Fredag den 16. april

Tophistorier

DF-kronprins fortryder en masse, men afviser anklage om misbrug
Flere af dagens aviser skriver, at næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, er blevet tiltalt af bagmandspolitiet for misbrug af knap 100.000 kroner og uberettiget støtte til et sommergruppemøde i 2015, som blev delvist betalt af EU-midler fra den europæiske partialliance Meld. Til Meld blev det indberettet, at der skulle debatteres EU-emner på mødet, men i Dansk Folkepartis eget program stod ikke nævnt andet om EU, end at Messerschmidt ville give en orientering fra Europa-Parlamentet. Kort tid efter besluttede Dansk Folkeparti at tilbagebetale de 100.000 kroner. Sagen er blevet undersøgt af EU's antisvindelenhed, Olaf, og altså bagmandspolitiet, som formelt rejser tiltalen, efter Folketinget forventeligt vedtager at ophæve Messerschmidts parlamentariske immunitet. "På den ene side er jeg ærgerlig over, at det ikke kunne afsluttes nu. Jeg synes, at jeg har ventet ganske længe. Og som jeg hele tiden har sagt, mener jeg ikke at have begået noget ulovligt. På den anden side er det rart, at der nu kommer en form for afklaring over, hvad vi taler om," siger Messerschmidt til Jyllands-Posten.

Berlingske skriver, at Dansk Folkepartis tidligere næstformand og nuværende forsvarsordfører, Søren Espersen, siger, at han er overbevist om, at den kommende retssag mod Morten Messerschmidt fører til en frifindelse. "Den her sag var blæst op til millioner, og jeg ved ikke hvor mange forhold, og nu er den barberet ned til næsten ingenting. At det tager seks år at efterforske, er dybt forargeligt," siger Espersen.

B.T. skriver, at selvom Messerschmidt nu står overfor en retssag, så er han allerede sluppet for det meste af det, som har været oppe at vende i den langvarige Meld og Feld-sag. Der har tidligere været tale om fabrikation af bilag, køb af 70.000 engangskuglepenne til overpris mod at få støtte tilbage på favorable vilkår, og tilbageholdelse af bilag fra Olaf, som er EUs efterforskningsenhed. Det er dog kun sagen om støtte til sommermødet han nu bliver anklaget for.

I Ekstra Bladet kan man læse, at reglerne i EU slår fast, at midler fra EU-partier - i dette tilfælde partialliancen Meld - 'ikke må bruges som direkte eller indirekte finansiering af andre partier, og i særdeleshed ikke nationale partier og kandidater'. Avisen skriver desuden, at tidligere kasserer i Dansk Folkeparti, Anders Vistisen, slipper for tiltale i sagen.

Politiken skriver, at Messerschmidt afviser at trække sig som næstformand i Dansk Folkeparti efter tiltalen. Messerschmidt imødeser sagen med sindsro, selvom han ifølge sig selv endnu ikke har nået at læse anklageskriftet: "Vi har slet ikke haft lejlighed til at gennemgå tingene endnu. Jeg vil bare sige helt overordnet: Jeg mener, at tingene er kørt efter bogen, og det kommer vi selvfølgelig til at bevise," siger han. Politiken har forgæves bedt om et interview med Kristian Thulesen Dahl om sagen, men på Twitter erklærer formanden sig tilfreds med, at der kun rejses tiltale for én af de flere sager, Messerschmidt har været undersøgt for - dels af EU's antisvindelenhed, Olaf, og dels af Bagmandspolitiet.

I Ekstra Bladets leder kan man i dag blandt andet læse: "Det var et liv i sus og dus, da Morten Messerschmidt i sin tid i EU-cirkusset havde kontrol med Meld og Feld. [...] Messerschmidt er tidligere medlem af Europa-Parlamentet. I dag er han medlem af Folketinget og næstformand for Dansk Folkeparti, hvor han selv og mange andre anser ham som partiets næste formand. Nu kan det have lange udsigter. [...] Partialliancen Meld og den tilhørende fond Feld blev i 2015 tvangsopløst på grund af misbrug af EU-midler. Morten Messerschmidt var på det tidspunkt formand, og partifællen Anders Vistisen kasserer i Meld. Ifølge EU's antisvindelkontor, Olaf, 'havde medlemmerne begået bedrag for at opnå uretmæssig vinding til skade for Europa-Parlalamentets økonomiske interesser. Det blev fulgt op af EU-Parlamentet, som i foråret 2016 fastslog, at Meld og Feld havde misbrugt EU-støttemidler for omkring tre millioner kroner. [...] Beløbet på knap en million kroner er dog blot sat på en spærret konto hos DF. Angiveligt fordi EU ikke ville modtage pengene, før antisvindeljægerne i Olaf og det danske bagmandspoliti havde efterforsket sagen færdig."

Information skriver i dagens leder blandt andet: "Nu er det Morten Messerschmidts eget hoved, der risikerer at rulle. I hvert fald har anklagemyndigheden ifølge hans advokat besluttet at rejse tiltale mod ham for uretmæssig brug af netop EU-midler til et DF-sommergruppemøde i Skagen tilbage i 2015. Man må ikke bruge europæiske partistøttekroner til nationale partier. Alligevel finansierede Morten Messerschmidt tilsyneladende sommergruppemødet med EU-støttemidler givet til den europæiske partialliance Meld. [...] DF har for længst tilbagebetalt store beløb til EU for diverse udgifter afholdt for EU-midler. Ironisk nok blandt andet for Dagbog fra EU - om EU's spild af dine penge. [...] Selv påpeger den jurauddannede Morten Messerschmidt, at den anklagede er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og det er jo helt rigtigt. Men lægger man Ekstra Bladets og DR's afdækning til grund, kunne man nu godt forestille sig, at det modsatte netop vil blive bevist."

Politiken bringer en analyse skrevet af EU-korrespondent Elisabet Svane. Hun skriver blandt andet: "Der er også det faktum, at sagen sandsynligvis ankes, uanset udfaldet. Begge parter har lagt stor vægt på og prestige i sagen, der udspringer af skandalerne i det lukkede og konkursramte europæiske parti Meld. Og dets tilhørende fond, Feld. En anke vil betyde endnu længere tid i venteboksen for Morten Messerschmidt. Og tid kan være en djævelsk faktor i politik, formandsposter venter sjældent, bare fordi man lige har en retssag, der skal overstås. [...] Men med en sag, som topfolk uden for citat indrømmer er et nederlag. Også for partiet. Der er ingen ære i at være tiltalt for at snyde med pengene, og for et EU-modstanderparti som DF, der altid har klandret de andre for at rage til sig, er sagen ekstra penibel."

Børsen bringer en politisk analyse skrevet af kommentator Helle Ib. Hun skriver blandt andet: "Torsdag blev det offentliggjort, at Bagmandspolitiet, Søik, vil have Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt tiltalt for misbrug af EU-midler. Det drejer sig ifølge Messerschmidts advokat om knap 100.000 kroner i uberettiget støtte til en DF-sommerkonference i Skagen i 2015. Efter politianmeldelse i 2016 for mulig svindel med EU-midler i de europæiske organisationer Meld og Feld kan Morten Messerschmidt - og resten af Dansk Folkeparti - nu se frem til en endelig afklaring i det årelange forløb. Men at der efter flere års granskning bliver rejst en sag ved domstolene, er under alle omstændigheder en bet for DF-politikeren, der går efter fuldstændig frifindelse. Ikke mindst når man selv har slået sig op på at bekæmpe frås med EU-midler, er muligt misbrug uacceptabelt."
Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 10, 11; B.T., s. 4; Ekstra Bladet, s. 6-7, 8, 32; Politiken, s. 2, 7, 16 (16.04.2021)

Prioriterede historier

Er fordelene ved AstraZeneca-vaccinen større end ulemperne?
Flere af dagens aviser skriver om Danmarks stop for brug af AstraZeneca-vaccinen og den undren, det blandt andet har vakt i hele verden. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm meddelte onsdag, at man stopper brugen af coronavaccinen fra AstraZeneca. Et af hans argumenter var, at ulemperne ved vaccinen overstiger fordelene, selvom han indrømmer, at vaccinen både er effektiv og god. I resten af verden kommer forskere til en helt anden konklusion. Det gælder for eksempel forskere på Cambridge University, der har lavet en sammenlignende analyse, hvori de forsøger at opstille fordele og ulemper ved at benytte eller standse brugen af AstraZenecas vaccine - og hurtigt konkluderer, at fordelene langt overstiger ulemperne. Bag de vidt forskellige tal fra Danmark/Norge, Storbritannien og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gemmer sig også vidt forskellige måder at opgøre tallene på - og ikke mindst hvor tallene stammer fra. EMA vurderer på baggrund af indberetninger fra hele Europa, at en ud af 100.000 får de alvorlige sygdomstilfælde med blodpropper og blødninger. Efter AstraZeneca vaccinen har været sat på pause i flere EU-lande er den blevet genoptaget igen. "At stoppe vaccinekampagnen, velvidende at virussen cirkulerer, ville være uansvarligt, for vaccinen er en sikker, effektiv beskyttelse mod denne sygdom," siger Belgiens sundhedsminister Frank Vandenbroucke. Belgien er et af de lande, som hele tiden har haft vaccinen i brug. Det skriver Berlingske.

Børsen skriver, at Danmarks stop for brugen af AstraZeneca-vaccinen er blevet dækket af store internationale nyhedsmedier som Reuters, Bloomberg og Al Jazeera. Mange af dem fokuserer på, at Danmark er det første og eneste EU-land, der helt har opgivet vaccinen. Europa har en række lande valgt at begrænse brugen af Astrazeneca, så vaccinen kun gives til borgere over 55, 60 eller 65 år. I Storbritannien tilbyder man andre vacciner til borgere under 30 år. Mens Østrig og de østeuropæiske lande fortsat giver AstraZeneca-vaccinen til alle. På opfordring fra EU's sundhedskommissær er EMA dog i gang med en ny gennemgang af vaccinedata inklusiv smitte- og dødstal samt fordele og risici ved Astrazeneca-vaccinen.

Kristeligt Dagblad skriver, at spørgsmålet om, hvad der skal ske med de AstraZeneca-vacciner, som ikke bliver brugt, er blevet et politisk varmt emne. Ifølge regeringen skal de overskydende vacciner sendes til verdens fattigste lande. Det er en mulighed, som Danmark, ifølge chefen for WHO i Europa, Hans Kluge, er ved at undersøge. Det har udløst kritiske kommentarer på Twitter om, at de vacciner som Danmark ikke selv vil bruge, er gode nok til de fattige. "Det er et etisk dilemma at bruge de fattige lande som skraldespand for vacciner, vi ikke selv ønsker at benytte os af i vores del af verden. Men i sidste ende er det op til de enkelte landes egne sundhedsmyndigheder at vurdere, om de vil tage imod de vacciner, andre lande ikke vil have," siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Berlingske, s. 14-15,16; Børsen, s. 23; Kristeligt Dagblad, s. 1, 4 (16.04.2021)

Det digitale indre marked

Ministre ramt af Facebook-datalæk
B.T. skriver, at danske ministre, topembedsmænd, partiledere, efterretningsfolk, erhvervsledere og it-chefer er blandt de mere end 640.000 danske Facebook-brugere, hvis data er blevet lækket. Datatilsynet kalder datalækket for "alvorligt" og følger sagen tæt. "Samarbejdet i EU er skruet sådan sammen, at det er vores irske kollegaer, som har ansvaret for den europæiske kontakt til Facebook. Og de er i fuld gang med at undersøge, hvad der er foregået," siger Anders Aagaard, kontorchef for Datatilsynets digitale enhed.
B.T., s. 14 (16.04.2021)

Finansielle anliggender

Dollar trådte vande trods stærke nøgletal
Børsen skriver, at dollar og euro torsdag næsten "stod lige" på trods af mange positive nøgletal fra USA. På længere sigt spår Danske Bank dog en styrkelse af dollar, da vækstudsigterne i amerikansk økonomi lige i øjeblikket er stærkere end i EU. "En stærkere amerikansk økonomi trækker i retning af, at den amerikanske centralbank vil begynde normaliseringen af pengepolitikken hurtigere end Den Europæiske Centralbank," skriver Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar.
Børsen, s. 34 (16.04.2021)

Skattesmæk på vej til investeringsforeninger
Børsen skriver, at danske investorer med danske aktier for milliarder af kroner kan se frem til at få deres afkast hårdere beskattet. Investeringsforeninger med danske aktier har hidtil haft frikort og sluppet for at betale skat af udbytter og andre udlodninger fra selskaberne i deres portefølje, for investorerne skulle alligevel beskattes med mindst 27 procent. Men Danmark har samtidig opkrævet 15 procent skat af udenlandske foreninger, der også investerede i danske aktier. Den forskelsbehandling har en EU-dom pålagt Danmark at fjerne. Derfor har skatteminister Morten Bødskov (S) foreslået at droppe frikortet til investeringsforeningerne, selvom investorerne stadig kapitalbeskattes. "Det er den samlede beskatning af udbyttet fra danske aktier, som bliver større, og i sidste ende vil det påvirke investorernes afkast efter skat. Alle aktieudbytter, som investeringsforeningerne modtager fra danske aktier, vil blive beskattet med 10,95 procent mere end i dag og 10, 95 procent mere end ved direkte køb af den samme aktie,” siger Birgitte Søgaard Holm, der er direktør i Investering & Opsparing i bankernes brancheorganisation, Finans Danmark.
Børsen, s. 12 (16.04.2021)

Vækst på steroider: Det stærkeste opsving i 40 år
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at verdensøkonomien, ifølge en ny prognose, står overfor en enorm vækst, som ikke er set tilsvarende i et halvt århundrede. Det positive budskab er, at alle hjørner af verden vil få et økonomisk opsving i år med en global vækst på mere end 6 procent. Dog vil væksten i år komme til at ske især uden for Europa på grund af EU's langsommelighed. Adskillige EU-lande er ramt af både en anden, tredje og sågar en fjerde coronabølge, ligesom udrulningen af vacciner har været præget af kaos og sine steder langsommelighed. Læg hertil, at EU's Genopretningsplan for Europa, som den officielt hedder, endnu ikke er ratificeret af medlemslandene, hvorfor der ikke er strømmet bare én af de 750 milliarder euro ud i europæisk økonomi. EU-landene har indtil udgangen af denne måned til at fremlægge planer for, hvordan de vil anvende den hjælp, der ikke skal betales tilbage, og som finansieres gennem udstedelse af fælles obligationer.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (16.04.2021)

Handel

Farten skrues op på Japans grønne omstilling
Jyllands-Posten skriver, at Japan er kommet på linje med de fleste andre OECD-økonomier efter landets premierminister Suga i oktober sidste år meldte ud, at Japan vil være CO2-neutral i 2020. Dermed er der gode muligheder for danske og europæiske virksomheder, som ønsker at skabe vækst i Japan. Frihandelsaftalen mellem EU og Japan, der trådte i kraft i 2019 og ifølge EU-Kommissionen har potentiale til at øge EU-landenes eksport til Japan med 33 milliarder euro i 2035, har desuden åbnet det japanske marked for styrket samhandel med europæiske virksomheder.
Jyllands-Posten, s. 15 (16.04.2021)

Institutionelle anliggender

EU er en skildpadde, ikke en kanin - det er sådan, vi har ønsket det
Jens Henrik Haahr, afdelingsleder og ph.d., skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "I sin leder den 13. april kritiserer Jyllands-Posten EU for at være sin egen værste fjende - landene er alt for langsomme til at få den store corona-genopretningsplan sat i værk og der er uenighed om, hvordan den skal finansieres. Vaccineudrulningen er 'skandaløs'. Og der udtrykkes forståelse for brexit, for briternes vacciner ruller jo ud som smurt. Jeg må sige, at jeg slet ikke kan forstå JP's udlægning af situationen. For at tage det sidste først, så er EU's vaccineprogram et resultat af medlemslandenes ønsker om at passe på udgifterne til vaccinerne og at være grundige med godkendelserne. [...] EU's genopretningsplan tager tid at rulle ud, og det er beklageligt, men - desværre - helt forventeligt. EU er ikke en stat, men et forpligtende internationalt samarbejde mellem suveræne stater, og sådan har vi ønsket, at det skal være. Derfor tager tingene tid. At kritisere EU og EU-landene for at være langsomme svarer til at beskylde en skildpadde for ikke at være en kanin - samtidig med at det er en skildpadde, vi har ønsket os."
Jyllands-Posten, s 26 (16.04.2021)

EU er naiv duksedreng, tilgiv ikke IS-kvinder og borgerlig begejstring for statsminister
Kristian Østergaard, sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Storbritannien og USA har vaccineret flere af deres borgere end langt de fleste europæiske lande, der har været underlagt en ”overdrevent godtroende og nølende EU-politik”. USA har nedlagt forbud mod, at en eneste vaccinedosis produceret på amerikansk jord, bliver eksporteret. [...] Al naivitet i denne syndens verden bliver misbrugt af dem, der ikke er naive, og EU's naive tillid til, at USA ville gengælde eksporten, er himmelråbende. EU's tilbøjelighed til duksedrengsmentalitet kan komme til at koste os dyrt. Meget dyrt."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (16.04.2021)

Hvad indadtil tabes, skal udadtil vindes
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Aske Munck, avisens korrespondent i Frankrig, hvor han blandt andet skriver: "Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har ikke just haft behov for at opfinde trolde til at kyse gallerne, eftersom hans embedsperiode har været én lang serie af kriser: fra terrorangreb og gule veste til den globale covid19-pandemi, som Macron ikke har opfundet, men blot håndteret middelmådigt. [...] Macron havde håbet på at kunne høste frugterne af sine mange reformer, men de er knap nok blevet til skud på grenene på grund af pandemien, der samtidig har sendt det franske budgetunderskuds bundlinje ud i den italienske ende af farvepaletten. Derfor vil han nok snarere satse benhårdt på rampelyset i den internationale arena. Macron spås for eksempel at kunne få en fremtrædende rolle som mægler i den genopblussede konflikt mellem Rusland og Ukraine, hvis leder, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Paris i denne uge. Og EUs kalender kan give ham yderligere vind i ryggen: 1. januar 2022 - med blot fire måneder til præsidentvalget - overtager Frankrig nemlig formandskabet for EU. Macrons hovedfokus som EU-formand vil blive grøn omstilling, klima, beskatning af GAFA-techgiganterne og strategisk uafhængighed af USA, fordi Trumps uforudsigelighed overbeviste mange europæere om, at 'det er bedst at bo med kufferten pakket som den ene part i et ustabilt ægteskab', som The Economist formulerede det. Her har Macron en kæmpe fordel i forhold til Le Pen, hvis EU-politik er hendes akilleshæl. I alt for mange år har Le Pen tordnet mod euroen og leflet for et Frexit, men begge dele er skrinlagt, da hun har måttet sande, at et kolossalt flertal af franskmændene er overbeviste europæere."
Weekendavisen, s. 12 (16.04.2021)

Topkriminelle har tjent milliarder på kokain og svindel under corona
Jyllands-Posten skriver, at kriminelle bander i EU har tjent formuer under coronapandemien. Det skal bedre samarbejde på tværs af EU-lande nu forsøge at dæmme op for. Der er tjent milliarder af kroner på falske test, dårligt sikkerhedsudstyr, tilbud om falske vacciner og ikke mindst svindel med støtteordninger. Europol oplyser i en ny rapport, at pandemien har fungeret som en katalysator for kreative og omfattende svindelnumre. Udover svindel relateret til pandemien ser Europol alvorligt på et stadigt mere omfattende problem med salg af kokain i EU. Perspektiverne i rapporten bliver nu fulgt op af en fireårig plan fra EU-Kommissionen, som skal være med til at tackle den organiserede kriminalitet.
Jyllands-Posten, s. 16 (16.04.2021)

Interne anliggender

Den kulturmarxistiske gift
Weekendavisen bringer en reportage fra partiet Alternative für Deutschlands landsmøde i Dresden, Tyskland. Her blev partiets program trukket mere mod den højreradikale kurs. Et eksempel var holdningen til EU, hvor Tyskland har haft store økonomiske fordele. Her vedtog AfDs delegerede med stort flertal - trods klare advarsler fra både Meuthen og æresformand Alexander Gauland - at man nu vil ud af EU. "En voldsomhed, hvormed Den Europæiske Union i de senere år har fremskyndet transformationen til en planøkonomisk superstat, har fået os til at erkende, at vores grundlæggende reformtilgang ikke kan virkeliggøres i dette EU," lød det i landsmødets beslutning.
Weekendavisen, s. 11 (16.04.2021)

Klima

Brug pengene på lokalbanen
Information bringer et læserbrev af Leif Kajbjerg, sekretær i Rådet for Bæredygtig Trafik. Han skriver blandt andet: "Ironisk nok har EU udpeget 2021 til at være Europæisk Jernbaneår, en symbolsk markering, der skal støtte opfyldelsen af EU's Green Deal-mål for transport. Det ville da være ærgerligt og grotesk, hvis Østbanens skæbne blev beseglet i 'Jernbanens år'. Men med transportministerens korslagte arme kan man ikke udelukke, at en vigtig lokalbane tæt på hovedstadsområdet må lukke og slukke. Østbanens fortsatte eksistens hænger i en tynd tråd."
Information, s. 14 (16.04.2021)

Dansk Affaldsforening: Danske virksomheder taber ved at hænge i genbrugs-bremsen
Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Fem grønne organisationer kritiserede for nylig planen for at mangle initiativer for genbrug – en kritik, vi er meget enig i. Forsker i cirkulær økonomi fra Aalborg Universitet Michael Søgaard Jørgensen har påpeget det samme. Forbrugerrådet Tænk og FDM har ført an i syv organisationers (heriblandt os) kamp for længere reklamationsret på forbrugerprodukter, så vi styrker reparation og får mere holdbare produkter. Og med forslaget om et skattefradrag på reparationer stempler selv Dansk Erhverv – der ellers er voldsom modstander af længere reklamationsret – så småt ind i de øvrige niveauer i affaldshierarkiet - eller de inderste cirkler i den cirkulære økonomi - alt afhængig af, hvilken model man foretrækker. I handlingsplanen håbes der på, at tingene løses gennem EU-systemet. Problemet er bare, at EU-systemet ikke opfinder eksempelvis genbrugs- og reparationsfremmende initiativer af sig selv. De skal komme fra EU-landene. [...] Vi savner en langt mere ambitiøs dansk tilgang på området for affaldsforebyggelse, reparation og genbrug. Herunder også tydelige signaler til kommunerne om deres arbejde med cirkulær økonomi, som fremhævet af KL. [...] Vi køber heller ikke argumentet om, at genbrugs- og reparationsinitiativer, der påvirker industri og erhverv, vil skade danske virksomheders konkurrenceevne i EU. Når EU’s næststørste land og økonomi sætter standarden, mener vi, at danske virksomheder faktisk vil tabe økonomisk terræn ved at hænge i genbrugs-bremsen. Som minimum savner vi en tilkendegivelse af, hvordan Danmark forholder sig til de mange gode initiativer i Frankrig og andre mere ambitiøse EU-lande."
Altinget (16.04.2021)

Dansk Energi: Dan Jørgensen lægger fornuftig kurs for energifællesskaber
Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Den grønne omstilling kræver, at alle energikunder engagerer sig og bidrager til, at vi kan skabe et smart og fleksibelt energisystem. Heldigvis er det store engagement ikke uvant for os danskere. Vi har et fælles elnet, der tager imod elproduktion fra blandt andet vindmøller og solceller, og fordeler produktionen ud til familier og virksomheder. Elnettet er opbygget af forbrugerne selv gennem mere end 100 år, og det bliver fortsat vedligeholdt og udbygget af primært forbrugerejede selskaber. Nu er der på inspiration fra EU ved at opstå en ny form for engagement: Borgerenergifællesskaber. Kort før jul implementerede Folketinget EU's elmarkedsdirektiv i dansk lov, og det har givet mulighed for at etablere disse nye energifællesskaber. [...] Og netop nu behandler Folketinget EU's direktiv for vedvarende energi, der på samme vis giver mulighed for at etablere VE-fællesskaber med et bredere fokus på vedvarende energi, end blot elektricitet. [...] EU's direktiver giver et vis rum for national fortolkning, så der har været livlig debat både i og uden for Folketinget om, hvordan rammerne fra EU skal omsættes til rettigheder og pligter for de nye fællesskaber. I Altinget den 8. april kritiserer rådgiver Ulrik Jørgensen og professor Frede Hvelplund dog Danmarks implementering af eldirektivet, da elforsyningsloven nu - ifølge dem - i praksis hindrer etablering af lokale borgerenergifællesskaber. Det kan jeg ikke genkende, og Dan Jørgensen pointerer i en række folketingssvar, at det har været hensigten med den danske EU-implementering at skabe så frie rammer for indgåelse af energifællesskaber som muligt - blandt andet for boligforeninger, der ønsker at etablere solceller."
Altinget (16.04.2021)

Grøn omstilling kræver nye forretningsmodeller
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem og tidligere direktør i Danske Bank. Hun skriver blandt andet: "En omstilling til en mere cirkulær økonomi rummer et stort potentiale for miljø og klima og kan forbedre danske virksomheders konkurrenceevne. [...] Internationale studier viser, at 55 procent af de globale CO2-udledninger kan reduceres ved energieffektivitet og skift til vedvarende energi. De resterende 45 procent stammer fra materialer og kan derfor adresseres gennem en cirkulær omstilling af vores produktion og forbrug. Derfor er det også noget, som har fundet vej ind i nationale og internationale handlingsplaner i Danmark og EU. EU producerer årligt 2,5 milliarder tons affald, og som en del af EU's Green Deal præsenterede kommissionen i marts 2020 en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi med forslag om mere bæredygtigt produktdesign, mindre affald og flere rettigheder til borgerne."
Jyllands-Posten, s. 16 (16.04.2021)

Landbrug

Bonden er nået
Weekendavisen skriver, at landbruget står i møg til knæene som ansvarlig for mellem en tredjedel og en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning. Hos aktivister, støttepartier og oppositionen vokser sig et utålmodigt krav større dag for dag. Blandt de utålmodige hører også de store sektorer - industri, transport og energi - der ud over deres egen CO₂-afgift også skal betale for landbruget, hvis bønderne insisterer på ikke at have råd. Det Miljøøkonomiske Råd anbefaler som den mest effektive vej mod målet om et 70 procents fald i Danmarks CO₂-udledning i 2030, at alle, der sviner, skal betale den samme afgift på 1.200 kroner pr. ton. I forvejen skylder hver landmand i gennemsnit 23 millioner, i alt 300 milliarder kroner. De går konkurs i hundredvis hvert år, og trækkes EU-støtten fra heltidslandmændenes driftsresultater i 2012-16, får man nul kroner.
Weekendavisen, s. 4 (16.04.2021)

Halvanden million borgere presser EU: Forbyd dyr i bure
Flere af dagens aviser skriver, at halvanden million EU-borgere kræver forbud mod brug af bure i landbruget. Torsdag blev forslaget drøftet ved en høring i EU-Parlamentet, hvor medlemmer af EU-Kommissionen lovede at fremsætte forslag på området. Ifølge EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, er Kommissionen "helt klar over, at vi er nødt til at gøre mere". Et borgerforslag kræver mindst en million underskrifter fra mindst en fjerdedel af medlemslandene. Det vil sige mindst syv lande. Lykkes det, forpligter det EU-Kommissionen til at se på sagen. EU-parlamentariker Niels Fuglsang (S) mener, at det er på tide, at EU tager affære. "Borgerinitiativet imod at spærre dyr inde i bure i landbruget fortjener at blive taget alvorligt. Det her er en sag, hvor EU kan gøre en kæmpe forskel, og hvor der er brug for at vi laver fælles regler i EU, så der er fair og fælles regler for alle landbrug," siger EU-parlamentariker Niels Fuglsang (S).
Berlingske, s. 8; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 14 (16.04.2021)

Migration

Forskere mener, at Udlændingestyrelsen står på et spinkelt grundlag, når den vurderer, at Syrien er blevet mere sikkert
Førende eksperter kritiserer nu grundlaget for den danske beslutning om at udvise syriske flygtninge. Tre danske forskere har gennemgået centrale dele af fire rapporter, som Flygtningenævnet lægger til grund for sine seneste afgørelser med en opsigtsvækkende konklusion til følge. De mener, at myndighederne står på et tyndt grundlag, når de konkluderer, at der ikke længere er reel risiko for at blive udsat for vilkårlig vold, alene fordi man opholder sig i Damaskusområdet. "Det er jo også meget bemærkelsesværdigt, at Danmark er det eneste land i EU, der er kommet frem til den konklusion, at syriske flygtninge kan sendes hjem," siger Martin Lemberg-Pedersen, lektor i migrationspolitik ved Københavns Universitet. Også Sune Haugbølle, professor i globale studier ved RUC, har anklager mod Udlændingestyrelsens rapport. "Det største problem ved rapporten er i mine øjne det, der ikke står. Der står for eksempel ikke noget om det, der faktisk bekymrer flygtningene: Deres sikkerhed i forhold til regimet," siger han. Han har især den anke mod Udlændingestyrelsens rapport, at den bruger en rapport fra EASO - en asylmyndighed under EU - selektivt. EU-rapporten fra september 2020 beskriver faren for personer, som rejser frivilligt tilbage til Syrien.
Berlingske, s. 4-5 (16.04.2021)

Retlige anliggender

EU-nej til fiskeri med strøm
Berlingske og Ekstra Bladet skriver, at EU-domstolen torsdag afviste et hollandsk krav om at ophæve et forbud mod strømfiskeri, hvor der benyttes elektriske impulser til at fange fisk fra havbunden. Holland havde taget sagen op i EU-domstolen med henvisning til forskellige videnskabelige rapporter, som ifølge Holland skulle være bevis på, at fiskeriformen ikke er skadelig. I sin afgørelse siger domstolen i Luxembourg, at ingen af rapporterne fastslår, at strømfiskeri er uden negative virkninger på havmiljøet.
Berlingske, s. 8; Ekstra Bladet, s. 9 (16.04.2021)

Sundhed

USA udskyder beslutning
B.T. skriver, at de amerikanske sundhedsmyndigheder har udskudt en beslutning om, hvorvidt coronavaccinen fra Johnson & Johnson skal tages i brug igen. Efter den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, tirsdag meldte ud, at de anbefalede at sætte vaccinen på pause efter seks sjældne tilfælde af blodpropper blandt vaccinerede, valgte selskabet at sætte udrulningen af vaccinen i Europa i bero. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vil i næste uge komme med en udmelding om brugen af Johnson & Johnsons coronavaccine. Det oplyste EMA onsdag.
B.T., s. 13 (16.04.2021)

Udenrigspolitik

Heftig debat om boykot af EM i banecykling i Belarus
Om to måneder afholdes EM i banecykling i det uroplagede Belarus. Her kan de danske verdensmestre komme til at stå i en situation, hvor de ufrivilligt bliver brugt til propaganda for diktatoren Aleksandr Lukasjenko. Flere af regeringens støttepartier anklager nemlig kulturminister Joy Mogensen (S) for at skubbe sportsfolkene foran sig. "Hun prøver at flyve under radaren på et tidspunkt, hvor hun burde rette ryggen og tage diskussionen. Det er en tøvende og tilbageholdende måde, kulturministeren har, når hun siger, hun ikke vil blande sport og politik. Det nytter jo ikke en hatfuld, når dem, vi skal besøge, gør det," siger udenrigsordfører i SF Karsten Hønge. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), er gået forrest i fordømmelsen af Lukasjenko, men når det kommer til sportsbegivenheder, henviser udenrigsministeren til Kulturministeriet, der har sport som sit ressortområde. Danmark og EU anerkender ikke Lukasjenko som Belarus' legitime præsident, siden han svindlede sig til endnu en sejr ved valget i august og efterfølgende slog hårdt ned på de fredelige protester.
Berlingske, s. 23 (16.04.2021)

Russisk vaccine skaber politisk krise og ministerfyringer i Slovakiet og Tjekkiet
Dagens Politiken skriver, at en strid om den russiske Sputnik V-vaccine har udløst regeringskrise i Slovakiet og udløst fyringer af to kritiske ministre i Tjekkiet. Forskere mener, at det er lige efter den russiske plan. Den 1. marts landede et transportfly i Slovakiet med 200.000 doser af Sputnik V-vaccinen. Daværende ministerpræsident Igor Matovic havde forhandlet købet på plads i dyb hemmelighed, selvom et parti i hans koalitionsregering havde nedlagt veto. Den EU-orienterede udenrigsminister, Ivan Korcok, vidste ingenting. Ivan Korcok sagde op som udenrigsminister, men kort efter blev det Igor Matovic, der efter en regeringskrise blev tvunget til at gå af som ministerpræsident og lade sig flytte til finansministeriet. EU's relativt langsomme udrulning af vacciner får nogle europæiske lande til at se mod Rusland. Senest har endnu en EU-kritisk statsleder, Østrigs kansler, Sebastian Kurz, angiveligt bestilt en million doser Sputnik V. Ifølge Jakub Kalensky, der forsker ved tænketanken Atlantic Council, forsøger det russiske vaccinediplomati at puste til de enorme spændinger, som pandemien har skabt. "Det første mål er at så splittelse, det er ikke nogen overraskelse, når det kommer fra Rusland," siger han til nyhedsmediet Politico.
Politiken, s. 12 (16.04.2021)

Vaccine og geopolitik
Ole Nyeng, journalist på Weekendavisen, skriver i en analyse blandt andet: "Hvis det var et selvstændigt formål for Moskva at gennemhulle EUs fælles vaccineindkøbsstrategi, er det lykkedes. I visse tilfælde går splittelsen lige midt igennem det enkelte land. I Tjekkiet er to ministre, udenrigsminister Tomas Petricek og sundhedsminister Jan Blatny, blevet fyret inden for en uge her i april for at have kritiseret regeringens indkøb af den russiske Sputnik- og den kinesiske Sinopharm-vaccine og for at modsætte sig, at de to vacciner bliver taget i brug før godkendelse af EUs lægemiddelstyrelse. [...] De mere Moskva-skeptiske østlande som Polen og de baltiske republikker ser også Moskvas ivrige markedsføring af Sputnik V som et geopolitisk våben, brugt med det formål at øge og udstille splittelsen i EU. [...] Andre europæere har ikke betænkeligheder. Ungarn, der er et af de værst ramte lande i EU, hvad angår covid19-dødsfald, tilkendegav allerede tidligt, at man var ligeglad med, hvor vaccinerne kom fra, og havde i begyndelsen af april allerede modtaget en halv million Sputnikdoser ud af de to millioner doser, man har købt. Sammen med kinesiske og vestlige vacciner har det sat Ungarn i stand til at give 44 doser pr. 100 indbyggere, dobbelt så mange som EU-gennemsnittet."
Weekendavisen, s. 12 (16.04.2021)