Fredag den 15. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Theresa Mays tumult-uge ender med en sejr, som er det stik modsatte
Flere aviser skriver, at premierminister Theresa May efter en stribe afstemninger i det britiske parlament vil bede om lov til at blive i EU længere. I aftes kastede hun håndklædet i ringen og foreslog en udsættelse, som parlamentet vedtog med 413 stemmer for og 202 imod. Briterne er ikke længere herre over deres egen skæbne, for de kan ikke selv bestemme en udsættelse, men er nødt til at anmode EU om det. EU-lederne vil behandle anmodningen på topmødet i slutningen af næste uge, men EU-lederne vil have en grund til at udsætte Brexit - de vil have en britisk plan. Ifølge Berlingske sagde David Liddington, som er Mays næstkommanderende, i går i parlamentet, at regeringen i givet fald vil gennemføre en række retningsvisende afstemninger i parlamentet om blandt andet permanent medlemsskab af toldunionen, en Norge-løsning, en frihandelsaftale eller en ny folkeafstemning om EU-medlemsskabet. Hvornår May præcist begynder at tale udskydelse med EU er uvist, men alle 27 tilbageværende medlemslande (EU27) skal sige ja. Ifølge Jyllands-Posten skrev formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, på Twitter: ”Jeg vil appellere til EU27 om at være åben for en lang forlængelse, hvis Storbritannien finder det nødvendigt for at gentænke sin Brexit-strategi og bygge konsensus om denne.” Efter afstemningen sagde Gerard Batten, formand for det indvandrerkritiske UK Independence Party, til Politiken: ”Det her er en klar bekræftelse på, at det aldrig var meningen, at Brexit skulle ske. I taler så meget om, at vi ville 'brase' ud af EU uden en aftale, men vi vil blot forlade den, og det var aldrig meningen, at der skulle være den form for aftale, som Theresa May har forhandlet om. Nu må vi få en ny folkeafstemning!”

Læren af Brexit får Enhedslisten til at udskyde dansk exitafstemning på ubestemt tid. ”Vi stiller ikke op med et krav om en folkeafstemning. Vi stiller i stedet op for at ændre EU indefra,” siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, ifølge Jyllands-Posten. Hun fortsætter: ”Vi har lært af Brexit, at der skal være en stor klarhed over, hvilke alternativer der er, før man tager sådan en folkeafstemning. Med Enhedslistens melding er der nu kun Nye Borgerlige og Folkebevægelsen mod EU, som ønsker en folkeafstemning her og nu. Dansk Folkeparti mener, at der først skal være en afklaring om Brexit før en eventuel afstemning. ”En afstemning er en god idé, men først når vi kan fortælle danskerne, hvad de vælger imellem. Det er vi ikke i stand til nu,” siger Peter Kofod, DF's spidskandidat til EP-valget. EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) skrev sidste år et debatindlæg i Altinget, hvor han mente, at EU-Kommissionen var uforsonlig. Men nu retter han også kritik mod briterne. ”Man kan ikke friholde EU fuldstændig for ansvar. Man har ikke i alle sammenhænge været speciel konstruktive. Men jeg vil også være helt ærlig og sige, at den måde, det er kørt på i Storbritannien, har ikke været smart. Det kan enhver se. Der har ikke været national konsensus om, hvor man ville hen, og det er et kæmpestort problem. Der ligger fejl på begge sider, helt afgjort,” siger han ifølge Jyllands-Posten. Altinget skriver, at netop som de dramatiske forhandlinger om Storbritanniens exit fra EU balancerer på klippeskrænten, foreslår Nye Borgerlige, at danskerne skal følge briterne ud ad døren. ”Det, der adskiller os fra andre, det er, at vi klart siger, at vi vil helt ud af EU. Det har udviklet sig til et projekt, der går ud på at opløse de europæiske nationalstater," siger Nye Borgerliges EU-ordfører, Jeppe Juhl og fortsætter: "Nye Borgerlige er det eneste borgerlige parti i Danmark, som er dybt, dybt skeptiske over for EU, og som i sidste ende vil finde en løsning på at komme ud af det selskab.”

Jyllands-Posten bringer en kronik af Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten, og Nikolaj Villumsen, spidskandidat til EU-Parlamentet for Enhedslisten. De skriver blandt andet: ”Det er fornuftigt at vente til, Brexit-aftalen er på plads, før vi spørger befolkningen om, hvilken tilknytning Danmark skal have til EU i fremtiden. Når der holdes europaparlamentsvalg den 26. maj, er det første gang med Enhedslisten på stemmesedlen. Og vi glæder os. Vi stiller op til parlamentet for at kæmpe sammen med resten af den europæiske venstrefløj for rød-grønne løsninger på de store grænseoverskridende problemer, som Europa og verden står overfor. [...] Enhedslistens udgangspunkt for valget i maj er, at så længe Danmark er medlem af EU, så vil vi hver dag kæmpe for at forhindre forringelser i EU og for at sikre flest mulige løsninger til gavn for mennesker og miljø. Og der er nok at tage fat på. […] Lige nu ved ingen, hvordan Storbritanniens forhold til EU vil blive i fremtiden. Men når Brexit-kaosset en dag har lagt sig, vil vi være meget klogere på, hvordan briternes forhold til EU bliver. Derfor mener vi i Enhedslisten, at det er fornuftigt at vente til Brexit-aftalen er på plads, før vi spørger befolkningen om, hvilken tilknytning Danmark skal have til EU i fremtiden.”
Kilder: Berlingske, s. 14; Ekstra Bladet, s. 11; Jyllands-Posten, s. 1, 6, 7, 15; 29; Weekendavisen, s. 11; Børsen, s. 21, 23; Politiken, s. 4; Altinget

Institutionelle anliggender: Det er som et valg mellem et råddent æble og en rådden appelsin
Brexit-uret tikker og tikker, og specielt i Nordirland mærker befolkningen kaosset og de mulige konsekvenser presse sig på. Jyllands-Posten har været en tur i Belfast, hvor de har talt med flere nordirere, som frygter, at en fysisk grænse til Irland vil rippe op i den historiske konflikt mellem øens protestanter og katolikker, og blandt de fleste nordirere er der en enormt stor utilfredshed rettet mod Theresa May. Berlingske bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Med bare to uger til måske, måske ikke Brexit har den britiske regering offentliggjort toldsatser, hvis man pludselig bliver et tredjeland i forhold til EU. Meget er ukontroversielt, men embedsmænd i London har med stor omhu lagt told på landbrugsvarer, der primært kommer fra Irland. Regeringens udmeldinger udstiller de praktiske problemer, som et Brexituden aftale vil medføre. [...] Regeringen skriver, at ’der er udfordringer og risici med at sikre kontrollen med grænserne, overvåge strømmen af varer ind i Storbritannien og udfordringen fra organiseret kriminalitet, der forsøger at udnytte det nye system’. Derfor skal ordningen være midlertidig, men man må forvente, at toldmyndighederne også vil have et forhøjet beredskab ved færgeankomster fra Nordirland. Og så er vi i det store hele tilbage til EU-Kommissionens oprindelige forslag om den irske nødbremse, som den britiske regering hældte af brættet i efteråret. Et hårdt Brexit vil være en brat opvågning for den britiske samfundsøkonomi, ikke mindst i Nordirland.”

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Morten Buttler. Han skriver blandt andet: ”Den britiske regerings planer om etablere toldbarrierer i tilfælde af et no deal- Brexit er gode nyheder for dansk erhvervsliv og kan også ende med at spille et es i hånden på statsministerLars Løkke Rasmussen (V) og kollegerne i EU med bare 15 dage til Brexit. [...] Med toldbarrierer på import af svinekød, der er markant lavere end dem, Tican og Danish Crown havde frygtet, er konsekvenserne ved et no-deal- Brexit reduceret markant. [...] Når briterne skal forsøge at overbevise EU om en forlængelse i næste uge - uden at have et bud på løsningen - ser det nu pludselig mere overskueligt ud end tidligere for EU, hvis det ender med et no-deal. Det er ikke en trumf, for også EU foretrækker et ordnet Brexit. Men det er noget af et es i ærmet til de afgørende forhandlinger.”
Kilde: Berlingske, s. 9; Børsen, s. 21, 23

Institutionelle anliggender: Resten af EU ser på briterne med én bestemt bevægelse. Hovedrysten
Alle spørger hvad EU nu kan gøre, efter at det britiske parlament har stemt nej til at forlade EU uden en aftale. Berlingske stiller 8 spørgsmål og svarer selv. På spørgsmålet: ”Er de 27 EU-lande klar til at give dem en forlængelse?” svarer Berlingske: ”Kreativiteten og tålmodigheden blandt Theresa Mays kolleger i EU er ved at være brugt op. De vil vide, hvad de kan forvente til gengæld. En af kritikerne er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Ifølge Financial Times har Elysée-paladset gjort det klart, at det ville være totalt uacceptabelt uden en troværdig alternativ strategi for Storbritanniens side. Også EUs chefforhandler, Michel Barnier, understregede onsdag, at det ville kræve en god begrundelse. ’Der skal udstikkes en klar linje,’ sagde han. Europa-Parlamentetsformand, Antonio Tajani, har blandt andet sagt, at en udskydelse kun kunne ske med begrundelse i vigtige demokratiske handlinger som et valg eller en ny folkeafstemning om EU-medlemskabet.” Politiken bringer en analyse, hvor de også stiller ti spørgsmål og svarer selv: ”Det er begyndt at irritere i Bruxelles, både blandt ambassadører, EU-parlamentsmedlemmer og stats- og regeringschefer. De er kommet sig over sorgen over, at briterne forlader EU. Det er ligesom i et parforhold: Hvis manden har sagt, at han vil skilles, og efter to år stadig ikke har fjernet sit tøj, kan man godt blive lidt træt i masken. På det formelle plan har EU det problem, at hvis briterne skal ud med en aftale, skal den være klar inden påske, hvor EU-Parlamentet har sin sidste samling inden valget. Parlamentet skal nemlig godkende den. Meldingen fra EU's stats- og regeringschefer er, at jo, man vil gerne hjælpe Storbritannien og give dem en udsættelse, men der skal være en plan. Det sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker den anden aften, mens EU-præsident Donald Tusk er åben for en længere udskydelse. Det vil så forudsætte, at briterne skal stemme til parlamentsvalget, så længe de er med i EU. Ellers er det nyvalgte parlament ikke beslutningsdygtigt.”
Kilde: Berlingske, s. 15; Politiken, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: EU retssag presser dansk regering
Flere aviser skriver om EU-Domstolens generaladvokats alarmerende vurdering omkring de danske regler for familiesammenføring af tyrkiske statsborgere. EU-Domstolens generaladvokat mener nemlig, at Danmark i årevis ulovligt har afvist familiesammenføringer af tyrkiske statsborgere. Generaladvokatens indstilling er ikke bindende, men den er ofte i tråd med domstolens endelige afgørelse. Hvis EU-Domstolen vurderer, at Danmark har handlet ulovligt, kan det betyde, at Danmark skal genoptage tusindvis af sager om familiesammenføring. ”Det kan potentielt være en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik,” siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, ifølge Politiken, og han opfordrer regeringen til at gøre alt for at få andre EU-lande til at bakke Danmark op. ”Det er vigtigt at holde sig for øje, at generaladvokatens forslag til afgørelse ikke er bindende. Vi afventer derfor EU-Domstolens afgørelse af sagen, inden vi begynder at spekulere i eventuelle konsekvenser,” skriver udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en mail ifølge Politiken. Kristeligt Dagblad skriver, at lektor Peter Starup, der forsker i EU- og udlændingeret ved Syddansk Universitet, efter at have læst generaladvokatens indstilling og generelt fulgt sagen tæt også mener, at det er sandsynligt, at Danmark vil tabe sagen. Der ventes at falde endelig dom i foråret.
Kilde: Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 2; Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, s. 23

Andre EU-historier

Migration: Professor: Danmark legitimerer Assad-regimet med hjemsendelsespolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Sune Haugbølle, professor (mso) i Globale Studier ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: ”Syrien er helt åbenlyst ikke fredeligt nok til, at man kan påbegynde hjemsendelser af flygtninge. Det mener FN's Syrien-kommission, og jeg deler den vurdering sammen med langt de fleste Syrien-forskere. Derfor mener jeg også, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg 27. februar traf en forhastet beslutning kun to dage efter publikationen af en dansk rapport, der på mange måder strider imod de internationale vurderinger, og dermed åbner op for en politisk enegang for Danmark i forhold til vores europæiske allierede. [...] Idet regimet nu fremstår som den stærkeste part i Syrien, og dets allierede Rusland og Iran har haft held til at diktere den politiske proces om landets fremtid igennem den såkaldte Astana-proces, tyder meget lidt på, at Bashar al-Assad vil imødegå EU's krav. Regimets strategi er i stedet at splitte den samlede europæiske position ved at appellere til visse europæiskeregeringers ønske om at skille sig af med deres flygtninge så hurtigt som muligt. Det er svært at se, hvordan den nye hjemsendelsespolitik ikke kan blive forbundet med legitimering af styret i Damaskus. Forud for det store "Bruxelles III"-Syriensmøde 12. til 14. marts er det beklageligt, at Danmark på den måde underminerer en samlet europæisk Syrien-politik.”
Kilde: Altinget

Klima: Tænketank om Løkkes elbil-plan: Det mest uansvarlige udspil, vi har set fra denne regering
Den borgerlig-liberale tænketank Cepos konkluderer, at regeringen i alvorlig grad undervurderer de økonomiske konsekvenser af sin egen plan for én million grønne biler. Både klimaeksperter og økonomer har kritiseret det stort anlagte udspil for at hvile på en række grundlæggende usikkerheder, og eksempelvis er det slet ikke op til Danmark selv at indføre et stop for salg af benzin- og dieselbiler, men derimod afhængig af velvilje fra EU. ”Vi taler om, at regeringens plan vil lægge beslag på en tredjedel af det økonomiske råderum hvert år frem mod 2030 i tabt provenu. Når man sammenligner med en fremrykning af pensionsalder og andre ting, der bliver diskuteret politisk, er det her meget større. Det er uden sammenligning det mest uansvarlige udspil, vi har set fra denne regering,” siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen, ifølge Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 22-23

Arbejdsmarkedspolitik: Jobfest og reformer sender Danmark op i EU’s elite
Når det gælder beskæftigelse er Danmark i EU’s elite, men selv om der er godt gang i den danske økonomi og det danske arbejdsmarked, når regeringen ikke målet om, at otte ud af ti danskere skal være i beskæftigelse i 2020. Det fremgår af en rapport om Danmarks Nationale Reformprogram som Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet som led i EUs vækststrategi. ”For det første har vi en aftale med EU om, at det er det, vi bliver målt på. Det andet positive er, at jo flere, som har en tilknytning til arbejdsmarkedet, desto bedre er det for dem. Det er godt menneskeligt. De fleste vil gerne forsørge sig selv,” siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) ifølge Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 14

Institutionelle anliggender: Sådan kommer Danmark ud af EU
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”Det højspændte drama, der i disse dage udspiller sig mellem Storbritannien og EU omkring skilsmissepapirerne i forbindelse Brexit, kan virke skræmmende. Men de historiske begivenheder må ikke lamme os. Det er også en mulighed, som giver os værdifulde erfaringer og viden, der kan bruges, skulle den danske befolkning en dag selv ønske et brud med det socialt, økonomisk og politisk kontrollerende EU. Jeg mener, at det er udtryk for rettidig omhu, hvis vi sammen reflekterer åbent og uden tabuer over mulighederne for Danmarks fremtid i lyset af Brexit. [...] Husk på, at EU grundlæggende slet ikke er interesseret i at indgå en fordelagtig aftale for Storbritannien (eller Danmark, for den sags skyld). Det vil nemlig kunne inspirere andre til at gå samme vej og dermed undergrave skabelse af en overnational stormagt. [...] Jeg håber og tror på, at vi sammen kan finde en demokratisk og visionær vej ud af EU.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 14

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentets helt store valg-slagnummer møder hård kritik
Europa-Parlamentets prestigeprojekt om, at de hver uge frem til valget i maj vil forsyne medier og vælgere med opdaterede projektioner af, hvor store de forskellige grupper bliver i parlamentet, møder nu kritik. ”Det virker ikke gennemarbejdet, og det er behæftet med betydelig usikkerhed,” siger valgforsker og ekspert i meningsmålinger Rune Stubager fra Aarhus Universitet. ”Det er slet ikke en rolle for Europa-Parlamentet, og de skal stoppe med at hælde skattepenge ud på den slags pladder. De videregiver noget, hvor metoden i voldsom grad kan anfægtes. Og det degraderer den tillid og troværdighed, man kunne have til institutionen,” siger Dansk Folkepartis spidskandidat til EP-valget, Peter Kofod ifølge Jyllands-Posten. Den ansvarlige for produktet, Philipp Schulmeister fra parlamentets kommunikationsafdeling, mener, at projektet er en service for medier, der gerne vil dække europæiske og ikke kun nationale perspektiver af valgkampen. ”Min grundholdning er, at hvad vi gør, og hvordan vi gør det, er troværdigt. Det er et troværdigt billede af situationen, som den er i dag. Men det er ikke en forudsigelse,” siger Philipp Schulmeister og fortsætter: ”Vi har haft en del diskussioner i vores afdeling om, hvorvidt vi kan og skal gøre det. I sidste ende har vi besluttet at gøre det.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Interne anliggender: Viktor Orbán stikker EU-fæller en undskyldning
Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, har påbegyndt en proces med at smide Ungarns højrenationale premierminister, Viktor Orbáns parti, Fidesz, ud af gruppen, men nu har Orbán, undskyldt over for andre konservative i EU, at han har fornærmet dem. Fidesz har blandt andet opsat plakater, hvor Jean-Claude Juncker , formand for EU-Kommissionen, er afbilledet med finansmanden George Soros, hvilket postulerer, at de to skulle være del af et komplot, der skal tvinge Ungarn til at tage imod flygtninge. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 5

Økonomi: Ny alvorlig nedjustering af Europas største økonomi
En kraftig nedjustering af forventningerne til den økonomiske vækst i Tyskland skyldes blandt andet Brexit, Italien, den verdensøkonomiske afmatning og den generelle geopolitiske usikkerhed. ”Man skal ikke være blind for, at de negative understrømme i den økonomisk-politiske debat nu har været fremherskende i omtrent et års tid. For et år siden var Brexit langt væk, og handelskrigen mellem Kina og USAblev af mange set som skærmydsler,” fastslår Daniel Harenberg fra Oxford Economics ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”I dag er Brexit endt i det værste politiske kaos, nogen kan erindre at have set i Europa, og handelskrigen hen over Stillehavet synes ikke på vej mod en snarlig afslutning. EU og USA kan også være på handelspolitisk konfrontationskurs. Forhandlingerne er ikke rigtigt kommet i gang, fordi EU kategorisk afviser at lade landbruget indgå, da intet emne er mere betændt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Migration: Hvis Vesten vil sende flygtninge hjem nu, kræver det hjælp til Assads Syrien
I dag er det otte år siden, at krigen i Syrien begyndte men nu kontrollerer den syriske regeringshær igen det meste af landet, og i udlandet ønsker mange at sende de syriske flygtninge hjem. Hvis det skal ske forudsætter det et samarbejde om genopbygningen med den politisk betændte præsident Assad, skriver Kristeligt Dagblad. ”Indtil nu har EU og USA brugt finansieringen af genopbygningen som et kort i forhandlingerne om politiske indrømmelser fra Assad. Men han giver sig ikke, og derfor har alle planer om genopbygning stået i stampe i flere år,” forklarer Sune Haugbølle, professor ved Roskilde Universitet med speciale i Mellemøsten og fortsætter: ”Vi kan ikke få begge dele. Hvis vi vil fastholde den hårde linje over for Assad, vil det trække ud med genopbygningen og hjemsendelserne.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 7

Arbejdsmarkedspolitik: Det skal være slut med dansk og europæisk chaufførudnyttelse
I et debatindlæg i Børsen skriver Rasmus Prehn (S), transportordfører, og Morten Klessen (S), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: ”På trods af socialdemokratisk pres i Europa-Parlamentet og på trods af, at der gennem flere år har været fokus på forholdene i branchen med de såkaldte vejtransportpakker, er vi stadig ikke kommet problemerne med social dumping for lastbilchauffører til livs. Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende. [...] Det afgående Europa-Parlament lykkedes ikke med at komme i mål, trods ihærdig indsats fra vores gode partifælle Ole Christensen. Men vi agter at tage kampen op - både i EU og på Christiansborg. Det er derfor afgørende for os at lægge pres på EU - og at arbejde stenhårdt for repræsentation i EU-Parlamentets transportudvalg, hvor Danmark desværre ikke har haft sæde i mange år. På den måde kan vi sikre så meget indflydelse som muligt.”
Kilde: Børsen, s. 23

Konkurrence: Vestager rasler med sablen igen
EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, oplyser til det tyske medie Tagesspiegel, at EU-Kommissionen overvejer, hvorvidt der skal kastes kræfter efter en undersøgelse af techgiganten Apple i en ny konkurrencesag. Vestager vil have undersøgt, hvorvidt der kan drages paralleller til Google, der i 2017 blev idømt en bøde på 2,42 milliarder euro. “Vi bliver nødt til at se på Apples rolle i Apples app store,” siger hun til mediet, skriver Børsen.
Kilde: Børsen, s. 26

Institutionelle anliggender: Helveg og Løkkegaard vil smide rumænske partifæller på porten
Morten Helveg Petersen (R) og Morten Løkkegaard (V), der begge sidder i Europa-Parlaments liberale ALDE-gruppe, mener, at det rumænske parti ALDE skal ud af gruppen efter Europa-Parlamentsvalget 26. maj. ”Jeg har mistet tålmodigheden med ham endegyldigt. Vi har diskuteret det ved talrige ledelsesmøder, og der sker ingenting. På et tidspunkt må hammeren jo falde,” siger Morten Løkkegaard ifølge Altinget om partiets stifter, Călin Popescu-Tăriceanu.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: EU-kommissær: Vi bør satse på AI-løsninger til virksomheder
Mariya Gabriel, EU-kommissær for digital økonomi, mener, at der er brug for en markant opprioritering af kunstig intelligens på tværs af Europa, hvis EU skal spille en rolle i verdens digitale fremtid. ”Vi har brug for flere investeringer i kunstig intelligens, mere opkvalificering og mere dataetik på en og samme tid. Vores tiltag er nødt til at køre parallelt,” siger Mariya Gabriel ifølge Altinget.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Troels Lund øjner spinkel chance for at afværge dansk dagpenge-nederlag i EU
Da Parlamentet, Kommissionen og Rådet mødtes i Strasbourg tirsdag, lykkedes det ikke at sætte punktum for en aftale om den såkaldte forordning 883, som handler om social sikring på tværs af grænserne i EU. Den store knast har været retten til dagpenge, som i dag kræver tre måneders arbejde i Danmark og opsparing i en dansk a-kasse. Europa-Parlamentet vil derimod give dagpengeret fra dag ét, hvilket er den regel, som i dag gælder i de fleste EU-lande. Fredag morgen flyver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til rådsmøde i Bruxelles med et spinkelt håb om, at der stadig er en chance for at påvirke aftalen i retning af danske interesser. ”Det er stadig uvist, om der kommer en aftale inden EP-valget, men jeg vil gerne understrege endnu en gang, at vi ikke er tilfredse med den aftale, der ligger på bordet. Det vil jeg også pointere igen på rådsmødet fredag,” skriver han i en mail til Altinget.
Kilde: Altinget