Fredag den 15. juni

Tophistorier

Italien søger nye venner i EU for at få stoppet migranter
Kristeligt Dagblad skriver, at den nye italienske premierminister, Guiseppe Conte, i dag mødes i Paris med den franske præsident, Emmanuel Macron, hvor de skal diskutere Europas asylpolitik før EU-topmødet sidst på måneden. Mødet mellem de to statsledere finder sted i kølvandet på en række positive samtaler mellem Matteo Salvini, den italienske indenrigsminister og leder af det højreorienterede og indvandrerkritiske parti Lega, og dennes tyske kollega Horst Seehofer, ungarns premierminister, Viktor Orbán, og den østrigske forbundskansler, Sebastian Kurz, der onsdag på en pressekonference med Seehofer i Berlin erklærede, at “efter vores mening er der brug for ‘en akse af dem, der vil’ i kampen mod migrationen”. Salvini nægtede tidligere på ugen at lade et redningsskib med 600 migranter anløbe havn i Italien og gjorde dermed op med den hidtidige italienske politik, som gik ud på at få den libyske kystvagt til at stoppe så mange flygtningebåde som muligt og ellers tage imod resten. Ifølge Jyllands-Posten har de nye toner tændt op i en tilbagevendende diplomatisk krise mellem Italien og Frankrig - nemlig den fransk-italienske grænseovergang ved byen Ventimiglia, hvor kontrollen ved grænsen er blevet strammet, hvilket har gjort det sværere for migranter fra Italien at komme ind i Frankrig og videre op gennem Europa. Politiken bringer et interview med den italienske by Palermos borgmester, Leoluca Orlando, som mener, at EU og EU’s medlemslande har svigtet stort ved ikke at tage ansvar for de mange flygtninge og migranter, der er kommet til EU siden 2015. “Jeg mener, at EU og de europæiske stater er ansvarlige for et folkedrab,” siger Leoluca Orlando med henvisning til de over 3.000 mennesker, der sidste år døde i forsøget på at krydse Middelhavet. Samme avis fortæller, at Spaniens beslutning om at modtage det afviste redningsskib ifølge landets udenrigsminister Josep Borell er en symbolsk handling. “Det er et forsøg på at fremkalde nogle overvejelser og især handling i EU i forhold til migrationsproblemet. Europa fører en strudsepolitik. Det er et kollektivt problem, og vi skal behandle det derefter,” siger Borell. Berlingske, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver, at flygtningepolitik også er en varm kartoffel i Tyskland. Her har forbundskansler Angela Merkel netop præsenteret regeringspartneren CSU, som ønsker, at tysk politi skal kunne afvise asylansøgere, der er registreret i andre EU-lande, for et kompromis, hvor ansøgere, som tidligere er blevet afvist i Tyskland, fremover skal kunne afvises. Weekendavisen konkluderer, at der alt i alt er lagt i kakkelovnen til Det Europæiske Råds møde 28.-29. juni, når EU’s stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles for at drøfte blandt andet migration. Samme avis fortæller, at en ny forskningsrapport om afrikanske migrationsmønstre fra EU-Kommissionens forskningsenhed, Joint Research Centre, punkterer forestillingen om, at mere udvikling kan bremse migrantstrømmene fra Afrika. “Hvis du gerne vil have afrikanerne til at migrere til Europa eller et andet afrikansk land, skal du netop give dem penge, uddannelse og adgang til prævention eller familieplanlægning, som får folk til at få børn på et senere tidpunkt i livet, så de kan nå at udvandre,” siger den østrigske migrationsforsker, Rainer Münz, der er en af forskerne bag rapporten.
Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 13, 14; Berlingske, s. 9; Weekendavisen, s. 9, 12 (15.06.2018)

Draghi vil stoppe historisk eksperiment
Jyllands-Posten skriver, at torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) vil gå over i historien, fordi ECB med Mario Draghi i spidsen i forlængelse af mødet i det såkaldte Styrelsesråd annoncerede en slutdato for centralbankens store opkøb af stats- og erhvervsobligationer. Programmet vil således blive afsluttet ved udgangen af december i år, og ECB forventer, at opkøbsprogrammet fra oktober og frem til og med december vil blive skåret ned til 15 milliarder euro om måneden. “Europas økonomi er nu i en forfatning, hvor man har en formodning om, at den kan stå på egne ben, uden at ECB holder hånden under økonomien,” siger Henrik Franck, direktør i kapitalforvalteren Formuepleje. Berlingske skriver, at Draghi ved samme lejlighed afslørede en tidshorisont for, hvor længe, han forventer, renten bliver på dens rekordlave niveau. “Vi forventer, at renten forbliver på det nuværende niveau som minimum frem til den anden side af sommeren 2019 og under alle omstændigheder så længe, det er nødvendigt,” forklarede han. Børsen skriver i en analyse, at alt fortsat er i spil: “Alt er altså stadig i spil. Det kan synes logisk og fornuftigt - ihukommende, at ECB i 2011 strammede pengepolitikken på et historisk uheldigt tidspunkt og hastigt måtte ændre kurs. Trods Draghis mange forsikringer om tro på holdbarhed i eurozonens økonomiske vækst og en passende inflationsudvikling, så er tilliden ikke større, end at Draghi kan smide alle sandsække, hvis ballonen daler for hastigt," skrives der.
Jyllands-Posten, s. 13, 20; Berlingske, s. 14; Børsen, s. 26-27, 33, 34, 36 (15.06.2018)

Prioritede historier

EU skal holde sig væk fra regler om barselsorlov
Berlingske bringer en leder om et nyt EU-direktiv om tvungen barsel til mænd: “Formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, som har sagt, at EU skal være mere ambitiøs, når det gælder de store spørgsmål og mindre, når det gælder de små, burde beordre sine embedsmænd til at se på orlovsdirektivet en gang til. Når Thorning-regeringen besluttede at droppe sit forslag om øremærket barsel, var det blandt andet fordi, man kunne se, at det samlet set for nogle kvinder blot ville betyde, at de fik mindre orlov, fordi mændene ikke ville eller kunne udnytte den mulighed, de ville få,” skriver der. Informations lederskribent skriver: “Det burde være Enhedslistens våde drøm. Trods den danske regerings modstand ser et forslag om øremærket barsel til fædre langt om længe ud til at blive gennemført. Det har i årevis været en mærkesag for venstrefløjspartiet. Men i den aktuelle sag er de underligt nok imod. Det skyldes, at forslaget kommer fra EU-Kommissionen.” Politiken bringer et debatindlæg af Søren Heisel og Rasmus Horn Langhoff, henholdsvis forbundssekretær i 3F og MF og ligestillingsordfører (S). De skriver blandt andet: “Vi er stærkt kritiske over for, at EU nu trumfer øremærket barsel igennem og dermed dikterer de danske orlovsregler. Det er noget, som Danmark selv både kan og bør løse.”
Berlingske, s. 36; Information, s. 16; Politiken, s. 7 (15.06.2018)

May vandt afstemninger men besejrede ikke oprør
Børsen skriver, at der med blot to uger til vigtigt EU-topmøde fortsat er usikkerhed om opbakningen til premierminister Theresa Mays Brexit-strategi. Det lykkedes ellers May at få nedstemt ændringer af hendes centrale Brexit-lov, der ville have bundet hende til både det indre marked og toldunionen, og ville have givet Parlamentet afgørende indflydelse på det endelige forhandlingsresultat. Men sejren har været dyr, da May har været nødt til at indgå store kompromisser med EU-venlige oprørere som tidligere erhvervsminister Anna Soubry og tidligere rigsadvokat Dominic Grieve, der ønsker øgede beføjelser for Parlamentet indskrevet i loven. Børsen skriver, at også Labour-leder Jeremy Corbyn i denne uge stod over for et oprør i sit parti, da Underhuset nedstemte et forslag om, hvorvidt regeringen skal bede EU om medlemskab af det indre marked. Information bringer en længere artikel om revitaliseringen af Labour og stiller spørgsmålet om det såkaldte ‘ungdomsskælv’ i form af titusindvis af unge britiske aktivister kan føre Jeremy Corbyn hele vejen til posten som primierminister.
Børsen, s. 28, Information, s. 38-40 (15.06.2018)

Tvungen offentliggørelse af topchefers lønpakker på vej
Børsen skriver, at regeringen senest 10. juni 2019 skal have implementeret EU’s aktionærrettighedssdirektiv, som blandt andet skal skabe mere transparens om topchefernes lønninger. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fremsætter derfor i starten af 2019 et lovforslag, der skal efterleve direktivet. “Det overordnede formål med regeringens kommende lovforslag om aktionærrettigheder er at fremme aktivt ejerskab og bidrage til at give aktionærer et mere langsigtet perspektiv. Mere åbenhed og bedre adgang til data kan skabe større tillid til de danske børsnoterede selskaber. Det tror jeg, kan påvirke aktiekulturen positivt,” siger Brian Mikkelsen. Børsen bringer ligeledes et debatindlæg af Maria Hjorth, administrerende direktør, og Leigh Harrison Eintoft, seniorkonsulent, Mercer Danmark, om samme emne. Indlæggets forfattere skriver blandt andet: “Om et år, 10. juni 2019, skal Danmark have implementeret ændringerne til EU’s aktionærrettighedsdirektiv. Ændringerne indebærer blandt andet, at børsnoterede selskaber i EU skal offentliggøre en fyldestgørende politik for aflønning af ledelsen og detaljeret redegøre for, hvordan den er implementeret i regnskabsåret. […] Den øgede åbenhed om aflønning vil kunne skabe større tillid mellem bestyrelser og deres aktionærer, da selskaberne skal sikre sig, at de kan forklare deres aflønning af topledelsen og bestyrelsen.”
Børsen, s. 2, 22 (15.06.2018)

I dag kan Trump starte dyr handelskrig
Politiken skriver, at meget tyder på, at USA’s præsident Donald Trump i dag annoncerer en liste med kinesiske varer for 50 milliarder dollars, som han vil lægge 25-procents told på. Tolden vil forringe Kinas økonomiske vækst med 0,2 procentpoint, og Kinas ledere har varslet, at de vil svare igen med told på amerikanske varer for lige så mange penge. Truslen om gengældelse har fået Trump til at true med, at han i så fald vil forhøje sin straftold mod Kina til 150 milliarder dollars. “Hvis Trump indfører amerikansk told for 150 milliarder dollars mod Kina, vil det få følger for hele verdensøkonomien. Og det vil skabe endnu større usikkerhed om, hvor det hele ender,” siger Allan von Mehren, som er chefanalytiker med særligt fokus på Kina hos Danske Bank. Børsen og Information skriver, at EU’s medlemslande torsdag godkendte EU's modsvar på amerikanske toldsatser i Den Stående Komité for handelsbarrierer i Bruxelles. Der bliver således indført 25 procent gengældelsestold på en lang række amerikanske produkter. Weekendavisen skriver, at Trump har hævdet, at EU gør det “umuligt” for USA at afsætte biler på det europæiske marked med en told på 10 procent - mod de 2,5 procent, amerikanerne pålægger europæiske personbiler.
Politiken, s. 8; Børsen, s. 26; Information, s. 3; Weekendavisen, s. 11 (15.06.2018)

Administration

HVOR ER DE, MESSERSCHMIDT?
Morten Messerschmidts partialliance Meld og den tilknyttede fond Feld kan have modtaget op mod 20 millioner EU-kroner i uberettiget støtte, skriver Ekstra Bladet. Ifølge forklaringer fra Morten Messerschmidt (DF) og hans talsmand, Erik Bjørn Møller, skyldes det, at de skandaleramte organisationer ikke lever op til EU’s krav om dokumentation. EU’s antisvindelorgan, Olaf, meddelte i onsdags i sidste uge, at DF-profilen i et år har modarbejdet efterforskningen af misbrug i Meld. Ifølge EU's regler for økonomisk støtte til partier og fonde på europæisk plan skal Europa-Parlamentet, Olaf og Den Europæiske Revisionsret have uhindret adgang til 'samtlige originale regnskabs- og bankdokumenter' fem år tilbage. Det gælder alt relevant materiale vedrørende EU-tilskuddet
Ekstra Bladet, s. 18-19 (15.06.2018)

Det digitale indre marked

Danske eksperter skal rådgive EU om kunstig intelligens
Altinget skriver, at Gry Hasselbalch, grundlægger af tænketanken Dataethics, og Cecilia Bonefeld-Dahl, generalsekretær i Digital Europe, er blevet udpeget til en 52 personer stor ekspertgruppe, som i løbet af det næste år skal hjælpe EU-Kommissionen med at udarbejde et sæt etiske retningslinjer for brugen af kunstig intelligens (AI). Kommissionen vil med initiativet og den medfølgende økonomiske støtte sikre, at offentlige og private aktører i EU kan følge med i teknologiræset, så unionen kan gå forrest i udviklingen, der i dag foregår primært i USA og Kina.
Altinget (15.06.2018)

Sådan skal I samarbejde med Facebook
Altinget skriver, at en dom fra EU-domstolen i en syv år gammel datastrid på en erhvervsskole i den tyske delstat Schleswig-Holstein kan få afgørende betydning for danske virksomheder, institutioner og organisationers brug af Facebook. Dommen betyder, at virksomheder, myndigheder og organisationer med såkaldte fansider på Facebook har ansvar for, at GDPR bliver overholdt, og derfor skal sørge for at indgå en skriftlig aftale med den amerikanske it-gigant om dataansvaret, hvis de vil undgå mulige sanktioner.
Altinget (15.06.2018)

Frihandelsaftale med USA

Økonomer frygter for dansk opsving: Dyk i den globale økonomi er nu den største fare
Berlingske skriver, at i et svar fra Berlingske Business Økonomipanel fremgår det at med tiltagende fare for en handelskrig har uro om den globale økonomi overhalet risikoen for mangel på arbejdskraft som den største fare for det danske opsving. I alt har 46 økonomier medvirket i undersøgelsen, og det er er i høj grad øget protektionisme og faren for en omfattende handelskrig, som økonomerne er blevet nervøse for. Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsband, er en af deltagerne i økonomipanelet og hun fremhæver, at to af de scenarier. som flere frygtede ved indgangen af året, er blevet en realitet. ”For det første en regering i Italien bestående af Femstjernebevægelsen og Ligaen, der giver vanskeligheder for eurosamarbejdet, og for det andet tiltagende spændinger omkring global handel, efter at Trump har lagt sig ud med flere af USAs største samhandelspartnere, herunder EU,” siger Signe Roed-Frederiksen og fortsætter: ”Det kan påvirke den globale vækst negativt, fordi virksomheder og forbrugere reagerer på en større usikkerhed ved at holde sig tilbage med investeringer og forbrug.”
Berlingske, s. 8-9 (15.06.2018)

Grundlæggende rettigheder

133 dage ændrede Trumps verden
Michael Jarlner, international redaktør, skriver i en International analyse i Politiken: ”Hensynet til menneskerettigheder er nemlig ikke længere et styrende princip i international politik. I verden anno 2018 er de styrende principper 'America first', 'EU first' eller andre versioner af 'nogle først'. […] Men EU vil ikke sige det store. Tyrkiet er central for inddæmningen af migranter på vej mod EU, så derfor vil europæerne fortsat poste enorme summer i Tyrkiets skrøbelige økonomi. Hensynet til de tyrkiske menneskerettigheder må vige for denne udgave af en 'EU first'- politik. Præcis som da Italiens tidligere indenrigsminister Minniti - til lettelse for mange i EU - indgik en stribe lyssky aftaler med libyske ledere, militser og smuglere om at reducere migranttrafikken over Middelhavet.”
Politiken, s. 2 (15.06.2018)

Nu skal vi udbedre skaderne fra dansk Europaråds-formandskab
Altinget bringer et debatindlæg af Claus von Barnekow, forhenværende ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder. Han skriver blandt andet: “Hvad skete der på det årlige ministermøde på Kronborg 17. til 18. maj i Helsingør? Her afsluttedes Danmarks også internationalt stærkt kritiserede nationale hovedprioritet, nemlig forsøget på at skubbe til balancen mellem Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) afgørelser og nationalstaternes efterlevelse heraf til sidstnævntes fordel. […] Den autoritative politiske erklæring, der udtrykker regeringens officielle opfattelse og selvforståelse af formandskabet, er statsministerens tale til ministermødet.”
Altinget (15.06.2018)

Institutionelle anliggender

25 år efter Københavnskriterierne: Geopolitisk realisme har indhentet EU
Uffe Østergaard, professor emeritus i europæisk og dansk historie ved CBS skriver i ”historisk set” i Kristeligt Dagblad en kommentar til Københavnerkriterierne. Han skriver blandt andet: ”I dag er det 25 år siden, at EU i relativ ubemærkethed vedtog de betingelser, som nye medlemmer skulle leve op til for at komme med i Unionen. Det foregik på et topmøde i København, og derfor går de under navnet Københavnskriterierne. […] På mødet i København enedes de daværende 12 medlemslande om, at forudsætningen for at blive medlem af EU er, at landet er europæisk, lever op EU's politiske og økonomiske krav samt overtager EU's gældende regler, det såkaldte acquis communautaire - der nu omfatter 155.000 dokumenter. Ret ubemærket enedes man også om et krav om, at EU skal være i stand til at optage landene. Det kaldes absorptionsevne. Det er kommet til at spille en stadig vigtigere rolle i takt med den udvidelsestræthed, der har grebet EU-landene i takt med kriserne og den voksende modstand blandt vælgerne. […] Det europæiske projekt bygger på beskyttelse af mindretal, men den dominerende politiske bevægelse i Europa er nu blevet beskyttelsen af flertallet mod mindretallene. Det havde forfatterne af Københavnskriterierne ikke forudset og derfor ikke formuleret, hvad der sker, hvis medlemmerne ikke overholder dem. Det er et af EU's mange dilemmaer.”
Kristeligt Dagblad, s. 6 (15.06.2018)

Middag i en dysfunktionel familie
Weekendavisen bringer en længere artikel om EU og det forestående topmøde, og interviewer i den forbindelse politologen Sébastien Maillard, der leder tænketanken Notre Europe-Institut Jacques Delors, som mener, at Frankrigs præsident Macrons storladne taler har spillet en vigtig rolle for EU-samarbejdet. “Hans mål er at ændre EU-borgernes - og ikke mindst franskmændenes - syn på EU; at give dem stoltheden over at være europæer tilbage; ‘Make Europe great again’, så at sige,” siger Maillard.
Weekendavisen, s. 10-11 (15.06.2018)

Nej, danskerne er ikke pludselig blevet jubeleuropæere
I et debatindlæg på Altinget skriver Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet: ”I maj kunne flere medier og EU-institutionernes kommunikationskontorer i Danmark berette, at danskernes opbakning til EU er i stødt stigning, ifølge en måling foretaget af EU's Eurobarometer. […] Konklusionen på den undersøgelse var dog enormt skarpvinklet. Respondenterne havde svaret på, om de kunne se idéen i EU-samarbejdet, hvilket otte ud af ti havde nikket ja til. […] Det er derfor, vi kan se, at danskerne - på trods af at de lige pludselig er blevet jubeleuropæere - stadig er tilhængere af at bevare vores danske EU-forbehold, skal man tro andre målinger, der også har figureret på dette medie. Og det er også derfor, at vores egen statsminister nu vælger at finde sammen med europæiske samarbejdspartnere om at drive modtagecentre for asylansøgere uden for EU. Hvorfor dette først sker nu, kan man jo så undre sig over. EU bliver straffet af flertallet af vælgerne, der orienterer sig mod partier, der ikke er i kridthuset i Bruxelles. Det kan en farvet, EU-sponsoreret måling altså ikke ændre på.”
Altinget (15.06.2018)

Klima

Regeringen får kritik for ikke at gøre EU-aftale grøn nok
En ny aftale om Europas fremtidige energiforbrug blev natten til torsdag blev indgået mellem Europa-Parlamentet, EU-landenes regeringer og EU-Kommissionen, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Men den nye aftale får hårde ord med på vejen fra grønne organisationer. Den nye aftale dikterer, at andelen af vedvarende energi i forbruget skal være på 32 procent i 2030. Det oprindelige forslag, som regeringerne ønskede, var 27 procent, mens parlamentet ønskede 35 procent, skriver Jyllands-Posten. Leder af S-gruppen i parlamentet Jeppe Kofod kalder resultatet for ”uambitiøst”. ”Regeringen slog sig på brystet, da den var med til at lave en Paris-aftale om at gøre noget ved klimaforandringerne. Men nu har de blokeret for, at vi får en ambitiøs målsætning i EU. Det skriger til himlen. Danmark plejer at være et progressivt land,” siger Jeppe Kofod. I et debatindlæg i Politiken skriver Stefan Gaarsmand Jacobsen, adjunkt ved Roskilde Universitet, og Jens Friis Lund, professor ved Københavns Universitet, at de var blandt initiativtagerne til et opråb om kursen i klimapolitikken i Politiken (12.5). De skriver blandt andet: ”Det går for langsomt med den danske omstilling. Energistyrelsen har i sin basisfremskrivning fra 2018 påpeget, at Danmark med den nuværende kurs i 2030 kommer til at mangle 10 procent ift. de vedtagne mål for vedvarende energi. Tilsvarende har vi endnu ikke en plan for den samlede nedskæring på CO2 i landbrug, transport og bygninger på 39 procent i 2030, som er det danske bidrag til EU's samlede bidrag til Paris-aftalen. Det betyder, at vi p.t. skubber en stor del af CO2-regningen foran os. […] De midlertidige løfter om reduktioner underskrevet for snart tre år siden lever langtfra op til temperaturmålet, selv under antagelsen om, at vi globalt set kan opnå negative emissioner i anden halvdel af det 21. århundred. Hele pointen med Paris-aftalen er derfor, at alle lande skal øge målsætningerne. Også de nuværende EU-mål skal skærpes, før de er i tråd med aftalens temperaturmål. Desværre presser Danmark ikke på for en øget klimaambition i EU. Danmark presser i stedet på for at få rabat hos EU gennem såkaldte fleksibilitetsmekanismer, både ift. kravene til landbruget og kravene til energibesparelser.”
Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 26; Politiken, s. 5-6 (15.06.2018)

Konkurrence

Iværksættere bag ny børs: Arla truer og obstruerer
En nyetableret mælkebørs beskylder Mejerigiganten Arla for at misbruge sin dominerende position af ny handelsplatform for mælk, som ikke kan få gang i netauktion, skriver Børsen. “Vi har såvel mulige købere som mulige sælgere, der gerne vil bruge os, men hverken mælkelandmænd eller mindre mejerier tør, fordi de ikke vil lægge sig ud med den dominerende spiller på det danske marked,” siger formanden for mælkebørsen, Milk2market, Andreas Hastrup. Han har derfor henvendt sig til både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og til EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager for at få undersøgt, om Arla for at holde på sin råvare, mælken, misbruger sin dominerende stilling som den klart største på markedet i Danmark.
Børsen, s. 18 (15.06.2018)

Shippingkunder klager over gebyr
Børsen skriver, at European Shippers' Council skriver et direkte brev stilet til EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, fordi en række af verdens største rederier, herunder Mærsk, CMA, CGM og Cosco, har indført et særligt nødgebyr, fordi olieprisen er steget markant i løbet af 2018. Og dette møder kritik fra flere store virksomheder.
Børsen, s. 34 (15.06.2018)

Landbrug

Nu skal Ellemann til eksamen i at vægte miljøet frem for landbruget
Politiken bringer et debatindlæg af Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace. Han skriver blandt andet: “Håbet er lysegrønt. Men alle vi, der håber på en visionær og klimavenlig reform af EU’s landbrugspolitik, er slemt skuffede over kommissionens nyligt fremlagte forslag til, hvordan de knap 400 milliarder årlige landbrugseuro skal bruges 2021-27. Regeringen og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen har nu et stort ansvar for at trække den endelige reform i en langt grønnere retning. Kommissionen lægger nemlig op til fortsat at hælde milliarder af euro i industrielt landbrug uden skelen til, om der dyrkes foder til dyr eller planter til mennesker.”
Politiken, s. 7 (15.06.2018)

Sikkerhedspolitik

Cyberkrigen truer den kritiske infrastruktur
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Wernberg-Tougaard, direktør for offentlig sektor cybersikkerhed hos Deloitte og formand for IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg. Han skriver blandt andet: “Med Net- og Informationsikkerhedsdirektivet (NIS) har EU for alvor taget teten og er gået forrest for at sikre, at cybersikkerheden hos operatører indenfor drikkevandsforsyning, energi (el, olie og gas), transport, bankvæsen, sundhed samt finansiel og digital infrastruktur er god nok. […] Desværre er der huller i de ellers gode hensigter og initiativer fra både EU og regeringen. EU har først og fremmest valgt at indføre rammerne som et direktiv i stedet for en forordning, hvilket betyder, at det er op til de enkelte lande selv at bestemme, hvordan de vil fortolke det.”
Altinget (15.06.2018)

Den hybride krig
Weekendavisen bringer et debatindlæg af André Ken Jakobsson, postdoc hos Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: “Ruslands formål med at operere i gråzonen og koordinere angreb for at skabe en hybrid synergieffekt er led i den russiske smertelindring, der skal give Putin-regimet en friere hånd i Ruslands geopolitiske interessesfære og dermed i den europæiske sikkerhedsarkitektur. Bærende institutioner som EU og NATO skal svækkes. Ukraines tilnærmelse til begge organisationer var udslagsgivende for den russiske aggression mod og fortsatte militære tilstedeværelse i landet.”
Weekendavisen, s. 15 (15.06.2018)

Mellem venner
Weekendavisen skriver, at en selvstændig EU-sikkerhedspolitik og tilnærmelse til andre stormagter overvejes som svar på USA’s præsident Trumps udfordring af den vestlige alliance. Nathalie Tocci, særlig rådgiver for EUs udenrigschef Federica Mogherini og leder af tænketanken Institute for International Affairs i Rom, mener, at EU bør benytte udfordringen fra Trump-administrationen som anledning til at “blive voksen” og sikre, at fremtidens transatlantiske forhold bliver mere lige, hvilket kræver en mere handlekraftig Union. “Jeg mener ærligt talt ikke, at der er noget alternativ. Eller rettere: Alternativet - at fejle - er katastrofalt for europæerne,” siger Tocci.
Weekendavisen, s. 10-11 (15.06.2018)

Udenrigspolitik

Ruslands dage som stormagt er talte
”Putins stormagtsambitioner er svækket af Vestens økonomiske sanktioner og styrkede sikkerhedspolitiske indsats - et udmattelsesløb er i gang” Sådan starter Mikkel Vedby Rasmussen, professor, KU, sin kronik i Børsen, hvor han kommer med forskellige eksempler på, at der ikke er en samlet vestlig politik over for Rusland og dermed fastholder en defensiv politik med sanktioner og oprustning. Han skriver blandt andet: ” Donald Trump satte den dårlige stemning for G7-mødet 8.-9. juni i Canada ved inden sin afrejse fra Washington at foreslå, at Rusland igen blev inviteret til møderne, og G7 således igen blev G8. Og EU-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, beklagede i en hollandsk avis, at han ikke længere måtte omtale den russiske præsident som sin ven: “Vi må bevæge os væk fra koldkrigsretorikken,” var Junckers opfordring. […] Til trods for Putins stormagtspolitik har Rusland ikke ressourcerne til at spille med musklerne i længden, og mens “ Putin-Versteherne” og “ Putinfornægterne” skændes i Vesten, bliver Ruslands position svagere, efterhånden som sanktionerne bider, og det vestlige militære og efterretningsmæssige beredskab styrkes. Når Vestens politikere finder deres ben, vil generaler, spioner og embedsmænd i det stille have skabt en styrkeposition at forhandle ud fra. På det tidspunkt kan Putins tid som præsident være ved at lakke mod enden, og så vil begge sider måske være klar til at begynde et nyt og mindre konfrontatorisk kapitel i det omtumlede forhold mellem Rusland og Vesten.”
Børsen, s. 4 (15.06.2018)

Symbolmætte
Weekendavisens leder beskæftiger sig med kulturminister Mette Bocks (LA) planlagte rejse til Rusland i forbindelse med VM i fodbold. “For Danmark og resten af EU har der været mange år, hvor man kunne foretage langt værre og langt mere omfattende restriktioner, eksempelvis den mest oplagte at gøre sig mere eller mindre uafhængig af russisk gas. Det ville have gjort ondt på russerne, for hvem gas- og olieeksporten er af vital betydning, men det havde også gjort livet surt for europæerne, der så skulle til at finde andre, mere besværlige og sikkert dyrere energikilder. I stedet har man valgt myggestikkenes taktik. At undlade at sende Mette Bock af sted ville være et tegn på vores afmagt snarere end på vores magt.”
Weekendavisen, s. 14 (15.06.2018)