Fredag den 16. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit-aftale: Her er de 5 vigtigste elementer
Berlingske, Politiken, Information og Jyllands-Posten bringer en gennemgang af den Brexit-aftale, som Storbritanniens premierminister Theresa May og EU er blevet enige om. Selve Brexit finder sted den 29. marts 2019, og aftalen indeholder en overgangsperiode frem til den 31. december 2020, hvorefter de fleste ændringer i forholdet mellem Storbritannien og EU træder i kraft. Overgangsperioden er et tidsrum, hvori EU og Storbritannien skal forhandle om det fremtidige forhold, mens virksomheder og borgere kan forberede sig på Brexit. Ifølge Berlingske er den største forandring i overgangsperioden, at britiske politikere ikke længere sidder med om bordet, når beslutningerne skal tages i EU, samt at britiske embedsmænd heller ikke deltager i det lovforberedende arbejde. For den menige EU-borger og brite er 29. marts mere en symbolsk end en praktisk skæring, skriver Berlingske.

Politiken opridser aftalens fem vigtigste elementer, hvoraf det første består af selve overgangsperioden som allerede beskrevet. Det andet element er, at Storbritannien skal betale for de forpligtelser, landet har indgået som EU-medlem, så de 27 øvrige medlemslande ikke skal betale mere som følge af Brexit, samt at de tre millioner EU-borgere i Storbritannien og omkring 1 millioner briter i andre EU-lande beholder alle rettigheder. Aftalens tredje element er oprettelsen af et fælles midlertidigt toldområde, der skal sikrer, at der ikke kommer nogen hård grænse på den kommende EU-grænse mellem Nordirland og Irland. Det fjerde element er, at aftalen betragtes som startpunktet for forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, mens aftalens femte element sikrer, at håndhævelsen af skilsmisseaftalen skal ske efter et indviklet system, hvor EU-Domstolen er den øverste myndighed i sager vedrørende EU-retten.

Flere avisers lederskribenter kommenterer på aftalen. I Jyllands-Posten lyder det: “Brexit-fortalerne lever, mener vi, i noget af en fantasiverden, men de vandt en fri og demokratisk folkeafstemning i 2016. Britiske EU-tilhængere tabte. Men de føler sig stadig mere bekræftet i deres synspunkt, efterhånden som det utrolige kaos omkring Brexit-forhandlingerne øges.” Politikens lederskribent skriver: “Både Storbritannien og EU vil blive svækket, når skilsmissen træder i kraft i slutningen af marts. Nu gælder det om at se frem og sikre de bedst mulige rammer for et godt og nært samarbejde mellem Storbritannien og EU fremover.” Og i Weekendavisen: “Ikke at vælte hovedkulds ud af Unionen endte med at være afgørende: Aftalen håndterer derfor den irsk-nordirske grænses udfordring: Hele Storbritannien forbliver i EU’s toldunion, mens den endelige løsning forhandles videre. Og selvfølgelig skal EU have bestemmende indflydelse på, hvornår dén løsning er i hus. Hvad ellers? Samtidig er parterne enige om principperne for et nært, fremtidigt forhold. Man hører det ikke nogen steder i disse dage, men det er en enorm opgave, den lidt akavede og grå premierminister May har løftet.”

Altinget bringer et debatindlæg af Jeppe Kofod (S), gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Efter et opslidende forhandlingsforløb er der nu en aftale mellem EU og den britiske regering. Storbritannien fik da heller ikke en Norge Plus-model. Nej, de fik landet sig en Norge Minus-model. De har praktisk talt alle forpligtelserne af et EU-medlemskab, og de har aktivt fravalgt sig retten til at udforme de love og regler, de fortsat vil være bundet af. Til gengæld skal de stadig betale kontingent til EU-samarbejdet.”
Kilder: Berlingske, s. 7, 13; Information, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 19, 26; Politiken, s. 1, 6; Weekendavisen, s. 4, 14; Altinget

Institutionelle anliggender: Opsigelser ryster May før kamp for Brexit-aftale
Dagens landsdækkende aviser beskriver Storbritanniens premierminister Theresa Mays kvaler med at få godkendt sin Brexit-aftale i det britiske parlament. Ifølge Jyllands-Posten befinder Theresa May sig i sit livs politiske krise. Ministre på stribe har sagt op i protest over aftalen, der kritiseres fra snart sagt alle sider, og partifælle efter partifælle kræver, at May trækker sig som regeringsleder. Blandt profilerne. der har trukket sig som ministre fra Mays regering, er Brexit-minister Dominic Raab og beskæftigelsesminister Esther McVey. Ifølge Berlingske nægter Theresa May dog at bøje sig for presset fra sine partifæller, og de britiske konservative befinder sig derfor nu i et dramatisk og kaotisk opgør på det værst tænkelige tidspunkt.

Også blandt de menige briter er May i modvind. I tre nye meningsmålinger siger et flertal således, at de er imod hendes Brexit-aftale, og at de ønsker en ny folkeafstemning og også at forblive i EU, skriver Berlingske. Ifølge Politiken er May lodret imod en ny britisk folkeafstemning. “Vi har haft en folkeafstemning, og et flertal stemte for at forlade EU”, sagde May i parlamentet og henviste til andre EU-lande, heriblandt Danmark, hvor der har været flere folkeafstemninger om samme emne. “Her har befolkningen oplevet, at hvis de ikke stemte, som EU synes, skulle de stemme om igen. Det vil jeg ikke være med til,” sagde hun.

Det store spørgsmål er, hvorvidt Brexit-aftalen, der onsdag sikrede sig regeringens opbakning, vil blive godkendt i det britiske parlament. Således skriver Weekendavisen, at det i løbet af torsdagen stod klart, at mange både i oppositionen og i Theresa Mays egne konservative rækker ikke vil stemme for aftalen. Oppositionspartiet Labour vil kun stemme for en aftale, der giver præcis de samme fordele som medlemskab, og partiformand Jeremy Corbyn opfordrede torsdag May til at “trække denne halvfærdige aftale tilbage,” skriver Weekendavisen.

Kristeligt Dagblad skriver i en analyse: “Tilsvarende kalder Labours partileder, Jeremy Corbyn, det en aftale, hvor briterne kun vil være halvvejs ude af EU. Det leder igen frem til en af de populære referencer om Brexit - fra The Eagles’ sang ‘Hotel California’. En af de berømte strofer beskriver hotellet som et sted, som du nok kan tjekke ud fra, men aldrig forlade. Det er blevet et billede på, hvordan fremtiden vil være for forholdet mellem briterne og EU - at de melder sig ud, men altid vil hænge fast i EU, uanset om premierministeren hedder Theresa May eller ej.”

En analyse i Børsen konkluderer: “Selvom aftalen er udtryk for, at EU har stået fast på blandt andet europæisk erhvervslivs interesse, så forventer Brexit-modstanderne stadig, at de vil kunne nå at forhandle en bedre aftale med EU, hvis blot de overtager styringen af forhandlingerne. Det samme mener Labour-leder Jeremy Corbyn, der heller ikke ønsker at stemme for aftalen. Det kan godt være, at EU har fremlagt sine positioner i forhandlingerne i månedsvis. Men beskeden er ikke for alvor sluppet igennem til London, og manglen på forventningsafstemning skaber nu stor usikkerhed om, hvorvidt det overhovedet vil være muligt for May at få aftalen igennem.”
Kilder: Berlingske, s. 12; BT, s. 14; Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 6; Weekendavisen, s. 10; BT Metro, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 27-28

Udenrigspolitik: Ny udenrigsstrategi aflyser brud med internationale spilleregler
Torsdag præsenterede regeringen sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for de næste to år. Hovedpunkterne handler blandt andet om værdien af et regelbaseret internationalt samarbejde i en verden, hvor der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved værdien af det regelbaserede internationale samarbejde, som er garant for Danmarks sikkerhed, velstand og værdier. Det skriver information. Regeringen mener, at forpligtende samarbejde i EU, NATO, FN, WTO, Europarådet, OECD og OSCE er afgørende. ”At man betoner det regelbaserede internationale samarbejde som en hjørnesten i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik så eksplicit, adskiller den nye strategi fra dem, vi har set i de seneste år. Det er overraskende, at man på den måde har brug for at cementere grundlaget for rammerne af dansk udenrigspolitik. Det havde været utænkeligt, at international orden, multilateralisme og overholdelse af konventioner stod som hovedprioriteringer for fem eller ti år siden,” siger lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, Rasmus Brun Pedersen, ifølge Information.

Berlingske skriver, at regeringens nye sikkerheds- og udenrigspolitiske strategipapir bærer præg af en ny brutal virkelighed, hvor angrebene mod de demokratiske institutioner bliver mere og mere intense - også fra nære allierede. ”Så det er intet under, at regeringen denne gang har satset så stort på strategisk at sætte ind over for angrebene på institutionerne. For hvis det fundament forsvinder, så vil grundlaget for de liberale demokratier også forsvinde, og Danmark vil ikke længere være blandt de rigeste, de frieste og de mest demokratiske lande i verden,” siger en diplomat til Berlingske. Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af international korrespondenter, Jesper Kongstad og Jette Elbæk Maressa. De skriver blandt andet: ”Regeringen mener, at det entydigt er i Danmarks nationale interesse at styrke det regelbaserede internationale samarbejde. Derfor vil regeringen gøre følgende: Øge bidraget til FN's fredsbevarende arbejde; Sikre øget dansk indflydelse i internationale organisationer; Bruge 60 mio. på reformer, som skal styrke og effektivisere FN; Udnævne en særlig udsending for klima og energi. [...] Udenrigspolitik flyttes i stigende grad til Statsministeriet. I hvert fald kan man konstatere, at et af de steder, hvor der skal bruges penge, er på P4G; et klimasamarbejde, som statsminister Lars Løkke Rasmussen er dybt engageret i.”

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af politisk redaktør henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: ”En ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi anskueliggør regeringens vanskeligheder i krydsfeltet mellem udbredt EU-skepsis og behovet for grænseoverskridende løsninger inden for forsvar, klima, migration og samhandel. [...] På forsvarsområdet lagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i går ved præsentationen op til, at der skal laves en ekstern udredning om det danske forsvarsforbehold i EU, som regeringen gerne vil have en "åben debat" om. [...] Regeringen betragter forsvarsforbeholdet som en stor og stigende ulempe for Danmark, efterhånden som det europæiske forsvarssamarbejde udbygges. Det sker med stigende hast, især efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har indledt en mere isolationistisk amerikansk politik og ønsker, at europæerne økonomisk bidrager mere til eget forsvar.”

Politiken skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) både ser plusser og minusser i Trumps udenrigspolitik, men det er minusserne, der nu får regeringen til at love forsvar af internationale organisationer. ”Vores traditionelle ven er ikke et så sikkert kort som hidtil, og hvis du lægger oveni, at de andre lande i EU rykker tættere på hinanden i forsvars- og sikkerhedspolitikken, hvor Danmark står isoleret udenfor grundet sit forsvarsforbehold, stiller det Danmark i en supersvær situation, så jeg forstår godt, at regeringen har lyst til at sætte fokus på det,” siger Christine Nissen, der forsker i sikkerhedspolitik ved Diis.

Politiken bringer en analyse af international redaktør Michael Jarlner, der blandt andet skriver: ”Efter at Danmark har anklaget det iranske præstestyre for at ville sende en dødspatrulje til Ringsted, står regeringen med sit største diplomatiske drama siden Muhammedkrisen. Men ikke nok med det. Vi står også i en verden, hvor USA's præsident Trump er i gang med at nedbryde den verdensorden, USA selv har stået i spidsen for at bygge efter Anden Verdenskrig. Vi står i en verden, hvor EU smuldrer, og Danmark efter det britiske Brexit er efterladt mere venneløs end nogensinde i vores 45 år lange medlemskab af det europæiske samarbejde. [...] På den ene side kan man i mindre grad regne med USA end tidligere, men på den anden side betoner strategien også betydningen af amerikansk lederskab. [...] Derfor tog udenrigsminister Anders Samuelsen torsdag afstand til fransk-tyskeplaner om et stærkere EU-militær, alt imens han og forsvarsministeren dog samtidig bebudede, at man nu skulle udrede fordele og ulemper ved Danmarks EU-forsvarsforbehold med henblik om en kommende afstemning om dem. Danmark søger en ny balance.”
Kilder: Information, s. 5; Berlingske s. 6; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 2, 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Danske fiskere fastholder adgang til britisk farvand indtil 2021
Flere aviser skriver, at en del af Brexit-aftalen betyder, at danske fiskere er sikret adgang til at fiske i det britiske farvand i den aftalte overgangsperiode, der løber indtil 31. december 2020. Det nuværende aftaleudkast skal politisk godkendes på et ekstraordinært topmøde 25. november. Der skal stemmes om det i det britiske Underhus, og det er stadig usikkert, om aftalen overlever den afstemning. Men hvis den gør det, kan forhandlingerne om en handelsaftale mellem Storbritannien og EU for alvor begynde, når briterne træder ud af EU 29. marts 2019 og et af de største sværdslag bliver spørgsmålet om europæiske fiskeres adgang til hinandens farvande og markeder. Britiske fiskere har nemlig sukket efter at råde over egne fisk. 'Vi kræver vores fisk tilbage', har kampagnen fra engelske og skotske fiskere lydt før og efter folkeafstemningen om Brexit, skriver B.T. Metro. Berlingske skriver, at man i skilsmisseaftalen har indført en betingelse: Hvis Storbritannien i fremtiden nægter blandt andet danske fiskekuttere adgang, får briterne ikke lov at sælge sine luksusfiskeprodukter - såsom kammuslinger - til EU.

Jyllands-Posten skriver, at den toldunion, som briterne kan blive i, i tilfælde af at der ikke kommer en handelsaftale, hverken omfatter fiskerettigheder eller fiskeprodukter. EU-forhandlere understreger, det er EU's stærke kort i spillet, at fordi briterne ønsker adgang til det europæiske marked for at kunne sælge deres fisk. ”Vi har mere ro i sindet, end vi havde for tre dage siden. Der vidste vi ikke, om vi havde en aftale overhovedet. Nu har vi mere tid til at få en ordentlig fremadrettet aftale. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke er bekymret. Men jeg kan jo ikke gå rundt og frygte, at briterne vil have alle deres fisk for sig selv, og at de er ligeglade med at sælge til EU. Det vil være tåbeligt,” siger Niels Wichmann, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening ifølge Jyllands-Posten. Altinget skriver, at der har bredt sig en vis optimisme hos den danske fiskeriforening Danmarks Pelagiske Producentorganisation. "Vi er jo på ingen måde i mål, men på mine medlemmers vegne er jeg i hvert fald lettet i den forstand, at vi nu tror mere på en overgangsordning de næste to år, og dermed en situation, hvor vi ikke får ændret radikalt på vilkårene allerede midt i 2019," fortæller direktør Esben Sverdrup-Jensen.
Kilder: Børsen, s. 26-27; B.T. Metro, s. 8; Jyllands-Posten, s. 18; Berlingske, s. 13, 14; Altinget

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Skotterne vrede over Brexit-fordel til Nordirland
Berlingske skriver, at den foreløbige Brexit-aftale mellem Storbritannien og EU kritiseres fra skotsk side. Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, kalder udspillet “den værste af alle verdener”, da Nordirlands tilknytning til EU’s indre marked ifølge Sturgeon kan koste arbejdspladser og investeringer i Skotland. Et flertal i Skotland stemte for at blive i EU ved afstemningen for to år siden, men skotterne udgør kun otte procent af de britiske vælgere.
Kilde: Berlingske, s. 14

Finansielle anliggender: Finanstilsynet får lussing af EU-Parlamentet i hvidvasksag
Berlingske skriver, at en rapport fra EU-Parlamentets særlige udvalg for skattesnyd, der beskæftiger sig bredt med økonomisk kriminalitet, beklager og kritiserer det danske finanstilsyns mangelfulde reaktion i Danske Banks hvidvasksag. “EU-Parlamentet beklager, at det danske finanstilsyn har undladt at tage kontakt til den whistleblower, der rapporterede om massive hvidvask-aktiviteter i Danske Bank,” fremgår det af rapporten, der har danske Jeppe Kofod (S) som en af forfatterne. “Parlamentet er af den holdning, at denne undladelse er udtryk for grov forsømmelse af finanstilsynets pligt til at iværksætte grundige undersøgelser af alvorlige anklager om omfattende og systematisk hvidvask gennem en bank,” skriver forfatterne bag rapporten videre.
Kilde: Berlingske, s. 5

Landbrug: Dårlig dyrevelfærd i EU
Ekstra Bladet skriver, at EU’s uafhængige, eksterne vagthund, Den Europæiske Revisionsret, for første gang nogensinde har set på Europa-Kommissionens indsats for at sikre dyrevelfærd i EU’s medlemslande i forlængelse af kommissionens strategi om bedre dyrevelfærd. Resultatet forefindes nu i en rapport, der konkluderer, at implementeringen og overholdelse af dyrevelfærdsreglerne er mangelfuld, og at der er behov for en mere meningsfuld fordeling af landbrugsstøtten til fordel for bedre dyrevelfærd.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 26

Sikkerhedspolitik: Europas militære oprustning er allerede i gang
Kristeligt Dagblad skriver, at debatten om et europæisk forsvar er på dagsordenen igen, efter den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i tirsdags i Europa-Parlamentet opfordrede til at “arbejde videre med visionen om en dag at have en ægte europæisk hær”, og den franske præsident ugen før havde brugt samme udtryk i et radiointerview. “Merkels og Macrons udspil viser, at der er et markant pres for et europæisk forsvar. Det er et signal til resten af verden, men også til de øvrige medlemsstater om, at der vil komme flere initiativer, der kan styrke en fælles europæisk forsvarspolitik,” mener professor Steven Blockmans, leder af afdelingen for europæisk udenrigspolitik ved tænketanken Centre for European Policy Studies i Bruxelles. BT Metro skriver, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i går for alvor satte strøm til debatten om det danske forsvarsforbehold, da han var med til at præsentere VLAK-regeringens strategi for de kommende to år på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. “Jeg synes, vi er kommet i en helt uholdbar situation med det forsvarsforbehold,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; BT Metro, s. 14

Arbejdsmarkedspolitik: S raser mod sag fra EU-Kommissionen
Altinget skriver, at Socialdemokratiet har tænkt sig at kæmpe imod EU-Kommissionen, der har åbnet sag mod Danmark, fordi den mener, at Registret for Udenlandske Tjenesteudbydere, RUT-registret, begrænser friheden for udenlandske selvstændige til at udbyde tjenesteydelser i Danmark. “Jeg vil bare sige til dem, at jeg mener, vi skal holde fast i RUT-registeret og i muligheden for at give arbejdsgiverne, der kommer hertil og ikke vil registrere sig, bøder. For vi er nødt til at holde fast i at vide, hvem det er, der arbejder i det her land,” siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.
Kilde: Altinget

Migration: EU-samarbejde skal få rationaliteten tilbage i flygtningepolitikken
Altinget bringer et debatindlæg af Lucas Zukunft (SF), europaparlamentskandidat. Han skriver blandt andet: “Nej, vi kan ikke tage imod alt og alle, men vi kan virkelig sagtens tage imod 500 kvoteflygtninge. 500 af de mennesker, der vurderes til at have det allerværst, og vi kan sådan set godt tage imod endnu flere. Det ville være rigtig godt, hvis Danmark tog sig sammen og tog imod de flygtninge, der rent faktisk havde brug for hjælp, men Danmark kan ikke redde verden alene. Endnu bedre ville det være, hvis EU gik ind og krævede handling fra medlemslandene. Hvis alle EU-lande tog imod et reelt antal flygtninge hvert år, så ville vi kunne komme ret langt, og vi ville kunne lette det enorme pres, som nogle lande er udsatte for.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Henrik Sass’ kritik får fornyet aktualitet
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. Han skriver blandt andet: “Om en måned skal EU-Domstolen behandle tusindvis af afslag på familiesammenføringer. […] Kort fortalt handler sagen om, at Danmark har afvist flere tusinde mennesker at få familiesammenføring, idet man herhjemme skønner, at integration ikke fremmes af, at man eksempelvis henter ægtefællen i hjemlandet hertil. Derimod har der hos EU-Domstolen indsneget sig en fingeret empati, som har ført til, at man her anlægger det modsatte synspunkt. Hvis EU-Domstolen omstøder afslagene på familiesammenføring, får socialdemokraten Henrik Sass Larsens principielle kritik af udlændingepolitikken fornyet aktualitet.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Centrum-Venstre-partier skal i offensiv for socialt EU
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Steen Gade, Britta Thomsen og Søren Keldorff, henholdsvis formand, næstforkvinde og medlem af bestyrelsen for Nyt Europa. De skriver blandt andet: ”I den vestlige del af unionen er der på arbejdsmarkedet en stigende anvendelse af løsere ansættelsesvilkår og samtidig ofte en svækkelse af fagbevægelsen, hvilket har skabt usikkerhed og utryghed på arbejdsmarkederne. EU-Kommissionen har set denne udfordring og har i de seneste år italesat de sociale udfordringer. Derfor fik vi initiativet til en social søjle i EU-samarbejdet, og derfor vedtagelsen den 17. Søjlen handler om at skabe bedre sociale forhold, men også mere fair konkurrenceforhold for EU's borgere. Den bygger på 20 hovedprincipper, der er opdelt i tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdig og rimelige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion. [...] Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har i juni principielt tilsluttet sig forslaget om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed. EU-Kommissionen har meddelt, at den vil gå videre med forslaget. Det er også et fremskridt, at den sociale søjle nu indgår i det såkaldte europæiske semester, hvor EU-landene drøfter økonomisk politik. EU-Kommissionen giver her anbefalinger om den økonomiske politik, og det skal den herefter også gøre på det arbejdsmarkedspolitiske område. [...] Efter vores opfattelse burde de partier, der opfatter sig som sociale, sammen med fagbevægelsen gå helt anderledes offensivt ud og benytte den sociale søjle til en afgørende diskussion om et mere socialt Europa. 2019 er jo et valgår.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Danmark skal få EU til at levere resultater
Børsen bringer en kronik af Anne H. Steffensen, administrerende direktør, Danske Rederier, som blandt andet skriver: ”Vi har brug for et handlekraftigt EU med en kommission i førersædet, som vil rette kræfterne mod seks væsentlige udfordringer. Der spekuleres i, hvornår et kommende dansk folketingsvalg vil løbe af stablen. Samme opmærksomhed nyder valget til Europa-Parlamentet desværre ikke, selvom danskerne allerede kender en dato. Der er behov for, at vi engagerer os i den fremtidige udvikling af Europa. Det handler ikke blot om sammensætningen af Europa-Parlamentet, men også om, hvilket EU vi fremadrettet ønsker. Det har stor betydning for Danmark, og derfor har vi brug for et stærkt og handlekraftigt EU med en EU-Kommission i førersædet, der formår at rette kræfterne mod seks væsentlige udfordringer. [...] Derfor er det vigtigt, at EU fortsætter med at arbejde internationalt, så regionale og protektionistiske konkurrenceforvridende tiltag undgås. Samtidig er det centralt, at EU tænker håndhævelsen af de indførte tiltag ind fra starten, så muligheden for at snyde på vægten mindskes. Den afgående formand for Kommissionen, Jean Claude Juncker, så rigtigt, da han lagde op til, at EU skulle være “big on big things, small on small things”. [...] EU skal tage ansvar, men vi skal også tage ansvar for at lede EU i den rigtige retning.”
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: Vinduesproducent tilfreds med Brexit-aftale
Ifølge Claus Winther, administrerende direktør i vinduesproducenten Idealcombi, er udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU gode nyheder, da den kan give gode konkurrencevilkår for dansk erhvervsliv. “Der er nogle positive ting i aftalen. Det er vigtigt, at der er fokus på, at de parametre, vi kæmper på, er lige, og med aftalen vil konkurrencen mellem producenterne være lige. Vi har fået lidt ro på bagsmækken for nu,” siger Claus Winther ifølge Børsen. Hos Dansk Erhverv mener EU-chef Lasse Hamilton Heidemann også, at det er lykkedes EU's forhandlere at skabe fair konkurrencevilkår i tilfælde af, at en handelsaftale ikke lander i tide. “Det afgørende er, der ikke er nogle huller, hvor man kan nedskrive standarder og dermed få en konkurrencefordel ift. Europæiske virksomheder,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 26-27

Økonomi: Europa gentager historisk fejl
Børsen bringer en kommentar af Thomas Thygesen, cheføkonom, SEB. Han skriver blandt andet: ” For få måneder siden så ECB ud til at kunne læne sig tilbage og nyde sejren, for efter fem års kamp var opsvinget næsten stærkt nok til at skabe inflation. Nu risikerer banken at blive tvunget tilbage på banen af politikere, der ikke har lært af historien. [...] Italiens økonomi er simpelthen kørt ind i en mur, og årsagen er formentlig konflikten mellem den italienske regering og EU-Kommissionen, der ikke vil acceptere en finanspolitisk lempelse i Italien. Det har drevet renterne i Italien i vejret og skabt usikkerhed om Italiens tilknytning til euroen. Konflikten sætter igen projektørlyset på euroens akilleshæl. Hvis et enkelt land i euroen rammes af et isoleret chok, er det meningen, at landet selv skal løse problemet med finanspolitik. Men EU's regler blokerer for den løsning, hvis de bliver fortolket for strengt. [...] I Italiens tilfælde er væksten nu så svag, at det ikke længere er realistisk at reducere underskuddet, og at forsøg på at reducere det kan udløse en økonomisk krise. I den situation burde EU give plads til et større underskud, men indtil videre er kommissionen benhård. [...] Derfor var læren fra sidste krise, at det kræver en lempelig fortolkning af reglerne på nationalt niveau, hvis man vil undgå, at asymmetriske chok breder sig.”
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: Merkels testamente
Kansler Angela Merkel gik på talerstolen i EU-Parlamentet i Strasbourg for at tale om Europas fremtid få timer inden premierminister Theresa May tirsdag meddelte, at der er lavet en køreplan for Storbritanniens såkaldte Brexit. Det var en tale, der ikke indeholdt de store konkrete nyheder - bortset fra en forstærket tysk bekendelse til en ægte Europa hær - men som især fremstod som en usædvanlig værdipolitisk tale fra kanslerens side. ”Solidaritet er en universel værdi. Det er en grundlæggende forudsætning for ethvert fungerende samfund, at man forpligter sig på hinanden. Det gælder for familien, det gælder for landsbyfællesskabet, for sportsklubben og ligeledes for et fællesskab som Den Europæiske Union. Solidaritet er en fast bestanddel af de europæiske traktater. Det er en central del af vores kulturkanon. Solidaritet er en del af europæisk dna,” sagde Merkel fra talerstolen ifølge Weekendavisen. Talens kontekst var præget af et stort paradoks, hvor den på den ene side indgik den i EU-Parlamentets nye, ambitiøse talerække, hvor alle EU-statslederne skal give deres visioner for Europas fremtid, men på den anden side betød Merkels bebudede afgang forleden, at talen nemt kunne få en tyk rem af fortid, svanesang og noget afskedsagtigt over sig.”
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Økonomi: Økonomisk skæbnestund
Weekendavisen bringer et debatindlæg af tidligere overvismand Christen Sørensen, som blandt andet skriver: ”Det kan ende fatalt for euroen, hvis ikke Bruxelles og Italien finder et fornuftigt kompromis om landets budget for 2019. Hvor ender opgøret mellem Italien og EU om Italiens 2019-budget, hvor Europa-Kommissionen kræver opstramninger? I et af to yderpunkter: Hvor Italien som Grækenland kues til at følge Kommissionens anvisninger eller med Italiens udtræden af eurosamarbejdet? Eller en tredje mulighed: I et konstruktivt kompromis, hvorefter såvel nuværende som eventuelt kommende spændinger mellem medlemslandene reduceres? Når det er relevant at beskæftige sig med de to yderpunkter, skyldes det, at den italienske regering ikke bare har et befolkningsflertal bag sig, men også - som mange indikationer viser - står til endnu større opbakning, hvis regeringen står fast, mens en afbøjning til EU-Kommissionens krav givetvis vil reducere opbakningen til de to nuværende regeringspartier. [...] Når Europa-Kommissionen kræver opstramninger, skyldes det derfor ikke, at underskuddet er over tre procent af bruttonationalproduktet, som er øvregrænsen for offentlige underskud i henhold til Stabilitets- og vækstpagten, men at den offentlige gæld er langt over den tilstræbte øvregrænse på 60 procent og ydermere stigende. [...] Internt i EU bidrager disse store overskud således til, at de sydeuropæiske lande får betydeligt sværere ved at komme ud af finanskrisens eftervirkninger, som det ses i disse landes store arbejdsløshed. Kort sagt: EU’s spilleregler tillader og har ført til beggar-thy-neighbour-politik medlemslandene imellem!”
Kilde: Weekendavisen, s. 15