Fredag den 16. februar

Dagens EU-tophistorier

Hårdt Brexit kan ramme meget hurtigt
Børsen skriver, at Storbritanniens premierminister Theresa May lørdag holder den første af to taler om den britiske regerings mål for forhandlingerne med EU om den fremtidige handelsrelation, og at både dansk og britisk erhvervsliv op til talen savner klarhed over den britiske regerings ambitioner for den fremtidige relation til EU. Særligt en tale holdt af udenrigsminister Boris Johnson onsdag, der argumenterede for, at et hårdt Brexit kan blive en succes, har fået erhvervslivet til at miste tålmodigheden. “Virksomheder er i stigende grad bekymrede over manglen på detaljer fra regeringen, og denne tale gør ikke planerne tydeligere,” siger Stephen Phipson, der er direktør for den britiske industriorganisation EEF. Samme toner lyder fra Dansk Industri: “Der er klart et stort behov for, at briterne giver en melding til EU om, hvad de forestiller sig, at ambitionsniveauet for deres fremtidige relation skal være,” siger europapolitisk chef Anders Ladefoged. Danske Sara Hagemann, der er associate professor på London School of Economics and Political Science (LSE), mener, at Theresa May er så svækket, og Det Konservative Parti så splittet, at den EU-kritiske højrefløj kan få held med at presse May til et hårdt Brexit uden handelsaftale og uden overgangsperiode allerede fra marts næste år. “Et hårdt Brexit kan komme til at ske hurtigere, end vi forventer, hvis forhandlingerne ikke snart tager en drejning. Den interne kamp mellem de konservative er nu så markant, at hvis der fortsat bliver en større og større splittelse, vil det enten resultere i, at regeringen falder, eller også må Theresa May gøre noget drastisk for at samle tropperne,” vurderer Sara Hagemann. Hun mener, at den britiske regering har urealistiske forventninger til, hvad EU vil acceptere i forhandlingerne. “Argumenterne i den politiske debat går på, at det er EU’s skyld, hvis vi ikke ender med en aftale, og at EU forsøger at straffe den britiske regering og det britiske folk. Og det er ikke korrekt. EU har været meget konsistente og holdt sig til udspillet fra starten om, at de ikke vil pille ved EU's principper,” siger Sara Hagemann. Weekendavisen rapporterer fra grænsen mellem Nordirland og Irland, hvor Theresa May dels har lovet, at der ikke vil komme en såkaldt hård grænse med grænsekontrol, men samtidig også har slået fast, at Storbritannien vil forlade både EU’s indre marked og toldunion - en beslutning der ifølge Weekendavisen vil føre til tjek af varer, der passerer den nordirske/irske grænse. Weekendavisen rapporterer også fra Gibraltar, hvor Spanien har fået tildelt vetoret over alle fremtidige Brexit-aftaler, der vedrører Gibraltar. Det betyder, at enhver aftale mellem Storbritannien og EU kun vil gælde for Gibraltar, hvis der indgås en særskilt aftale mellem Spanien og Storbritannien. “Det spanske veto er uhyrligt og fuldstændig uacceptabelt. Vi er villige til at gå så langt, det skal være, for at forsvare vores interesser, og vi vil indklage det spanske veto for EU-Domstolen, hvis de gør alvor af at bruge det,” siger Joseph García, som er vicestatsminister i Gibraltar.
Kilder: Børsen, s. 21; Weekendavisen, s. 12, 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Verdens farlige tilstand til debat på traditionsrig sikkerhedskonference
Jyllands-Posten skriver, at hundredvis af sikkerhedspolitiske aktører fredag samles til sikkerhedskonference i München. Øverst på dagsordenen er EU som fremtidig global aktør, og især EU’s forhold til både USA og Rusland vil blive debatteret. Politiken har talt med Jan Technau, som er direktør for den europæiske del af German Marshall Fund. Han mener, at der er stigende grund til bekymring. “Med det trusselsbillede, vi står med nu, er der virkelig brug for en større udveksling af information og et stærkere samarbejde over Atlanten, ikke mindre. Nato og EU må være klar til mere effektivt at imødegå udfordringen fra Rusland med disinformation på sociale medier og cyberkrig,” argumenterer Jan Techau og fortsætter: “Rent militært kan vi ikke stille meget op, og EU er truet af indre splittelse og uenighed i disse år. Det svækker os måske ikke direkte militært - vi forventer alle, at Theresa May i München vil garantere, at Storbritannien også efter Brexit bakker op om Nato og forsvaret af Europa - men der er mange, som vil forsøge at udnytte og presse et svækket Europa.” Information skriver, at en rapport udarbejdet til konferencen vurderer, at den øgede trussel fra Rusland og det årelange skifte i amerikansk udenrigspolitik tvinger europæerne til at gøre mere for egen sikkerhed, både i form af større investeringer, mere effektive styrker og større samtænkning, og at et lyspunkt i den forbindelse er det europæiske PESCO-samarbejde. Blandt deltagerne er den amerikanske forsvarsminister James Mattis og den nationale sikkerhedsrådgiver, Herbert McMaster, ligesom Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov også har meldt sin ankomst.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 10; Information, s. 12-13

Andre EU-historier

Handel: Når medierne ser bort fra fakta og perspektiver
Berlingske bringer et debatindlæg af Martin Aabak, som er administrerende direktør i Danske Speditører. Han skriver blandt andet: “Så længe Danmark er med i EU’s indre marked, er der regler og principper, der skal respekteres. Det betyder blandt andet, at varer og arbejdskraft skal kunne strømme frit over grænserne. Der skal derfor udføres en masse transport, som i sidste ende er bestemt af forbrugernes præferencer. […] For mig er det i orden at mene, hvad man vil om EU’s indre marked. Jeg vil blot sige, at de politiske og økonomiske beslutninger, der i tidens løb er truffet, har en lang række konsekvenser, som vi bliver nødt til at forholde os seriøst til. Også i debatten om dansk transportpolitik.”
Kilde: Berlingske, s. 11

Grundlæggende rettigheder: MeToo vil ændre forståelsen af magt
Jyllands-Posten bringer et interview med EU-kommissær Margrethe Vestager og magt i relation til #MeToo-bevægelsen. Vestager siger blandt andet: “Hvis MeToo-bevægelsen kan være med til at ændre forståelsen af, hvad magt er, vil den gøre det meget mere attraktivt og tiltalende også for forskellige mænd at være en del af det at udøve magt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 18

Interne anliggender: SPD’s slangegrotte truer den tyske stabilitet
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: “I de kommende uger er der uhyre meget på spil for SPD og Tyskland. Tabes urafstemningen, er det alt andet end sikkert, at Nahles, som medansvarlig for hele forløbet, vil kunne vælges som formand. Lige så klart er det, at SPD - uanset hvordan urafstemningen falder ud - står over for et genopretningsarbejde af dimensioner. I meningsmålingerne er SPD pludselig kun et mulehår foran Alternative für Deutschland. Og hvad der er endnu mere tankevækkende: For første gang kan CDU/CSU og SPD ikke samle et flertal bag sig.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Migration: Venstrekritik afslører idépolitisk bankerot
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jeppe Kofod, gruppeformand i Europa-Parlamentet (S), og Peter Hummelgaard, EU-ordfører (S). De skriver blandt andet: ”13/2 fremturede vores modparter fra Venstre med en ret useriøs kritik af det nye socialdemokratiske udlændingeudspil. […] Her må vi konstatere, at man ikke har læst vores udspil eller bevidst polemiserer. En grundtanke i udspillet er netop, at EU’s lande skal have selvbestemmelsen tilbage på asyl- og indvandringspolitikken. Vi er ikke tilhængere af tvungne fordelingsmekanismer og bidragspuljer. Også her ønsker Socialdemokratiet et nybrud i europæisk asylpolitik. Derfor vil vi heller ikke diktere, hvor meget andre skal bruge på målrettet udviklingsbistand i Afrika. Men vi foreslår finansieringskilder på EU-budgettet i form af udfasning af landbrugsstøtten.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Finansielle anliggender: Danskerne advares mod kryptovaluta
Jyllands-Posten skriver, at EU’s tre finansielle vagthunde - banktilsynet EBA, forsikringsmyndigheden EIOPA og værdipapirmyndigheden ESMA - har udstedt en samlet advarsel mod handel med kryptovaluta. Finanstilsynet i Danmark bakker op om advarslen. “Finanstilsynet har siden 2013 generelt advaret offentligheden mod kryptovalutaer på grund af de risici, produkterne indeholder. Herunder har vi særligt fremhævet, at kryptovalutaer ikke er omfattet af nogen form for finansiel regulering eller forbrugerbeskyttelse,” siger kommunikationsdirektør Søren Møller Christensen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2, 8-9

Sikkerhedspolitik: Tillykke med friheden
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Jeppe Kofod, som er gruppeformand i Europa-Parlamentet (S). Han skriver blandt andet: “Alt er ikke fryd og gammen. Der går en lige linje fra den trussel, vores baltiske naboer oplevede under Sovjetunionens besættelse, til de trusler, esterne, letterne og litauerne fortsat oplever i dag. Gentagne gange har regeringerne i disse tre lande opdaget russisk spionagesoftware på deres centraladministrations computere, og cyberangreb har alle baltiske lande også set sig udsat for igen og igen. Men cyberangreb er ikke det eneste, vores baltiske venner slås med i dag. Ligesom vi ser det i Tyskland, Frankrig og mange andre EU-lande, er det særligt misinformationskampagner, der danner rygraden i den russiske hybridtrussel.”
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Interne anliggender: Kæmpeskandale i Grækenland omfatter korruptionsbeskyldt EU-kommissær
Berlingske skriver, at den schweiziske medicinalgigant Novartis for ti år siden angiveligt skal have bestukket sig til fri adgang til den græske sundhedssektor. Daværende sundhedsminister og nuværende EU-kommissær for migration, Dimitris Avramopoulos, beskyldes således for at have indkøbt store mængder influenzavacciner til Grækenland mod at få penge under bordet. EU-Kommissionen har de seneste år taget en række skridt, der skal sikre EU’s finansielle interesser mod svindel og korruption, og anklagerne mod en så højtstående EU-profil kommer derfor meget ubelejligt. En Eurobarometermåling fra december viser, at både borgere og virksomheder i EU stadig i høj grad opfatter korruption som et problem. 68 procent af de adspurgte EU-borgere og 37 procent af virksomhederne mener, at korruption er et problem.
Kilde: Berlingske, s. 11

Migration: Vi vil tage et opgør med EU’s fejlslagne asylsystem
Altinget bringer et debatindlæg af Jeppe Kofod (S), gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “En anden hyppig automatkritik af Socialdemokratiet er, at vi skulle vende ryggen til FN og EU med vores udspil. Så kender man Socialdemokratiet dårligt. Og så har man nok ikke læst vores udspil. Når vi fremlægger forslag om et grundlæggende nyt asylsystem og en Marshall-plan for Afrika, så er det netop en geninvestering i både FN og EU. Vi forestiller os ingenlunde, at Danmark hverken kan eller skal løfte de her kolossale problemer alene. Men vi er heller ikke bange for at påtage os et ansvar og lede an. Det er det, vi gør med vores forslag om et kvantespring i asylpolitikken. Solidt funderet på en styrkelse af FN-systemet, flere ressourcer til både UNHCR, en Marshall-plan for Afrika - og i tæt samarbejde med andre EU-lande.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU må ikke drukne i skattekroner
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Flertallet i Bruxelles synes at mene, at EU skal fortsætte med at løse de opgaver, de løser i dag - og med samme intensitet. Men med det årlige hul i budgettet på knap 90 milliarder er det ganske enkelt umuligt. Fra Venstre er meldingen klar: Det skal i udgangspunktet ikke koste danskerne mere, at Storbritannien forlader samarbejdet. Den anden udfordring er, at EU faktisk skal opruste betydeligt på helt bestemte områder. Det er den fælles grænsekontrol, migrationsindsatsen, forskning og mobilitet samt forsvar og sikkerhed (fælles bekæmpelse af terror og kriminalitet). Det er her, det europæiske samarbejde virkelig skal vise sit værd, og det skal selvfølgelig finansieres ordentligt.”
Kilde: Altinget