortsat skal kunne krydse grænser i Europa. Ikke mindst af hensyn til de ansatte i Produktions-Danmark.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: EU-kommissær i kødet på Saudi-Arabien
I ugens op- og nedture i Berlingske skrives der blandt andet: ”Måske skal der en kvinde til, hvis EU skal sejle op mod tunge internationale politiske interesser og virksomheder. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager er frygtløst gået i kødet på techgiganterne og har vakt international opsigt med sin kompromisløshed. Nu melder endnu en kvindelig kommissær sig på barrikaderne, nemlig justitskommissær Vera Jourova. Onsdag præsenterede hun trods modstand fra flere store medlemslande Europa-Kommissionens nye sorte liste med 23 lande - herunder præsident Trumps allierede Saudi-Arabien - som nu lider den tvivlsomme ære at blive sat i selskab med Nordkorea og Iran.”
Kilde: Berlingske, s. 20

Klima: Klimaløsninger i EU
I et debatindlæg i Information skriver Emil lpsen og Marius Aggerholm, Alternativets Unge blandt andet: ”Når Pernille Skipper i Enhedslistens 2030 klimaplan skriver, at det haster, hvis vi skal gøre noget ved klimaforandringerne, og at det næste årti bliver afgørende - så har hun helt ret. Det har vi i Alternativets Unge forsøgt at gøre klart siden Alternativets oprindelse i 2013. Det luner derfor virkelig vores grønne hjerter at se andre partier end Alternativet komme med et seriøst bæredygtigt bud på, hvordan Danmark skal håndtere klimakrisen. Det er dog uforståeligt, hvordan Enhedslisten på den ene side kan komme med konkret politik, der taler om globale løsninger, når de samtidig besidder en stærk EU-kritisk holdning. Her bliver det tydeligt, at Enhedslisten løber panden mod muren - på trods af deres ellers fine ambitioner. I stedet for at se EU som en del af vejen - en vej, der kan give en reel europæisk løsning på klimakrisen - ønsker Enhedslisten at melde Danmark helt ud af den europæiske klimakamp ved at støtte ideen om et dansk exit fra EU. […] EU er en konstant i ligningen. Klimakrisen kræver nemlig både nationale og internationale løsninger. Vi er derfor nødt til også at turde se mod EU, hvis vi er interesserede i at løse problemerne. Det er umuligt både at skabe globale løsninger og snakke om internationalt ansvar, hvis man ikke engang kan finde løsninger i EU-regi. For hvordan skal vi finde fælles løsninger mellem 193 enkelte lande, hvis vi ikke engang kan finde dem blandt vores 28 nærmeste venner? Hvis vi virkelig vil redde klimaet, må vi indse, at det ikke er noget, vi kan gøre alene. For os er der ingen tvivl om, at den europæiske klimakamp kræver et forenet EU.”
Kilde: Information, s. 14

Arbejdsmarkedspolitik: EU-kontor skal hjælpe med jobskift
EU-Kommissionen mener, at det er for vanskeligt at skifte job på tværs af landegrænser i EU. Derfor er forhandlinger mellem lovgiverne i EU resulteret i enighed om etableringen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), hvis formål er at skabe “fair mobilitet” på arbejdsmarkedet i EU. B.T. skriver at det forventes at kontoret formelt vedtaget inden længe. Målet med ELA er blandt andet at skabe rimelige forhold og tillid for EU-borgerne oplyser EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. ”I dag har vi taget endnu et stort skridt i retning af et mere socialt Europa, som vi har lovet. Med 17 millioner europæere, som i dag bor og arbejder i et andet EU-land, er det på høje tid, at vi får ELA til at støtte,” udtalte Juncker. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvor i EU kontoret skal placeres.
Kilde: B.T. s, 11

Institutionelle anliggender: Margrethe Vestager til tops i EU?
Berlingske leder skriver at EU har brug for stærke politikere. ”EU har brug for stærke, tydelige politikere, der viser en klar vej for EU. Margrethe Vestager har som konkurrencekommissær vist, at hun og hendes politik har kunnet gøre en forskel i et system, som ofte kritiseres for at være for bureaukratisk og for langt fra borgerne. Vestagers frygtløse kamp mod blandt andet tech-giganter har tydeliggjort, at EU nytter og har en klar stemme. Derfor bør Margrethe Vestager genvælges som dansk kommissær, og hun bør få al den diplomatiske opbakning hun kan for at nå en absolut toppost, allerhelst som ny formand for Kommissionen. Det vil selvsagt være til Danmarks bedste at have en dansker placeret allerøverst i EU-systemet, og det vil være godt for hele EUs identitet at have en politiker i front, der viser en klar retning. For at det kan ske, kræver det uselviske beslutninger fra de danske politikere, da det som bekendt er den siddende statsminister, der udpeger Danmarks kommissær. Hvem det er til juni, når stats- og regeringscheferne mødes for at drøfte EU-posterne, ved vi endnu ikke. […] Vestager har netop tiltrukket sig tysk og fransk irritation ved at afvise, at tyske Siemens og franske Alstom kan skabe en samlet toggigant. Samtidig har EU-domstolen netop annulleret skattebøder fra Vestagers hånd for 700 mio. euro. Parlamentarismen kan dog arbejde for hende. Med socialdemokraterne i Europa kørt i bund og de konservative på skrump, kan en kompromiskandidat fra den liberale gruppe, som Vestager tilhører, komme i spil,” skrives der i lederen. I et debatindlæg af forfatter Morten Sestoft i Jyllands-Posten skrives der ligeledes om Vestager: ”Det britiske ugeblad The Economist peger på Margrethe Vestager som et godt bud på kommende formand for EU-Kommissionen, når Juncker skal afløses senere på året. Vestager er vellidt og populær, pragmatisk, stærk og handlekraftig. Også Frankrigs præsident, Macron, støtter Vestager. Hendes parti, De Radikale, er i EU-Parlamentet i Alliancen af Liberale og Demokrater (ALDE) med Venstre. Det burde derfor være oplagt, at Lars Løkke Rasmussen som The Economist og Macron støtter Vestager som den næste kommissionsformand. På trods af præference for en venstremand og (måske) egne kommissærdrømme. Således får Løkke mulighed for at vise, om han har format.”
Kilder: Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 17

Udenrigspolitik: Investorlegende advarer: EU kan ende som Sovjetunionen
Den legendariske investor George Soros skriver i et indlæg med overskriften "Europe, please wake up,” der er blevet publiceret af Project Syndicate, at EU går en krank skæbne i møde, hvis befolkningen og politikerne ikke vågner op. “Europa er som en søvngænger på vej imod glemslen, og Europas befolkning skal vågne op, før det er for sent. Hvis den ikke gør det, vil EU ende som Sovjetunionen i 1991. Hverken lederne eller borgerne ser ud til at forstå, at vi er midt i et revolutionært øjeblik,” skriver George Soros ifølge Jyllands-Posten. Indlægget fra George Soros kommer i en tid med masser af usikkerhed i EU i form af eksempelvis Brexit i Storbritannien og optøjer i Frankrig. “Det næste vigtige vendepunkt er valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Desværre vil de antieuropæiske kræfter have en fordel ved afstemningen. Der er flere grunde til dette; herunder det forældede partisystem, der hersker i de fleste europæiske lande, at det i praksis er umuligt at lave traktatændringer samt manglen på redskaber til at disciplinere medlemsstater, der overtræder de principper, som EU bygger på,” fortsætter George Soros.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Udenrigspolitik: En haltende sværvægter
Weekendavisen bringer en reportage fra Afrikas folkerigeste land, Nigeria, der har potentialet til at blive en regional stormagt, men plages af politisk inkompetence, en skrøbelig olieøkonomi og talrige interne konflikter. EU følger nøje med i valget i Nigeria og de har sendt en stor gruppe valgobservatører til landet. “Hvad der sker i landet, er i høj grad bestemmende for udviklingen i hele Vestafrika og for resten af kontinentet,” siger Ketil Karlsen, der er EUs ambassadør i Nigeria. På mandag kommer EUs valgobservationshold med en foreløbig udtalelse om eventuelle uregelmæssigheder i valgprocessen.
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Klima: En farlig forbindelse
Weekendavisen skriver, at magtspillet om den omstridte gasledning mellem Rusland og Tyskland, Nord Stream 2, nærmer sig slutfasen. Den danske strategi har hidtil været at forholde sig afventende og den passive danske position har længe bygget på et håb om, at den omstridte rørledning kunne blive et anliggende for EU. Dette er dog kun blevet delvist indfriet. De 27 EU-lande, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet enedes natten til onsdag om en aftale, der sidestiller salg af gas fra tredjelande, in casu Rusland, med salg af gas inden for EU, hvilket blandt andet indebærer, at EUs konkurrenceregler skal overholdes, og at der skal være transparens om prisen på gassen.
Kilde: Weekendavisen, s. 7

Finansielle anliggender: Økonomer: Draghis værktøjskasse tæt på tom
Flere økonomer vurderer, at hvis opbremsningen i europæisk økonomi bider sig fast, er det svært at se, hvad Den Europæiske Centralbank (ECB) kan gøre for at sparke gang i vækst og inflation. “Værktøjskassen er ved at være tømt,” siger Piet Christiansen, ECB-senioranalytiker i Danske Bank og Niels Thygesen, formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, er enig. På et rentemøde i ECB den 24. januar i år gjorde chefen for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi ellers en pointe ud af, at der stadig er værktøjer tilbage i ECB's kasse. “Hvis du kigger på det antal instrumenter, vi har, så kan vi konkludere, at det ikke er sandt, at ECB er løbet tør for instrumenter. Vi har stadig hele vores værktøjskasse til rådighed,” lød det fra Draghi ifølge Børsen. Både EU-Kommissionen og Den Internationale Valutafond har efter svage nøgletal igennem flere måneder nedjusteret forventningerne til væksten i europæisk økonomi. “Det, der præger markederne i øjeblikket, er, at investorerne er nervøse for, at det bliver en mere strukturel end midlertidig opbremsning. Det er derfor, at vi ser, at renterne falder så meget, som de gør i øjeblikket,” siger Piet Christiansen.
Kilde: Børsen, s. 20-21

Detaljer

Publikationsdato
15. februar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark