Fredag den 16. juni

EU i dagens aviser

Fredag den 16. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: May vil skyde Brexitforhandlinger i gang mandag
Premierminister Theresa May skyder både regeringens arbejdsprogram og Brexitforhandlingerne med EU i gang i næste uge, trods fortsat usikkerhed om flertal i Underhuset. Ifølge Berlingske ser det ud til, at May fastholder den hårde linje med farvel til såvel det indre marked som EUs toldunion, selv om der måske ikke er et flertal i parlamentet bag den linje længere. En stor gruppe konservative anført af finansminister Philip Hammond ønsker et blødere Brexit, hvor de økonomiske interesser vejer tungere og ifølge Financial Times vil Brexit-minister David Davis rejse til Bruxelles med et meget generøst forslag i forhold til de fremtidige rettigheder for de nuværende godt tre millioner EU-borgere i Storbritannien. Weekendavisen skriver, at Theresa Mays forsvundne valgsejr ikke gjorde sagerne lettere for Tory-regeringen eller for EU i de forestående Brexit-forhandlinger. Det Skotske Nationale Parti (SNP) står fast på et blødt Brexit, Labour ønsker at Storbritannien forbliver i EU's toldunion og tilsammen trækker de to oppositionspartier altså i retning af et blødere Brexit. I en kronik i Information skriver Rune Møller Stahl, at Corbyn og Labour vender op og ned på socialdemokratisk valgtaktik, da de droppede konkurrencen med højrefløjen om middelklassevælgerne og i stedet for satsede på vælgergrupper som arbejdere og unge. Brexit vil i den kommende tid blive det altoverskyggende tema i britisk politik og det er stadig et stort spørgsmål, om May er i stand til at samle et flertal for sit ønske om et hårdt Brexit, eller om hendes koalition bryder sammen. Labour er splittet over for Brexit, da partiets traditionelle arbejdervælgere i stort tal støttede Brexit, men de unge og veluddannede i byerne ønsker at blive i EU eller i hvert fald går ind for så blødt et brud som muligt. Brexit kan dog give Labour større manøvremuligheder. “Uden EU er der bedre muligheder for at renationalisere centrale sektorer eller gribe ind over for den finansielle sektor, uden at man risikerer, at de berørte firmaer eller EU-Kommissionen bringer en fremtidig regering for EU-retten,” skriver Møller Stahl. Weekendavisen skriver i sin opinion, at briterne normalt har fremstillet dygtige politikere og ser det som ret interessant, at Storbritannien lige nu er plaget af politikere, der tager dårlige beslutninger. Ifølge Information har May udvist elendigt lederskab, kronet med den håbløse beslutning om at udskrive et hurtigt parlamentsvalg, der blev afholdt i sidste uge, som gav det konservative parti et dårligt valgresultat. Briterne aner ikke, hvad deres regering vil og kan gøre i forhandlingsforløbet med EU. “Briterne stemte sidste år for at forlade EU på en baggrund af løgn og dårligt lederskab i begge partier. Det vil være sørgeligt, hvis endnu mere dårligt lederskab fører til et Brexit, som både går imod al fornuft og en vælgerbefolkning, der så tydeligt er begyndt at få kolde fødder,” skriver Information.
Kilder: Berlingske, s. 12, BT, s. 9; Information, s. 7, 14-15, Weekendavisen, s. 7, 14

Migration: EU-lande skal selv bestemme på grænsen
I en kronik i Politiken lægger Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, op til et brud med den nuværende procedure, hvor EU-systemet hver gang skal blåstemple midlertidige forlængelser af grænsekontrollen. “Handel og vækst skal gå hånd i hånd med tryghed og velfærd. Det kræver også, at der er styr på EU's ydre grænser som forudsætning for, at der ikke er indre grænser. I det hele taget er udfordringerne med tilstrømningen af flygtninge og migranter så store, at det for alvor skal afspejles i EU's politiske og økonomiske prioriteter. EU's opgave er først og fremmest at have styr på de ydre grænser. Så længe der ikke er styr på den ydre grænse, skal det være det enkelte land, der selv bestemmer, hvilken grænsekontrol vi hver især vil have,” skriver Frederiksen. Gruppeformand Peter Skaarup (DF) er begejstret over meldingen fra Socialdemokratiets formand om grænsekontrollen. Han er dog spændt på om Frederiksen vil støtte Dansk Folkeparti i, at uanset hvad Kommissionen siger, så har vi fortsat national, permanent grænsekontrol i Danmark. Ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil S-formandens melding give problemer med vores EU-medlemskab, hvis aftaler ikke bliver lavet landene imellem i EU. Finansminister Kristian Jensen (V) påpeger, at han er tilhænger af et EU, som fungerer åbent, og han mener at Mette Frederiksens melding er et skridt væk fra den Europa-positive linje, som Socialdemokratiet traditionelt har haft. Indblik i Jyllands-Posten skriver, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti finder sammen om europapolitikken, hvor de ønsker at statsminister Lars Løkke Rasmussen må tage kampen op mod EU's centrale frie bevægelighed. De to partier synes, at de negative bivirkninger af den frie bevægelighed har vokset sig for store og EU-borgere finder i stigende grad vej til de danske velfærdsydelser, uden at de har bidraget tilstrækkeligt til finansieringen. De tiggende og flaskesamlende romaer er et konkret udslag af EU-borgeres ret til at bevæge sig frit over landegrænserne i unionen. Asger Aamund skriver i Perspektiv i Berlingske, at både EU og de fleste af medlemsstaterne er ledet af ængstelige og handlingslammede politikere, der tilsammen bærer ansvaret for den migrant-katastrofe, der nu opsluger Europa. Han mener, det kunne være meget anderledes, hvis vi i stedet havde været ledet af ansvarsbevidste og handlekraftige chefer i EU-Kommissionen og i medlemsstaterne. “Forudsætningen for åbne grænser internt i EU var, at EU-Kommissionen levede op til sit ansvar om at vogte og sikre EU's ydre grænser. EU-Kommissionen har imidlertid intet foretaget sig for at løse denne opgave og har ikke engang meldt tilbage til ministerrådet, at man ikke kunne mobilisere bemyndigelse og autoritet til den fornødne grænsesikring,” skriver Aamund.
Kilder: Politiken, s. 5-6, Jyllands-Posten, 8-9, Berlingske, s. 32

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Administration: Svindel med EU-midler
I en ny dokumentar fra DR 'DF og de skjulte bilag' fremgår det, at parlamentsmedlemmet Jørn Dohrmann (DF) har handlet i strid med partiets interne retningslinjer og parlamentets regler for afrapportering omkring brug af EU-midler og der er også en række anklager mod EU-parlamentariker Rikke Karlsson, der meldte sig ud af Dansk Folkeparti, da hun i 2015 fik sagen om Morten Messerschmidts misbrug af EU-midler til at rulle. Det skriver flere aviser om i dag. Dokumentaren tegner et billede af totalt kaos i Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet, hvor samtlige fire DF'ere, som blev valgt ind i Europaparlamentet i 2014, er røget ind i store problemer på grund af deres omgang med EU-midler. Rikke Karlsson har ikke ønsket at medvirke i dokumentaren, men har skrevet på Facebook, at hun har handlet i god tro. Jørn Dohrmann har ifølge Ekstra Bladet ingen kommentarer til udsendelsen, da han ikke har set den, men i dokumentaren siger han, at han vil kigge det hele efter, men at Morten Messerschmidt har blåstemplet hans hidtidige fremgangsmåde. Det afviser Messerschmidt dog blankt og fremhæver, at han har gjort DF's ledelse opmærksom på Dohrmanns metode. Dette afvises af næstformand Peter Skaarup og han udtaler: “Jeg erindrer ikke, at vi har fået besked på, at der var problemer med at få en ordentlig revisionserklæring fra Jørn Dohrmann eller nogen andre«, siger han i dokumentaren.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 8-9; Politiken, s. 8; BT, s. 11; Berlingske, s. 6

Institutionelle anliggender: Jubler over Macrons revolution
Både Velux og DI håber på, at den nyvalgte franske præsident med sin forventede storsejr ved søndagens parlamentsvalg både kan trække Frankrig og Europa op i gear. Det skriver Børsen. Også Frankrigs ambassadør François Zimeray, ser en mulighed for, at Frankrigs døre vil åbne sig på vid gab for danske virksomheder. "Det skyldes, at det i begyndelsen af mandatet er en situation, hvor fuglen flyver højt uden at bevæge sine vinger. Båret af de gode vinde. Så han ved, at han vil være nødt til at udnytte disse fordelagtige vinde i dagene og ugerne efter valget," siger François Zimeray i Børsen og fortsætter: "Frankrig og Tyskland har ikke det samme blik på EU, som I har. For danskerne var det at gå med i EU en mulighed. En mulighed for handel, erhvervsliv og landbruget. For os er Europa ikke en mulighed, det er langt mere end det. For franskmænd og tyskere er Europa en forudsætning for vores eksistens. Vi er næsten blevet ødelagt af to verdenskrige. For os er Europa eksistentielt". Tore Keller, EU-korrespondent skriver i Børsen, at historien om Emmanuel Macrons vej til magten kan sammenlignes med Barack Obamas "hope"-sejr ved valget i 2008. Han mener, at Macron har alle muligheder for at føre sit politiske program ud i livet og hvis det lykkes Macron at reformere det rigide franske arbejdsmarked, vil det ifølge hans støtter give en ny vitalitet til franske virksomheder og landets økonomi. Det kan skabe et nyt europæisk økonomisk kraftcenter, som kan spille bold med Tyskland som leder af EU.
Kilde: Børsen, s. 24, 25

Andre EU-historier

Konkurrence: Fusionsprocessor kommer let på afveje
På det seneste har reglerne om fusionskontrol vist tænder. Langt de fleste fusioner bliver godkendt uden nogen betingelser, en mindre del på betingelse af, at parterne opfylder nogle såkaldte tilsagn og i meget få tilfælde lykkes det ikke at finde en løsning. Bemærkelsesværdigt forbød EU-Kommissionen over få dage i foråret hele to fusioner - dels en fusion mellem Deutsche Börse og London Stock Exchange og dels en transaktion med to cement-virksomheder. Sagen i maj, hvor Facebook fik en bøde på 110 millioner euro for at have givet EU-Kommissionen fejlagtige oplysninger i forbindelse med overtagelsen af WhatsApp, er nok den mest profilerede af Kommissionens nye afgørelser. Da fusionen var blevet godkendt, lod Kommissionen godkendelsen stå ved magt, da de forkerte oplysninger ikke havde ændret vurderingen, men bøden var en af de første slags fra Kommissionen i mange år og der er en rumlen om, at Kommissionen er i gang med at se på samme type overtrædelser i andre tidligere fusionssager.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Migration: Nu blandes Auschwitz også ind i asylslagsmål
EU-Kommissionen har indledt sager mod Polen, Tjekkiet og Ungarn for at ignorere EU's flygtningekvoter. De tre lande skulle sammenlagt have taget imod 10.167 asylsøgere fra Grækenland og Italien over to år, men de har ikke taget en eneste. Polens premierminister, Beata Szydlo, har hevet retorikken op i et nyt leje, hvor hun under et besøg i koncentrationslejren Auschwitz onsdag brugte Holocaust til at forsvare sin regerings anti-indvandrerpolitik. “I urolige tider som i dag er Auschwitz en god lektion for at vise, at alt må gøres for at beskytte borgernes sikkerhed og liv,” sagde Szydlo i Jyllands-Posten. Polens udenrigsminister, Witold Waszczykowski, har gjort det klart, at Polen er parat til at tage et opgør ved EU-domstolen og han har udtalt at Kommissionens beslutning bringer Polen og EU væk fra en vidtfavnende løsning for migrationspolitikken og vil øge splittelsen med EU. Tidligere på ugen udtrykte EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, håb om, at Polen, Ungarn og Tjekkiet vil genoverveje deres position, men de seneste udtalelser fra Polens premierminister peger ikke i den retning.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: Roaming til hjemmetakst
I går trådte EU's nye regler for roaming i kraft, og det kan give nye muligheder for at bruge sin mobil i andre EU-lande uden at få store uventede ekstraregninger. EU har besluttet, at teleselskaberne ikke må kræve ekstra betaling fra kunder, når de benytter deres telefon til at ringe, sende sms eller bruger data i begrænsede mængder i EU's 28 lande og det bliver også muligt at tage streamingtjenester med på ferie. Det skriver Politiken. Stina Soewarta, repræsentationschef, Europa-Kommissionens repræsentation Danmark, skriver i en kronik i Berlingske, at EU-Kommissionen ikke vil anerkende, at teleselskaberne bruger nye roamingregler som forklaring eller undskyldning for prisstigninger og hvis kunder oplever det fra deres teleselskaber, har man ret til at ophæve sit abonnement, og kan gøre det uden at skulle betale et strafgebyr. Hvis man vil klage til myndighederne, skal man kontakte Energistyrelsen.
Kilder: Politiken, s. 9; Berlingske, s. 16

Klima: Tyskland farer i flint over USA-sanktioner
En udvidelse af de amerikanske sanktioner mod Rusland, som senatet i USA nu har stemt for og sendt videre til Repræsentanternes Hus, får Tyskland og Østrig til at reagere voldsomt. I en fælles meddelelse beskylder udenrigsminister Sigmar Gabriel og den østrigske kansler Christian Kern USA for at blande egne økonomiske interesser ind i politiske sanktioner og samtidig true energileverancer til Europa. “Politiske sanktionsinstrumenter bør ikke forbindes med erhvervsmæssige interesser. At true selskaber i Tyskland, Østrig eller andre europæiske selskaber med straf i USA, hvis de deltager i eller finansierer gasprojekter som Nord Stream 2 med Rusland, tilvejebringer en ny og negativ dimension til USA- Europaforbindelserne,” skriver Gabriel og Kern. Der har været stor modstand mod Nord Stream 2 i mange europæiske lande samt i EU-Kommissionen, men EU-Kommissionen har erkendt, at projektet ikke kan stoppes med den gældende europæiske lovgivning og derfor netop bedt EU-landene om mandat til at forhandle med Rusland om regelsættet for Nord Stream 2.
Kilde: Berlingske, s. 10

Finansielle anliggender: Vestjysk bank risikerer stadig EU-smæk
EU-Kommissionen undersøger stadig, om Vestjysk Bank, hvor staten ejer 81,5 procent, i de senere års kamp for overlevelse, har modtaget konkurrenceforvridende statsstøtte. Staten har i denne uge sagt ja til at sælge aktierne til en investorgruppering med Nykredit i spidsen for 123 millioner kroner og EU-Kommissionen er glad for, at Danmark har fundet en privat løsning, oplyser en talsperson i en mail til Børsen. Vestjysk Bank-topchef Jan Ulsø Madsen ønsker ikke at tale om sagen, fordi dialogen stadig foregår mellem EU-Kommissionen og den danske stat i form af Finansministeriet.
Kilde: Børsen, s.9

Klima: Bøfferne fredes
I en analyse bragt i Weekendavisen argumenteres der for, at klimarådet forventer en reduktion i den danske CO2 udledning frem til 2030. Klimarådet blev nedsat af SR-regeringen for løbende at overvåge, hvordan det går med at opfylde Danmarks nationale målsætninger frem mod et lavemissionssamfund i 2050 samt overvåge de internationale klimaforpligtelser, Danmark har påtaget sig eller er pålagt fra EU. I klimarådets rapport foreligger der et endnu ikke vedtaget forslag fra EU-Kommissionen om, at Danmark, som et rigt land skal pålægges et nationalt reduktionsmål for ikke-kvotesektoren på 39 procent i 2030 i forhold til 2005. Klimarådet afstår fra at give konkrete forslag om, hvilke virkemidler der skal tages i brug for, at de kan realiseres. Klimarådet medtager ikke de røde bøffer og generelt slipper landbruget i det hele taget billigt i forhold til husdyrenes andel af klimagasudledningen i ikke-kvotesektoren. Katherine Richardson, medlem af Klimarådet og professor i biologisk oceanografi ved KU, skriver i en kommentar i Information, at i stedet for at bruge kræfterne på Trumps opgør med Parisaftalen, bør vi fokusere på, hvad der konkret skal til for at reducere vores drivhusgasudledning, og hvordan vi undgår katastrofale klimaforandringer.
Kilde: Weekendavisen, s. 3; Information, s. 15