Fredag den 16. oktober

Dagens EU-tophistorier

Sundhed: Nye drastiske tiltag mod coronaen i mange europæiske lande
Flere af dagens aviser skriver om de stigende smittetal for corona, som er stigende i hele Europa. Berlingske skriver, at en række europæiske lande kæmper med kraftigt stigende coronasmittetal, og regeringer indfører strengere restriktioner i det sociale liv. I Frankrig har regeringen erklæret sundhedsmæssig undtagelsestilstand. Præsident Macron lancerede på TV en række nye tiltag, der skal komme smitten til livs. I løbet af de seneste uger har Frankrig i flere tilfælde haft flere end 20.000 nye smittetilfælde om dagen. Mest markant indebærer de nye tiltag, at der vil være spærretid fra klokken 21.00 om aftenen til 6.00 om morgenen i ni storbyer de næste fire uger. Smittetallet har været eksponentielt stigende i Belgien siden sensommeren, og landet indtager nu en andenplads - kun overgået af Tjekkiet - som det hårdest ramte i EU. Holland var hårdt ramt af covid-19 i foråret, og det tætbefolkede land synes godt på vej til at tage hul på et efterår og en vinter, hvor virussen igen vil være allestedsnærværende. Den seneste uge er flere end 5.000 testet positive om dagen, og tallet er hastigt opadgående. 412 personer pr. 100.000 indbyggere er aktuelt testet positive for covid-19, hvilket placerer Holland blandt de hårdest ramte lande i Europa. Den seneste uge har Storbritannien registreret mere end 15.000 nye smittetilfælde om dagen, og ifølge premierminister Boris Johnson er smittetallene nu højere end i marts, da han lukkede landet ned. Spanien tog hul på pandemiens anden fase allerede i slutningen af juli. Siden er kampen mod virussen bølget frem og tilbage, men mest tilbage. Med 265 nye smittede pr. 100.000 indbyggere og næsten 3.000 covid-19-indlæggelser i løbet af den seneste uge er landet fortsat blandt Europas hårdest ramte. Italien slog onsdag sin rekord med 7.332 nye smittede, klart flere end under forårets første katastrofale bølge.

I Kristeligt Dagblad kan man også læse om de høje smittetal i Europa. Avisen skriver, at anden bølge er i fuld gang og WHO nu opfordrer til at være kompromisløs i kampen mod smitten. Med efterårets komme er de daglige smittetal steget i mange lande, og det har skabt frygt for, at Europa er ved at miste kontrollen med det seneste coronaudbrud. Frankrig har indført udgangsforbud for 18 millioner mennesker i Paris og otte andre storbyer. I Storbritannien har et hastigt stigende smittetal fået oppositionen til at kræve en midlertidig nedlukning af hele det britiske samfund for at redde liv. Storbritannien rapporterede 19.724 nye smittetilfælde i onsdags - en stigning på 2517 i forhold til dagen før, og en del af landet, Wales, har lukket ned for rejsende fra de områder af England, Skotland og Nordirland, som er hårdest ramt. I Tyskland er politikerne også alarmerede over smitten. I går rapporterede det tyske Robert Koch-Institut om 6638 smittetilfælde på et døgn, og det er højere end den hidtidige rekord på næsen 6300 smittede under den første bølge i marts. Italien er et af de lande, der hidtil har klaret sig bedst under den anden bølge, men i onsdags registrerede italienske sundhedsmyndigheder rekordhøje 7332 nye smittetilfælde.

Også i dagens Politiken kan man læse om den kraftige stigning i antallet af coronasmittede. Der bliver nu dagligt registreret langt flere smittede end i foråret, hvor coronaen først ramte Europa. Regeringerne holder alligevel, indtil videre, igen med den slags nationale nedlukninger, der var gængse i foråret. "De valgte restriktioner er også et udtryk for, at nu skal vi lære at leve med covid-19. I foråret var fokus mere kortsigtet. Nu er det gået op for os alle sammen, at det kommer til at tage noget tid," siger Katharina Ó. Cathaoir, adjunkt i sundhedsjura ved Københavns Universitet, til Politiken. En af forklaringerne på, at regeringerne tøver med store nedlukninger som i foråret kan være, at antallet af europæere, der dør med covid-19, er langt mindre i dag end i april. Der blev da også testet meget mindre i foråret, hvorfor mørketallet for smittede var større.
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 1

Institutionelle anliggender: Mette Frederiksen: Banen for kompromis om brexit er ikke særlig stor
Flere af dagens aviser skriver om situationen vedrørende brexit efter gårsdagens EU-topmøde. I Jyllands-Posten og Ekstra Bladet kan man læse, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) ikke ser ret mange muligheder i forhandlingerne med Storbritannien. Det er selvom Tysklands kansler Angela Merkel er begyndt at tale om nødvendigheden af, at EU-siden går på kompromis i forhandlingerne. "Banen for kompromiser er ikke særlig stor," sagde Mette Frederiksen torsdag på vej til et møde med de øvrige regeringschefer for blandt andet at gøre status på forhandlingerne. "En aftale er nødt til at være i begge parters interesse. Både i britisk interesse og EU-27's interesse," sagde Angela Merkel inden mødet. Mette Frederiksen understreger, at aftalen om det fremtidige forhold skal sikre, at briterne kommer til at agere fuldstændig fair uden at underbyde EU-standarder. Det vækker i det lys bekymring, at den britiske regering har bebudet, at den forbeholder sig retten til at bryde den aftale om udtrædelse af EU, som den allerede har indgået med EU. "Det afgørende er, at der er ordentlige spilleregler mellem Storbritannien og EU efterfølgende. Der må man sige, at nogle af de toner, vi hører fra briterne, går i den forkerte retning. Den anden del er selvfølgelig fiskeriet, som er rigtig, rigtig vigtigt for Danmark og ikke mindst for Nordjylland," sagde hun efter mødet. Statsministeren sagde i øvrigt, at hun hellere havde set, at mødet var blevet afholdt som videokonference på grund af de kraftige stigninger i coronasmitte. Bekymringen blev sat i relief, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kort efter mødets start måtte udvandre og gå i selvisolation, da hun fik besked om, at en af hendes medarbejdere torsdag morgen var testet positiv for covid-19.

I dagens B.T. kan man læse, at Danmarks rolle i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien nu bliver udpeget som et problem og en konkret forhindring for, at en aftale falder på plads. Helt centralt står Danmark nemlig i en gruppe EU-lande, som har sat hårdt mod hårdt over for briterne i spørgsmålet om fiskeri. Det samme gør lande som Holland og Frankrig. Spørgsmålet om fiskeri har derfor udviklet sig til en af de helt store knaster i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Det får den engelske avis Daily Express til at stemple de tra landes ageren som skandaløs. I en artikel i avisen stemples Danmark som skurk og direkte modarbejder af Storbritannien. Rebecca Adler-Nissen, Brexit-ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, mener, at der kan være noget om snakken. "Fiskeri fylder rigtig meget i forhandlingerne, fordi det er symbolsk vigtigt for de her fiskerinationer. Og det har store konsekvenser for de lokalområder, det konkret har betydning for, hvis der ikke lander en aftale om fiskeri. Der er Danmark og eksempelvis Frankrig nogle af de nationer, som er meget optagede af fiskeri. EU's chefforhandler, Michel Barnier, har besøgt Danmark en gang i Thyborøn og er klar over, hvor vigtigt det er for Danmark. Han forsøger også at beskytte kystnationernes interesser i de her forhandlinger," siger hun. I går bekræftede statsminister Mette Frederiksen (S) over for den fremmødte presse i Bruxelles forud for EU-topmødet, at fiskeri er et ekstremt vigtigt emne for Danmark i forhandlingerne. "Fiskeri er rigtig, rigtig vigtigt for Danmark og ikke mindst Nordjylland. Vi forhandler med det grundlag, vi allerede har besluttet," sagde hun. Fiskeri er dog ikke den eneste knast. Også emner som regler om statsstøtte og EU-Domstolens rolle i Storbritannien fremover fylder meget i forhandlingerne.

Kristeligt Dagblad og B.T. skriver, at EU-landene opfordrer Storbritannien til at tage ”de nødvendige skridt” for at lande en handelsaftale med EU. Sådan lyder det i en fælles erklæring fra EU's stats- og regeringschefer, der torsdag har drøftet sagen på EU-topmødet i Bruxelles. EU-landene beder EU-chefforhandler Michel Barnier om at fortsætte forhandlingerne med Storbritannien de kommende uger. Der er imidlertid ikke for alvor fremskridt i forhandlingerne, og den britiske premierminister, Boris Johnson, truede ifølge flere medier i onsdags med helt at forlade forhandlingerne.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Ekstra Bladet, s. 4; B.T., s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Pas på, Europa!
Flere af dagens aviser bringer indlæg om migration og asylpolitik. Kristeligt Dagblad bringer en klumme skrevet af professor, forfatter og tysklandsekspert Per Øhrgaard. Han skriver blandt andet: "Allerede i 1934 skrev Mann, at hvis blot ét land begyndte at ”eliminere de humane bestanddele” fra sin politik, var der en overhængende risiko for ”smitte og forførelse, takket være en almen svaghed hos mennesket, som får det til let og gerne at glemme sin åndelige del og lade fem og syv være lige i det rent og skært naturlige”. Er det der, vi er ved at være nu? Noget kunne tyde på det. EU-kommissionens forslag til ny asylpolitik og dens beretning om retsstatssituationen i medlemslandene er én stor indrømmelse til de lande og tendenser, som nægter solidaritet og lukker sig inde i deres vognborg. Asylforslaget handler især om, hvorledes man kan afvise asylansøgere og få dem sendt ud af EU hurtigst muligt, og retsstatsrapporten er så udvandet, at man skal snyde og bedrage med EU-midler, førend der kan skrides ind. Hvad man ellers gør, er lige meget. [...] Danmark har ikke megen adkomst til at blande sig i debatten. Som vor asylpolitik forleden formuleredes her i avisen af hele tre socialdemokratiske ministre (Mattias Tesfaye, Jeppe Kofod og Rasmus Prehn, den 2. oktober), er der næppe tvivl om, at vi hører til på Orbanfløjen. Men vi behøver ikke at sige det åbent, så længe vi kan få andre til at gøre det for os eller helt kan holde os udenfor."

Berlingske bringer et debatindlæg af journalist og forfatter Anne Sofie Allarp, som blandt andet skriver: "Regeringen ønsker at gå videre med deres forslag om, at danske asyllejre skal etableres i et tredjeland. Hvilken liga af nationer og politiske kræfter vil den idé sætte os sammen med? [...] Regeringen vil lave en juridisk ramme om sit fatamorgana af et politisk udspil 'Retfærdig og realistisk.' Det var det udspil, der kom i 2018. Og statsministeren tilføjede: 'Jeg håber, at det er en opgave, som vi kan stå sammen om.' Men der er grund til at håbe, at blå blok ikke igen bevidstløst som lemminger støtter op. For forslaget og dets implicitte opgør med Danmark som sikker havn for forfulgte mennesker fortjener en større realitetsbehandling, end det har fået. Og både politikerstand og presse har meget at rette op på her. Forslaget er, at danske asyllejre skal etableres i et tredjeland, gerne afrikansk. Det vil ikke gøre op med den farlige tur over Middelhavet, for alene de, der allerede er rejst ulovligt ind i Europa, skal have adgang til de danske lejre. Når de spontant søger asyl i Danmark, skal de pakkes sammen og udsendes. [...] Australiens asylsystem, som er det, der mest ligner regeringens forslag, er som bekendt det dyreste i verden. Det koster penge at etablere sikkerhed og logistik i et andet land og ekspatriere personale."

Rasmus Stoklund (S), udlændinge- og integrationsordfører, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten under overskriften "Vi arbejder videre med at lave modtagecentre" blandt andet: "Vicedirektør i Tænketanken Europa Catharina Sørensen skriver d. 7. oktober, at EU's udspil til en ny asyl- og migrationspagt er 'en rungende afvisning af ønsket om modtagecentre i tredjelande'. I Socialdemokratiet er vi dog - trods Tænketanken Europas pessimisme - fortsat optimistiske ift. vores planer om skabe et mere retfærdigt, humant og realistisk asylsystem. Vi fortsætter ufortrødent vores arbejde. Også selvom kommissionens udspil til en ny asyl- og migrationspagt ikke indeholdt vores forslag om at etablere modtagecentre uden for Europa. Som statsminister Mette Frederiksen kunne fortælle i sin åbningstale i Folketinget, vil vi i denne folketingssamling tage flere skridt i retningen mod at opnå vores målsætning om at rykke asylbehandlingen til tredjelande. [...] Som socialdemokrater kæmper vi for mere retfærdighed og solidaritet i asylsystemet. EU's forslag om omfordeling af asylansøgere mellem EU-landene er en lappeløsning. For det opretholder migranternes incitament til at søge mod Europa og risikere livet ved at sætte sig i menneskesmuglernes gummibåde."

Berlingske bringer en klumme skrevet af Hanna Ziadeh, ph.d. i menneskerettigheder fra Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Hver femte unge marokkaner ønsker at migrere til Vesteuropa. Lovligt. Eller ulovligt ved at smugle sig i 'de sejlende kister' hen over Middelhavet. Undersøgelsen kommer i kølvandet på presserapporter, der viser, at smuglingen af migranter fra Nordafrika til EU er genoptaget efter en pause pga. coronapandemien, der ramte Italien og Spanien, de to største modtagerlande af migranter. [...] Internationalt, og med undtagelse af dets spændte forhold til broderlandet Algeriet, fører Marokko en fornuftig politik over for de arabiske lande, Afrika og EU. EU har tildelt Marokko en særlig handelstatus og støtter landets 'demokratiske' udvikling gennem stabilitetsprogrammer. Hvorfor vil den bedst stillede sektion af den arabiske ungdom så risikere druknedødsskæbnen som de 25 afrikanske migranter, der i onsdags druknede ud for Tunesiens kyst, da de forsøgte at smugle sig til Italien, i stedet for at blive hjemme og kæmpe sig til et bedre fremtid? Enkelt. Fordi de ikke kan se en fremtid for sig i deres eget land. [...] Migration er ikke et spontant individuelt valg. Det er en strukturel samfundsaktivitet, der fungerer som sikkerhedsventil for at lette presset på muslimske samfund, som nægter at følge med tiden. Kort sagt, Vesteuropa finansierer de undertrykkende seksual- og familienormer, der hersker i de muslimsk-arabiske samfund. Det er, hvad de skinhellige biskopper og meningsdannere skal indse, inden de, forblændet af deres godhed, i deres kronik i Politiken beskylder Danmark for at svigte 'idealerne om medmenneskelighed', ved at indføre stadigt strammere lovgivning mod flygtninge og udlændinge."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 6; Berlingske, s. 27; Jyllands-Posten, s. 26; Berlingske, s. 30

Institutionelle anliggender: Merkel gav EU-parlamentet klar besked: Glem det!
I dagens Politiken kan man læse om det igangværende EU-topmøde i Bruxelles, hvor der blandt andet diskuteres brexit, klima, Afrika og migration. Det mest højspændte emne er dog de fastlåste forhandlinger om EU's budgetramme for de kommende syv år. Denne gang også med den store genopretningspakke på 750 milliarder euro, der skal hjælpe de lande, der blev hårdest ramt af coronakrisen i foråret. Det tog næsten fem dage for stats- og regeringscheferne tilbage i juli at blive enige, og i de sidste timer blev der hugget mange hæle og klippet mange tæer, før de i de tidlige morgentimer kom ud med en dugfrisk aftale. Den skal EU-parlamentet godkende, og her har parlamentet virkelig sat sig på bagbenene. De savner både de afhuggede hæle og de afklippede tæer, og især to store knaster står tilbage. Det ene er penge, det andet er den retsstatsmekanisme, som skal gøre EU-kommissionen i stand til økonomisk at straffe lande, der ikke overholder de grundlæggende retsstatsprincipper. Der er enighed blandt stats- og regeringscheferne når det kommer til det andet store krav fra EU-parlamentet. Pengene. Godt nok har kansler Merkel tilbudt at finde penge til nogle af de konti, der blev barberet i juli, men vel at mærke penge inden for det samlede budget. Men det er ikke det, EU-parlamentet nu kræver. De kræver 39 milliarder euro oven i den ramme på 1.074 milliarder euro, som det syvårige budget er landet på.

Også B.T. skriver, at EU-Parlamentets formand David-Maria Sassoli i går krydsede klinger med et utålmodigt panel bestående af EU-landenes stats- og regeringschefer i et aktuelt tovtrækkeri om det største syvårsbudget i unionens historie. På Europa-Parlamentets vegne kræver han flere penge, hvis budgettet og en medfølgende genopretningsfond skal have den nødvendige godkendelse i parlamentet. "Vores forhandlere har krævet yderligere 39 milliarder euro. Det er en sølle sum, når man sammenligner med hele pakken på 1.800 milliarder euro. Men det vil gøre enorm forskel for borgerne," sagde Sassoli.
Kilder: Politiken, s. 5; B.T., s. 6

Institutionelle anliggender: Nye indrejseregler skal gøre det nemmere at rejse mellem EU-lande
Flere af dagens aviser skriver om reglerne for indrejse og udrejse af de forskellige EU-lande. I Politiken kan man læse, at de enkelte EU-lande er ikke forpligtede til at følge de nye EU-retningslinjer, men nogle af ideerne kan måske gøre det lettere at være rejsende i en coronatid. Den aftale, som EU's medlemsstater er blevet enige om er ekstremt fleksibel, og handler om reglerne for indrejse i de enkelte lande - men kommer på den måde også til at påvirke vores mulighed for at rejse til andre lande i EU. Med farverne grøn for meget lave smittetal, orange for middel og rød for meget høje skal trafiklyset og de tilhørende kort give landene mulighed for at handle ud fra ensartede oplysninger. Til gengæld er det helt op til det enkelte land, hvordan indrejsereglerne bliver, hvis turister eller forretningsfolk fra et orange eller rødt land vil ind i eksempelvis Danmark. Det fortæller Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriet. "Hvis et land er orange på EU's farveskala - som ikke er det samme som orange på den danske farveskala - kan man som land sige: I kan frit rejse ind, sådan som Sverige har gjort hele vejen igennem. Eller vi kan stille krav om test, eller om at borgere fra det land skal i karantæne, når de ankommer til Danmark. I princippet kan man også sige: Vi har indrejseforbud, så du kan slet ikke rejse ind," siger han og fortsætter: "Det er fint, at vi får en fælles farve, der viser, hvor mange smittede, der er, og i hvilket omfang der bliver testet. Men hvordan det enkelte EU-land vil anvende den farve, det er der et meget vidt spillerum for." Direktør for Spies, Jan Vendelboe, er også positiv over for EU-retningslinjerne. "Det er positivt, at man har lavet et oplæg til at indsamle sundhedsdata, så man får et slags EU-kort over smittetrykket. Problemet for rejsebranchen er, at EU-retningslinjerne hovedsagelig er lavet som indrejseregler til de forskellige lande, men for os er det vigtigere, hvordan rejsevejledningerne for danskere, der skal rejse ud, ser ud," siger han.

I Berlingske kan man læse, at regeringen endnu ikke har givet svar på, om den vil udforme regionale rejsevejledninger til smittefrie regioner i udlandet. Rejsebranchen frygter derfor flere konkurser. Med de nuværende regler fraråder Udenrigsministeriet nemlig rejser til hele lande, selv om det i visse tilfælde kun er storbyerne, der oplever mange smittetilfælde. Det har betydet, at rejsebureauernes omsætning er svundet markant ind, da de kun har meget få destinationer at tilbyde kunderne. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har endnu ikke givet et klart svar på, om regeringen vil regionalisere sine rejsevejledninger. Den manglende udmelding skuffer administrerende direktør i brancheorganisationen Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier. "Jeg havde regnet med, at man kunne lave en regional rejsevejledning til de store lande inden for EU inden d. 1. november. Men det tror jeg simpelthen ikke, at vi når med den tilgang, ministeren lægger for dagen. Den er simpelthen for svag. Nu er der gået syv uger, siden regeringen lovede regionale rejsevejledninger, og der er ikke sket en kæft," siger han.

I Børsen kan man læse, at Dansk Industri efterlyser mere koordination og større brug af tests for at forhindre, at rejseaktiviteten i Europa går i stå. På grund af stigende smittetal rykker yderligere tre lande: Bulgarien, Italien og Polen over i den orange gruppe, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes. Det oplyste Udenrigsministeriet i en meddelelse torsdag eftermiddag. Dermed er der kun tre lande tilbage, som er åbne for danske rejsende: Cypern, Grækenland og Tyskland. Michael Svane, branchedirektør for transport i Dansk Industri mener, at det går den forkerte vej med Udenrigsministeriets vejledninger. "Det værste er, at det er svært at se en løsning på den korte bane. Derfor er vi fortsat ude efter mere koordination. Vi havde gerne set endnu mere slagkraft og koordination. Vi er grundlæggende ude efter at få begrænset den usikkerhed, der knytter sig til rejser. Det handler jo desværre ikke kun om et udspil fra Kommissionen, men også om, hvad de 27 lande reelt har af vilje," siger han. Hans appel kommer, netop som EU's stats- og regeringschefer er samlet til topmøde i Bruxelles torsdag-fredag, hvor de blandt andet skal drøfte håndteringen af pandemien.

I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Rejsevejledningen bør gøres regional. Coronaepidemien plager atter Europa, og flere lande har i løbet af den seneste tid været nødsaget til drastiske nedlukninger af dele af samfundet for at få pandemien under kontrol. I Danmark har vi også strammet restriktionerne, men vi har indtil videre kunnet nøjes med ret begrænsede indgreb. [...] Med det nuværende smittetryk kan Udenrigsministeriet allerede i næste uge forventes at fraråde ikke-nødvendige rejser til Tyskland. Bortset fra rejser til de nordiske lande tager rejsevejledningen udgangspunkt i landegrænser, selvom pandemien tydeligvis ikke respekterer dem. [...] Frem for den nationale tilgang til rejsevejledningen burde regeringen imidlertid tage den nye aftale mellem EU's udenrigsministre alvorligt og implementere en regional rejsevejledning. Tirsdag blev EU-udenrigsministrene enige om fælles retningslinjer for rejsevejledninger på tværs af Europa. Udgangspunktet er det samme som for den danske rejsevejledning, nemlig antallet af nysmittede, men den europæiske tilgang er regional, ikke landespecifik."
Kilder: Politiken, s. 4; Berlingske, s. 10; Børsen, s. 1, 2, 14

Andre EU-historier

Interne anliggender: Tyskland står over for tre store udfordringer
I Jyllands-Posten kan man læse en økonomisk analyse skrevet af Peter Lundgreen fra Lundgreen's Capital. Han skriver blandt andet: "Coronavirussen strammer atter en gang grebet om Europa, herunder Tyskland, og det afslører sårbarheden i tysk økonomi. Onsdag i denne uge viste det tyske ZEW-indeks et fald til 56,1 fra 77,4 i sidste måned og faldt dermed kraftigt, i forhold til forventningerne der lå på omkring 73. [...] Efter min vurdering står tysk økonomi over for tre udfordringer, og dermed er jeg uenig i denne måneds tro (ifølge ZEW-rundspørgen) på forbedrede udsigter for den tyske økonomi. Jeg mener, at tysk økonomi ikke har et opadgående momentum, der minder om et perfekt triplespin-spring. Tværtimod forstærkes risikoen for, at Tysklands økonomi kan gå i et nedadgående spin af tre årsager. Jeg er enig med de adspurgte i ZEW-rundspørgen om, at det lurende hårde brexit repræsenterer en vis udfordring og risiko. Bliver udgangen et hårdt brexit, venter en toldstigning på mellem 10 og 15 procent forude, hvilket omvendt ikke er det største chok, som tyske eksportvirksomheder kan blive udsat for. [...] Målt på omsætning er den tyske eksport til Storbritannien gået tilbage siden den britiske EU-afstemning i juni 2016, men det modsvarer ca. faldet i pundkursen i den tilsvarende periode. [...] Min argumentation i den forbindelse, samt i 2019, var, at det alvorlige i situationen blev understreget af, at Tyskland havde en historisk lav arbejdsløshed, men altså også en økonomisk vækst, der faretruende var på vej mod nul - eller blot et lille plus. Det omskriver jeg til, at det positive momentum allerede forlod tysk økonomi sidste år. Min grundlæggende vurdering af effekten af corona er bl.a., at igangværende udviklinger forstærkes. Jeg mener, at den kombination er den største risiko for Tysklands økonomi, nemlig at et igangværende nedadgående momentum helt tilbage fra 2019 nu blusser op igen og tilmed forstærkes af corona."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Tusindvis af thailændere demonstrerer i protest mod regeringen og kongehuset
I disse dage eskalerer protester mod regeringen og kongehuset i Thailand. Nu får demonstranterne indirekte støtte af den tyske regering, som kritiserer den thailandske konges politiske aktivitet fra Bayern. Onsdag samlede titusindvis af demonstranter sig foran premierminister Prayut Chan-o-chas kontor, hvor de slog lejr og krævede premierministerens afgang. Netop kongens “fjernstyring” fra Tyskland hører blandt de unges kritikpunkter. Desuden er de utilfredse med, at han de senere år har styrket sin magt. For eksempel har han overtaget kontrollen med kongehusets rigdomme. Også dele af landets forsvar har han sat sig på. For nylig blev en af hans nærmeste fortrolige, general Narongpan Jitkaewthae, udnævnt til ny hærchef. "Vi har gjort det klart, at der ikke fra tysk jord skal føres politik, som har med Thailand at gøre. Det vil vi til hver en tid modarbejde," sagde Tysklands udenrigsminister Heiko Maas forleden. Meldingen kom, da han i det tyske parlament, Forbundsdagen, blev spurgt om sagen af Frithjof Schmidt, som er medlem af Forbundsdagen for De Grønne. Schmidt ville også vide, om sagen får den tyske regering til at overveje at prøve på at få EU til at opgive forhandlinger om en frihandelsaftale mellem Thailand og EU. Til det svarede Maas: "Det anser jeg faktisk for at være en mulighed, som vi bør holde åben i EU." Det tyske udenrigsministerium har flere gange indkaldt den thailandske ambassadør til en samtale om kongens ophold i Bayern. Det står ikke klart, hvordan den tyske regering vil går til værks, hvis ikke kongen lytter til formaningerne fra Berlin. Men de thailandske myndigheder skal have forsikret den tyske regering om, at det er premierministeren, som står for den egentlige politik.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Socialpolitik: Nu rammer fattigdommens coronakrise verden
Kristeligt Dagblad skriver, at det i sidste måned lød fra Verdensbankens præsident, David Malpass, at coronapandemien har taget menneskeliv og fjernet folks levegrundlag i alle afkroge af verden og den kan betyde et tabt årti med lav vækst, sammenbrud i sundheds- og uddannelsessystemer og voksende gæld. De to tredjedele af alle disse nye fattige vil være at finde i middelindkomstlande, der ikke har råd til at holde hånden under befolkningerne under de gentagne nedlukninger. Men de røde alarmlamper blinker også i den rige del af verden. "Rumænien, Bulgarien og Grækenland er de lande, hvor fattigdommen for alvor slår hårdt. Den økonomiske krise modsvares ikke af velfærdsydelser, og for eksempel i Ungarn har vi set, at selv de særlige tiltag, der skulle hjælpe befolkningerne igennem nedlukningen, i praksis ikke når ud," siger Sian Jones, politisk koordinator ved det europæiske ngo-netværk imod fattigdom, EAPN, i Bruxelles. Også FNs børneorganisation Unicef og den internationale Red Barnet-organisation, Save the Children, har advaret om, at et ud af fire børn i EU risikerer at blive ramt af fattigdom. "Fattigdom blandt børn var allerede i vækst før coronakrisen, og vi forventer, at den økonomiske krise vil forværre situationen i EU. Vi ved, at det vil have langsigtede konsekvenser, og vi opfordrer EU til at optrappe indsatsen mod børns fattigdom," lyder det fra Red Barnet-Save the Children.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Sundhed: 3 ... 2 ... 1 ... STIK!
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik, Gunver Lystbæk Vestergård. Hun skriver blandt andet: "2020 vil blive husket som coronaens år. 2021 som vaccinernes. Det kan blive kaos, og de første på markedet vil næppe være de bedste. [...] Der har været forsøg på en central styring af ræset, men WHO måtte tidligt opgive at samle de mest lovende vacciner og teste dem mod hinanden i et megastudie med omkring 200.000 testpersoner. Som The New York Times kan berette, er det end ikke i USA lykkedes at få alle de store medicinalvirksomheder til at støtte op om en »harmoniseret tilgang« med en fælles forsøgsprotokol. I et farmaceutisk væddeløb, hvor ingen kender vinderhesten, er de store lande og EU nødsaget til at helgardere sig ved at lave aftaler med flere af de fremmeligste medicinalvirksomheder. EU-Kommissionen har således for få dage siden på vegne af medlemslandene indgået sin tredje aftale om levering af hundrede millioner vaccinedoser. [...] Tiltroen til kinesiske vacciner er dog hæmmet af flere skandaler med ineffektive vacciner de senere år. Dertil kommer uigennemsigtighed og vestlige eksperters mistanke om forhastede menneskeforsøg. Historisk har strenge godkendelsesprocedurer i praksis bremset salget af kinesiske vacciner i USA og EU, og meget tyder på, at skal det ændre sig med COVID-19-vaccinerne, skal alle de vestlige konkurrenter først fejle."
Kilde: Weekendavisen, s. 3

Klima: Stor fare, men lille risiko
Weekendavisen bringer en klumme skrevet af Nina Cedergreen, professor i miljøkemi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: "Et farligt stof behøver ikke at udgøre en stor risiko. Det afhænger af brugen og mængden, der anvendes. Det er værd at huske, når vi diskuterer kemikalier og sprøjtemidler. For nogle uger siden blev jeg citeret i forbindelse med en sag om ukrudtsmidlet diquat, som er blevet forbudt i EU. Det er blevet forbudt, fordi det kan udgøre en risiko for folk, der står ved siden af marken, når den sprøjtes. Diquats søsterstof paraquat har gennem historien givet frygtelige lungeskader på folk, der har sprøjtet det fra åbne køretøjer eller fra rygsæksprøjter i fattigere lande, hvor pesticider ofte udbringes sådan. Så nu har man vurderet i EU, at diquat kan udgøre en tilsvarende risiko. [...] Hvis vi tager en anden gruppe af kræftfremkaldende stoffer fra IARCs liste, nemlig tjærestoffer, så anvendes de i asfalt, de findes i røgede fødevarer og i røg fra tobak, brændeovne og andre kilder. Anvendelsen af tjærestoffer i asfalt er godkendt, fordi de fleste af os er i begrænset fysisk kontakt med asfalt. Risikoen for at blive udsat for tjærestoffer fra asfalt er derfor lille. I fødevarer spiser vi tjærestofferne og får dem ind i kroppen. Vi bliver derfor udsat for en reel risiko. Derfor har Det Europæiske Fødevareagentur fastsat maksimale grænser for, hvor mange tjærestoffer der må være i røgede fødevarer solgt i Europa. Hvis vi tager en anden gruppe af kræftfremkaldende stoffer fra IARCs liste, nemlig tjærestoffer, så anvendes de i asfalt, de findes i røgede fødevarer og i røg fra tobak, brændeovne og andre kilder. [...] For at vende tilbage til eksemplet med diquat, så kan én myndighed som EU vurdere, at risikoen for folk, der står ved siden af marken, er uacceptabel. Og de danske myndigheder kan vurdere, at i specifikke tilfælde kan den risiko minimeres til et niveau, som de finder acceptabelt i forhold til de alternativer, der findes. Og derfor kan de vælge at dispensere."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Udenrigspolitik: Rørslør
I Weekendavisen kan man læse en analyse af sagen omkring den russiske gasledning Nord Stream 2. Analysen er skrevet af journalist Anna Libak. Hun skriver blandt andet: "Slutspillet om Nord Stream 2 - den russiske gasledning gennem Østersøen - er en storpolitisk thriller værdig. Der mangler kun 120 ud af 1250 kilometer - og de mangler i netop den danske eksklusive økonomiske zone sydøst for Bornholm. Egentlig skulle gasledningen, der består af to parallelle rør, allerede have været færdig nu. Men i slutningen af 2019 fik amerikanerne nok. USA besluttede - og for en gangs skyld var demokraterne og republikanerne enige - at standse projektet. Vel ville de ej stiltiende sidde og se på, at EU gjorde sig yderligere afhængig af gas fra det Rusland, der arbejder målrettet på at svække Vesten. USA indførte sanktioner mod de skibe og hjælpefartøjer, som var involverede i rørlægningen. [...] Ifølge Financial Times skrev den tyske finansminister til sin amerikanske kollega og tilbød, at Tyskland ville investere en milliard euro i såkaldte LNG-anlæg til flydende gas, så tyskerne også kunne købe gas af amerikanerne. Tyskland forestillede sig nemlig, at den amerikanske modvilje primært var økonomisk begrundet; USA ville selv tjene penge på at levere gas til Tyskland. Men nej; det viste sig minsandten, at USA var i gang med at føre værdipolitik. Penge var ikke alt. Rusland skal stækkes, fordi Rusland stækker Vesten. Her stod sagen, da den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj blev forgiftet med den avancerede nervegift Novitjok af sovjetisk fabrikat. Presset på kansler Merkel voksede, og for første gang antydede hun, at Nord Stream 2 måske ikke ville blive til noget, hvis Rusland ikke efterforskede sagen og stillede gerningsmændene til ansvar. I Danmark hilste Mette Frederiksen Merkels udtalelse velkommen og slog fast, at hun i øvrigt hele tiden været imod Nord Stream 2. Siden har russerne anstrengt sig for at ydmyge Vesten maksimalt. De har kvitteret for de tyske forlangender ved at anklage Navalnyj for at være i ledtog med CIA. De russiske statskontrollerede medier har fremstillet attentatet som en vestlig konspiration mod Putin."
Kilde: Weekendavisen, s, 13

Institutionelle anliggender: Ingen ret, ingen penge
I en analyse i Weekendavisen skriver journalist Ole Nyeng blandt andet: "Et flertal i EU vil tage penge fra lande, der overtræder unionens retsstatsprincipper. Ungarn og Polen stritter voldsomt imod. Budget og genopretningsfond er taget som gidsler. [...] Men her tre måneder efter topmødet - og kun godt to måneder før såvel budgettet som genopretningsfonden skal begynde at virke - er ingen af delene vedtaget. Syvårsbudgettet skal godkendes af Europa-Parlamentet, og her forhandler det tyske EU-formandskab fortsat med repræsentanter for parlamentet, der kræver flere penge i budgettet. Det er, som det plejer at være, og et kompromis skal nok kunne nås på det område. Langt sværere står det til med kravet om, at lande, der ikke overholder de retsstatsprincipper, EU er bygget på, kan straffes økonomisk i form af tilbageholdt støtte. [...] Parterne står fortsat langt fra hinanden. De fire største politiske grupperinger i Europa-Parlamentet har gjort det klart, at de ikke vil godkende budgettet, før der er enighed om at indføre 'skarpe regler' mod medlemslandes udhuling af retsstatsprincipperne. [...] Det tyske formandskab har forsøgt sig med et kompromisforslag, som går ud på, at EU kun kan slå ned på overtrædelser af retsstatsprincipperne, hvis de har direkte betydning for brugen af EU-midler i det pågældende land - og altså ikke, eksempelvis, hvis pressefriheden undergraves."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Finansielle anliggender: Nationalbanken og Finanstilsynet afblæser frygten for at corona skaber ny finanskrise
I Børsen stiller man spørgsmålet, hvorfor coronakrisen, det største økonomiske chok i 100 år - ikke blev til en ny finanskrise, selvom der var panik i øjnene på de finansielle markeder i marts. Siden den 23. marts, hvor bunden blev nået for de danske aktier, er de steget med 60 procent, og nåede allerede i juli det samme prisniveau som før coronakrisen. Siden er der sat rekort på rekord. De værste prognoser er på bare et halvt år gjort til skamme. Det er kommet bag på de fleste, at de finansielle markeder og bankerne så hurtigt har kunnet lægge coronakrisen bag sig. Det er også kommet bag på de finansielle tilsynsmyndigheder: “Det har overrasket mig. Bankerne har klaret det væsentligt bedre, end man kunne have frygtet,” siger Karsten Biltoft, vicedirektør i Nationalbanken og chef for finansiel stabilitet. Den 3. marts overraskede den amerikanske centralbank alle ved - for første gang siden finanskrisen - at sænke renten uden for et af de planlagte rentemøder. De gjorde det igen 16. marts efter en uge med aktiekursfald på op mod 20 procent. Federal Reserve sænkede renten til nul og startede et stort opkøbsprogram. I dagene efter fulgte Den Europæiske Centralbank efter med et stort opkøbsprogram. "Når det er gået så relativt godt på de finansielle markeder, hænger det sammen med, hvor meget den amerikanske og Europæiske Centralbank har købt op. Det er en enorm udpumpning af likviditet," siger Biltoft.
Kilde: Børsen, s. 24-25

Sikkerhedspolitik: Prisen for europæisk forsvar stiger, med eller uden Trump
Berlingske bringer en kronik af professor Sten Rynning og professor Jens Ringsmose, begge på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. De skriver blandt andet: ”Europa er havnet i en sandwich mellem amerikansk utålmodighed og kinesisk tilstedeværelse, og begge er varige og alvorlige for Europa. Det reelle europæiske valg står derfor mellem flere penge til forsvaret af egne værdier eller en mere åben dør for de værdier, som Kina såvel som Rusland repræsenterer. […] Men den ubekvemme sandhed er, at præsident Trump har sat ekstra strøm på USAs forventninger til et stærkere europæisk forsvarsbidrag, og at det ikke er muligt at spole debatten baglæns. Vinder Joe Biden valget i november og tiltræder i januar, er der ingen forventninger om, at en præsident Biden aflyser alle nedskæringerne eller prøver at genskabe gårsdagens alliance. Præsident Trump har, trods al støj og larm, flyttet den transatlantiske debat ad to afgørende spor: Europa skal levere alvorlig militær muskelkraft, og Europa skal bidrage til inddæmningen af Kina. […] Hvis europæerne ikke opbygger militær muskelkraft - dels med penge, dels med tæt koordination af styrkerne - vil den politiske tillid i USA til Europa som partner svinde. Det kan gå hurtigt eller langsomt, og klart nok vil et genvalg af Trump accelerere udviklingen. Faktisk vil et genvalg af Trump åbne en reel mulighed for, at NATO afvikles efter små 75 år. […] Det mindste, vi kan forvente af det politiske hold, er, at det har blikket stift rettet mod de sikkerhedspolitiske konsekvenser, som dette spil indebærer. De gamle dage kommer ikke igen. Den gode nyhed er dog, at Danmark og Europa har mulighed for at præge spillet i den grad, den politiske vilje er til det.”
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Udenrigspolitik: Sanktionspolitikkens afmagt i Nordkorea
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Det internationale samfund står over for en enorm udfordring med Nordkorea. Landets leder, Kim Jong-un, står tilsyneladende ikke til at standse i sin iver efter at anskaffe sig atomvåben og langdistanceraketter. […] Der er kun én vej - at presse Kina og Rusland til at undlade dobbeltspillet og lukke øjnene for det ubehagelige faktum, at Nordkorea pludselig med dets atombomber har så stor en magt, at verdensfreden er alvorligt truet. Der spiller EU en stor rolle. De europæiske lande skal ikke lukke øjnene for det faktum, at Kina har været mere end tøvende over for sanktionerne. Rusland og Kina skal have klar besked. Hvis ikke de aktivt er med i bekæmpelsen af regimet i Nordkorea, må EU og USA tage konsekvenserne og mere aktivt og direkte ramme dem, der bryder FNs sanktionspolitik. De skal rammes hårdt økonomisk og politisk. Ellers ser vi, at en række slyngelstater som Iran, Syrien og Irak og en række lande i Afrika nyder godt af nordkoreanernes kreativitet og kommer til at true verdensfreden med atombomber ”Made in North Korea”. […] Der sker næppe noget lige nu med det amerikanske præsidentvalg i november. Men uanset hvem der bliver præsident efter valget, er Nordkorea en af de største internationale udfordringer. I mellemtiden kan EU passende vise, at der ikke behøver at være en pause i presset mod Nordkorea, blot fordi USA er handlingslammet på grund af valg. Tværtimod haster det med en mere aktiv politik vendt mod Kina og Rusland fra europæernes side.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Handel: Økonom: ”USA har aldrig været vigtigere for dansk økonomi end nu”
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har med utvetydige trusler om handelskrig skabt stor usikkerhed om det handelspolitiske forhold mellem USA og EU de seneste fire år. Men alligevel har danske virksomheder satset på det amerikanske marked og de seneste fire år er den danske eksport til USA vokset kraftigt, hvor USA er blevet Danmarks næststørste eksportmarked. ”USA er et rigtigt vigtigt land for dansk økonomi. Eksporttallene taler deres klare sprog, men de afledte effekter har også stor betydning. Det er verdens største økonomi, der i mange tilfælde sætter retningen for verdensøkonomien og er med til at skabe en masse aktivitet i andre lande,” siger Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank ifølge Berlingske. I de seneste år er eksporten af varer til USA vokset kraftigt, hvorimod importen af varer fra verdens største økonomi har udviklet sig noget mere stabilt, hvilket blandt andet skyldes, at EU har lagt straftold på en række amerikanske varer som følge af USAs straftold på stål og aluminium. Derudover er USAs muligheder for at eksportere landbrugsvarer begrænset af EUs fødevarestandarder. Som modsvar har USA lagt straftold på europæiske varer og her har EU indtil videre ikke svaret igen.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Udenrigspolitik: EU-sanktioner mod russere efter giftangreb
Mandag blev EU-landene enige om en række sanktioner mod seks personer, der menes at stå bag Navalnyj-attentatet. Det skriver flere aviser. Sanktionerne rammer blandt andre chefen for en russisk efterretningstjeneste, en vicestabschef i Putins administration, samt to viceforsvarsministre. Derudover er et institut, hvis officielle opgave er at destruere kemiske våben, også pålagt sanktioner. Sanktionerne kunne læses i EU-Tidende torsdag og er dermed gældende.
Kilder: Berlingske, s. 14; Børsen, s. 24; Ekstra Bladet, s. 9

Interne anliggender: Skotland?
En ny måling fra Ipsos Mori, der blev offentliggjort sent onsdag, viser, at 55 procent af de adspurgte 1.045 vælgere går ind for, at Skotland løsriver sig fra Storbritannien. Det skriver B.T. Der er 39 procent, som er imod, mens 6 procent ikke har besluttet sig for, om de vil have Skotland til at forlade det britiske fællesskab. ”Vores seneste måling vil give nationalisterne medvind, mens den er grum læsning for tilhængere af unionen,” siger Emily Gray, direktør for Ipsos Mori i Skotland ifølge AFP og fortsætter: ”Den skotske befolkning er skiftet yderligere i retning mod at støtte et selvstændigt Skotland. Et rekordhøjt antal siger nu, at de ville stemme 'ja'.” Skotlands førsteminister siden 2014, Nicola Sturgeon, har hele tiden været fortaler for skotsk uafhængighed og i går slog hun også på tromme for et selvstændigt skotsk medlemskab af EU i en kronik i den tyske avis Die Welt. ”Den skotske regering mener, at den bedste fremtid for vores land findes som en uafhængig nation og en del af EU,” skriver førsteministeren blandt andet. Men i London er der ikke megen lydhørhed over for skotternes ønsker og en talsmand for premierminister Boris Johnson siger til avisen The Independent: ”Sagen blev afgjort i 2014. Det var en afstemning, der kun kommer én gang i løbet af en generation, og den skal respekteres.”
Kilde: B.T., s. 15

Institutionelle anliggender: Formand har været tæt på smittet
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har i hast forladt et EU-topmøde i Bruxelles, da hun i går fik melding om, at en ansat på hendes kontor er smittet med coronavirus, skriver B.T. På Twitter skriver hun, at hun har fået foretaget en test, som var negativ, men: ”Ikke desto mindre, af forsigtighed, forlader jeg straks EU-topmødet og går i isolation”. EU's stats- og regeringschefer holder møde i et ekstra stort mødelokale, så de kan holde ekstra afstand og derudover bærer de masker, når de bevæger sig omkring.
Kilde: B.T., s. 9

Udenrigspolitik: Tyrkiet fører ’militaristisk diplomati’ med droner i Kaukasus
Sirenerne i Nagorno-Karabakh er ikke aftaget i intensitet trods indgåelsen af en våbenhvile i Moskva tidligere på ugen, skriver Information. ”Takket være de avancerede tyrkiske droner, som nu ejes af Aserbajdsjans militær, er vores tab ved fronten faldet markant. Dronerne er en manifestation af Tyrkiets styrke, og de er med til at styrke vores militær,” sagde Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev i begejstring til en tyrkisk tv-kanal. Flere analytikere vurderer, at præsident Aliyevs offensiv mod Nagorno-Karabakh næppe var sat i værk uden grønt lys fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. ”Erdogans timing er klog. USA er i øjeblikket fuldstændig lammet af præsidentvalget, EU er splittet, og Rusland har en forsvarspagt med Armenien, men den gælder ikke for enklaven. Det ved Erdogan godt,” forklarer den tidligere franske diplomat Marc Pierini, som nu er tilknyttet tænketanken Carnegie Endowment for International Peace. Han mener, at Tyrkiets ekspansionistiske aktiviteter og forstyrrende udenrigspolitiske initiativer er klart i strid med EU og NATO's interesser. Ifølge ham er der dog et endnu større problem og det er, at EU ikke er i stand til at håndtere Tyrkiet. For hver gang Erdogan intimiderer Europa, bliver europæerne enige om at udsætte konfrontationen i håbet om en mere forsonende attitude fra Ankara, men det er ikke en løsning, lyder det fra Pierini. ”At EU tillader et autokratisk Tyrkiet at forfølge sine træk ved Europas sydøstlige grænser, er ikke en holdbar strategi. En dag vender det tilbage med fuld styrke og hjemsøger EU-ledere,” siger Pierini.

I Signatur i Politiken skriver Michael Seidelin blandt andet: ”Der er ingen grænser for præsident Recep Erdogans provokationer over for lande og politiske ledere, som på papiret hører til Tyrkiets allierede. Og tilsyneladende er der heller ingen grænser for EU's og Nato's tålmodighed med manden, som truer allierede med bål og brand og kalder deres ledere, bl.a. Grækenlands regeringschef, Mitsotakis, fascister. […] Trods alt bliver Tyrkiet nævnt på EU-topmødet fredag i Bruxelles, hvor enkelte lande ventes at kræve sanktioner - i den milde ende. […] EU-kommissionen offentliggjorde 6. oktober den årlige statusrapport om forhandlingerne med ansøgerlandene, og rapportens forfattere formulerede sig i et sprog, som unionens ledere - bortset fra præsident Macron og et par andre modige - ikke vover at bruge over for Recep Erdogan. Retssystemet har taget ”alvorlige tilbageskridt”, ”forringelsen af menneske- og fundamentale rettigheder er fortsat”, og landets udenrigspolitik kolliderer i voksende grad med EU's prioriteter. Men, siger en EU-kommissær, EU og Tyrkiet har fælles interesser, for eksempel handel. Det hedder realpolitik: Vi glemmer fængsling af journalister og tortur i fængslerne. Det handler reelt om penge, og EU betaler prisen for forbundskansler Angela Merkels principløse handel med Recep Erdogan i marts 2016: Du sørger for, at over 3 millioner flygtninge ikke bevæger sig mod Europa. Til gengæld får du en stor pose penge, og EU forhandler videre om medlemskab. […] Efter en kort pause genoptog tyrkerne i sidste uge aktiviteten ledsaget af de sædvanlige trusler mod Nato-landet Grækenland, og intet tyder på, at den tyrkiske leder holder inde. Emmanuel Macron er den eneste leder, der giver Recep Erdogan modspil, mens EU og Nato er bange. […] EU kunne for eksempel indstille forhandlingerne om medlemskab - og Nato kunne i første omgang suspendere Tyrkiet fra nogle af alliancens aktiviteter. Nemt er det ikke, for Tyrkiets rolle er at sikre alliancens sydlige flanke. Men Recep Erdogan går for vidt. Hans planer om at genoplive tyrkisk storhed i Mellemøsten er farlige for hele regionen. […] Det er på høje tid, at de europæiske ledere tager udfordringen fra Recep Erdogan alvorligt. Autoritære ledere skal mødes med styrke og autoritet.”
Kilder: Information, s. 8-9; Politiken, s. 7

Økonomi: Nye økonomiske toner
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Thomas Thygesen, cheføkonom blandt andet: ”I de seneste uger har de finansielle markeder leveret en interessant kovending. Efter lang tid med stor usikkerhed omkring udfaldet af det amerikanske valg er demokraternes kandidat Joe Biden begyndte at lægge markant afstand til præsident Trump i meningsmålingerne, og overraskende nok har investorerne reageret ved at købe flere aktier. […] Markederne har historisk set altid været forbeholdne, når demokraterne vandt både Det Hvide Hus og Kongressen, men bagefter har de været glade, når de så resultatet. Det vil de også være denne gang. Uden den finanspolitiske støtte, Biden har lovet, kan aktierne til gengæld gå nogle svære år i møde. På den baggrund er det interessant, at en stribe banker nu mener, at Bidens finanspolitiske stimulanser vil gøre en positiv forskel for økonomien. Det er efter min mening endnu et tegn på, at vi er i gang med et af de helt store intellektuelle skred i økonomisk tænkning, som kun kommer et par gange i hvert århundrede. Vi har allerede fået flere lignende overraskelser. Erhvervslivet klagede ikke over de store økonomiske støttepakker under krisen. EU vil nu dele både det økonomiske ansvar og den økonomiske risiko i en fælles finanspolitik. Centralbankerne opfordrer direkte regeringerne til at bruge flere penge. Selv Tyskland er gået bort fra idéen om, at budgetunderskud altid er af det onde.”
Kilde: Børsen, s. 4

Sundhed: Holland er på vej med dødshjælp til børn
I Holland ønsker et politisk flertal at indføre aktiv dødshjælp til børn mellem 1 og 12 år i. Aldersgruppen er den sidste, som i dag ikke kan få såkaldt eutanasi i EU-landet. Kristeligt Dagblad skriver at en forskergruppe sidste år afleverede en rapport om behovet for dødshjælp blandt terminalt syge børn i Holland. På baggrund af dens anbefalinger vil den hollandske sundhedsminister, Hugo de Jonge, nu arbejde for en ordning, som vil gøre det muligt for læger straffrit at give dødshjælp til børn i alderen 1 til 12 år. ”Vi fandt i studiet, at nogle forældre og børnelæger siger, at de vil have glæde af flere muligheder for at afslutte livet for et barn, som ikke kan hjælpes på andre måder,” siger professor i pædiatri Eduard Verhagen ved Groningen Universitet som er blandt de forskere, som stod bag rapporten, der blev bestilt af en tidligere sundhedsminister. Holland var det første land i Europa til at lovliggøre aktiv dødshjælp i 2002. Med denne regulering kan børn fra 12 til 15 år få eutanasi med forældrenes samtykke, og 16- og 17-årige, hvis de informerer deres forældre om deres beslutning. I alle tilfælde skal en række forskellige forudsætninger være opfyldt, herunder kriterier om ubærlig lidelse og udsigtsløs prognose. I 2019 fik 6361 personer eutanasi i Holland.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Finansielle anliggender: Europa haler ind på USA og Asien i kapløbet om at fremavle milliardvirksomheder
En ny analyse fra McKinsey viser, at selv om Europa fortsat halter efter USA og Asien, er regionen blevet markant bedre til at skabe virksomheder med en værdi på over 1 milliard dollars. Jyllands-Posten skriver at ud af Europas 99 venturekapital-støttede virksomheder, der med en værdiansættelse på over 1 milliard dollars kan kalde sig unicorns, blev 14 tilføjet i 2019. Ifølge McKinsey er der dog relativt set gode muligheder for europæiske virksomheder for at rejse penge i de indledende finansieringsrunder, men langt sværere når de har vokset sig større og får brug for mere frisk kapital. Samtidig rejser virksomhederne beløb, der er mindre end selskaberne i USA og Asien. Mens Europa står for 36 procent af alle virksomheder, der i formelle runder rejser venturekapital, har regionen kun skabt 14 procent af verdens unicorns. Ifølge konsulenthuset skyldes det blandt andet at EU-landene er meget fragmenterede i både sprog, kultur og regulering. Kunderne opfører sig forskelligt på tværs af landegrænserne, og det gør det sværere at brede et brand ud og ekspandere i øvrige lande i Europa. Europæiske investorer er generelt også mindre risikovillige end de amerikanske og asiatiske.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Økonomi: EU spænder ben for sin egen fremtid
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Christen Sørensen, tidligere overvismand at det er på tide at gøre op med EU's nuværende ideologisk betingede økonomiske spilleregler, som forhindrer de virkelig alvorlige problemer bliver imødegået. Søren skriver blandt andet: ” På opfordring af kommissionen suspenderede EU i marts midlertidigt Stabilitets- og Vækstpagten. Det burde give anledning til eftertanke, at et afgørende makroøkonomiskstyringsinstrument suspenderes i en krisesituation. På fransk initiativ er en konference om Europas fremtid på tegnebrættet. Det vil her være oplagt at vurdere erfaringerne med de makroøkonomiske styringsinstrumenter i EU. Konferencen skulle være begyndt 9. maj - på Europadagen - men blev udskudt af coronakrisen til september. Grundet uenighed om dagsordenen er der endnu ikke fastsat en startdato. Det følgende forsøger at begrunde, hvorfor de gældende makroøkonomiske spilleregler bør indgå som et væsentligt dagsordenspunkt. […] Finanskrisen illustrerede dette meget tydeligt. Alle fire eurolande, der kom i alvorlige problemer, Grækenland, Irland, Spanien og Portugal, havde meget store betalingsbalanceproblemer. Men to af landene - Spanien og Irland - havde ligefrem overskud på den offentlige saldo, hvorfor der ikke udgik tilstrækkelige advarsler fra de grundlæggende økonomiske spilleregler i EU. Så både ud fra et fagligt som et empirisk udgangspunkt er EU's makroøkonomiske spilleregler fejlkonstruerede. De fejlagtige spilleregler har væsentligt bidraget til den økonomiske kløft, der er opstået mellem oprindelige sydlige og nordlige medlemslande siden etableringen af eurosamarbejdet fra 1999, en kløft, som blev forstærket af finanskrisen. Kløften er nu blevet så dyb, at den måske truer EU's fremtid. […] Samfundsøkonomi er bestemt ikke alt, men fylder meget, når der er krise. Mister befolkningen tilliden til, at regeringer og politikere mister styringen og evnen til at rette økonomien op, bliver det endnu sværere at tage fat på rigtig vanskelige opgaver som nord-sydkløften i EU samt forebyggelse af klimakrisen. Det er på tide at gøre op med EU's nuværende ideologisk betingede økonomiske spilleregler, som hindrer, at de virkelig alvorlige problemer bliver imødegået. Derfor bør disse regler i det mindske tages op på den kommende konference om EU's fremtid.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Klima: Lad os nu få pant på grænsedåserne
I et debatindlæg i Politiken skriver Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, Stephanie Lose, regionrådsformand, Region Syddanmark og Brian Mikkelsen, administrerende direktør, Dansk Erhverv blandt andet: ” Det har alt for længe været et problem, at grænsehandlen medfører, at en stor del af de dåser, som danskerne køber i det nordtyske, ender i naturen eller forsvinder i forbrændingen. Miljø- og ressourcemæssigt er det mildt sagt meget uhensigtsmæssigt. Løsningen er på papiret enkel: Der skal indføres tysk pant på dåser, der sælges i de tyske grænsebutikker. […] Vi anerkender og kvitterer for, at miljøminister Lea Wermelin (S) har taget sagen op. Derfor har Region Syddanmark, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Erhverv netop sendt et brev til miljøministeren, som jo repræsenterer regeringen i denne sag. I brevet opfordrer vi til, at sagen prioriteres højt, og at trykket øges, så der kommer konkrete handlinger på området. Både EU og de nationale regeringer - herunder den danske - har alle målsætninger om at bevæge sig mod klimaneutralitet og langt mere cirkulær økonomi. En del af løsningen er udviklingen af nye teknologier, men vi skal også sørge for, at de emballager, vi bruger, bliver brugt klogere og mere ansvarligt, så materialerne bliver genanvendt. […] Vi skal undgå, at de tyske dåser havner i naturen, og derfor er det så vigtigt, at der snart sker noget med panten. Hvis vi på nogen måde kan bidrage til at presse på, er vi mere end villige til at hjælpe, for det er en fælles sag og i vores alles interesse, at der bliver lagt tysk pant på grænsedåserne for klimaets og miljøets skyld.”
Kilde: Politiken, s. 6